Velkommen til den lovbefalede sikkerheds- uddannelse på ProMidt §26 Husk at tænde for mobilen Når du går til pause.

Præsentationer af emnet: "Velkommen til den lovbefalede sikkerheds- uddannelse på ProMidt §26 Husk at tænde for mobilen Når du går til pause."— Præsentationens transcript:

1 Velkommen til den lovbefalede sikkerheds- uddannelse på ProMidt §26 Husk at tænde for mobilen Når du går til pause

2 KRÆFTBEKENDTGØRELSEN 17.02.97Bek. Nr. 140 08.11.02Bek. Nr 906 22.10.03Bek. Nr. 859 Svejsning i rustfast stål: Instruktion skal gentages med 6 mdr. mellemrum indtil den ansatte har gennemgået den særlige uddannelse efter § 26 Alle svejsere som udsættes for svejserøg, samt personer som udfører plasmaskæring skal gennemføre § 26 kursus Alle som arbejder med svejsning og skæring i metal samt slibning i tilknytning hertil, skal gennemføre § 26 kursus

3 ” Kræftbekendtgørelsen” Bekendtgørelse om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer ”AT bekendtgørelse nr.908 af 27 September 2005 med senere ændringer, senest 28.november 201 med tiltrædelse 1.januar 2012 ( nr. 1091)

4 ArbejdspladsforholdArbejdspladsforhold ”Kræftbekendtgørelsen” stiller krav til: Ventilationsanlæg Personlige værnemidler Afgrænsning og afmærkning af arbejdspladsen Regler for rygning, spisning og drikkelse Indretning af arbejdspladsen

5 Arbejdsmiljøpåvirkninger ved svejsearbejde:  Luftforureningen  Optisk stråling ( svejselys )  Elektricitet  Støj  Brand- og eksplosion  Uhensigtsmæssige arbejdsstillinger  Mekaniske skader, kulde, træk.

6 Væsentlige processer til svejsning og skæring i rustfrit / sort stål  Elektrodesvejsning  Mig / mag- svejsning  Rørtrådssvejsning  Tigsvejsning Plasmaskæring Laserskæring Flammeskæring Vandstråleskæring  Plasmasvejsning  Modstandssvejsning  Pulversvejsning  Lasersvejsning

7 Elektrode-svejsning

8 Mig / Mag-svejsning

9 Indhold I Vitaminpiller

10 Rørtrådssvejsning

11 Tig-svejsning

12 Modstands-svejsning Robot til bilindustrien

13 Pulver-svejsning

14

15 Laser-svejsning

16 Lasersvejsning

17 Laser-skæring Små snitflader 0,1 – 0,6 mm Høj præcision 0,1 mm Tykkelse 0,5 – 25 mm Ingen efterbearbejdning

18 Plasma-skæring Op til 150 mm tykkelse Op til 30.000 ºC Skæring under vand

19 Lasergravering

20 Flammeskæring Acetylen og oxygen ca. 3300º C Propan og oxygen ca. 2800º C Optil 300 mm tykkelse

21 Flammeskæring 3 brændere

22 Luftforurening

23 Luftforurening ved svejsning og skæring Lysbuens temperatur 5000 – > 20.000 0 C Dampe dannes Resultat ”Synlig svejserøg” S 7S 7 Dampe størkner til faste partikler ”Jernoxider”

24 Forureningens mængde og sammensætning afhænger af: Polaritet+ 40 % > ÷ Puls 40 % > DC ÷ ÷ = AC÷ = AC 3. Materialer Tilsatsmaterialer Grundmaterialer Beskyttelsesgas Overfladebelægninger 1. Proces 2. Svejseparametr e Strømstyrk e Spænding

25 Vigtigste stoffer i svejserøgen ulegerede stål:  Jern  Mangan Vigtigste stoffer i svejserøgen rustfrie stål:  Jern  Mangan  Chrom  Nikkel

