At arbejde med social ulighed i sundhed – det nationale perspektiv Temamøde om social ulighed Middelfart den 10. juni 2009 Region Syddanmark Annemarie.

Præsentationer af emnet: "At arbejde med social ulighed i sundhed – det nationale perspektiv Temamøde om social ulighed Middelfart den 10. juni 2009 Region Syddanmark Annemarie."— Præsentationens transcript:

1 At arbejde med social ulighed i sundhed – det nationale perspektiv Temamøde om social ulighed Middelfart den 10. juni 2009 Region Syddanmark Annemarie Knigge, souschef Sundhedsstyrelsen - Center for Forebyggelse

2 Kort internationalt outlook  på dagsorden i EU – eksempler:  Kommissionens sundhedsstrategi ”Together for Health: A Strategic Approach for the EU 2008-2013  EU Expert Group Social Determinants – Health Inequalities (2009)  DETERMINE-projektet – SIF dansk medlem. Seneste initiativ ’Capacity building & Awareness raising to adress the social determinants of health and to improve health equity’  på dagsorden i WHO-regi – eksempler:  Resolution som anbefaler nationerne at arbejde med ulighed og sociale determinanter foreslået af WHO’s Executive Board, januar 2009  Resolutionen vedtaget World Health Assembly, 18-22. maj 2009

3 Commission on Social determinants og Health

4 Etisk imperativ!?

5 Relevans for vestlige industrisamfund?  ”A new approach to development” ”Economic growth is without question important, particularly for poor countries, as it gives the opportunity to provide resources to invest in improvement of the lives of their population. But growth by itself, without appropriate social policies to ensure reasonable fairness in the way benefits are distributed, brings little benefit to health equity”.

6 Den nationale ramme Sund Hele Livet 2002-2010 Mål: Flere gode leveår for alle, i alle aldre  Middellevetiden skal øges markant  Antallet af år med god livskvalitet skal øges  Den sociale ulighed i sundhed skal reduceres mest muligt

7 Forebyggelseskommissionens rapport ”Vi kan leve længere og sundere” - april 2009  Forslagene er målrettet tre hovedudfordringer: 1. Danskerne lever kortere end de kunne. Vi lever 2½ år kortere end svenskerne og vi er faldet langt tilbage blandt de vestlige lande. 2.Vi har dårligere liv. De mange mennesker, der bliver ramt, lever ikke bare kortere. En ryger har i gennemsnit 10 dårlige leveår, og en fysisk inaktiv person har 7 dårlige år. Det kan være år med smerter, sygdomme og problemer med at klare sig selv. 3. Der er en klar ulighed i sundheden. Jo højere uddannelsesniveau, jo sundere lever man.

8 Den nationale ramme: Forebyggelseskommissionens anbefalinger  52 konkrete forslag, bl.a.  Forbud mod at ryge indendørs, undtaget i eget hjem  Alle skolebørn skal have en times daglig motion  Aldersgrænsen for salg af alkohol til unge hæves fra 16 til 18 år  Højere afgifter på cigaretter, så prisen for en pakke bliver 50,00 kr.  Obligatoriske rygestopkurser i alle kommuner  Højere afgifter på sukkerholdige fødevarer  Gratis frugt til alle børn i folkeskolen hver dag

9 Forebyggelseskommissionen 52 anbefalinger inden for 8 fokusområder opdelt i hhv. regulering og forebyggelsestilbud:  Rygning (6 + 2)  Alkohol (4 + 2)  Fysisk aktivitet (2 + 5)  Kost (6 + 4)  Målrettet tidlig opsporing (0 + 4)  Indsatser på arbejdspladsen (0 + 5)  Indsatser målrettet børn og unge (0 + 6)  Viden og redskaber (6 forslag)

10 Sundheds- og forebyggelsesministerens reaktion på Forebyggelseskommissionens rapport  ”Jeg har fået et gennemarbejdet katalog af store og små idéer, som vi nu kan arbejde videre med, og som alt i alt vil være med til at løfte folkesundheden også for de svageste grupper. Fx billedadvarsler på tobakspakker, alkoholpolitik på uddannelses- institutioner og bedre mulighed for at gå eller cykle som del af den daglige transport. Man kan godt regne med, at den slags initiativer er lige om hjørnet med regeringens forebyggelsesplan.” Kommissionens rapport rummer også forslag, der ikke vil blive arbejdet videre med i regeringen:  "Det er ikke mange uger siden, at regeringen offentliggjorde sin skattepakke – bl.a. med højere afgifter på fedt, sukker og tobak. Med skattepakken er vi gået så langt vi kan under hensyn til grænsehandlen. Hæver vi afgifterne for meget, vil folk bare spænde traileren bag bilen og køre til Tyskland efter de usunde varer. Og det giver hverken mening i forhold til folkesundhed eller økonomi", siger Jakob Axel Nielsen. Pressemeddelelse Sundheds- og Forebyggelsesministeriet, april 2009

