Regnecentralens Første År Regnecentralens første år ”Guldalderen” 1957-ca. 1969 Spredte indtryk fra Regnecentralens første 10 år samlet af Christian Gram, februar 2002 Regnecentralens første år Christian Gram, februar 2002 Regnecentralen, eller rettere ”Dansk Institut for Matematikmaskiner”, blev oprettet i 1955 med et formål at bygge en elektronisk regnemaskine og finde fornuftige anvendelser for den. Denne artikel handler om den spændende pionerfase fra sidst i 50’erne til sidst i 60’erne, hvor Niels Ivar Bech (NIB) stod i spidsen for en samling ukuelige amatører, der fik Regnecentralen på benene. Artiklen er ikke korrekt historieskrivning, men er mine spredte indtryk og erindringer fra den tid. Det, jeg kalder ”RC’s guldalder”, er de første 10-12 år efter at DASK var indviet. Men historien begynder længe før: ATV, Akademiet for de Tekniske Videnskaber, nedsatte allerede i 1946 et udvalg, som skulle ”følge udviklingen omkring regnemaskiner”. Udvalgets meget energiske og aktive formand var fra starten Richard Petersen, professor i anvendt matematik ved DTH. Udvalget studerede nøje udviklingen i udlandet, både i USA, i England og ikke mindst i Sverige, som tidligt startede bygningen af den første svenske datamat, BESK. Mine væsentligste kilder er: ATV’s årsberetninger og RC bestyrelsesmøde-referater (1955-1968) Bogen om ”Niels Ivar Bech, en epoke i edb-udviklingen i Danmark” (1971) H.B. Hansens fire artikler ”Noget om DASK” - samt samtaler med Jørn Jensen, Ole Møller, H.B. Hansen og Aage Melbye.

En ”knagerække” af årstal og begivenheder: 1946: ATV danner Regnemaskineudvalget. 1955: ATV stifter Regnecentralen, Dansk Institut for Matematikmaskiner. 1957: Niels Ivar Bech ansættes som daglig leder. 1958: DASK indvies. 1959: Første NORDSAM-konference. 1960: Nul’te IFIP-kongres. 1961: GIER nr. 1 færdig. Nogle af de ”ydre”, udadtil synlige begivenheder ses på dias 2: I 1955 lykkedes det Regnemaskineudvalget at finde en pose penge (fra efterkrigstidens Marshall-hjælp), og så var tiden moden til at stifte Regne-centralen som et ATV-institut, ansætte de første medarbejdere og påbe-gynde bygningen af en matematikmaskine. Et par vigtige begivenheder var ansættelsen af Niels Ivar Bech (NIB) som ”daglig leder” i 1957 og den officielle indvielse af DASK i 1958. Parallelt med aktiviteterne i Danmark skete der selvfølgelig meget både i Skandinavien og Verden: 1959 blev den første NORDSAM-konference holdt i Karlskrona med 26 danske deltagere og 6 RC-foredrag. 1960 holdt UNESCO en stor international konference om edb, og der blev grundlaget skabt for IFIP, International Federation for Information Processing. NIB var meget aktiv også her og blev medlem af IFIP’s første Council. Samtidig begyndte RC som maskinproducent: GIER, konstrueret med transistorteknik (hvor DASK var bygget med elektronrør), blev udviklet i årene 1959-61 og masseproduceret de følgende år ; RC udviklede verdens hurtigste hulstrimmellæser RC2000; NIB troede så meget på den fortsatte ekspansion, at RC installerede en stor amerikansk datamaskine, CDC 1604, og solgte ”anparter” i den til erhvervslivet. Omtrent samtidig løb RC ind i den første økonomiske krise og blev omdannet til et aktieselskab, hvor aktionærerne var danske pengeinstitutter og andre virksomheder. I 1966 begyndte udvikling af den 3. generations RC4000 (bygget med integrerede kredse) beregnet til tidstro databehandling og processtyring. 1962: RC2000 strimmellæser. Verdens hurtigste. 1963: 15 stk. GIER produceret. Control Data Corp. 1604 installeres. 1964: Omdannelse til A/S. 1968: RC4000 markedsføres.

Niels Ivar Bech og ”Lille P” viser DASK til Poul Hansen. Dias 3: Billedet er nok taget omkring indvielsen af DASK i februar 1958: Niels Ivar Bech (NIB) og professor Richard Petersen, kaldet ”Lille P”, demonstrerer noget af DASK’s teknik (arbejdslageret bestående af små ferritringe med kobbertråde igennem) for forsvarsminister Poul Hansen. Richard Petersen var formand for ATV’s Regnemaskineudvalg fra starten i 1946, han blev bestyrelsesformand for Regnecentralen, og han var samtidig formand for Forsvarets Forskningsråd. Niels Ivar Bech og ”Lille P” viser DASK til Poul Hansen.

