Aktuelt nyt om majs Sorter Plantetal Rækkeafstande Gødskning

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Aktuel nyt om dyrkning af græs og kløver
Advertisements

Idéforum for planteavlsforskning
DJF Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Jordbrugsproduktion og Miljø Gødskning af kløvergræs Karen Søegaard Planteproduktion Kvælstofanvendelse.
Martin Mikkelsen Planteproduktion
Resultater af forsøg med handelsgødning samt mellem- og efterafgrøder
3. april 2017.
Aktuelt nyt fra maskinsiden
De bedste majssorter og korrekt etablering af majs
Vælg de bedste sorter og den optimale etablering af majs v/Martin Mikkelsen, VFL Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter.
Hestebønner – dyrkning og sædskifte
Hvor stor forenkling vil koen acceptere?
Martin Mikkelsen Landscentret Planteproduktion
Sådan får du stabile majsudbytter
Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen.
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Er der en langtidseffekt af reduceret kvælstofgødskning? Jens Petersen Institut.
Hvorfor stagnerer udbyttet i alm. rajgræs og hvad kan vi gøre? Specialkonsulent Barthold Feidenhans’l.
Sidste nyt inden for fodring med majsensilage
Artsvalg og etablering af kløvergræs
Etablering af raps og valg af sort
Nye udlægningsmetoder til udlæg af kløvergræs
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion.
Nye majssorter til ensilering og gødskning af majs
Valg af græssorter og dæksæd for nyt udlæg
Skårlægning og rivning -af grønafgrøder uden sand
Aktuelt om dyrkning af majs
Martin Mikkelsen Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Planteavl
Aktuelt om dyrkning af majs
Perspektiver i nye forskningsresultater vedr. N-omsætning Ingrid K. Thomsen Afd. for Jordbrugsproduktion og Miljø Forskningscenter Foulum.
Hvordan vurderer NorFor værdien af grovfoder?
Aktuelt om fodring med majs
Sorter af majs til helsæd, kolbemajs, kernemajs og energi
Aktuelt nyt fra landsforsøgene om dyrkning af græs Ved Souschef og planteavlskonsulent Bent H. Hedegaard Heden & Fjorden.
Kamdyrkning af majs Christian Bugge Henriksen Adjunkt, KVL
Guf og søde sager til højtydende malkekøer
Landskonsulent Christian Haldrup
Landskonsulent Karsten A. Nielsen Strategi for valg af kløvergræsblanding sammen med kvælstofgødskning Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for.
Aktuelt om dyrkning af majs
Plastdækning af majs Teknik Erfaringer 2001 – 2004 fra Skiveområdet
Roddybde af efterafgrøder
Virkning af forsuret gylle på udbytte og kvalitet
Grovfoderseminar 4. Feb på Hotel Nyborg Strand FarmTest af majsfinsnittere vurdering af kerneknusningsgrad, snitlængde og kapacitet. Af maskinkonsulent.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Dansk Kvæg S:\SUNDFODE\Dansk Kvægs Kongres 2004\TEMA 11\Rudolf_Thoegersen.ppt Aktuelt om fodring med majsensilage.
Vækstregulering af alm. rajgræs, skal - skal ikke? Landskonsulent Christian Haldrup Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl.
Hvad koster Vandmiljøplan II landmanden? Landskonsulent Leif Knudsen.
Rodukrudt i forsøg og i praksis Økologikonsulent Inger Bertelsen, Landscentret Planteavl Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Planteproduktion.
Forsøg med handelsgødning
Landskonsulent Martin Mikkelsen Landscentret Planteproduktion
Landbrugets Rådgivningscenter Landskontoret for Planteavl Bedre kvalitet i kornhelsæd Analysering af NDF Vårbygsorter og NDF Udsædsmængder og type af udlæg.
Majs - Danmarks bedste energifoder Landskonsulent Martin Mikkelsen.
Majsdyrkning til ensilering og modenhed
Forsøg med kornarterne 2009
Seneste nyt fra økologiske landsforsøg
Økologisk Planteproduktion
Landskonsulent Michael Tersbøl Landscentret, Planteavl
Resultater fra Landsforsøgene 2005
Nyt om majs Majsvarmeenheder og sortsvalg Ny normal for MVE på vej
Fodring med kerne- og kolbemajs til kvæg
Nye resultater af lokale forsøg – dyrkning af lupin.
Majs på godt og ondt Årsmøde Majs på godt og ondt  Resultater af majs 2015 (fodring og fedtprocent)  Shredlage majs – fup og fakta  Kolbemajs.
HESTEBØNNER – SORTER OG DYRKNING CHEFKONSULENT INGER BERTELSEN, SEGES ØKOLOGI.
Etablering af raps og valg af sort
Skårlægning og rivning -af grønafgrøder uden sand
Udsædsmængder og såtidspunkt i vinterbyg
Nye forsøg med gødning Torkild Birkmose, SEGES.
Landsforsøg med svovl til kløvergræsmarker
Valg af græssorter og dæksæd for nyt udlæg
Udbyttetrend i græs Ca. 300 FE pr. ha årlig. Udbyttetrend i græs Ca. 300 FE pr. ha årlig.
Nyt om dyrkning af kløvergræs
Sådan for du både et højt majsudbytte og en effektiv efterafgrøde
Søften d Karen Søegaard, AU Torben S. Frandsen, SEGES
Præsentationens transcript:

