Nye resultater af lokale forsøg – dyrkning af lupin.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Praktiske erfaringer med efterafgrøder
Advertisements

Bælgsæd som en økonomisk attraktiv afgrøde
Praktiske erfaringer med mellemafgrøder fra projekt under Landcentret efterår 2009 v. Planteavlskonsulent. Hanne K. Kristensen Agri Nord.
Erfaringer med dyrkning og kvalitet af lupin
Nyt fra ukrudtsforsøgene 2013
Indlæg ved Planteavls-efterårskonferencen oktober 2001
Næringsstofforsyningen i vinterraps Annette V. Vestergaard: Få mest muligt ud af gyllen Naturerhverv.dk Ministeriet for Fødevarer, Landbrug.
Hvordan er det gået med økologisk vinterraps i 2003? Konsulent Peter Mejnertsen Landscentret Planteavl Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl.
Resultater for bælgsæd 2009 Specialkonsulent Inger Bertelsen Projektet er støttet af midler fra FødevareErhverv og Fonden for Økologisk Landbrug.
Effekt af tidlig såning af vintersæd på kvælstofudvaskningen
Hvordan tilpasser landmænd sig bedst til kravene om efterafgrøder?
Etablering af raps og valg af sort
Radrensning – en del af strategien mod ukrudt i majs
Optimer dyrkningen af hybridrug
Diagnosticering af sprøjteskader i kartofler
Erfaringer med kvikbekæmpelse på Jyndevad Forsøgsstation Ilse A. Rasmussen Henning Thomsen Bo Melander Danmarks JordbrugsForskning.
Udsædsmængder og såtidspunkt i vinterbyg
Nyt fra sortsforsøg i korn og dyrkning af rajgræs
Dyrkning af hestebønne og lupin
Demonstration af efterafgrøder med dybt rodnet
Kamdyrkning af majs Christian Bugge Henriksen Adjunkt, KVL
Årets forsøg med reduceret jordbearbejdning
Dyrkning af smalbladet lupin
Strategi for ukrudtsbekæmpelse i vinterhvede Specialkonsulent Jens Erik Jensen Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Planteproduktion 2004.
Podning af lupin – hvor meget betyder det?
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion Hvordan klarer vi de stigende problemer med græsukrudt? Specialkonsulent Jens Erik Jensen & Landskonsulent.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning GMO-sameksistens, næringsstofudnyttelse og beslutningsstøttesystemer Søren A.
Roddybde af efterafgrøder
Aktuelt nyt om majs Sorter Plantetal Rækkeafstande Gødskning
Vækstregulering af alm. rajgræs, skal - skal ikke? Landskonsulent Christian Haldrup Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl.
Bekæmpelse af græsukrudt
Rodukrudt i forsøg og i praksis Økologikonsulent Inger Bertelsen, Landscentret Planteavl Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Planteproduktion.
Nyt om bælgsæd Inger Bertelsen Souschef VFL, Økologi Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for.
Landskonsulent Martin Mikkelsen Landscentret Planteproduktion
Majsdyrkning til ensilering og modenhed
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Ukrudt og skadegørere under nye klimaforhold Nye ukrudtsproblemer? Per Kudsk Institut.
Ukrudtsfloraen er forskellig – det skal ukrudtsbekæmpelsen også være Landskonsulent Poul Henning Petersen, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Dansk.
Forsøg med kornarterne 2009
Økologisk Planteproduktion
Vækstregulering og kvælstof I frøafgrøderne Stig Oddershede
Landskonsulent Michael Tersbøl Landscentret, Planteavl
Økologisk blandsæd - høst og sortering Erfaring med høst af blandsæd
Resultater af to års forsøg med mellemafgrøder Ingrid K. Thomsen Institut for Jordbrugsproduktion og Milj ø, Foulum.
Hvordan undgås svovlmangel i økologiske sædskifter? Jørgen Eriksen Danmarks JordbrugsForskning.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Strategi for ukrudtsbekæmpelse i 2005 Poul Henning Petersen og Jens Erik Jensen.
Rodfiltsvamp og fritlevende nematoder
STRATEGIER TIL AT FÅ STYR PÅ GRÆSUKRUDT Poul Henning Petersen, Planter & Miljø Plantekongressen 2016.
Ukrudt - sidste nyt fra Landsforsøgene Landskonsulent Poul Henning Petersen Planteproduktion 2004 Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl.
1 A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Temadag Få succes med efterafgrøder 27. oktober 2015 Institut for Agroøkologi.
Etablering af Efterafgrøder V. Kasper Holm Kristensen LMO
SENESTE RESULTATER FRA LANDSFORSØGENE VEDR. UKRUDT JENS ERIK JENSEN, SEGES.
TATION AARHUS UNIVERSITY Temadag: Få succes med efterafgrøder 1.
MULIGHEDER FOR AT FOREBYGGE ANGREB AF SYGDOMME OG SKADEDYR I VINTERRAPS SPECIALKONSULENT MARIAN D. THORSTED Webinar 5. november kl Der er musik før.
HESTEBØNNER – SORTER OG DYRKNING CHEFKONSULENT INGER BERTELSEN, SEGES ØKOLOGI.
Ændr 2. linje i overskriften til AU Passata Light AARHUS UNIVERSITET AU BETYDNINGEN AF TIDLIG SÅNING PÅ KVÆLSTOFDYNAMIKKEN I VINTERHVEDE Ingrid K. Thomsen.
Etablering af raps og valg af sort
Temadag: Få succes med efterafgrøder
Udsædsmængder og såtidspunkt i vinterbyg
Nye forsøg med gødning Torkild Birkmose, SEGES.
Resistens mod kålbrok i Danmark og i udlandet
Årets forsøg med reduceret jordbearbejdning
Valg af græssorter og dæksæd for nyt udlæg
Demonstration af efterafgrøder med dybt rodnet
Sådan for du både et højt majsudbytte og en effektiv efterafgrøde
Konsulent Hans Spelling Østergaard
DE NYESTE ERFARINGER MED VÆKSTREGULERING
Diagnosticering af sprøjteskader i kartofler
Evt. titel på præsentation
Såtidsforsøg med efterafgrøder
Præsentationens transcript:

Nye resultater af lokale forsøg – dyrkning af lupin

Ukrudtsbekæmpelse  2,0 l/ha Stomp Pentagon  0,1 l/ha DFF  Efter såning før fremspiring  Efter fremspiring Basagran 480, men dårlige erfaringer med afgrøde svidning  Andre muligheder, ingen egne erfaringer:  Fusilade X-tra (græs- ukrudt)  Fenix (2-kimbladet ukrudt)

Ubehandlet lupin arealer

Udbytte-forskelle  Nuværende økologiske sortsforsøg favoriserer forgrenede lupin-sorter frem for uforgrenede.  I konventionel planteavl uden ukrudt er udbytte forskellen mellem typerne mindre end de hidtidige økologiske sortsforsøg har vist. Fht 100 = 4,1 t/ha

Forskelle i afmodning  I Vestjylland er der over 1 måned i forskel på modningen af forgrenede og uforgrenede sorter. I sortsforsøg, hvor alle sorter høstes samtidigt, giver det et stort drysse- spild i allerede modne sorter, når høsten udsættes med op til 1 måned. Ved tidlig høst giver umodne planter maskinproblemer.

Temperatur (2002 og gns.) Nedbør (2002 og gns.) Vest >800 mm/år Øst < 650 mm/år Fordampning ---- og nedbør —

Andre forhold vedr. forskellige typer af lupiner.  Lejesæd er mere udbredt i forgrenede sorter  Parcelstørrelsen skal være større, ellers relativ stor nabo- virkning  Følsomhed for såtidspunkt ????

 Podning er nødvendigt for at sikre dannelsen af kvælstof-fikserende bakterier.  Et lavt indhold af alkaloider øger foderoptagningen. Andre forhold vedr. forskellige typer af lupiner

Lupin + havre som efterafgrøde  40 lupin planter / m2  120 havre planter / m2  Sået 5/9-03  Prøvehøst 1: 10/10-03  Prøvehøst 2: 21/11-03  Samlet optagelse af kvælstof:  1. høst: 26 kg N/ha  2. høst: 62 kg N/ha  Tørt såbed har givet langsom etablering som har medført mindre biomasse produktion end antaget før såning

Lupin + havre som efterafgrøde 1. prøvehøstHavreLupinUkrudt Grøntudb., kg/ha TS-udbytte, kg/ha % N af TS2,952,751,60 Optaget N, kg/ha4,61,819,4 2. prøvehøstHavreLupinUkrudt Grøntudb., kg/ha TS-udbytte, kg/ha % N af TS3,902,901,45 Optaget N, kg/ha45,64,511,9