Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

AT med Samfundsfag Grænser Kilder: EMU’en og Forlaget Columbus.

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "AT med Samfundsfag Grænser Kilder: EMU’en og Forlaget Columbus."— Præsentationens transcript:

1 AT med Samfundsfag Grænser Kilder: EMU’en og Forlaget Columbus

2 Overordnede problemstillinger ved emnet "Grænser” Grænser er skillelinjer. Vi sætter, bryder, sprænger, overskrider, forhandler og udforsker grænser. Grænser kan være fysiske, og de kan være mentale. De kan være begrænsende og beskyttende, inkluderende og ekskluderende. Det fører nogle gange til tryghed, andre gange til konflikter og utryghed. Når grænser sættes eller overskrides, udfordres og inspireres vi til at finde innovative løsningsmuligheder. Grænser som skillelinjer mellem suveræne stater udfordres af nationale, religiøse, kulturelle og etniske forskelle. Kamp om naturens ressourcer har gennem historien medført grænsekonflikter. Staters territoriale grænser kan flyttes eller fastlægges i forbindelse med krige eller ved folkeafstemninger, og globaliseringens dynamik udfordrer de nuværende grænser.

3 Kyster, bjerge, floder, ørken- og sumpområder udgør naturgeografiske grænser for planter, dyr og mennesker. Ved ændringer i klimatiske og geologiske forhold flyttes grænserne. Når vi taler sammen, er sproget kulturbærende og grænsesættende. Gennem sproget danner vi grupper med hver vores identitet. I samværet mellem mennesker sætter skrevne og uskrevne regler grænser for adfærd. Det er adfærdsregulering, der bunder i kulturel, etisk, religiøs og social grænsesætning. For nogle mennesker er det vanskeligt at holde sig inden for grænserne. Men grænserne har gennem historien været og er stadig under forandring. Hvad der var tilladt i går, er forbudt i morgen – eller omvendt. Når kunstnere afprøver grænser, er det for at frembringe kunstneriske udtryk med henblik på at skabe ny erkendelse. For mange kunstnere er udfordringen, provokationen og det grænseoverskridende en del af værkets identitet som debatskabende kunst. Publikum engageres til selv at prøve grænser af i forhold til smag, dannelse og politisk og kulturelt ståsted.

4 Teknologi udvider grænserne for menneskets fysiske formåen og naturens ydeevne. At sprænge grænser for fysisk formåen er ofte et vigtigt incitament inden for idræt og sport. Vi kan endnu ikke leve under vand, svævende i atmosfæren eller i rummet. Men naturvidenskaben og teknologien udvikler teknikker, der rykker grænserne for vores levemuligheder. Inden for informationsteknologi flytter regnekraft og dataoverførselshastig- hed grænser for kommunikation og handlemuligheder. I matematik udvikles nye begreber, som bryder med de grænser, man troede logikken satte. Der er grænser for, hvad vi kan tåle. Indførelse af grænseværdier skyldes ønsket om at beskytte levende organismer mod skadelige biologiske, fysiske og kemiske påvirkninger. Grænseværdier fremkommer på baggrund af naturvidenskabelige observationer og statistiske undersøgelser, men værdierne fastsættes politisk. Forskning har gennem tiderne brudt grænser for vores erkendelse og gør det fortsat. Udvikling og vækst afhænger af grænseoverskridende ideer og udvikling af nye virksomheder. Innovation er en central kilde til vækst for både samfund og økonomi. Konsekvenserne af denne udvikling giver anledning til debat om grænser for vækst.

5 AT-eksamen 2016: grænser - inspiration til emner og materiale Emnet ‘Grænser’ lægger op til en lang række samarbejdsemner med både "den traditionelle AT-model" (belys en sag med to fags metoder) og innovative tilgange (skab værdi for andre). Her er forskellige udgivelser til en række forskellige fag med inspiration til emner, fagsamarbejde og innovationsvinkler. Listen er til inspiration og helt sikkert ikke udtømmende! Der kan tænkes mange, mange andre og spændende emner, vinkler og problemstillinger - også med inddragelse af materialet her på siden.

