KOPENHAGEN FUR OG MINKAVL HENRIK BÆKGAARD. Indhold  1: kort omkring kopenhagenfur – hvem er vi  2: Kort omkring minkens livscyclus – året rundt på farmen.

Præsentationer af emnet: "KOPENHAGEN FUR OG MINKAVL HENRIK BÆKGAARD. Indhold  1: kort omkring kopenhagenfur – hvem er vi  2: Kort omkring minkens livscyclus – året rundt på farmen."— Præsentationens transcript:

1 KOPENHAGEN FUR OG MINKAVL HENRIK BÆKGAARD

2 Indhold  1: kort omkring kopenhagenfur – hvem er vi  2: Kort omkring minkens livscyclus – året rundt på farmen  3: Kort om fluebekæmpelse  4: Kommende forsøg

3 Hvem er vi  Dansk Pelsdyravlerforening/ Kopenhagen Fur er et andelsselskab  Selskabet er ejet af 1.500 danske pelsdyravlere

4 MINK PÅ DANMARKSKORTET

5 EGNE LABORATORIER  Minken er afhængig af frisk foder. Hver dag tjekkes den bakteriologiske kvalitet af foderet  Foderet indeholder flere forskellige biprodukter  Fjerkræbiprodukt  Fiskeafskær  Slagtebiprodukter  Foderet kontrolleres for Næringsværdi  Protein-fedt-kulhydrat  Kopenhagen Diagnostik er et statsanerkendt laboratorium- her kontrolleres for sygdomme  Plasmacytose, hvalpesyge, virus enteritis

6 FORSKNING  Vi har en forsøgsfarm i Holstebro  Erhvervet samarbejder med forskere på universiteterne i København og Århus  Der forskes blandt andet i ernæring, adfærd, velfærd og Miljø

7 Rådgivning/forskning i Skejby  Foderrådgivning (3 konsulenter)  Avl og Management rådgivning (5 konsulenter)  Kursus (2 konsulenter)  Miljø og byggerådgivning (4 konsulenter)  Økonomi Rådgivning (1 konsulent)  Forskningsafdeling (3 forskere og 3 assistenter plus farmpersonale)

8 Skindene vej I AUKTIONSHUSET  De færdigpelsede skind indleveres til sortering og salg hos Kopenhagen Fur  Samtlige skind mærkes med stregkode der fortæller, hvilken avler skindet kommer fra  I 2015 bliver der indleveret 26,5 mio skind

9 SKINDLAGER Indleveres i type og køn Hvide hanner Brune tæver

10 LÆNGDEMÅLING

11 FARVEMÅLING

12 KVALITETSSORTERING

13 NEDPAKNING

14 LAGRING  De færdigsorterede og nedpakkede skind opbevares i kølekældre  Der er plads til ni millioner minkskind  Opbevaringstemperaturen er 12 grader og luftfugtigheden på 55

15 EFTERSYN

16 AUKTIONSSALG

17 STØRSTE KUNDEGRUPPE

18 Verdens produktion og pris

19 Avlerens Oversigt

20 KOPENHAGEN STUDIO- designudvikling

21 KiCK- dansk mode og tekstil + Kopenhagen Fur

22 PRODUKTUDVIKLING

23 DESIGNERE I KOPENHAGEN STUDIO

24 FOR DE SMÅ

25 DESIGN MED PELS

26 KOPENHAGEN STUDIO, BEIJING

27 Minkavl - Året rundt

28 MINKEN  Minken stammer oprindeligt fra Nordamerika  Den er opdrættet i Danmark siden 1930’erne  Minken er domesticeret ligesom køer og grise  Mink findes i en række farvetyper

29 En årlig cyklus – Styret af lyset

30 FODER / Fodring Foder leveres dagligt fra én af 13 fodercentraler Fersk og pumpbart

31 De vigtigste perioder over året  Marts – Minkene parres  April- Tæverne flyttes ud til fødsel  Ult april-start maj – Hvalpene fødes  Juli- Tæverne fravænnes hvalpene  Juli/august- Hvalpene flyttes ud  Primo november- Kommende avlsdyr udvælges  Midt november – Pelsning startes  December- Avlsdyrene sættes ud.