Aktuelt nyt om majs Sorter Plantetal Rækkeafstande Gødskning Efterafgrøder Høsttider Snitlængde Kolbemajs og moden majs?

Majssorter 2001-02 65,0 Banguy 64,0 2 R = 0,26 63,0 FK NDF 62,0 61,0 Manatan 60,0 59,0 36,0 37,0 38,0 39,0 40,0 41,0 42,0 Pct. NDF i ts.

Majssorter 2001-02 65,0 R = 0,51 Manatan Banguy 64,0 63,0 62,0 FK NDF 61,0 60,0 59,0 1,16 1,18 1,20 1,22 1,24 1,26 Kg tørstof pr. FE

NDF i grovfoder 70 - 80 50 55 Grønbyg 60 75 25 30 Ærtehelsæd 35 40 Vårbyghelsæd Majs 45 Græs FK NDF % NDF i ts.

Majssorter 1999 – 2002 Vendsyssel 80 85 90 95 100 105 110 115 Fht. a.e. Hele landet Fht. a.e. Vendsyssel Avenir Crescendo Naxos Vernal Manatan Tassilo Cameron Banguy X=Y

Majssorter 1999 – 2002 Vendsyssel 80 85 90 95 100 105 110 115 Fht. a.e. Hele landet Fht. a.e. Vendsyssel

Majssorter 1999 – 2002 Vendsyssel 24 28 32 36 40 30 34 38 Pct. tørstof. Hele landet Pct. tørstof. Vendsyssel X=Y Avenir Crescendo Naxos Vernal Manatan Tassilo Cameron Banguy

Majssorter 1999 – 2002 Vendsyssel 24 28 32 36 40 30 34 38 Pct. tørstof. Hele landet Pct. tørstof. Vendsyssel

Majssorter 1999 – 2002 Varde R2 = 0,71 80 90 100 110 120 130 85 95 105 Fht. a.e. Hele landet Fht. a.e. Varde Avenir Crescendo Naxos Vernal Manatan Tassilo Cameron Banguy (=(X=Y))

Majssorter 1999 – 2002 Varde R2 = 0,71 80 90 100 110 120 130 85 95 105 Fht. a.e. Hele landet Fht. a.e. Varde

Majssorter 1999 – 2002 Varde R2 = 0,94 25 30 35 40 45 50 27 29 31 33 37 39 Pct. tørstof. Hele landet Pct. tørstof. Varde Avenir Crescendo Naxos Vernal Manatan Tassilo Cameron Banguy X=Y

Majssorter 1999 – 2002 Varde R2 = 0,94 25 30 35 40 45 50 27 29 31 33 37 39 Pct. tørstof. Hele landet Pct. tørstof. Varde

Majssorter 1999 – 2002 Fyn R2 = 0,23 80 90 100 110 120 130 85 95 105 Fht. a.e. Hele landet Fht. a.e. Fyn Avenir Crescendo Naxos Vernal Manatan Tassilo Cameron Banguy X=Y

Majssorter 1999 – 2002 Fyn R2 = 0,23 80 90 100 110 120 130 85 95 105 Fht. a.e. Hele landet Fht. a.e. Fyn

Majssorter 1999 – 2002 Fyn R2 = 0,95 20 25 30 35 40 45 27 29 31 33 37 39 Pct. tørstof. Hele landet Pct. tørstof. Fyn Avenir Crescendo Naxos Vernal Manatan Tassilo Cameron Banguy X=Y

Majssorter 1999 – 2002 Fyn R2 = 0,95 20 25 30 35 40 45 27 29 31 33 37 39 Pct. tørstof. Hele landet Pct. tørstof. Fyn