26 Røg i værkstedet Forstørret 25.000 gange

27 Slibestøv Slibning i rustfrit stål:  Slibepartikler større end svejserøg. Anses normalt for mindre skadelige.  Slibning i rustfrit stål dog en risiko p.g.a. chrom og nikkelpartikler  Man bør altid beskytte sig mod slibestøv

28 Gasser Ud over synlig svejserøg udvikles skadelige gasser ved svejsning og skæring, de almindeligste er :  Ozon  Carbonmonoxid (kulilte)  Nitrøse gasser Mængde af gas afhænger af proces, svejseparametre, beskyttelsesgas samt brænderstørrelser ved svejsning og skæring med gas og oxygen S 8S 8

29 Ozon p.g.a. Uv-stråling fra lysbuen. Ozon især ved beskyttelsesgassvejsning,. MIG, TIG og MAG- svejsning. Ozon

30 AdskillelseKollision Ozon dannes ved bl.a. MIG, MAG og TIG-svejsning p.g.a. UV- strålingen. OzonUV-stråling Ozondannelse ved svejsning

31 Gasser - Ozon Ozon - Kendeteg n og eg enskaber:  Ozon”ren” og ”stikkende” lugt som bjerglugt eller lugten efter tordenvejr  Ozon nedbrydes hurtigt  Ozondannelse ophører når svejsning ophører og nedbrydes efter ca. 1 minut eller mindre  Ozon dannes ikke ved elektrodesvejsning, gassvejsning og flammeskæring  Ozon dannes kun i mindre omfang ved plasma- og laserskæring og har her ingen betydning for arbejdsmiljøet S 9S 9

32 Ozon Typiske emissioner af ozon ved svejsning afhængig af proces og materiale Proces ml/min. MaterialeTrådGasAmp.Ozon TigRustfriArgon1001000,2 – 2,6 Helium1001000,4 – 0,8 AluminiumArgon180 AC0,2 – 0,5 MagUlegeret0,8CO2CO2 1001000,4 – 1,2 Ar/20 CO2Ar/20 CO2 1251250,8 – 2,8 1,01,0Ar/20 CO2Ar/20 CO2 2203,0 – 6,0 Rustfri0,8Ar/2 CO 2 1001001,0 – 2,0 1,21,2Ar/2 CO 2 2504,0 – 6,0 MigMigAlSi.AlSi.1,2/1,6Argon150-30020 – 45 AlMg.AlMg.1,21,2Argon22510

33 Hvem er udsat for ozon ? Svejseren – makkeren – fotografen?

34 Carbonmonoxid (Kulilte) Carbonmonoxid:  Dannes fortrinsvis ved MAG – svejsning med beskyttelsesgasser indeholdende Co 2 samt flammeskæring og elektrodesvejsning  Ved opvarmning fra lysbuen omdannes en del af Co 2 gassen til Carbonmonoxid  Elektrodesvejsning. Elektrodebeklædningen danner beskyttelsesgasser som omdannes til carbonmonoxid under svejsning

35 Nitrøse gasser

36 Nitrøse gasser dannes især ved: Gassvejsning og varmning Flammeskæring og plasmaskæring

37 S 12 Røg og processer ProcesRøgOzonOzonNitrøse gasserCarbonmonoxidCarbonmonoxid ElektrodesvejsningXX(X)(X)(X)(X)(X) MAG – svejsning, massiv trådXX(XX)(X)(X)(X)(X) MAG – svejsning, rørtrådXXXX(X)X(X)(X)(X)X MIG - svejsningXXXX(X)(X)(X) TIG - svejsningX PlasmasvejsningXX(X) Modstandssvejsning(X)(X) Pulversvejsning(X)(X) LasersvejsningX(X)X(X)(X)(X)(X)(X) GassvejsningXX(X)X FlammeskæringXX(X) X PlasmaskæringXX(XX) (X)(X) LaserskæringX(X)X(X) SlibningX(XX)

