Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

TURISMESTATISTIK RAPPORT 2016 SERMERSOOQ VEST VISIT GREENLAND

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "TURISMESTATISTIK RAPPORT 2016 SERMERSOOQ VEST VISIT GREENLAND"— Præsentationens transcript:

1 TURISMESTATISTIK RAPPORT 2016 SERMERSOOQ VEST VISIT GREENLAND

2 INDLEDNING I Q udfærdigede Visit Greenland den første regionale turismerapport, på baggrund af data for flypassagerer, overnatninger på overnatningssteder samt krydstogter. Siden har VG arbejdet på dybere niveau i data’ene, og bl.a. lært at nogle data let kan overfortolkes. Data for antal turister direkte med fly ud af Grønland, via de regionale lufthavne siger ikke nødvendigvis så meget om antal turister der har besøgt regionen, da langt størstedelen af turister ud af Grønland stadig rejser via Kangerlussuaq. Tal fra Mittarfeqarfiit viser at mellem 85-90% af alle passagerer (inklusiv grønlandske borgere) rejser ud af Ilulissat, Nuuk og de andre større byer, via Kangerlussuaq. Dvs. kun 10-15% af passagererne rejser ud af landet direkte via Islands-ruterne fra byerne. Turister udgjorde i 2016 en andel på 64% af samtlige flypassagerer. Denne rapport vil i højere grad kigge på den regionale overnatningsstatistik, selvom den i sin nuværende form ikke dækker alle overnatningssteder. Til gengæld har Visit Greenland påbegyndt et intensivt samarbejde med region Arctic Circle som den første region, for at komme frem til et mere nøjagtigt tal på de to parametre: Total turismeomsætning samt antal turistovernatninger. I første omgang med fokus på Kangerlussuaq. Med Arctic Circle samarbejdet som ’pilot’ er det Visit Greenlands plan at udrulle regions-specifikke samarbejder for at få større viden om turismegenereret omsætning og overnatninger. Det var oprindeligt meningen, at Visit Greenland ville udsende en turismerapport hvert kvartal, men erfaringer fra de første to års intensive arbejde med turisme statistik viser, at antallet af turister i hvert kvartal, bortset fra Q3, er så lille, at det ikke giver data der kan bruges. Grønland har stadig så relativt få turister, at det er risikabelt at tolke på små udsving, da de kommer til at se unaturligt store ud procentuelt jo mindre antallet er. Derfor udarbejdes der fremover én stor national turismerapport, for det foregående år. I Q1 udarbejdes desuden regionale rapporter, som denne, men mest som tilføjelse til den nationale rapport, da de vigtigste resultater findes der. Der vil i øvrigt blive udsendt mindre opdateringer i løbet af året via pressemeddelelser og nyhedsbreve, som supplement til de årlige hovedrapporter.

3 UDENRIGSPASSAGERER UD AF NUUK
Air Icelands Nuuk-Reykjavik rute åbnede i 2007, og Air Greenlands Nuuk-Keflavik rute åbnede i Air Greenland havde i 2012 og 2013 en rute mellem Nuuk og Iqaluit i Canada, men var derefter ikke længere i drift. Der var indtil 2008 en kraftig vækst i passagerantallet, men fra 2011 til og med 2014 var der nedgang i passagerantallet. En del af årsagen til denne nedgang hænger sammen med mindre aktivitet i forbindelse med olie- og mineralefterforskning, der toppede i årene 2010 og 2011. Fra 2014 vender det igen til vækst. Vi har data på andelen af turister fra juli 2014, og vi kan konstatere en vækst på turistsegmentet på 20,3% fra Q-4 til Q Den mest markante vækst herefter er fra 2015 til 2016 og var på hele 43,5%.

4 FLYPASSAGERER UD AF NUUK LUFTHAVN
I 2016 kan der registreres en 43,5% vækst på antal turister med udenrigsfly ud af Nuuk fra Tallene er fratrukket de 400 passagerer, der fløj direkte ud af Grønland fra Nuuk i forbindelse med Arctic Winter Games. Dette er en meget høj vækst, men samtidig skal vi huske, at 90% af alle, der rejser ud af Nuuk flyver via Kangerlussuaq. Nedenstående data repræsenterer dermed kun 10% af samtlige passagerer ud af Nuuk. Dette betyder også, at antallet af passagerer fra enkelte bopælslande, ud over Grønland, er mindre end personer, hvorfor vækstprocenterne skal tages med forbehold og er nedtonet på figuren. Der foreligger på nuværende tidspunkt desværre ikke data på, hvor mange af passagererne på Nuuk-Kangerlussuaq flyvningerne der er booket igennem til København. Der er heller er ikke data på bopælsland på de afgange. Et gæt er dog, at mindst halvdelen af passagererne på Nuuk-Kangerlussuaq flyvningerne er på vej ud af landet via København.

