Det kristne evangelium En jødisk historie om Israels Gud Tekster fra Apostlenes Gerninger.

Præsentationer af emnet: "Det kristne evangelium En jødisk historie om Israels Gud Tekster fra Apostlenes Gerninger."— Præsentationens transcript:

1 Det kristne evangelium En jødisk historie om Israels Gud Tekster fra Apostlenes Gerninger

2  De første Jesus-disciple havde et budskab først og fremmest til deres med-jøder  Det var et budskab som udgik fra Jerusalem – geografisk, men også teologisk  De så sig selv som nogen, der levede i en ny tid – Messias-tiden, hvor Gud endegyldigt havde grebet ind Til indledning

3  Den 5. bog i NT: Sammen med de fire evangelier en parallel til de 5 Mosebøger.  To dele: Evangeliet til Israels folk(1-12) og evangeliet til folkeslagene( 13-28).  for jøder naturligvis, men overraskende så også for hedninger.  Bogen er 2. del af Lukas historieværk. Havde han regnet med at skrive en 3.?  Den handler om Helligåndens gerning mere end den handler om apostlenes gerninger.  Gud er den som handler - og han gør det i overensstemmelse med sin plan og sine løfter. Apostlenes Gerninger

4  Guds handlinger må føre til mission. Det som Gud gør i Jesus sætter en lavine i skred – mission  Jesus er den opstandne og den ophøjede:  Bogen indledes med himmelfarten.  Jesus er Herre over alle og  budskabet om ham er et budskab for alle.  Menigheden er en ny social og kulturel størrelse som består af jøder og ikke-jøder.  Det nye fællesskab er kendetegnet ved dåb, bøn og bordfællesskab. 3 pointer fra ApG

5  En del af det større afsnit fra kap 2,37-7,60  slutter med steningen af Stefanus  Forud er gået:  Pinse og Peters pinseprædiken - jødisk pinse  Helbredelsen af den lamme ved tempelporten  Helbredelsen fører til:  Proklamation  Provokation  Konfrontation Ikke frelse i nogen anden - ApG 4,1-22

6  Disciplene møder modstand  Fra hvem og hvorfor?  Mange kommer til tro  Se også 2,41, 2,47  De mange, som kommer til tro, er jøder Reaktioner

7  Evangeliet er en historie som skal fortælles  Det sker i den første menighed  Gennem offentlig forkyndelse  Gennem undervisning – belæring  Gennem det kristne fællesskab Hvad skaber og nærer troen

8  Apostlenes påstand om Jesus – kompromisløs  Evangeliet er ikke en sandhed, vi har fundet frem til, men en sandhed, som har fundet os  Kan ikke siges triumferende – for det er en indrømmelse af, at vi selv er tiggere og syndere  Er det ”politisk” korrekt i dag at fastholde kun én vej til fællesskab med Gud?  Hvordan kommunikerer vi det i dag i mødet med muslimske indvandrere og flygtninge? ”Ikke noget andet navn”

9  Gør vi evangeliet til noget der er sandt ”for mig”, gør vi ordet om korset til en bagatel  Fortællingen om korset kan ikke fortælles uden at lidelse bliver en del af fortællingen Ordet om korset

10 Apostlenes Gerninger 10 Jøden Peter møder hedningen Kornelius Fiskeren og embedsmanden

11  Omfatter hele verden – derfor udvælger han Israel  1 mos 12, Es 2,2-4; Es 42, 6-7; 60  Jesus er kommet for at frelse sit folk, han går kun til ”de fortabte får af Israels hus”  Han sender disciplene til  a) til Israel  b) til alle folk (Matt 28, ApG 1)  c) svarer ikke direkte på hvad der skal ske med ikke-jøder i mødet med evangeliet  Hvordan jøder så på ikke-jøder og omvendt  Hedninger er urene : de spiser svinekød  Jøder er dovne: de arbejder ikke om sabbatten Guds frelsesplan

12  Apostlene spredes - kap 8  Paulus omvendelse – kap 9a  I selskab med Peter - kap 9b  Kornelius og Peter - kap 10  Peters redegørelse i Jerusalem – kap 11  Forfølgelse, fængsling og befrielse – kap 12 ApG 8-12: Efter forfølgelserne og uden for Jerusalem

13  Området som en del af det græsk-romerske rige  Indre jødiske diskussion: Skal vi være ”moderne”? Eller ”konservative” og fastholde traditionerne  Makkabæernes opstand mod grækerne i 167 f. Kr.  Tempelindvielse/Chanukka-festen – Joh 10  Enden på det jødiske/hasmonæiske kongedømme i år 63 f. Kr.  Skete på foranledning af jødiske grupper  Romerne kom til magten men jøderne bevarer indre selvstyre  Kong Herodes  Romerske prokuratorer efter år 6 e. Kr. (Pilatus, Festus og Felix) Den kulturelle og religiøse baggrund

14  Fra Cæsarea til Joppe og tilbage igen  Hvad skal Kornelius overvinde?  Hvad skal Peter overvinde?  Eferserbrevet 2,11-19 – en mur der er revet ned  Hvad konstituerer et fællesskab omkring Jesus som frelser og Herre?  Jøder og hedninger i den første menighed  Messianske jøder i dag  Hvordan eller hvad definerer vi vores kristne fællesskaber i dag?  Hvordan udfordrer sætningen om hvad ”Gud har erklæret for rent” os i dag?  Hvilke for(før)-domme har vi i mødet med andre mennesker?  Afspejler vores fællesskaber radikaliteten i budskabet om Jesu opstandelse Peter og Kornelius