38 Sundhedsrisiko ved svejserøg  Irritation af slimhinder og hud  Kronisk bronkitis  Lungeskader  Kræft  Nedsat reproduktionsevne (barnløshed)  Astma  Allergi S 13

39 Sundhedsrisiko ved svejserøg Chrom III:Slimhindeirritation, metalrøgsfeber, allergifremkaldende Chrom VI:Slimhindeirritation, metalrøgsfeber, allergifremkaldende og kræftfremkaldende Nikkel: Metalrøgsfeber, allergifremkaldende, kræftfremkaldende, allergisk astma Mangan: Giftig (mentale forstyrrelser, nervesystem, metalrøgsfeber

40 Sundhedsrisiko ved svejserøg Ozon: Slimhindeirriterende, - høje koncentrationer kan medføre lungeskader Kulilte:Giftig (blokerer iltoptagelsen) Nitrøse gasser: Slimhindeirriterende, større koncentrationer kan give akut luftrørskatar, lungefibroce eller lungeødem, samt lungeemfysem. Jern:Lungeforandringen siderose (i sjældne tilfælde) S 14

41 Aluminium:Støvlungesygdom (aluminose) Kobberoxid:Metalrøgsfeber, lungeskader Zink:Metalrøgsfeber, diare Fluorider:Gigtsymptomer, misdannelser, skøre knogler Fluorose – kan ikke anbefales som et middel mod huller i tænderne.

42 Snavset lungeogren lunge

43 Kronisk bronkitis Alveoler ca. 3. mill. Ca. 75 m² S 15

44 EmfysemEmfysem

45 Normal lunge og emfysemlunge!

46 Emfysemlunge!

47 Normal lunge og lunge med kræftknude!

48 Nedsat reproduktionsevne Kraftig svejserøgspåvirkning 10 % dårligere sædkvalitet Ikke hos Tig-svejsere Især chrom, nikkel, mangan, kobber Varmepåvirkning Elektrodesvejsning må ikke bruges som prævention

49 INDÅND ALDRIG SVEJSERØG

50 Grænseværdier Grundregel: Koncentrationen af luftforurening skal være så lav som muligt Unødige påvirkninger skal undgås Luftforureningen skal altid søges nedbragt hvis teknisk muligt og substitution skal søges hvis muligt S 16

51 Grænseværdier  Grænseværdien (GV) – den maksimale gennemsnitskoncentration i indåndingsluften på en på en arbejdsdag

52 Grænseværdier Loftsværdien (L) – for stoffer med akut virkning gælder særligeloftsværdier (L), der aldrig må overskrides.

53 Grænseværdier Procesbetinget grænseværdi (PGV) Røgen som helhed. Røgkoncentration sammenlignes med grænseværdi.

54 Partikler (røg)som JernoxidFe ManganrøgMn Mangan, støvMn Kobber, røgCu Kobber, støvCu Chrom IIICr Chrom VICr Nikkel, støvNi Nikkel, opløs.Ni Nikkel, uopløs.Ni FlouriderF Zink, røgZn Inerte stoffer, resp. Gasarter Ozon Carbonmonoxid Nitrogenoxid Nitrogendioxid GV mg/m 3 nuværendevarslet ændring 0,2 2 0,2 3,53,5 1,01,0 2,52,5 0,10,1 1,01,0 0,50,5 0,005 0,05 0,10,10,01 0,05 0,4 1,01,0 2,52,5 4,04,0 5,05,0 GV ppm 0303 0,1L CO25 NO25 NO2NO2 3(5L)'0,2(0,5L) GV for stoffer i forureningen fra svejsning AT-anvisning nr. 3.1.0.2 / 1996