Sortsvalg majs Landsforsøgene retvisende Flere års lokale forsøg afslører afvigere Tørstofprocenten vigtigere end udbyttet Vælg 2-3 sorter > 30 pct. græs: Højt udbytte og højt energiindhold (gerne høj FK NDF) < 30 pct. græs: Højt udbytte og høj FK NDF

Majs - sortsvalg Avenir* Cresendo* Vernal Polaire Manatan Tassilo* Buxxil* Banguy* Nescio Cameron *Høj FK NDF Oversigten s. 309

Plantetal i typer af majssorter 3 typer af sorter: Avenir – tidlig Manatan – middeltidlig Banguy – sildig Oversigten s. 311

Majs plantetal middelgode forhold, 2000-2001 180 1,05 1,10 1,15 1,20 1,25 1,30 Kg ts. pr. FE 160 140 a.e. pr. ha 120 7 9 11 Manatan Banguy 100 80 7 9 11 Avenir Pl. pr. m2 Udb. og nettomerudb. Kilde: Oversigt over Landsforsøgene 2002

Majs plantetal middelgode forhold 2000 - 2001 22 24 26 28 30 32 34 36 38 7 9 11 Avenir Manatan Banguy Pl. pr. m2 Pct. stivelse i ts. Stivelse i tørstof Tørstof Kilde: Oversigt over Landsforsøgene 2001

Majs plantetal meget gode forhold, 2002 80 100 120 140 160 180 7 9 11 Avenir Manatan Banguy a.e. pr. ha 1,05 1,10 1,15 1,20 1,25 1,30 Kg ts. pr. FE Udb. og nettomerudb. Pl. pr. m2 Kilde: Oversigt over Landsforsøgene 2002

Majs plantetal gode forhold 2002 25 30 35 40 45 7 9 11 Avenir Manatan Banguy Planter pr. m2 Procent 60 64 68 72 76 80 FK NDF Tørstof Stivelse i tørstof "FK NDF" Kilde: Oversigt over Landsforsøgene 2002

Majs – Plantetal Middelgode til gode forhold Meget gode forhold 9 planter pr. m2 i alle sorter = 100.000 frø pr. ha Meget gode forhold 11 planter pr. m2 i tidlige og middeltidlige sorter = 120.000 frø pr. ha

Majs - bredsåning Usikre plantetal og uens fordeling af planterne Pneumatiske tand- eller skiveskærssåmaskiner bedst Bredsåning giver lavere udbytter i nordtyske forsøg Kilde: Oversigt over Landsforsøgene 2002

Majs – plantetal og rækkeafstande Planter pr. m2

Kvælstof til majs, 3 forsøg 2002 190 Opt. N 170 150 Afgrødeenheder pr. ha 130 Optimal 162 N 110 Norm 144 N 90 70 50 100 150 200 250 300 Kg N pr. ha Oversigten s. 313

Kvælstof til majs, 2002 Varde 200 180 160 a.e. pr. ha 140 120 100 50 = 0,93 180 160 a.e. pr. ha 140 N-min 55 JB 3 Kl.græs 1998-99 Opt.- norm 4,9 a.e. 120 Norm. 153 N Optimal 200 N 100 50 100 150 200 250 300 Kg N pr. ha

Kvælstof til majs, 2002 Hellevad 180 160 140 a.e. pr. ha 120 100 50 N-min 41 JB 3 Kl.græs 1998-99 Opt.- norm 2,8 a.e. Optimal 207 N 120 Norm. 153 N 100 50 100 150 200 250 300 Kg N pr. ha

Kvælstof til majs, 2002 Fyn 175 170 165 160 a.e. pr. ha 155 150 50 100 N-min 107 JB 4 Ingen kl.græs Opt.- norm 1,9 a.e. a.e. pr. ha Optimal 80 N Norm. 143 N 155 150 50 100 150 200 250 300 Kg N pr. ha

Sammenhæng mellem rel. udbytte i majs og proteinindhold 120 Relativt udbytte Kilde: Oversigt over Landsforsøgene, div. årgange 6 7 8 9 10 11 Pct. protein 20 40 60 80 100 4571 prøver 2002 12,6% m. 6,5–7,0% råprot. 9% m. 6,0–6,5% råprot. 5,3% m. < 6,0% råprot.

Kvælstof Kvælstofnormer til majs - OK Hold fast i kvælstoffet!