11 Den nationale ramme: Regeringens handlingsplan  Tidsplan regeringens handlingsplan:  Tværministeriel arbejdsgruppe udarbejder oplæg til handlingsplan – ultimo maj 2009 (8 ministerier)  Oplæg til regeringen om samlet handlingsplan, juni 2009  Forventet offentliggørelse af handlingsplan for forebyggelse i forlængelse af præsentationen af FFL10 i efteråret 2009  ”Forebyggelseskommissionen fremlagde deres rapport i april. Næste skridt er, at regeringen kommer med en national handlingsplan for forebyggelse til efteråret. En plan, der viser vejen til at nå regeringens mål: At danskernes middellevetid skal forøges med 3 år frem til 2017. Det personlige ansvar står her som noget helt centralt, hvis vi skal lykkes med forebyggelsen. Og det vil stå helt centralt i regeringens udspil til bedre forebyggelse. Vi kan ikke tvinge danskerne til at leve sundt. Men vi kan give alle friheden til - og muligheden for - at vælge det sunde liv. Det er det, der er samfundets ansvar. Regeringen vil arbejde for, at vi får et bredt flertal i Folketinget bag en effektiv og ambitiøs forebyggelsespolitik”  Statsministerens tale ved afslutningen af folketingsåret den 27. maj 2009.

12 Determinanter for sundhed – udgangspunkt for forståelsen og indsatsen for lighed i sundhed Kilde: Dahlgren og Whitehead 1991

13 Social ulighed i sundhed - to udgangspunkter:  Socialt udsatte borgere har generelt kortere levetid, dårligere helbred og mere uhensigts- mæssig sundhedsadfærd end den voksne befolkning som helhed  Den sociale gradient i sundhed og sygelighed i forhold til ”social” position: Sygdomsbyrden falder med højere uddannelse og større indkomst Definition og sprogbrug har betydning både for den konkrete indsats og for målgruppen.

14 Sundhedsstyrelsen: 1 af 6 prioriterede temaer i 2009: 1. Kommunal forebyggelse 2. Regional forebyggelse 3. Social ulighed i sundhed 4. Børn og unges sundhed 5. Smitsomme sygdomme 6. Monitorering, dokumentation og metodeudvikling

15 Eksempler på projekter i CFF - Ulighed i sundhed  Lighed i sundhed – Paraplyprojekt m. delprojekter Satspuljebevilling. (2006-2009) 6 modelkommuner, landsdækkende informations- og rådgivningsmaterialer  Ung og sund – Unge udenfor uddannelsessystemet Satspuljebevilling (2007-2010/11) 13 kommuner/undervisningsinstutioner udvalgt  Styrket sundhedsindsats for socialt udsatte og sårbare grupper Satspuljebevilling (2009-2012)  Gruppen af de socialt mest udsatte alkohol- og stofmisbrugere Satspuljebevilling (2007-2010) 8 kommuner udvalgt  Familieambulatorier i regionerne Satspuljebevilling (2007-2010). Vejledning godkendt på vej ud.  Kommunal forsøgspulje – tidlig opsporing af gravide med alkoholforbrug Satspuljebevilling (2007-2010) 2 kommuner + 1 region i samarbejde med kommunerne i regionen  Sundhedsanalfabetisme – (sundhedskompetencer) – hos forskellige grupper  Stigmatisering – debatoplæg om et dilemma i forebyggelsen (Publikation 2008)  Social gradient i almen praksis Handlemuligheder for at imødegå social ulighed i sundhed  Etniske minoriteters sundhed – bla. regionale konferencer

16 Projekt Lighed i sundhed – Eksempel på udgivelser

17 Udfordringer i arbejdet med social ulighed i sundhed  Politisk prioritering nødvendig  strukturelle og rammesættende indsatser  tværsektoriel indsats  Organisering af indsatsen  sundhedsområdets adkomst til at sætte sundhed på dagsorden  har vi redskaberne?  Rekruttering og fastholdelse  medarbejdere  borgere  Stigmatisering  det gode liv og/eller det sunde liv

18 Sundhedsaktivering – et eksempel på tværgående indsats  Udsatte for ulighed i sundhed: borgere uden for arbejdsmarkedet  Sundhedsmæssigt risikobetonet livsstil og sundhedstilstanden barriere for job eller deltagelse i aktiveringsforløb  Kommunal interesse for sundhedsaktivering  SST vil afholde workshop om etablering og drift af sundheds- aktiveringsindsatser og udgive erfaringsbaseret inspirations- materiale  Målgruppe: Ledere af kommunale beskæftigelsesforvaltninger og jobcentre, samt ledere i sundhedsforvaltningerne  Formål: Formålet er at erfaringsudveksle og inspirere til etableringen af kommunale tilbud om sundhedsaktivering på en sundhedsfaglig og etisk forsvarlig måde  Initiativet koordineres og planlægges sammen med andre statslige myndigheder og KL

19 Sundhedsstyrelsens rolle og opgave omkring social ulighed i sundhed defineres af: 1. Den politiske agenda – f.eks. regeringens handlingsplan for forebyggelse 2. Sundhedsstyrelsens forpligtelser i henhold til sundhedsloven 3. Kommuner og regioners behov for og efterspørgsel på rådgivning og vejledning på området

20 Tak for ordet!