6 Eksempler på emner: Flygtningekrisen, Schengen-aftalen, Europas ydre og indre grænser, Europas grænser og den frie bevægelighed (kapital, varer, arbejdskraft etc.), står Fort Europa åbent?, Tyrkiet – EU's grænse? EU's nord-syd- konflikt, Ukraine, Rusland og EU's grænse mod øst, grænser for demokratiets størrelse, kulturelle grænser, baggrundskultur og virksomhedskultur, EU identitet. Oplagte samarbejdsfag: Samfundsfag, historie, erhvervsøkonomi, sprogfag Innovation: Lav et spil, et rollespil eller en faglig præsentation, der formidler flygtningekrisen i Europa for folkeskolens ældste klasser.

7 Eksempler på emner: Findes grænsen stadig mellem øst og vest? Flygtningekrisen og tysk politik, Danmark-Tyskland og grænsebommene, grænser for skyld, selvopgør og tysk national identitet (med historie). Oplagte samarbejdsfag: Historie, tysk

8 Eksempler på emner: Grænsen mellem det private og det offentlige, når "backstage" bliver "frontstage", grænsen mellem fantasi og virkelighed når man iscenesætter sig selv på sociale medier, Reality og sociale medier. Oplagte samarbejdsfag: Dansk, psykologi, engelsk (fx film) Innovation: Kom med et fagligt funderet løsningsforslag til, hvordan problemer med grænseoverskridende adfærd på nettet (fx onlinemobning eller tilsvining i den politiske debat) kan undgås eller forebygges.

9 Eksempler på emner: fattigdomsgrænse, barrierer i uddannelsessystemet, sociale skillelinjer, klasseskel og sociale konflikter Oplagte samarbejdsfag: Dansk, sprogfag, historie, matematik Innovation: Synliggør udfordringen ved fattigdom ved at opstille en ny fattigdomsgrænse ud fra nogle samfundsfagligt begrundede kriterier.

10 Eksempler på emner: Grænser for vækst? Bæredygtighed og økonomisk udvikling, normalitet og afvigelse - grænser for accept? Er der grænser for velfærdsstatens vækst? Oplagte samarbejdsfag: Naturgeografi, biologi, historie, matematik Innovation: Design en lokal løsning på en udfordring vedr. klima, affald el.lign., som både er miljømæssig og økonomisk bæredygtig.

11 Eksempler på emner: land og by, (politisk, økonomisk, social, mental) polarisering mellem land og by, når bygrænser forvinder og bliver til "evig forstad", er udflytning af statslige arbejdspladser løsningen for "udkantsdanmark"? Oplagte samarbejdsfag: dansk, historie, sprogfag, naturgeografi, matematik Innovation: Formuler en strategi for, hvordan et såkaldt udkantsområde eller et belastet boligområde kan løftes økonomisk og socialt.

12 Eksempler på emner: Ukraine- konflikten, russisk udenrigspolitik i "det nære udland", grænsen mellem Europa og Rusland, har Europa nået sin grænse? EU- udvidelser, NATO og USAs interessesfære, skillelinjer i det russiske samfund, tradition og modernitet. Oplagte samarbejdsfag: Historie, russisk.

13 Eksempler på emner: Nationalstater og grænseoverskridende problemer som flygtningestrømme, klimaforandringer og terrorisme, dansk udenrigspolitik og suverænitet, territoriale konflikter, globalisering - en grænseløs verden eller nye grænser? Grænsedragninger, produktionsplanlægning, grænser for vækst og etablering af grønne virksomheder Oplagte samarbejdsfag: Dansk, engelsk, sprogfag

14 Eksempler på emner: Kampen om Arktis, Mellemøstens nye grænser under Islamisk Stat, den israelske mur, fejlslagne stater i Afrika og opløsningen af statsgrænser. Oplagte samarbejdsfag: Naturgeografi, historie Innovation: Formuler en strategi til den danske regering med udenrigspolitiske anbefalinger i forhold til Arktis, der tager højde for både stormagternes interesser og de naturgeografiske forhold.