15  Hvem falder ned for hvem?  Både sjovt og overraskende  Den overaskende invitation: ”Nu vil vi høre hvad Gud har pålagt dig at sige!”  Åben, fordomsfri, forventningsfuld og nysgerrig  Peter fortæller bibelhistorie  Evangeliet er en historie som skal fortælles:  Det handler om det som Gud har sendt til - gjort for - Israel.  Han har bragt fred – shalom – genoprettelse gennem Jesus  og Jesus er alles Herre.  Forsamlingen beder om mere undervisning  Hvor udfordrende og opmuntrende Hvad der skete i Kornelius’ hus

16  Det er ikke Kornelius der har fået plads til Gud i sin historie. Han har fundet sin plads i Guds historie  Peters budskab til Kornelius er ikke, at alle er lige gode og han er ”god nok som han er” – men at evangeliet også gælder ham  Kornelius har ikke blot fået et håb og en fremtid. Hans nutid er forandret  Hvordan lever vi livet i nutiden, så det vidner om vores fremtid?  Vi er “designed to be a sign and a fortaste of what comes” Kornelius nye situation

17 Apostlenes Gerning 17 Paulus i Athen Det jødiske historie om jøden Jesus fortalt til ikke-jøder

18  Paulus’ 2. missionsrejse (3 i alt foruden den sidste rejse til Rom)  Nyt ”Rejsehold” – Uenighed mellem Barnabas og Paulus (”Bitter strid”)  Fra Jerusalem til Athen – via Filippi og Berøa  Omvendelse, turmult, fængsling i Filippi og stor modtagelse af ordet i Berøa  Kun anden gang Paulus taler til ikke-jøder  Første gang i Filippi – første gang i Europa  Det samme budskab men med nye ord og henvisninger Hvor og hvornår er det?

19  Hvad var Athen for en by?  Filosoffernes by og stadig en storby  Paulus venter og mens han venter  Går han på opdagelse i byen  Hvilket gør ham oprevet  Han taler til  jøderne og gudfrygtige i synagogen  Mennesker han møder på torvet  Forsamlingen på Areopagos Hvad laver Paulus i Athen

20  Han er oprørt over det, han ser, men imødekommende over for dem, han møder  Jesus ynkedes, Paulus blev oprørt. Hvad gør vi?  Knytter til ved det kendte for at komme til det, de ikke kender  Hvordan skaber vi tillid og åbner samtalen. Og fastholder at evangeliet er noget nyt?  Axel Torm sagt om kristent vidnesbyrd i mødet med jøder:  Venskab og broderskab alene skaber intet nyt. Vi må sammen ved Kristus, i hvem vi er udvalgt, stilles ind for Guds ansigt.  Kristus er vort håb. Begge parter kan prise Guds nåde og barmhjertighed. Men det er i Kristus at den tilsiges os klart og utvetydigt.  Noget har været skjult, men er nu åbenbaret. Derfor er der ikke længere nogen undskyldning. Den ukendte Gud har gjort sig kendt Paulus og hans tale

21  Paulus taler til hedninger og på deres præmisser, men hans historiesyn er jødisk/bibelsk  Historien er ikke cirkulær men lineær – med en begyndelse og en afslutning  Den er fremadrettet  Den har et mål Paulus historiesyn

22  Han har skabt verden og er fortsat universets Herre.  Han bor ikke i templer og han er ikke begrænset.  Han er universets opretholder –  det er ikke mennesker, der giver ham liv og betydning ved at dyrke ham.  Han giver alt og alle liv og ånde  Han giver mening og indhold til menneskers liv.  Han er den, som styrer verdens gang  han er ikke langt fra os. Hvis det er noget så er det mennesker, der er fjernt fra ham.  Han gør sig kendt åbenbarer sig  Han er vores far  alle mennesker har deres ophav i ham og er afhængige af ham.  Det er ikke os, der rummer ham, men ham der rummer os.  At dyrke flere guder kan ikke forenes med dette.  Man kan ikke fastholde disse fire punkter og så ”dyrke andre guder”.  Gud skal dømme verden – og det er han i færd med at gøre nu.  Indtil nu har han båret over med menneskers uvidenhed.  Det nye er, at Gud har oprejst Jesus fra de døde. Paulus gudsbillede

23  Blev han afbrudt før han kom til det centrale?  Kan det centrale siges med andre ord?  Hvilke buzz-words lytter vi efter i en forkyndelse?  Paulus bruger de andres buzz-words  Gud er ikke langt borte – som nogle af dem mente. Han er nær.  Ofringer giver ikke mening for Gud holdes ikke i live os. Han er ”The Giver of live” – og ikke modtageren  Paulus kan sige ”i ham lever og røres vi”. Men det gør ikke Paulus til panteist  liv har vi kun, fordi Gud giver det  Gud er i verden, men han er ikke lig med verden. Og han er ikke af verden Fik Paulus forkyndt evangeliet?

24  Biskop Niel Henrik Arendt (2010):  Man kan ikke respektere andre mennesker uden at have et punkt hvorudfra man gør det. Den store fare i dag er at man mister det punkt hvorfra vi kan anskue andre religioner og hvorfra vi kan møde dem men også imødegå dem.  Mission og frihed hører sammen …. Hvis ikke der fandtes frihed også for de ikke-kristne, måtte vi anstændigvis holde os tilbage.  Men fordi de har deres ret til at forblive, hvad de er og at dyrke deres religion på den måde, de finder rigtigt, kan kirken tillade sig at gå dem på klingen, sige dem imod og aflægge et kristent vidnesbyrd. Respekt og ståsted