5 ANTAL OVERNATNINGER I SERMERSOOQ V
Selvom en stor vækst i antal turister på fly ud af Nuuk via den direkte rute til Island ikke nødvendigvis medfører en tilsvarende vækst i antal turistovernatninger, da det kun er en mindre andel af alle rejsende til Nuuk der benytter denne rute, viser overnatningstallene også positiv vækst på 16,6% i forhold til Dette på trods af, at der i nedenstående tal er fratrukket 957 overnatninger vedrørende Arctic Winter Games i marts Det præcise antal overnatninger vedr. AWG har ikke kunnet bestemmes, så de 957 udgør forskellen mellem antal overnatninger i marts 2016 og marts 2015. Hvis AWG ikke havde fundet sted, ville der muligvis have været en vækst i antal turist-overnatninger i marts16. Dermed er den reelle vækst sandsynligvis lidt større end 16,6%. I Sermersooq Vest er det turist-segmentet, der står for den største vækst.

6 ANTAL GÆSTER PÅ OVERNATNINGSSTEDER I SERMERSOOQ V
Når vi fokuserer på antal udenlandske gæster på overnatningsstederne, ser vi samme vækst-tendenser som er gældende for antal turist-overnatninger, altså en vækst på 13,2%. Igen skal man ikke overfortolke vækstprocenter for individuelle bopælslande, da antallene er for små til at give valide procenter. Vi ser en 13,2% vækst for turismesegmentet, og en 9,6% vækst for hjemmehørende. Overnatningssteder i Sermersooq V er altså lykkedes med både at tiltrække flere udenlandske gæster og flere hjemmehørende. Da hjemmemarkedet begrænses af hvor mange borgere der findes i landet, må væksten fremover sandsynligvis primært skabes af markeder udenfor Grønland.

7 BELÆGNINGSPROCENT PÅ OVERNATNINGSSTEDER
Belægningsgraden i Sermersooq Vest adskiller sig fra de andre grønlandske regioner ved at være lavest i sommermånederne. I juli måned er den lavere end 30% og dermed på niveau med lavsæsons månederne januar og december. Dette hænger sammen med, at de store hoteller i Nuuk primært besøges af erhvervsrejsende. Tallene peger på uudnyttet kapacitet og dermed vækstpotentiale for turismeudvikling i sommermånederne. Vi ser den generelle tendens, at Nuuk som destination er ved at blive mere og mere efterspurgt, også via søgninger i Google og på Visit Greenland’s hjemmeside greenland.com. Visit Greenland har sammen med Sermersooq Business Council bygget det lokale brand ’Colourful Nuuk’ op i løbet af de seneste år, og det virker til at både turistoperatørerne, rejsebureauerne og turisterne er ved at få øjnene op for destinationen. Nuuk kan tilbyde både det ’urbane’, samt en storslået natur. Vi ser også en rigtig positiv udvikling ift. skuldersæsonerne forår og efterår. Men vi mangler stadig at se et ’gennembrud’ for juli måned. Det er ikke fordi, der mangler flysædekapacitet eller sengepladser, at mønsteret ser sådan ud. Det er nok mere et spørgsmål om tid og om at tilbyde attraktive produkter og pakker til de rigtige turister.

8 KRYDSTOGTTURISME I SERMERSOOQ V
I 2016 besøgte 3,2% færre krydstogtgæster Grønland i forhold til Til gengæld lagde skibene an i flere havne end i 2015, så faktisk har der været flere passagerer på destinationer i Grønland i 2016 end i Hvert skib har med andre ord haft flere anløb end året før. Vi ved fra en cruise-survey fra 2015, at 98% af passagererne var i land mindst én gang i løbet af et togt. Derfor var der sandsynligvis flere gæster i land i 2016 end i Fra et destinations perspektiv er dette mere positivt, da der med flere gæster i land på flere destinationer, er bedre mulighed for at øge omsætningen på turismerelaterede produkter, souvenirs eller mad/snacks. Kangerlussuaq er den største udskiftningshavn for krydstogtpassagerer, der enten kommer til eller forlader landet i fly. Der er dog et voksende antal krydstogtpassagerer der udskifter i Nuuk, Ilulissat, Narsarsuaq og Aasiaat. Sermersooq Vest var med krydstogtspassagerer i 2016 den 4. mest besøgte krydstogtregion. Selvstyret satte i 2015 anløbsafgifterne ned for skibene, der nu betaler pr. bruttoton i stedet for pr. passager. De tidligere høje passagerafgifter er dermed ikke længere en økonomisk barriere for at planlægge anløb i Grønland. Tendensen med flere anløb pr passager er sandsynligvis et resultat af større fokus på destinationer (dvs. aktiviteter i land), hvilket er en af de trends indenfor cruise, som Visit Greenland har hørt om på de seneste cruise messer.