15 Eksempler på emner: Når mennesker krydser grænser, kulturmøder, integration og integrationsproblemer, grænser for ytringsfrihed?, grænsebomme - indenrigspolitik eller udenrigspolitik?, diskussion om grænser for, hvem og hvor mange der kan integreres. Oplagte samarbejdsfag: Religion, dansk, sprogfag, historie Innovation: Gør flygtningekrisen konkret ved at interviewe immigranter i lokalområdet og kom med løsningsforslag til, hvordan man kan forbedre deres situation eller kunne have forebygget deres migration fra oprindelseslandet.

16 Eksempler på emner: Er der grænser for, hvor meget staten må blande sig i borgernes livsstil? Grænseværdier for skadelige stoffer, ekstremsport, træningsafhængighed og kroppens grænser Oplagte samarbejdsfag: Idræt, biologi, bioteknologi, dansk, sprogfag

17 Eksempler på emner: Unge med grænseoverskridende adfærd, risikoadfærd, potensering, normer og normløshed: grænser for opførsel? Oplagte samarbejdsfag: Dansk, engelsk, tysk, spansk, fransk, kinesisk, psykologi, filosofi Innovation: Hvordan sætter man grænser for uacceptabel adfærd - på sociale medier eller i det (virkelige) offentlige rum?

18 Eksempler på emner og metoder: Segregation, racisme, whites only og borgerrettighedsbevægelsen, Ku Klux Klan, raceadskillelse før og nu, Ferguson Riots, The Wire Oplagte samarbejdsfag: Samfundsfag, engelsk, mediefag.

19 Eksempler på emner: Migrations-reform, Frontier- myten og amerikansk national identitet, USA som immigrant- land, den amerikansk- mexicanske grænse og grænsekontrol Oplagte samarbejdsfag: Engelsk, historie, spansk

20 Eksempler på emner: Kashmir- konflikten, kastesystemet og sociale skillelinjer i Indien Oplagte samarbejdsfag: Engelsk, historie.

21 Eksempler på emner: Yderligtgående protestbevægelser, grænsen mellem politisk protest og terrorisme, årsager til protestbevægelsers opståen, forklares radikalisering bedst samfundsmæssige eller psykologiske årsager? Oplagte samarbejdsfag: historie, sprogfag, psykologi

22 Eksempler på emner: Når mennesker krydser grænser, årsager til migration, migrationsteorier, afsender- og modtagerlande Oplagte samarbejdsfag: Historie, sprogfag Innovation: Interview immigranter i lokalområdet og kom med løsningsforslag til, hvordan man kan forbedre deres situation eller kunne have forebygget deres afrejse fra oprindelseslandet.

23 Holdninger til flygtninge, der krydser grænser Flygtningestrømmen fra Mellemøsten og Nordafrika er et oplagt emne i forbindelse med et AT-projekt. En AT opgave med samfundsfag og matematik kunne dreje sig om beregning af repræsentativitet i forbindelse med en opinionsundersøgelse om emnet. Hvordan kan man tilrettelægge en empirisk undersøgelse af danskernes holdning til emner som flygtningeproblemet og asylretten. Hvordan skal man forberede en kvalitativ eller kvantitativ undersøgelse af problemstillinger, der er forbundet med flygtningespørgsmålet således at den reelt afspejler danskerne holdninger?