32 Marts – Minkene parres Minkparring  1han skal parre 5-6 tæver  Tæve lukkes ind til han  Hver tæve parres 1+8(+1) Efter endt parring (ult. marts)  Pelses hovedparten af hanner og de tæver der ikke er parret Dem der bruger lys tænder ca 18/3 og slukker 5/4

33 Midt April Tæverne flyttes ud til fødsel  Rederne pakkes  Sluser for hullet  Hvalpenet ind  Ekstra loppebekæmpelse udføres  Tæver sidder i hvert 2. bur

34 Hvalpene fødes  Hver tæver føder mellem 0-14 hvalpe  Fødslerne 24/4-15/5 Hovedparten 25/4-2/5  Hvalpe bliver hos tæven de første 8 uger  Ca 1/7 fravænnes tæven

35 HVALPE Hvalpe ca 2 uger 1-2 uger gamle3 uger gamle

36 Hvalperesultat forskelligt fra type til type  Brune:6,01  Hvide:5,31  Sorte:5,17  Safir:5,08  Silverblue:5,85  Cross:5,5  Pearl:5,5  Palomino:5,52

37 November- UDVÆLGELSE AF AVLSDYR  Lige før pelsning udvælges næste års avlsdyr  Det sker ved at kigge på hårene på mulige avlsdyr og tage de bedste fra  Målrettet avlsarbejde kendetegner dansk pelsdyravl. Det sikrer en høj skindkvalitet

38 PELSNING Flåning Skrabning Tromling Taning Tørring

39 Set over 1 år MånedTæverHannerHvalpeTotal Januar110020001300 Februar110020001300 Marts110020001300 April100000 Maj1000055006500 Juni1000055006500 Juli1000055006500 August1000055006500 September1000055006500 Oktober1000055006500 November1000055006500 December5002006001300

40 Farmenes udseende  Ca. 1460 minkfarme i DK  Gennemsnitsstørrelsen er ca. 2200 årstæver

41 Farmen  Hallerne:  Åbne eller lukkede  2-rækket – 16-rækkede  Stålspær/træspær  Bure

42 Farmen  Hallerne:  Åbne eller lukkede  2-rækket – 16-rækkede  Stålspær/træspær  Bure

43 Farmen  Hallerne:  Åbne eller lukkede  2-rækket – 16-rækket  Stålspær/træspær  Bure

44 Farmen  Hallerne:  Åbne eller lukkede  2-rækket – 16-rækkede  Stålspær/træspær  Bure

45 Farmen  Hallerne:  Åbne eller lukkede  2-rækket – 16-rækkede  Stålspær/træspær  Bure

46 Burrum pr tæve  Parrede/drægtige tæver i hvert andet bur  3,25 – 4 burrum/tæve  Tæven kan sidde alene- men også med hanhvalp (1-0,5 burrum)  Hvalpe sidder 2 sammen i standardbur  3-4 sammen i etagebure.

47 Pladskrav 4 dyr bur  3 dyr bur

48 Gennemsnitstal for minkproduktion  Halm forbrug: 10-15 kg/tæve  Gylleproduktion: 0,35-0,40 M3 pr årstæve  Vask haller 50 l/tæve (1000L = 1 m3)  Vask silo og maskiner 50 m3

49 FLUE BEKÆMPELSE

50 Pelsdyrbekendtgørelsen  Fluebekæmpelse  Lovpligtige krav:  Halm under burene rives sammen og fjernes 1 gang om måneden  1 gang årligt rengøres hele farmen – haller, bure og rekvisitter Diskussion: Halmbånd – Ja men ikke i hele redekassens bredde Der skal være fri adgang til halm. Halmbånd hjælper også mod træk.  Mulige ekstra tiltag:  Hydratkalk under burene?  Sprøjtning med larvicid  Fluesnore  Påsmøring af ædegift