Majs – efterafgrøder Kilde: Oversigt over Landsforsøgene 2002

Majs – efterafgrøder Alm. rajgræs Første halvdel af juni Langfingerharve med frøsåkasse Normal ukrudtsbekæmpelse Kilde: Oversigt over Landsforsøgene 2002

Majs – efterafgrøder Alm. rajgræs – primo november 19 kg N pr. ha i overjordiske plantedele N-min reduceret med 18 kg N pr. ha Kilde: Oversigt over Landsforsøgene 2002

Majs – efterafgrøder + 15 kg N Kr. pr. ha = + 70,00 = + 70,00 - 10 kg alm. rajgræs = - 180,00 - Såning = -150,00 Nettoudgift = - 260,00 Kilde: Oversigt over Landsforsøgene 2002

Høsttid i majs 2002 1 forsøg – Koldkærgård Avenir, Crescendo, Manatan, Banguy 4 høsttider – 2. sept. til 11. okt.

Høsttid majssorter 2002 170 160 150 140 a.e. pr. ha 130 120 110 100 90 25 30 35 40 45 50 Avenir Manatan Pct. tørstof Crescendo Banguy

Høsttid majssorter 2002 1,25 1,23 1,21 1,19 1,17 Kg tørstof pr. FE 1,15 1,13 1,11 1,09 1,07 1,05 25 30 35 40 45 50 Avenir Manatan Pct. tørstof Crescendo Banguy

Høsttid majssorter 2002 40 38 36 34 32 Pct. stivelse 30 28 26 24 22 20 25 30 35 40 45 50 Avenir Manatan Pct. tørstof Crescendo Banguy

Høsttid majssorter 2002 46 44 42 40 Pct. NDF i ts. 38 36 34 32 30 20 25 30 35 40 45 50 Avenir Manatan Pct. tørstof Crescendo Banguy

Høsttid majssorter 2002 70 65 60 FK NDF 55 50 45 40 25 30 35 40 45 50 Avenir Manatan Pct. tørstof Crescendo Banguy

Høsttid majssorter 2002 70 60 50 40 Hkg stivelse pr. ha 30 20 10 25 30 25 30 35 40 45 50 Avenir Manatan Pct. tørstof Crescendo Banguy

Snitlængder i majs LR + Maskinkontoret i Randers Claas, John Deere, New Holland, Kemper, JF Forskellige belastninger Forskellige snitlængder Forskellige indstillinger af kerneknuser Målt hele kerner Kapacitet Partikelstørrelses-fordeling

Majs - kerneknusning % af grønmasse Hele kerner, Pct. tørstof 1,00 0,90 0,80 0,70 0,60 % af grønmasse Hele kerner, 0,50 0,40 0,30 0,20 0,10 0,00 29 30 31 32 33 34 35 36 Pct. tørstof

Kerneknusning - John Deere 0,09 0,08 0,07 0,06 0,05 0,04 Pct hele kerner i grønmassen 0,03 0,02 0,01 Kerneknuser 2 mm 5 mm 2 mm 5 mm Snitlængde 15,7 mm Snitlængde 7,4 mm

Majshøstere - snitlængde/kapacitet 140 120 Claas 100 John Deere Kapacitet, ton pr. time 80 New Holland 60 Bugseret JF 40 Bagmonteret Kemper 20 5 10 15 20 Snitlængde, mm

Majsvarmeenheder ved Jyndevad 3.100 2.900 2.700 2.500 Majsvarmeenheder 2.300 2.100 1.900 1.700 1.500 1965 1975 1985 1995 2005 Kilde: Danmarks JordbrugsForskning

Majsvarmeenheder ved Jyndevad 3.100 2.900 2.700 2.500 Majsvarmeenheder 2.300 2.100 1.900 1.700 1.500 1965 1975 1985 1995 2005 Minimum til ensilering Kilde: Danmarks JordbrugsForskning

Majsvarmeenheder ved Jyndevad 3.100 2.900 2.700 2.500 Majsvarmeenheder 2.300 2.100 1.900 1.700 1.500 1965 1975 1985 1995 2005 Minimum til CCM Kilde: Danmarks JordbrugsForskning

Majsvarmeenheder ved Jyndevad 3.100 2.900 2.700 2.500 Majsvarmeenheder 2.300 2.100 1.900 1.700 1.500 1965 1975 1985 1995 2005 Minimum til modenhed Kilde: Danmarks JordbrugsForskning

Majs – øre pr. FE 200 180 160 140 Øre pr. FE (på lager) 120 100 80 60 4.000 6.000 8.000 10.000 12.000 14.000 FE pr. ha netto Hele afgrøden, ensilage Kerner, ensilage Kolber, ensilage Kerner, tørret Kolber, tørret