24 Diskursanalyse af de politiske partiers holdning til grænsekontrol Spørgsmålet om Danmark skal have grænsekontrol har været i spil siden Dansk Folkeparti i 2011 indgik aftale med den daværende VK-regering om en permanent grænsekontrol ved den dansk-tyske grænse. Siden da har de politiske partier markeret deres holdninger til spørgsmålet. En del partier har ændret deres synspunkter siden da. En AT opgave med samfundsfag og dansk kunne analysere politiske diskurser i grænsekontrolspørgsmålet

25 Grænser for tolerance Hvor går grænsen for hvad danskerne/europæerne vil acceptere. Hvad er fundamentale og ukrænkelige normer når det gælder mænds adfærd overfor kvinder Et AT projekt med samfundsfag og psykologi kunne handle om kønsadfærd, normer og værdier. Det kunne tage udgangspunkt i "krænkersagen fra Køln" og i diskussionen om de omfattende krænkelse af kvinder i Køln nytårsnat skyldes generel mandlig sexisme eller om det må forklares med en patriarkalsk mellemøstlig kultur.

26 Religionens rolle i forhold til gruppers socialisation og identitetsdannelsen. Hvordan kan man undersøge om religion udgør en særlig grænse for integration og assimilation af individer i det danske samfundsfag? Med udgangspunkt i en udvalgt religion kunne et AT projekt med samfundsfag og religionsfaget fokusere på om der gennem religiøs opdragelse indlejres socialisationsmæssige træk, der forhindre integration og assimilation i samfund med ligestilling og demokrati (eller det modsatte)..

27 Nedbrydning af de kulturelle grænser Hvordan kan man planlægge og udforme et "program" der ved hjælp af de samfundsvidenskabelige metoder nedbryder de kulturelle grænsedragninger og forbedre integrationen af folk fra andre kulturer. Et AT samarbejde mellem samfundsfag og sprogfag (herunder dansk) kunne tage den innovative udfordring op i forhold til at nytænke integration og dialog på tværs af kulturerne.

28 Grænser for temperaturstigning Resultatet af COP 21 mødet i Paris blev bl.a at man enedes om at verdens lande skal sikre at den gennemsnitlige temperatur ikke stiger mere end 2 graden i forhold til temperaturniveauet fra slutningen af 1800- tallet. Et AT Projekt mellem samfundsfag og fysik kan tage udgangspunkt i den målsætning og undersøge hvad der skal til for at en sådan grænse kan overholdes.

29 Grænseværdier Miljøet og den menneskets krop tolerere en vis mængde kemiske stoffer. Hvor skal grænsen gå? Det er der normalt stor politisk uenighed om fordi mange forskellige interesser og hensyn tørner sammen om disse spørgsmål. Et AT projekt mellem samfundsfag og kemi eller biologi kunne handle om hvordan beslutningsprocessen omkring sådanne forhandlinger forgår og hvilken værdi beslutningstagerne tillægger den naturvidenskabeligt baserede rådgivning i disse spørgsmål.

30 Læren af grænselandets historie Grænsen mellem Danmark og Tyskland har en særlig og omfattende historie. Trods store modsætninger og nedarvet fjendtlighed er der idag gensidig respekt og gode relationer på tværs af grænsen. Et AT projekt mellem samfundsfag og historie kunne tage udgangspunkt i den sønderjyske grænsehistorie og undersøge hvordan man er lykkedes med at overkomme fjendskab og adskillelse. Som et innovativt perspektiv kunne man vurdere hvorvidt erfaringerne kan bruges andre konfliktfyldte steder i verden.

31 Musik skaber grænser Musik er en social og kulturel markør. Gennem vores musiksmag identificerer vi med og mod sociale grupperinger og delkulturer. Et AT projekt mellem samfundsfag og musik kunne dreje sig om hvordan forskellige ungdomsgrupper (eller andre) bruger musik til at danne fællesskaber og personlig identitet.

32 Grænser for den fysiske menneskelige præstation Doping hjemsøger idrætten. Det Internationale Antidopingagentur,(WADA) anklager i sin senste rapport det internationale atletikforbund (IAAF) for ikke at ville forholde sig til doping i sporten. Et AT projekt mellem samfundsfag og Idræt kunne handle om den tilsyneladende evige jagt på at bryde grænserne for den menneslige fysiks ydeevne.


Download ppt "AT med Samfundsfag Grænser Kilder: EMU’en og Forlaget Columbus."

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google