9 KRYDSTOGTTURISME – PAX STØRRELSE OG ANTAL ANLØB
Vi kan inddele krydstogtskibene i 4 typer efter størrelse: Små, primært ekspeditionsskibe med passagerer. Mindre skibe med passagerer. Mellemstore skibe med passagerer og de store resort skibe med mere end 1200 passagerer. I nedenstående figur ses en oversigt over antal anløb pr. skibstype i 2015 og Som det ses på figuren var der vækst i antallet af anløb for alle typer, på nær skibe mellem passagerer. Disse tendenser er værd at holde øje med for lokale operatører, der tilbyder og udvikler produkter til krydstogtskibene, da der er forskel på hvilke slags produkter, der efterspørges af passagerer på forskellige typer skibe. På nationalt plan ses en tendens med markant vækst i antal togter for de små ekspeditionsskibe, en faldende tendens for mellem klasserne når man ser over en længere årrække og en mindre vækst i antal togter med de helt store skibe. Billedet i Sermersooq V er dermed i overensstemmelse med den overordnede udvikling nationalt. Dette behandles på næste side.

10 KRYDSTOGTTURISME – PAX STØRRELSE OG ANTAL TOGTER
Det er relevant at kigge på hvilke størrelser skibe, der har haft hvilket antal togter nationalt i Grønland gennem de seneste år. Et togt kan bestå af mellem 1-5 anløb pr. skib, typisk afhængigt af skibstypen. Når vi kigger på tendenserne gennem de seneste 8 år nationalt, er den mest markante udvikling væksten i antallet af de små, såkaldte ’ekspeditionsskibe’ med passagerantal under 250 pax. Hvor der for de andre pax-kategorier er et forholdsvis stabilt antal togter fra år til år, er der en kraftig vækst for ekspeditionsskibene siden 2011. Selvom der var 3,2% færre krydstogtturister der ankom til Grønland i 2016 ift. 2015, ser vi en stigning i antal togter. Det betyder med andre ord, at flere destinationer besøges. Ekspeditionsskibene er et godt match for mange grønlandske destinationer, da de generelt er mindre, og sejler med mere aktive og engagerede passagerer end vi ser på de store resort skibe. Færre og mere destinations orienterede passagerer øger muligheden for at tilbyde produkter og souvenirs til en større andel gæster og dermed tjene flere penge lokalt.

11 AFRUNDING Flot vækst på antal turistovernatninger
Som det er fremhævet på tidligere sider, tyder data fra Sermersooq V (i praksis Nuuk, da der ingen data fra Paamiut foreligger) på, at regionen er inde i en positiv vækstfase hvad angår turisme. En vækst på 16, 6% for turist-segmentet målt på antal overnatninger er den mest solide indikator. Det er dog ikke komplette tal, da vi har kendskab til en række mindre overnatningssteder der ikke indsender overnatnings-registreringer til Grønlands Statistik. Visit Greenland vil søge at få inkluderet flere og flere af de manglende overnatningssteder i løbet af de næste sæsoner, så dataene bliver gradvist mere og mere valide. Flypassagerdata Indtil videre kan vi ikke bruge flypassagerer-tallene til så meget andet end, at konstatere hvilke markeder der har tendens til at ankomme til Nuuk direkte via Island. En vækst på 43,5% for turistsegmentet ift. flypassagerer lyder af meget, og er også et positivt tegn på øget efterspørgsel på den direkte Island-Nuuk forbindelse, men siger i sig selv ikke noget om antal turister der besøger Nuuk via fly, da de fleste som nævnt rejser til/fra Nuuk via Kangerlussuaq. De data får vi først den dag Air Greenland kan filtrere deres passagererdata og udskille dem der er booket igennem fra Kbh, inkl. bopælsfordelingen på disse. Udnyttelse af hotelkapacitet Dataene for belægningsprocenter gennem årets 12 måneder viser, at der er et oplagt potentiale for i højere grad at udnytte juli måneds hotelkapacitet, da den gennemsnitlige belægningsprocent i Sermersooq V i den måned kun er på 27,5% i Der er i denne periode på året nemlig masser af turisme-aktivitet i de 4 andre regioner, og relativ høj frekvens på de direkte flyvninger mellem Nuuk og Island. Colourful Nuuk brandet Som nævnt er der gennem de seneste år blevet opbygget et brand for Nuuk, der går under navnet ’Colourful Nuuk’. Det har sin egen hjemmeside colourfulnuuk.com og er ved at indarbejde sig i både operatørernes og turisternes bevidsthed. Et brand krystalliserer en destinations identitet og ’value proposition’ (produktværdi), og gør det meget nemmere at kommunikere overfor de potentielle turister, hvilke værdier de kan finde på destinationen, og hvorfor de bør besøge. Som turistaktør i regionen kan man tage Colourful Nuuk brandet i anvendelse ved at bruge dets hashtag (#colourfulnuuk) på internettet og især sociale medier, og være med til at skabe øget synlighed og bevidsthed om destinationen. Den nationale turismerapport kan læses hvis man har behov for at få et dybere indblik i de nationale tendenser og analyser. Udarbejdet af markedsanalysekonsulent, Mads Lumholt, marts17


Download ppt "TURISMESTATISTIK RAPPORT 2016 SERMERSOOQ VEST VISIT GREENLAND"

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google