Unge, uddannelse og stress Kan man vaccinere mod stress?

Præsentationer af emnet: "Unge, uddannelse og stress Kan man vaccinere mod stress?"— Præsentationens transcript:

1 Unge, uddannelse og stress Kan man vaccinere mod stress?

2 Indhold Vaccinens begrænsninger Hvordan kan vi begribe, det pres unge oplever? Kompetencesyn Uddannelsens potentiale?

3 Hvad består vaccinen så af Børn og unge bliver udsat for: Livslang læring – tidlig start på faglige læringsmål Krav om at yde sit bedste især inden for boglige/akademiske discipliner Inddragelse i beslutningsprocesser Eksponering for kompleksitet Krav om målretning Mål for succes: tests og evaluering indenfor et snævert normalbegreb

4 Har vaccinen en effekt? Anbefalinger til studerende Lær at prioritere ordentligt så du ikke får stress Planlægge sin hverdag! Læse lektier Være bedre til at se fremadrettet (prioritere) Lav dit lort og tag dig sammen Skal selv søge informationer, der bliver givet af lærerne og ledelsen Struktur-tidsrum hvor man skal lave sine lektier Sluk Facebook og p os Anbefalinger til undervisere Klargøre krav og forventninger til eleverne God fordeling af opgaver Lektier og afleveringer i god tid Bedre planlægning og samarbejde med de andre undervisere Sørge for at alle elever er indforstået med opgavens/afleveringens formulering – derved vil der ikke opstå pres. Skal blive bedre til at lave en oversigt over årets forløb og forventninger

5 Stress blandt unge Ca. hvert femte danske barn og ung i 10-24 års alderen føler sig ofte stresset. Hver fjerde føler sig stresset mindst én gang om ugen 1-8 % af børn og unge har denne følelse dagligt. Vidensråd for forebyggelse, 2014

6 Levevilkår: Baggrund for unges mentale sundhedsproblemer Ensomhed og lav sammenhængfølelse Børn fra brudte familier oplever oftere ensomhed og lav følelse af sammenhæng Børn af forældre med kort skolegang oplever oftere ensomhed, lav følelse af sammenhæng Press og oplevede forventninger Forældres uddannelses grad og længde har ikke nogen signifikant betydning Piger fra brudte familier har tendens til at opleve sig mindre støttet af forældres forventninger Susanne Aen og Gert Nielsen, 2006

7 Press fra familie og negativt pres Når unge oplever sig presset af forældres forventninger, har drenge tre gange og piger to gange så stor risiko for at blive ramt af personlige problemer. Piger med personlige ambitioner i ”nogen grad” oplever mindre grad af personlige problemer end piger ”uden ambitioner” eller ”med høje ambitioner” Piger, der oplever negativt pres, oplever også lavere grad af sammenhængsfølelse De fleste unge oplever at presset kommer fra samfundet både hvad angår livsstil og uddannelse og at nå mange ting i hverdagen. Susanne Aen og Gert Nielsen, 2006

8 Men det er ikke nok Når vi ser, at ganske almindelige unge, som ikke i udgangspunktet befinder sig i en udsat position, bliver ramt af stress, så er der grund til bekymring og grund til at kigge væk fra de individuelle årsager. Så er stress også noget, der skabes strukturelt. Noemi Katznelson

9 Verden er kompleks og under konstant forandring Krav om lineær hurtig uddannelse, plan Fleksibilitet/ Forudsigelighed Krav om fordybelse og livslang læring Selvrealisering Vedholdenhed/ Lyst LæringskulturPræstationskultur Deltagelse/ Konkurrence Press i form af paradokser

10 Refleksivitet ….vor kultur stiller en baggrundsviden til rådighed, som er båret af en forestilling om, at alt lader sig forme. I det moderne samfund er det subjektive hovedproblem derimod, at jeg opnår for lidt, at jeg som menneske stadig ikke lever og er sådan som jeg kunne være. Beslutningskonflikterne, valget af livsstil og de heraf resulterende ambivalenser og skuffelser må den enkelte imidlertid selv tumle med. Den subjektive indre verden med dens dagdrømme, billedverdener og indre stemmer er disse ambivalensers konfliktfelt. Thomas Ziehe, 2002

11 Selvværd Kraft …en vedvarende disposition for eller parathed til at forbinde sig med andre og til i sine aktiviteter at handle udfra, hvad man under rimeligt hensyn til omgivelserne skønner er rigtigt for en at gøre. Tilstand..vil man alt andet lige være rimeligt godt rustet til at opretholde en stabilt reguleret fornemmelse af den mentale tilstand, at man er ”ok” som den man er, også selv om man af og til må lide de nederlag…. Jan Tønnes Hansen, 1999

12 Perfektionisme Der er to dimensioner i perfektionisme: Stræben efter det perfekte Negative reaktioner på fejl Når unge oplever pres fra forældre i form af negative reaktioner på fejl, er der øget risiko for, at de udvikler personlige problemer/mistrivsel. Når unge med perfektionistisk tilgang til uddannelse ikke oplever negative reaktioner på fejl, er der større sandsynlighed for at de udvikler en optimistisk tilgang til fejl, øget motivation, præstation og velbefindende. Joachim Stoeber og Anna Rambow

13 Kompetence En kompetence defineres som evnen til på en vellykket måde at forholde sig til komplekse krav i en bestemt sammenhæng gennem mobilisering af psykosociale forudsætninger. Der er især fokus på de resultater, individet opnår gennem en handling, et valg eller en adfærd… Knud Illeris, 2011; Rychen og Salganik

14 Kompetenceudvikling med fokus på håndtering af livsudfoldelse Vurderinger Holdninger Beslutningstagning Selvstændighed Kritisk tilgang Modstandspotentiale Fleksibilitet Kreativitet Illeris,2011

15 Pædagogisk perspektiv på håndtering af paradokser og ambivalens Kompetencer som læringsmål Handlingsorienterede læringsprocesser vs resultatorienterede læringsprocesser Refleksion over erfaringer vs evaluering af resultater

16 Bud fra de unge Gode praktiske muligheder for at samles i grupper fx bordopstilling, bænke osv. Fælles arrangementer som fx studieretningsdag og arbejde på tværs af klasser. Bør gøre eleverne mere opmærksomme på, at der er en mulighed for at starte egne udvalg op. Det behøves ikke at være noget stort.

17 Tak for jeres opmærksomhed