55 AT-vejledning C.0.1, Oktober 2002: GV for stoffer i forurening fra svejsning og skæring PARTIKLER (røg) JernoxidFe GV mg/m3 3.5 Varslet ændring ManganstøvMn0.20.2 KobberrøgCu0.10.1 Chrom IIICr0.50.5 Chrom VICr0.005 Nikkel, opløs.Ni0.01 Nikkel, uopløs.Ni0.05 FlouriderF2.52.5 ZinkZnZn4,04,00,40,4 GASARTERppm CarbonmonoxidCO25 NitrogenoxidNO25 NitrogendioxidNO2NO22 (4L)0,2 (0,5L) OzonO30.1 L0.1 L

56 MetodeGrundmaterialePGV mg/m3 Elektrodesvejsning MIG/MAG-svejsning Flammeskæring TIG-svejsning Elektrodesvejsning ulegeret stål* ulegeret stål* ulegeret stål* rustfrit stål rustfrit stål 2,32,41,91,80,62,32,41,91,80,6 Procesbestingede grænseværdier for svejse og skrærerøg 1996 *overfladebehandlet med jernoxidprimer, zinkprimer eller ubehandlet "Procesbetingede grænseværdier” = (PGV).

57 Procesbestingede grænseværdier for svejse og skrærerøg 2002 *overfladebehandlet med jernoxidprimer, zinkprimer eller ubehandlet MetodeGrundmaterialePGV mg/m3 Elektrodesvejsningulegeret stål*1,71,7 MIG/MAG-svejsningulegeret stål*1,61,6 Flammeskæringulegeret stål*1,71,7 TIG-svejsningrustfrit stålrustfrit stål1,11,1 Elektrodesvejsningrustfrit stålrustfrit stål0,50,5

58 Anmeldelse af arbejdsbetingede lidelser, ulykker og forgiftningstilfælde : Anmeldelse– af arbejdsbetingede lidelser(erhvervssygdomme) skal ske til Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen 1/7/10. Firma anmelder via EASY på www.ask.dk inden 9 dage. Dødsfald indenfor 48 timer.www.ask.dk Ansatte kan selv anmelde på blanket på styrelsens hjemmeside. Ved for sent anmeldt – bøde til arb. giver Hvis ikke anmeldt inden 1. år mistes erstatning. Arb. giver kan dømmes til at betale erstatning S 17

59 Principielle metoder til bekæmpelse af luftforurening Forureningskilde Accept af forureningsemissionen Reduktion af forureningskoncentrationen I indåndingsluften Fjern operatør Fjernbetjening Automatisering Reduktion af forureningsemission Ændring af proces Ændring af procesdata Ændring af materialer (substitution) Ventilation Åndedrætsværn Punktventilation Lokalventilation Almen ventilation

60 Rensning Cyklon Elektro Tekstil / pose Teflon ca. 60% 95 – 97 % 99 % 99,9 %

61 Lavtryksug med svingarme

62 Lavtryksudsugning 500 – 3000 m³/h pr. svejsested Opfanger ozon s20

63 Højtrykudsugning 150 – 350 m³/h pr. svejsested Opfanger ikke ozon

64 Fup-udsugning Højtryk 80 – 90 % effekt ved o/n svejsning (røg) Mindre effekt ved stilling-svejsning Sugeeffekt: 40-80 m³/h Tung og uhåndterlig Ingen effekt overfor Ozon.

65 Fup-udsugning Højtryk Sugeeffekt 10 – 30 m³/h (røg) Ingen røg ved Tig-svejsning Kun ozon ved Tig-svejsning Spild af penge

66 Udsugningsborde/kabinetter Sugeeffekt: 1000 – 3000 m³/h Røg og ozon Små emner

67 Metoder til bekæmpelse luftforurening Gode råd ved svejsning: Brug altid udsugning- for din egen og for dine kollegaers skyld Flyt og placer altid udsugningstragten hensigtsmæssigt i forhold til forureningen Kontroller at forureningen indfanges effektivt Undgå arbejdsstillinger hvor forureningen kan passere op omkring ansigtet

