Arbejdsmiljøcertificat og audits af psykisk arbejdsmiljø IDA Arbejdsmiljø 29. April 2016 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg.

Præsentationer af emnet: "Arbejdsmiljøcertificat og audits af psykisk arbejdsmiljø IDA Arbejdsmiljø 29. April 2016 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg."— Præsentationens transcript:

1 Arbejdsmiljøcertificat og audits af psykisk arbejdsmiljø IDA Arbejdsmiljø 29. April 2016 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København

2 Diskussionen om arbejdsmiljøcertifikatet Certificeret arbejdsmiljøledelse med eksternt audits fokuserer på papirgange og ikke på arbejdsmiljø Mange virksomheder får et certifikat for at blive fritaget for besøg af Arbejdstilsynet Certificeret arbejdsdmiljøledelse handler om ulykker og fysisk arbejdsmiljø og egner sig ikke til det psykiske arbejdsmiljø Tidligere forskning peger på: De fleste virksomheder bruger et arbejdsmiljøcertifikat til en opprioritering af arbejdsmiljøindsatsen Arbejdsmiljøaktørerne kan benytte arbejdsmiljøcertifikatet til at komme til orde i virksomhederne Enkelte virksomheder tenderer til at misbruge systemet Peter Hasle

3 Certificeret arbejdsmiljøledelse med fokus på psykisk arbejdsmiljø CAVIs forskning: Litteraturstudie Fire cases i to kommuner (to skoler og to plejecentre) –Interview med systemansvarlige –Gennemgang af ledelsessystem –Observationer af ekstern audit –Indholdet i eksterne audit rapporter –Interview med arbejdspladserne før og efter audits

4 Nogle karakteristika ved standarder for arbejdsmiljøledelse Standarder er frivillige Standarder er per definition abstrakte Standarder har fokus på procedurer (bl.a. audits) og dokumentation Standarder er baseret på ‘teknisk viden’ dvs. monokausale problematikker og tekniske løsninger Standarder fremhæver arbejdsmiljøproblemer som objektive

5 Arbejdsmiljøstandarder OHSAS 18001 –Det hyppigst anvendte –Bliver erstattet af ISO 45001 Det danske arbejdsmiljøcertifikat (bekendtgørelse 1193) –Ekstra krav om rummelighed og sundhedsfremme Kronesmiley –Ca. 4.000 virksomheder og produktionssteder Særlige standarder for det psykiske arbejdsmiljø –PAS 1010 – Britisk standard (2011) –Den Canadiske Standard (2013)

6 OHSAS 18001 og det psykiske arbejdsmiljø Standarden forudsætter at psykisk arbejdsmiljø adresseres på linie med andre arbejdsmiljøproblematikker og med samme redskaber Psykisk arbejdsmiljø (mentale arbejdsmiljøproblematikker) nævnes kun et sted I Danak som akkrediterer certificeringsbureauerne betragtes psykisk arbejdsmiljø som helt sammenligneligt med alle andre arbejdsmiljøfaktorer Psykisk problematikker har vist sig vanskelige at adressere i praksis (vilde problemer)

7 Særlige udfordringer ved psykisk arbejdsmiljø Har karaktertræk fælles med vilde problemer Vanskelige at definere og afgrænse Har ofte uklare årsags-virkningssammenhænge Er knyttet til individuelle oplevelser og fortolkninger Hænger tæt sammen med ledelsen og organiseringen af arbejdet Uenighed mellem aktører Ingen vedvarende løsninger

8 Audit af arbejdsmiljøledelsessystemer Audit er en evidensbaseret metode Standarden for audit af ledelsessystemer kræver verificerbar evidens En systematisk, uafhængig og dokumenteret proces for at fremskaffe auditevidens og evaluere denne evidens objektivt for at bestemme i hvilket omfang auditkriterier er opfyldt Der kan afgives afvigelser, observationer og forbedringsforslag Afvigelser kræver løsning indenfor tre måneder

9 Hvordan foregår en audit Fokusområder udmeldt på forhånd (samarbejde mellem bureau og kommune) Interview med ledelse og AMR og gennemgang af centrale dokumenter Medarbejderinterview (2-3 medarbejdere) Besigtigelse af arbejdspladsen Afrapportering –Mundtligt og skriftligt

10 Erfaringer fra eksterne audits af psykisk arbejdsmiljø Audits ganske omfattende Overholdelse af formelle krav (kontrol m. handleplaner mv.) Trivselsundersøgelse samt dokumentation på opfølgning Medarbejderinterview: fx i de seks guldkorn eller risikovurdering. Audits bredere end de aftalte fokusområder – fokuserede også på psykisk AM Overvejende fokus på bestemte områder af psykisk arbejdsmiljø - særligt vold og trusler Besigtigelse af arbejdspladsen havde fokus på sikkerhed Auditorrollen var flere steder til diskussion