En anden side af historien (1) 1957: Første kodekurser. 1958: DASK-Operativsystem ”Normalleje 1” 1200 bytes, dog kun 300 bytes helt urørlige (hele lageret = 5.000 bytes). Dias 4-18 er koncentreret om en lidt anden historie, nemlig hvad jeg så og oplevede som væsentligt i RC’s guldalder: Takket være Regnemaskineudvalgets gode kontakter i Sverige kunne en række personer deltage i BESK-kodekurser allerede i 1955-56. Her deltog bl.a. NIB, Bent Scharøe-Petersen, Christian Andersen og Ole Møller. Derfor kunne disse allerede i 1957 holde de første DASK-kodekurser på DTH i København. Mit første bekendtskab med edb bestod i, at jeg fik stukket lærebogen om kodning for BESK i hånden. Den var meget kort, og jeg forstod ikke ret meget af den (den første sætning i forordet lød ”I denne bog betyder minus plus!”), men ikke destomindre underviste jeg selv i DASK-kodning ½ år efter. ”Lærebog i Kodning for DASK”, skrevet af NIB, Chr. Andersen og Ole Møller, var anderledes fyldig og instruktiv. Den rummede bl.a. et kapitel 16 om ”Arbejdsgang ved kodning” med fine anbefalinger om planlægning, systematisk test med brug af kontrolprogrammer, og dokumentation. Mange af nutidens IT-miserer kunne sikkert undgås, hvis programmørerne blot fulgte disse råd. Kapitel 17 var et stort, gennemarbejdet eksempel, og da vi troede, at DASK skulle bruges til tekniske beregninger, handlede eksemplet om numerisk harmonisk analyse, altså Fourieranalyse. Operativsystemer var ikke helt, hvad de er i dag: DASK’s operativsystem hed ”Normalleje 1” (ordet lånt fra svensk ”normalläge”. Der kom vist aldrig noget nr. 2, 3, …). Det bestod af ca. 500 DASK-ordrer og fyldte ca. 1200 bytes, henved 1/4 af hele arbejdslageret. Det meste var ind/ud-procedurer og håndtering af flydende tal. Werner Johansen og den ene halvdel af DASK

NIB ser på, mens Jørn Jensen og Bent Scharøe-Petersen arbejder. Jørn koder Dias 5 viser nogle af hovedpersonerne i arbejde: NIB overvåger, at Jørn Jensen og Bent Scharøe Petersen (BSP) får indlæst de rigtige programmer og data i DASK. NIB og BSP var sammen på et af de første BESK-kodekurser i Stockholm foråret 1955, hvor de bl.a. løste en beregnings-opgave for Ole Møller, nemlig tabellering af hyperbolske stedlinier for DECCA navigationssystemet. BSP blev håndplukket af ”Lille P” som nybagt elektroingeniør. BSP havde i studiet vist interesse og talent for moderne elektronik, og ”Lille P” fik gjort ham interesseret i Regnecentralen. Således var det BSP, der fik alle tegninger til BESK for at kunne bygge DASK som en kopi af BESK. Det endte dog med, at BSP, Jørn Jensen og Peter Naur fik lov til at forbedre DASK med indeksregistre, et nymodens adressemodifikationssystem. Det lille billede viser Jørn Jensen (JJ) ved sin yndlingsbeskæftigelse: Kodning. Han kodede altid, i arbejdstiden, i fritiden, i S-toget (til stor undren for de omkringsiddende), i frokostpausen mens han passede omstillingen, kort sagt altid. Energien fik han især fra en masse hugget sukker og kaffe. I modsætning til de fleste af os andre lod JJ sig aldrig friste til at blive administrator eller leder. Han fortsatte med at programmere, også efter at han tidligt i 70’erne skiftede job.