51 Vores Flue handlingsplan  Sikre dig, at din møddingsplads er lovlig.  Sikre dig at du har plastik hjemme til brug for overdækning, af det møg der placeres her, frem til udspredning.  Hvordan kan du undgå foderspild? – Det er nemlig guf for flæskeklaner  Gør fodermaskine og fodersilo ren mellem hver leverance.  Døde dyr fjernes straks fra farmen og opbevares på frost.  Hold dig opdateret med hvilke kemikalier der er lovlige at besidde og bruge, via miljøstyrelsens hjemmeside www.mst.dk, evt. via farmcockpitwww.mst.dk

52 Flue handlingsplan  Lav og før en logbog for fluebekæmpelse. Indhold af logbog:  Dato for hvornår jeg fjerner halm.  Dato for hvornår jeg sprøjter med kemikalier.  Optegnelse over hvilke midler jeg bruger til flue, fluelarve og loppebekæmpelse.  Hold bevoksningen omkring farmen, på et niveau, så du stadig opfylder loven, men husk fluer holder meget af at være i træer. Det bør også informeres til eventuelle naboer.  KONTROL: Si 0,5 L sand under burene >10 fluepubber = problem

53 Nye tiltag på miljøfronten  Rendebredde undersøgt- 95% af urinen opsamles i 40 cm render

54 DELTAGERE: TEKNOLOGISK INSTITUT, BIGODAN, MELDGAARD MILJØ, HANNEMANN INGENEERING, KOPENHAGEN FUR Omsætning af husholdningsaffald WICE Waste, Insects and Circular Economy Projekt støttet under MUDP (2016-2017)

55 Potentiale  FAO anslår, at fødevareproduktionen skal stige med 70% for at kunne brødføde verden i 2050.  Protein vil være begrænset, så konverteringsrate til protein er vigtig.  Insects to feed the world - 1. internationale konference (FAO støttet) om insekter som alternativ proteinkilde afholdt d. 14-17 maj 2014 i Wageningen, Holland - 450 deltagere fra 45 forskellige lande.

56 Fluer - opformering

57 Ammoniak og lugt

58 Samarbejde med eksterne partnere

59 Forsuring af minkgylle

60  Effekt på ammoniak = 85 % reduktion;  Lugt = Ingen effekt

61 Kildeseparering af minkgødning

62 Kildeseparering  Effekt ammoniak: Reduktion på 95 %,  Effekt lugt: Foreløbige resultater viser sandsynligvis væsentlig mindre lugt (>50%).

63 Lugt og lugtmålinger

64 VERA- Verifikation

65 FAKTA  Lugtundersøgelse i 2013, 1 farm i oktober og november: 7 odour units pr. årstæve.  Verifikation af lugtundersøgelse 2014 – 2015: 4 farme målt 7 gange henover hele året.  Resultater viser, at lugtemissionen er på 6,5 odour units pr. årstæve eller 1 odour unit pr dyr. (Endnu ikke offentliggjort)  Resultatet ligger meget tæt på den tidligere undersøgelse fra 2013, dog med en lidt lavere emission.

66 Fosfor– Begrænsninger og muligheder for Pelsdyr Begrænsninger:  Vi aftager restprodukter- derfor højt fosforindhold, ikke pga dyrenes behov. => ikke mulighed for reducere i foderet.  En stor del af Fosforen er hårdt bundet (benstumper) og derfor ikke plantetilgængelig.  Vi har i dag 1kg P pr tæve, hvilket svarer til 40,6 kg P/ha (1,4 DE/ha) – så fosfor regulering kan blive meget bebyrdende (alt efter niveau) Muligheder  Udvikle teknikker til at udvinde/separere fosfor fra gødningen  Udvikle teknikker til at gøre fosforen tilgængelig/Se fosforen som en ressource

67