11 Auditrapporterne Ingen auditorer gav afvigelser direkte på psykisk arbejdsmiljø. Der blev givet flere observationer på psykisk arbejdsmiljø Hovedparten af reaktionerne på psykisk arbejdsmiljø blev givet i form af forbedringsforslag. En del information blev givet mundtligt Informationer fra medarbejderinterview blev primært anvendt som supplerende information

12 Arbejdspladsernes reaktioner 1 Case 1 og 2: Refleksiv inddragelse af forslag ’De ting hun kom med, var jo gode ideer, og det er noget med at få tænkt anderledes. Så kan man sige, noget kan hun brokke sig over, men hun kommer også med andre øjne og ser på tingene, så det er også godt nok, og det er også derfor vi har taget de der forbedringsforslag til efterretning, fordi der er mening med det. De var jo fornuftige nok’ (AMR på plejecenter).

13 Case 3: Udvikling af parallelle indsatser Altså risikovurdering den er vi ikke ret gode til at lave...Vi har fået et skema, det synes vi ikke rigtigt kan bruges. Vi gør nok meget det, at vi kigger på de enkelte personaler fordi vi kender dem så godt. Øh så at vi kan se på dem, vi kan høre på dem, vi kan mærke på dem, vi kan føle på dem når der er noget, og det bruger vi nok rigtig meget, og det kan vi jo kun gøre fordi vi har været her så længe. (leder på plejehjem) Arbejdspladsernes reaktioner 2

14 Case 3: ‘ – og så har vi jo været igennem en trivsels- og arbejdsglæde- kursus, hvor vi fik sat typer på os alle sammen herude, så det går vi også ind og kigger på. Jamen, jeg kan se hun er den type, hvordan skal jeg så snakke med hende… Det kan godt være pigerne indimellem siger det er træls når du siger jeg er en etter eller toer eller treer … så lige i øjeblikket er jeg ved at prøve at finde andre ord i stedet for de ord der står i bøgerne, …og så arbejder vi meget i centerledergruppen også med vores selvudvikling...’ (leder af plejecenter) Arbejdspladsernes reaktioner 3

15 Case 4: Formalisering med begrænset effekt ’Alt bonede ud i trivselsundersøgelsen, alt på nær ens egen kompetence. Det er rigtigt. Alt var rødt! … Kommunikation. Den har vi haft oppe. Den er også oppe i bestyrelsen, for det er flere steder. Hvordan sikrer man at kommunikation både bliver leveret rigtigt og forstået rigtigt, og hvordan sikrer man at man orienteret? Den har vi jo haft. Og den er meget kørt op på ledelsen... Det har vi faktisk haft gennem de sidste par år…’ (Leder på skole R). Arbejdspladsernes reaktioner 4

16 Konklusion på audits Auditorer får stor viden både om psykisk arbejdsmiljø og om andre forhold Auditorerne mangler redskaber til at vurdere og rapportere graden af alvor for det psykiske arbejdsmiljø Der er fokus på de arbejdsmiljøforhold, der kan adresseres i systemet fx indberetning af hændelser som trusler og vold Der er mindre fokus på belastninger fx arbejdsrelateret stress, intensivering af arbejde og forandringer Det er vanskeligt for både arbejdspladser og auditorer at få inddraget de eksterne påvirkninger af arbejdsmiljøet fx konsekvenser af skolereformen Der gives ikke afvigelser på psykisk arbejdsmiljø

17 Behov for udvikling af metoder til audit af psykisk arbejdsmiljø Audits baseret på en kombination af generaliseret ekspertviden og de kontekst afhængige lokale erfaringer En faglig bedømmelse hvor det vurderes om ledelsessystemet er tilstrækkeligt effektivt til at sørge for et sikkert og sundheds- mæssigt fuldt forsvarligt arbejdsmiljø Udviddede kompetencekrav til auditorer: –Sammenhængen mellem psykiske arbejdsmiljø og helbred –Forebyggelse af belastninger fra psykisk arbejdsmiljø –Regulering af psykisk arbejdsmiljø –Ledelse og organisation –Planlægning, gennemførelse og vurdering af kvalitatitve interview

18 Mere om projektet What’s in an audit: En kvalitativ analyse af hvordan audits konstituterer arbejdet med det psykosociale arbejdsmiljø i danske kommuner. Tidsskrift for arbejdsmiljø, 1, 2016 Hard work in soft regulation. A discussion of the social mechanisms in OHS management standards and possible dilemmas in the regulaltion of the psychosocial work environment. Journal of Working Life Studies, 3, 2014 Internal audits of psychosocial risks at workplaces with certified OHS management systems Safety Science, 84, 2016 Peter Hasle Tak for opmærksomheden