Afgørende videnskabelige beviser EUROPEAN COMMISSION FEBRUARY 2009 Klimaforandringerne.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Hvordan hænger det egentlig sammen?
Advertisements

Ekstremt vejr Extreme weather.
Vejret Vandet i luften.
”Spis mindre kød. Produktion af kød er en af de landbrugsvarer, der udleder mest CO2. Oksekød mest, dernæst svinekød og så fjerkræ”. Kilde:
Klodens tilstand og klimaforandringernes konsekvenser for verdens fattigste Kirsten Auken.
InnoCamp Design af fremtidens selvforsynende Smarthouses Jonas Rasmussen & Anne B. Holm Innovationscenter, DONG Energy A/S.
Kilde: nwf Dette power point kan fint supplere læsningen af side i elevbogens kapitel 2: Fra miljøsynder til eftertragtet råstof Undervejs.
Klima og bæredygtighed
Fremtidens klimaudfordringer –er jorden ved at smelte
Det er over 20% af vores totale udledning af drivhusgasser
Fremtidens klimaudfordringer –er jorden ved at få hedeslag
Klimaforandringer.
Ændringer i vejr og klima
Målsætninger på klima- og energiområdet
Klimapolitik: Kommer den bilbranchen ved?
Landbrug og fødevarer Vand Klima Global opvarmning Landbrug i DK og EU
Energioptimering af boliger
Konsekvenserne af den globale opvarmning
Fordele og ulemper ved fossile og alternative energikilder
1 Peter Nedergaard, professor i statskundskab, Københavns Universitet Otte udfordringer for verdens klimapolitik – og EU og.
Drivhuseffekten og Jordens klima.
1 Drivhuseffekten Lys kan opfattes som bølger
Energi 4 Klimaændringer Naturlige variationer Menneskets bidrag
Intelligent energi – intelligente markedsmuligheder
Klimaændringer – kort version
Kursus i analyse af projekter med ren energi Analyse af udledning af drivhusgas med RETScreen ® software © Minister for naturlige ressourcer Canada 2001.
Klimaændringer og udledning af drivhusgasser
Den menneskeskabte drivhuseffekt. Den menneskeskabte drivhuseffekt Menneskets aktiviteter har i stigende omfang påvirket Jordens klima: 1.Dels ved at.
Kapittel 9 Klima forandringer. Klimaet forandre sig  Drivhusgas forbruget stiger næsten i alle lande  I udviklningslandene stiger co2 udslippet især.
Klimaplan 2025 Favrskov Kommune
Risikovurdering på klimaområdet
Pas på vores JORD! Vind og vindhastigheder Greenpeace Råd
Oplæg på workshop om teknologisk udvikling Procesindustriens årsmøde d. 26. marts 2006 Susanne Kuehn Hvordan møder en energitung virksomhed samfundets.
Baggrunden for en ny international aftale EUROPEAN COMMISSION FEBRUARY 2009 Klimaforandringerne.
Hvad kan du gøre for bekæmpe dem? Klimaforandringerne EUROPEAN COMMISSION FEBRUARY 2009.
EU’s klimapolitik. Dagens program 1.EU og de internationale forpligtelser 2.Handel med CO2-kvoter 3.Aktører 4.Energi 5.Overordnede spørgsmål.
Väder- och Klimatförändringar
Tværfaglig undervisning
Hvad gør EU for klimaet? Jeppe Gents Europa-Kommissionen,
Udvikling af bio-energi i Irland Pieter D. Kofman Senior konsulent Danish Forestry Extension.
Udledninger og råderum
Samfundsmæssige betydning af klimaændringer indenfor landbruget Brian H. Jacobsen, FOI, KU (KVL)
Sådan reduceres udledningen af drivhusgasser fra landbruget
Kan landbruget reducere udledningen af drivhusgasser?
Overblik Hvorfor er vi nu sikre på at –Klimaforandringerne er menneskeskabte –Klimaforandringerne fortsætter –Forskellige detaljer om fremtidens klima.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Miljø- og energimæssige gevinster ved afbrænding af fiberfraktionen eller den.
Technical University of Denmark UNEP RISØ CENTRE Globale klimaændringer Hvordan kan de modvirkes Kirsten Halsnæs.
Hans Martens EU I HVERDAGEN – EUROPA 2020 SOM CASE.
Danfoss ligningen og dilemmakort CO 2 Emissions = GNP/Population Population  Energy/GNP CO 2 /Energy  
Indsæt nyt billede: Format: B 254 x 190,5 mm Efter indsættelse, højreklik på billedet og placér det bagerst. Delete det gamle foto Klimaudfordringer i.
MiljøForum Fyn 2007 Klima, energi og miljø Anne Grete Holmsgaard.
En skabelon for erhvervsfolk (du kan bruge denne PPT og tilpasse den efter dine egne behov) Dato, forfatter, emne/tema mv. "Østersøregionens udfordringer.
Klimaændringer – af Otto Leholt – Jan 2007 Klimaændringer Naturlige og menneskeskabte Præsentationen kan ses på
En skabelon for byplanlæggere (du kan bruge denne PPT og tilpasse den efter dine egne behov) Dato, forfatter, emne/tema mv. "Østersøregionens udfordringer.
En skabelon for beslutningstagere (du kan bruge denne PPT og tilpasse den efter dine egne behov) Dato, forfatter, emne/tema mv. "Østersøregionens udfordringer.
Individuel deklaration 2016
Generel deklaration 2016 Firma logo
Naturlige og menneskeskabte
Hvad kan du gøre for bekæmpe dem?
Global opvarmning Noter.
Hvad gør vi for at løse Klimaproblemerne? - Universiteternes Rolle
Vejr, vind og luft.. Hvordan opstår vejret? Hvor kommer vinden fra?
Klima under forandring
Generel deklaration 2017 Firma logo
Generel deklaration 2015 Firma logo
Global opvarmning – hvad rager det os ?.
Naturlige og menneskeskabte
Generel deklaration 2018 Firma logo
Grøntråd 13. maj 2019 Måling: Klimaskift rangerer som klodens største trussel Når temperaturerne stiger cirka en grad, vil dyrelivet bevæge sig 100 kilometer.
Klimapolitik: Kommer den bilbranchen ved?
Præsentationens transcript:

Afgørende videnskabelige beviser EUROPEAN COMMISSION FEBRUARY 2009 Klimaforandringerne

”Klima" er en betegnelse for de langsigtede atmosfæriske forhold. ”Vejret” varierer fra dag til dag. Klimaændringer er et naturligt fænomen. Efter den seneste istid (for år siden) var de globale gennemsnitstemperaturer 5°C lavere end nu. I øjeblikket sker temperaturstigningerne med et hidtil ukendt tempo. Videnskabsfolkene mener, at det skyldes menneskelige aktiviteter.

Fakta om klimaforandringerne Gennemsnitstemperaturerne i Europa er steget med 1°C siden Stiger de yderligere 1,2°C, kan det medføre uoprettelige, omfattende og muligvis katastrofale forandringer.

Fakta om klimaforandringerne Ekstreme vejrhændelser som storme, oversvømmelser, tørke og hedebølger forekommer hyppigere og bliver mere voldsomme. 90% af de naturkatastrofer, vi har set i Europa siden 1980, skyldes vejr- og klimaforhold.

Fakta om klimaforandringerne Europas gletsjere er kun en tredjedel i størrelse i forhold til 1850 – og udviklingen accelererer i tempo. Isen på polerne smelter, og vandstanden i havene stiger dobbelt så hurtigt som for 50 år siden. Millioner af mennesker rundt om på kloden risikerer at opleve vandmangel, hungersnød og fattigdom.

Source: Hugo Ahlenius, UNEP/GRID-Arendal

Hvorfor sker det? Mennesker udleder større mængder af ”drivhusgas” i atmosfæren. Atmosfæren virker som et drivhus. Naturlige drivhusgasser hjælper med at holde på varmen. Uden dem ville temperaturerne ligge 30°C lavere. Udledningen af menneskeskabte drivhusgasser er steget med 70% siden 1970, og der tilbageholdes mere varme.

Drivhusgasser Kuldioxid (CO 2 )- forbrænding af kul, olie og gas til energiproduktion, transport og opvarmning. Kvælstofoxid (N 2 O)- lossepladser, landbrug og kvæg. Metan (CH 4 ) Hydrofluorcarboner (HFC) Perfluorcarboner (PFC)- køleskabe, aircondition anlæg og sko. Svovlhexafluorid (SF 6 )

Hvordan ved vi, at det er rigtigt? Den førende videnskabelige organisation på klimaområdet er FN’s mellemstatslige klimapanel (IPCC). –Samler forskningsresultater fra eksperter på verdensplan. –Den fjerde vurderingsrapport (AR4) udkom i november –AR4 præsenterer resultaterne af 6 års forskning og analysearbejde. –Konservativ og seriøs videnskabelig tilgang til udarbejdelse af konklusioner. –Vinder af Nobels fredspris 2007.

Konklusionerne fra den fjerde vurderingsrapport Afgørende beviser på, at den globale opvarmning skyldes menneskelige aktiviteter. Hvis temperaturerne stiger med mere end 2°C, kan virkningerne slå igennem hurtigt og uopretteligt. Vi kan stadig nå at bremse udviklingen eller tilpasse os til klimaændringerne. Mange gavnlige teknologier er taget i anvendelse og er økonomisk rentable i brug. … men det er nødvendigt at handle hurtigt, nu!

Hvad gør regeringerne? Regeringerne samarbejder inden for rammerne af FN’s Rammekonvention om Klimaændringer. Den gældende aftale Kyoto-protokollen definerer bindende emissionsmål for de industrialiserede lande. Der forhandles i øjeblikket om en ny, opfølgende aftale, som skal indgås i København i december 2009.

Den Europæiske Union er pioner i kampen mod klimaforandringerne EU-landene har defineret 2020 mål for at: –nedbringe emissionerne med 20% (eller 30% i tilfælde af en global aftale), –øge energieffektiviteten med 20%, –skaffe 20% af energiforbruget fra vedvarende energikilder. EU presser på for at få en ny og ambitiøs global aftale om at reducere emissionerne.

Hvad kan du gøre? Vores daglige vaner og adfærdsmønstre spiller en stor rolle i kampen mod klimaændringerne. Derfor skal du –genbruge, –spare på det varme vand ved at tage brusebad og ikke karbad (energiforbruget er kun en fjerdedel), –plante et træ i din skole, din have eller i området, hvor du bor.

Hvad kan du gøre? Bruge offentlige transportmidler, cykle eller gå. Lad bilen stå. Undgå at lade elektriske apparater stå på standby – sluk på "on/off" knappen på apparatet. Tage mobilopladeren ud af stikket, når du ikke oplader telefonen.