De første medarbejdere: 1956: To ingeniører: B. Scharøe Petersen, Bagge Mørup En laboratoriemester: Tage Vejlø To teknikere: W. Johansen, E.S. Rasmussen En statistiker: Thøger Busk. 1957: En beregner (skolelærer): N. I. Bech En ingeniør: Jørn Jensen To matematikere: Chr. Andersen, P. Wulff Pedersen En geodæt/astronom: Ole Møller En astronom: Peter Naur. Dias 6 viser, hvem der stod på RC’s lønningsliste de første år: I 1956 var der kun en statistiker som leder og de 5 teknikere, der byggede DASK. I 1957 begyndte koderne at dukke op, men flere af dem var allerede konsulenter eller frivillig arbejdskraft. De havde en ret blandet baggrund. NIB var skolelærer, men blev så beregner hos KTAS hos Arne Jensen, hvor han arbejdede med tele-køteori og lign.). Arne Jensen var selv meget interesseret i regnemaskineudviklingen og var med til at få NIB ind sagen. JJ var ingeniør og kom fra Store Nord, hvor han bl.a. konstruerede en teleprinter. Han blev interesseret via et NIB-foredrag, som hans bror Toke Jensen lokkede ham med til. Ole Møller arbejdede på Søkortarkivet, hvor en vågen chef sendte ham på studietur til Stockholm. Chr.Andersen var assistent på Lab. for anvendt Matematik hos ”Lille P”, som opfordrede Chr.A til at tage på kodekursus i Stockholm. Peter Naur var astronom og havde været i England og allerede 1953-54 beregnet planetbaner på datamaten EDSAC i Cambridge. 1958: Tre ingeniører: H. Worsøe, W. Heise, H.B. Hansen En cand. polit.: K. Rybner En aktuar: H. Brodersen. Organisation: Kontor (3) Teknisk Afd. (6) Kodning og matematik (5+4) Som man kan se af listerne var mange forskellige professioner repræsenteret. Jeg selv var matematiker, men som værnepligtig i Forsvarets Forskningsråd i 1957 lod FFR lod mig tilbringe en del tid omkring DASK, hvorved jeg blev smittet af ”RC-bacillen”. Helge Brodersen var en meget omhyggelig, pertentlig koder, han blev kaldt Bro-DER-sen på grund af sin umådelige sans for detaljen. RC var i starten organiseret i 3 afdelinger, og navnene viser lidt om, hvad der stod i centrum de første år: Kontor, Teknik samt Kodning og Matematik. Man skal huske, at det var før begreber som Systemudvikling, Kontorautomation, Compilerteknik, dukkede op. Men få år senere var der allerede afdelinger for Kontorautomatisering og Operationsanalyse, Tekniske Beregninger, Numerisk Analyse, Intern Kodning, Special-kodning samt Produktion.

En anden historie (2) 1957: Første kodekurser. 1958: DASK-Operativsystem ”Normalleje 1” 1.200 bytes, dog kun 200 bytes helt urørlige (hele lageret = 5.000 bytes). 1958: Standardbibliotek. 1958: Første ALGOL-rapport (Algol 58). 1958: GIER’s maskinstruktur defineret. Da DASK først var i drift, begyndte der hurtigt at ske mange ting: Opbygning af bibliotek med standardfunktioner, fordi kodning var besværlig og genbrug derfor væsentligt. Det lille billede til højre viser en af de første biblioteksrutiner, Kvadratrod, kodet af NIB personlig. Senere beklagede NIB sig tit over, at han ikke havde tid at kode! Bemærk, at man helt fra starten brugte en standardiseret dokumentation med præcise data om programmet, bl.a. oplysning om køretiden, noget der siden er gået helt af mode. (Her måles køretiden i AT, additionstiden på DASK, som var 57 mikrosekunder.) RC var dybt engageret i internationalt arbejde med udvikling af et fælles programmerings-sprog Algol 58. Willy Heise deltog de første år i den internationale gruppe, men senere blev arbejdet overtaget af Peter Naur, som øvede en afgørende indflydelse på udformningen af Algol 60. Det nederste billede er et blokdiagram over GIERs struktur. Læg især mærke til Bus-strukturen, som var en nyskabelse: Alle registre er koblet til en fælles bus, den fede grå linie, og næsten alle mikrooperationer består i enten at sende nogle bits ud på bussen eller at hente nogle bits fra bussen til et register. Strukturen blev fastlagt sammen med to geodæter, Bjarner Svejgaard og Torben Krarup. De havde programmeret en IBM-hulkortmaskine til geodæsi-beregninger v.hj.a. koblingstavlen, men så straks mulighederne i de nye regnemaskiner. Chefen for Geodætisk Institut, direktør Andersen, var med på ideen, og GIER blev designet som Geodætisk Institut’s Elektroniske Regnemaskine. Et andet bemærkelsesværdigt træk var, at GIER blev bygget på den splinternye transistor-teknik, som BSP fulgte godt med i. (DASK var konstrueret med radiorørs-teknik.)