68 Foranstaltninger mod luftforurening§26 Skæreborde Sektionsopdelt skærebord

69 Kontrol og vedligehold:Kontrol og vedligehold:  Punktudsug skal være forsynet med en alarm i form af et lyssignal eller sirene der automatisk går i gang hvis anlægget ikke fungerer f,eks. hvis filtre er tilstoppede eller ved driftsstop  Alarmen skal kunne ses af alle i værkstedet  Ventilationsanlæg skal kontrolleres og rengøres regelmæssigt af personale med kendskab til anlæggets funktion  Ved rengøring og reparation skal der bruges åndedrætsværn hvis arbejdet medfører støvgener  Røg og støv fra filtre i udsugningsanlægget skal samles i lukkede beholdere og sendes til destruktion

70

71 Åndedrætsværn: Filtrerende ansigtsmaske Filtrerende åndedrætsværn med turboenhed Luftforsynet svejsevisir

72 Åndedrætsværn filtrerende ansigtsmaske:  Max 3 timer om dagen og ikke uafbrudt (3 timers reglen)

73 Åndedrætsværn med partikelfilter(Støvfilter) beskytter ALDRIG mod gasser og dampe !!!!

74 Gasfiltre beskytter ikke mod partikler!!!!!

75 Åndedrætsværn med turboenhed:  Beskytter ikke mod iltmangel  3- timers reglen gælder ikke her

76 Luftforsynet åndedrætsværn  Beskytter mod iltmangel  3- timers reglen gælder ikke her

77 Metoder til bekæmpelse luftforurening s 25 At - retningslinjer for ventilation og åndedrætsværn ved svejsning Proces Mulige foranstaltninger til forureningsbekæmpelse Lavtryks udsugning Højtryks Udsugning Højtryks Udsugning + åndedrætsvær n Åndedrætsværn TIG - svejsning xxx Plasmasvejsningx xx MAG - svejsning massiv tråd x x MAG - svejsning rørtråd x x MIG - svejsningx x Elektrodesvejsningx xx

78 Eksternt miljø Begreber i relation til emissionsbegræsning Emission Filter................ Massestrøm......,.....................,..,, lmmlssio l,l,. :_. -. 1.5 m.... '.. : ;.... -

79 MMA, FCA MIG/MAG TIG Plasma MMA, FCA MIG/MAG TIG, PlasmaTIG, Plasma 1. svejsested 2 – 4 Svejsesteder 5 – 8 svejse- steder eller mere end 8 sv.steder under 2000 Svejse timer Pr. år Mere end 8 svejsesteder mere end 2000 timer pr. år Afkast føres over tag til fri fortynding Ulegeret stålRustfrit stål Afkast føres 3 m. over tag opadrettet. Ved > 40 m. til na- bo, 1 m. over tag og fri fortynding Rensning 99%

80 Substitution: Hvor det er muligt nedbringes sundhedsskadelige stoffer og processer med mindre skadelige Ved valg og indkøb skal sikkerhedsorganisationen undersøge hvilke er mindst farlige Ved svejsning er der især 2 områder hvor sundhedsskadelige stoffer kan nedbringes 1- Beklædte elektroder 2- TIG – svejseelektroder

81 Substitution - elektrodesvejsning: Røgklasser Røgklasser er et index for elektrodens sundhedsskadelig røgudvikling Røgklassen går fra 1 – 7 hvor 7 udvikler flest skadelige stoffer Ved valg af elektrode skal der tages hensyn til røgklassen og vælges ud fra denne hvis teknisk muligt

