Anatomi & Fysiologi III Celledeling og Vævslære 

Anatomi & Fysiologi - Lektion 3 Celledeling Cellerne deles: Under vækst Under vedligeholdelse af kroppens væv Cellernes evner til at dele sig nedsættes med højt differentierede celler Der findes to slags celledeling: Mitosen (Mitosis) - almindelig celledeling Datter cellerne inholder samme antal kromosomer som modercellen (22+1par = 46) Meiosen (Mieosis) – kønscelledeling Datter cellerne inholder halv det antal kromosomer som findes i modercellen (22+1 = 23) 

Anatomi & Fysiologi - Lektion 3 Kromosomer 22 par autosomer 1 par kønskromosom (par stammer fra et sæt fra hver forældre) Female kønskromosom par X X Male kønskromosom par X Y Æg X Æg X Sperm X Sperm Y Fertiliseret æg mulighedder: XX - female XY - male 

Anatomi & Fysiologi - Lektion 3 Kromosomer I normale celletilstand (interfase) indeholder cellekernen kromatiner Ved celledeling (profasen) oprulles kromatintråderne og danner kromosomer med en centromér (DNA’et er inaktive i denne form) 

Anatomi & Fysiologi - Lektion 3 Mitosens fire hovedfaser Profase (2) Metafase (3) Anafasen (4,5) Telofase (6) Interfase (1, 7) 

Anatomi & Fysiologi - Lektion 3 Mitosen – Profasen Kromatin ruller sig op og DNA-molekylerne åbnes og der blevet dannet et nyt kopi. (dobbeltkromosomer) 

Anatomi & Fysiologi - Lektion 3 Mitosen– Profasen (2) Ved dannelsen af DNA kopi er der dannet dobbeltkromasomer (to ens halvdele, kromatider) Centriolerne fordobler Ved slutning af profase forsvinder kernemebranen 

Anatomi & Fysiologi - Lektion 3 Mitosen– Metafasen (3) De 46 dobbeltkromosomer arrangere sig polariseret i cellens midt Centrioltråderne griber fat i kromosomernes centromere 

Anatomi & Fysiologi - Lektion 3 Mitosen– Anafasen (4) Centromeret og dobbeltkromosomerne deles – og der dannes to ens sæt kromosomer (23 par) som trækkes fra hinanden 

Anatomi & Fysiologi - Lektion 3 Mitosen– Telofase (5) Kromosomerne lokaliseres og der dannes kernemebran Kromosomerne ruller sig ud til kromatintråderne Cellemembranen snører sig ind og der herved dannes to datterceller 

Anatomi & Fysiologi - Lektion 3 Meiosen – Kønscelledeling Ved meiosen dannes der datter celler der indeholder kun en halvdel af modercellens kromosomer 23 Det bestå hovedsagelig af to processer der ligner mitosen med de forskelle at: Der foregå DNA veksling mellem hvert repliceret kromosom par – afkrydsning hvor arvemassen blandes I meiosens sker der en anden deling der spalter de 23 par kromosomer til at danne to datterceller med hvert 23 enkelt kromosomer 

Anatomi & Fysiologi - Lektion 3 Meiosen og Mitosen 

Anatomi & Fysiologi - Lektion 2 Organisationsniveauer – celler og vævstyper Epitelvæv (Dækvæv – findes på alle kroppens overflader) Bindevæv (Findes i de fleste vævstyper og danner struktur-matrix) Muskelæv (Meget differentieret og specialiserede celler/væv)) Blod (Blodcellerne indgår i et flydende væv) Nervevæv (Nerveceller) 

Anatomi & Fysiologi - Lektion 3 Epitelvæv (Dækvæv) Overfladeepitel Beskyttende og ofte hurtig regenererende Kirtelepitel Specialiserede epitelceller der danner sekret organer 

Anatomi & Fysiologi - Lektion 3 Overfaldeepitel Pladeepitel Enlaget Flerlaget Cylindrisk epitel Flerradet Overgangsepitel 

Anatomi & Fysiologi - Lektion 3 Overfaldeepitel Enlaget Cylindrisk Epitel med Mikrovilli 

Anatomi & Fysiologi - Lektion 3 Kirtelepitel Dannelse af eksokrin og endokrin kirtler Eksokrin kirtler – har et udgang; tømmer sekretet ud på en overflade F.eks.: Spytkitler, Svedekirtler, Slimkirtler… Endokrin kirtler – har ingen udgang; tømmer sekretet ud i blodbanen F.eks.: Binyrer, Skjoldbruskkirtelen, Hypofysen… 