82 ESAB OK 46.16 Afpr. af: ESAB AB Kemiska Laboratoriet 402 77 Geteborg Dimension ø Lgd. 2.0 300 2.5 350 3.25 350 4.0 450 5.0 450 6.0 450 Røgemission g/h HGVel mg/m3 NHL m3/h Røganalyse i 0 /o: Rest-røg Fe M n Pb C u Ni Cr+3 Cr+ 6 10 3.5 2400 63.8 30 6 0.05 0.03. - 0.03 10 3.5 3000 63.8 30 6 0.05 0.03 - 0.03 15 3.5 4200 63.8 30 6 0.05 0.03 - 0.03 15 3.5 5100 63.8 30 6 0.05 0.03 - 0.03 20 3.5 7200 63.8 30 6 0.05 0.03 - 0.03 40 3.5 13000 63.8 30 6 0.05 0.03 - 0.03 Strømart,_ Lev.: Akts. ESAB 2500 Valby RØGKLASSE 1 22 22 3

83 Dimension ø 2.5 350 3.25 350 3.25 450 4.0 450 ESAB OK53.05 Afpr. af: ESAB AB Kemiska Laboratoriet 402 77 Gateborg Lgd. Røgemission g/h 15 ·3-5 4200 203-56000 40 3-5 11000 HGVel mg/m3 NHL m 3 /h Røganalyse i o/o: Rest- røg Fe M n F Pb C u Ni Cr+ 3 Cr+ 6 64.9 11 4 20 0.03 64.9 11 4 20 0.03 64.9 11 4 20 0.03 64.9 11 4 20 0.03 Strømart,._ Lev.: Akts. ESAB 2500 Valby 0.030.03 0.03 222 0.03 3 RØGKLASSE

84 Dimension ø 2.5 350 3.25 450 4.0 450 5.0 450 ESAB OK67.62 Afpr. af: ESAB AB Kemiska Laboratoriet 402 77 Gateborg Lgd. Røgemission g/h 15 0.5 42000 58000 20 60 BO0.5 143000 197000 HGVel mgfm3 0.5 NHL m 3 /h Røganalyse i 0 /o: Rest-røg 60.4 13.9 6.9 11.0 0.05 0.01 0.85 1.4 5.55 56.257.3 15.4 5.2 16.4 0.03 - 0.01 0.50 1.0 4.2 55.2 15.1 5.9 17.3 0.03 0.02 0.64 1.1 4.7 Fe M n F Pb Cu Ni Cr+3 Cr+ 6 12.6 6.9 17.817.8 0.03 Strømart =(+pol) 0.02 Lev.: Akts. ESAB 2500 Valby 0.70 1.21.2 4.6 RØGKLASSE 7

85 Substitution – MAG – svejsning, rørtråd: Røgklasser er ikke omfattet rørtråde Leverandører røgklasseficerer ofte frivilligt deres produkt, men man skal henvende sig til leverandøren for oplysninger

86

87 Optisk stråling ved svejsning 10020030040050060070080090010001100120013001400 nm Ultraviolet (UV)SynligtInfrarødt (IR) Røntgen U V IR 1 nm1 nm RadarRadarmikrobølgerTV 1 mm1 m1 m RadioRadio 1 km

88 Optisk stråling Solskoldning Hudkræft Fotoallergiske reaktioner – solbrun som solarium - kan give udslet på hud s 30 UV-C, BUV-C, B200-315 nm UV-BUV-B280-315 nm UV-AUV-A315-400 nm UV-B, AUV-B, A280-400 nmGrå stær UV-C, BUV-C, B200-315 nmBinde og hornhinde katar = Svejseøjne Synlig stråling lys440-470 nmNethindeskader kronisk skade

89 Svejseskærm m. filterglas Svejsebrille flammeskæring og gassvejsning Svejseskærm med selvlukkende filterglas

90 TÆTHEDSGRADER FILTERGLAS (EN 169) Strøm (A) 15306060 100150200250300400500 204080125175225275350450 Svejseproces910101 1212 1313 14 MMA -svejsning101 1212 1313 14 MIG - stål101 121313 1415 MIG - aluminium9101 1212 1314 TIG – alle materialer10101 121313 1414 15 MAG - CO 2 svejsning101 12131414 15 Kulbuemejsling1 1212 13

91

92 El sikkerhed

93 S 35 Hvorfor gør han Risiko ???

94 Tomgangsspændinger Omgivelser med særlig risiko Jævnspænding Max. 113V Vekselspænding Effektiv 48V Vekselspænding Max. 68V Vekselstrømsmaskiner der skal arbejde under særlige forhold skal Være mærket med ” S” Almindelige omgivelser Jævnspænding Max. 113V Vekselspænding Effektiv 80V Vekselspænding Max. 113V Mekanisk fremførte brændere med forøget beskyttelse af operatør. Jævnspænding Max. 141V Vekselspænding Effektiv 100V Vekselspænding Max. 141V Særlige processer Jævnspænding Max. 141V Vekselspænding Effektiv 500V Vekselspænding Max. 710V

95 Vagabonderende strømVagabonderende strøm s37

96 EL - SIKKERHED

97

98 Støj hvad rager det mig? Støj Hvad Rager det mig!!??

99 Støj måles i decibel FARLIG STØJ FAREGRÆNSE GENESTØJ

100 Støj ved svejsning og skæring m.v. Typiske støjniveauer målt ved operatør: ProcesdB(A) Elektrodesvejsning Tig-svejsning AC MIG/MAG-svejsning, kortbue MIG/MAG-svejsning Flammeskæring Plasmaskæring Slibning, vinkelsliber 75 – 80 90 - 95 88 - 92 85 - 95 88 - 96 90 - 120 105 -110 S 45

101 Forskellige typer af høreværn

102 Brandfare og eksplosion – før svejsning og skæring:  Ikke brand- eller eksplosionsfarlige materialer nær arbejdsstedet  Kan brandbart materiale ikke fjernes afdækkes effektivt  Svejs aldrig på beholdere med brand eller eksplosionsfarlige stoffer  Flasker skal være fastspændt  Flasker skal sikres mod varmepåvirkning  Flasker og udtagssteder skal lukkes ved endt arbejde  Ved svejse og skærearbejde egnet brandsluknings-materiel i nærheden af arbejdsstedet S 45 Film You Tube

103 Ergonomiske belastninger :  Forsøg at variere arbejdsstillinger  Hold nødvendige pauser hvor muskler og led får lov at strække ud  Undgå sammenpressede arbejdsstillinger  Undgå træk og kulde  Undgå stramt og snærende arbejdsbeklædning og fodtøj

104 S 39 Hvor der svejses og skæres 0 drikkelse 0 rygning. 0 spisning

105 Pligter og ansvar på arbejdspladsen Arbejdsgiveren:  Skal sørge for at arbejdsforholdene er i orden, både med hensyn til ventilation og udsugning men også indretning af arbejdspladsen, tekniske hjælpemidler og planlægning af arbejdet  Føre tilsyn med arbejdets udførelse  Oplyse og instruere om sundhedsrisiko ved svejse- og skærearbejde  Undersøge om processer og materialer kan erstattes med mindre skadelig  Anskaffe og vedligeholde personlige værnemidler  Inddrage ansatte i sikkerheds- og sundhedsarbejdet og samarbejde med sikkerhedsrepræsentanter og sikkerhedsorganisation S 41

106 Pligter og ansvar på arbejdspladsen Arbejdslederen:  Skal medvirke til at sikre forsvarlige arbejdsmiljøforhold i det område han/hun leder  Påse at sikkerhedsforanstaltningerne virker som de skal  Selv følge sikkerhedsregler og instruktioner

107 Pligter og ansvar på arbejdspladsen Den ansatte har pligt til:  A t følge regler og instruktionerder gælder for arbejdet  At anvende den punktudsugning der er installeret til arbejdet  At benytte de udleverede personlige værnemidler  At meddele fejl og mangler man ikke selv kan udbedre  At deltage i sikkerheds- og sundhedsarbejdet på arbejdspladsen

108 Alle har pligter Også installatører Også leverandører

109

110

111 26Arbejdsmiljøuddannelse Teorispørgsmål Forprøve

112 Luftforurening. 1)Hvilken svejseproces har den mindste røgudvikling ? A ( ) Mig /mag-svejsning B ()Tig-svejsning C ()Lysbuesvejsning med beklædt elektrode 2)Hvilke stoffer findes i svejserøgen når der svejses i rustfrit stål med beklædte elektroder? A ()Fosfor, svovl, nitrogen, CO2 B( ) Bly, kobber, messing og tin C()Jern, mangan, chrom og nikkel 3)Hvilke stoffer anses for at være kræftfremkaldende ved svejsning i rustfrit stål ? A.()Ozon B.()Jernoxyder C.()Chrom og nikkel D.() Silicium

113 5)Er der gode egenskaber ved ozon? A.()Det kan bruges til at lukke ozonhullet på sydpolen B.()Det nedbrydes hurtigt når der ikke svejses C.()Den lugter godt

114 Sundhedsrisiko ved rustfri svejsning 6) Hvilke sundhedsmæssige konsekvenser kan svejsning i nikkelholdige metaller have? A.()Allergi B.()Man får store muskler C. ( ) Kræftrisiko

115 7) Hvilke sundhedsmæssige konsekvenser kan bearbejdning og svejsning i chrom-holdige metaller have? A.()Nærsynethed B.()Strube og lungekræft C.()Allergisk kontakteksem D ()Ondt i pjæk-tarmen E( ) Irritation afslimhinder i luftveje F()Sårdannelser i næsehule og svælg

116 Anmeldelse af arbejdsulykker 12)Hvem skal en arbejdsulykke anmeldes til? A ( ) Arbejdsgiveren B()Skadestuen C()Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen D ( ) Sin mor

117 Ventilation 17)Ved punktudsugning, hvor skal udsugningsluften føres hen? A.()Ud til det fri B.()Hen til sjakket ved siden af C.()Det er nok at recirkulere luften

118 25)Hvad er årsagen til at det kan være svært at lukke / lukke døre op og at der er træk i døråbninger? A.()Der står en på den modsatte side og holder døren B.()Der er ikke tilstrækkelig indblæsning af erstatningsluft og derfor undertryk i værkstedet

119 Substitution 38)Hvordan kan substitution komme på tale i forbindelse med svejsning? A ( ) Ved valg af tilsatsmateriale ved elektrodesvejsning B()Ved at nitte konstruktionerne sammen C.()Ved valg af wolframelektroder D.()Ved at blive siddende i frokoststuen efter pausen

120 49)Hvad er fordelen ved svejsegardiner lavet af gennemsigtigt plastmateriale? A ( ) Mulighed for at observere eventuelle ulykker udefra B()Mester har bedre mulighed for at se om man sover C ( ) Forbipasserende bliver ikke udsat for optisk stråling D ( ) Der bliver mere lys på arbejdsstedet Personlige værnemidler og foranstaltninger mod optisk stråling

121 Arbejdspladsforanstaltninger ved svejsning og skæring 53)Må der ryges i zoner hvor der svejses og skæres? A.()Ja B.()Tjaa C. ( ) Nej

122 Brandfare og eksplosion 58)Hvorfor skal gasflasker altid være spændt fast A.()For at nabosjakket ikke skal stjæle dem B.()Hvis de vælter og flaskestudsen ødelægges, kan det få katastrofale følger

123 Ergonomiske belastninger 60)Hvorledes kan man undgå at få ergonomiske skader af sit arbejde? A ( )Ved hensigtsmæssig planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet B()Ved at variere sin arbejdsstilling C.()Ved at blive under dynen D.()Ved at holde små pauser og strække led og muskler E.( ) Ved at lade 1. års lærlingen lave det det mest belastende job F F.()Ved at benytte arbejdstøj og fodtøj der ikke strammer

124 EKSAMEN 16 SPØRGSMÅL ½ TIME