NIB B. Scharøe P. Willy Heise H.B. Hansen Dias 8 viser - foruden NIB i baggrunden og BSP i hvid kittel - Willy Heise ved skrivemaskinen og H.B. Hansen ved kontrolbordet. H.B. Hansen og Willy Heise var fysikingeniører, der aftjente værnepligten i Søartilleriet. De hørte et af NIB’s foredrag, blev begge dybt optaget af det og blev hurtigt ansat på RC. H.B. Hansen nåede aldrig at få et kodekursus, men startede straks på kodning af en teknisk beregningsopgave: Dæmpning på el-søkabler. Kørsel på DASK foregik som det, der senere blev døbt batch-kørsel: 1. Skriv programkladden på papir. 2. Skriv programmet på hulstrimmel (på flexowriter, en el-skrivemaskine med hulleaggragat). Senere blev det arbejde udført af såkaldte hulledamer. 3. Bestil maskintid på DASK ved at udfylde en lille formular. 4. Når maskintiden var bevilget: Indlæs programstrimmel og hulstrimler med de standardprogrammer, der skal bruges. 5. Indkør program. Måske trinvis kørsel. Testresultater ud på hulstrimmel. 6. Udskriv testresultater (på flexowriter) 7. Analyser udskrift, ret fejl, gentag det hele.  (DASK og brugen af den er glimrende beskrevet i fire artikler af H.B. Hansen, de kan findes på internetadressen www.dat.ruc.dk/~hbh/DASK) NIB B. Scharøe P. Willy Heise H.B. Hansen

En anden historie (3) 1959: DASK Kontrolprogrammer, første ”debugger”-system. 1960: ALGOL 60 rapporten. Backus-Naur-form til syntax-beskrivelser. 1960: Folketingsvalg i samarbejde med TV/Radio.  Lige fra starten var det klart, at indkøring af programmer var et stort problem. PN havde en del erfaringer fra sit ophold i Cambridge, og i 1958-59 lavede JJ sin første virkelige geni-streg: Et avanceret overvågnings/debug-system ”DASK Kontrolprogrammer”, som kunne startes og styres via knapperne på kontrolbordet – det var det nærmeste, man kom noget, der lignede ”on-line kørsel”. Det røde billede er forsiden af beskrivelsen af de 25-30 forskellige hjælpeprogrammer, koderen kunne bruge til overvågning og fejlfinding i sit program. PN havde overtaget arbejdet i den internationale Algol-komite efter Willy Heise, og i 1960 udkom så rapporten ”Report on the Algorithmic Language Algol 60”. Den var redigeret med hård hånd af PN, og den var enestående ved den formelle syntaxbeskrivelse – BackusNaurForm – og ved at definere sproget Algol med korte, klare, koncise semantikbeskrivelser. Det er nok den korteste og dog mest fuldstændige sprogbeskrivelse nogensinde. En engelsk datalog kaldte den mange år senere ”a considerable improvement of all its successors”. I efteråret 1960 blev der udskrevet folketingsvalg med kort varsel, og der deltog RC for første gang i en valgudsendelse i TV og Radio. NIB så reklameværdien i at lade DASK udføre stemme-optælling og beregninger for DR; men stort set alle andre projekter på RC blev forsinket, fordi de bedste kræfter blev brugt til at lave valgprogrammet på DASK. Aage Melbye koordinerede og styrede det hele til en solid succes, hvor DASK havde det korrekte valgresultat længe før Indenrigsministeriet var klar. Valgchefen i ministeriet, kontorchef Brockmeyer, begyndte så småt at forstå mulighederne i edb! På det nederste foto ser man Aage Melbye slappe af efter en anstrengende valg-indsats. Jørn Jensen

En anden historie (4) 1961: DASK-udvidelse: 10.000 bytes ROM (Read Only Memory): ”Run-time”-system for ALGOL-programmer. 1961: ALGOL-oversætter færdig. Verdens anden.  Dias 10: En lille gruppe anført af PN, JJ og Per Mondrup kastede sig ud i at lave en Algol-oversætter, i skarp konkurrence – men også samarbejde – med en hollandsk gruppe, anført af E. Dijkstra. Men kørsel af et oversat program kræver et ”run-time” system, dvs. en samling hjælpeprogrammer til lageradministration m.v. under kørsel af et Algolprogram. DASK’s lager var ikke stort nok til det. Derfor blev lageret fordoblet med ”det syede lager”, et Read Only Memory. Når først det var ”syet”, kunne det ikke ændres. Derfor skulle det være fejlfrit, og det lykkedes takket være JJ’s og PM’s evner som kodere og PN’s systematiske test-strategi. Oversætteren blev desværre først færdig lidt efter den hollandske, hvilket ærgrede programmørgruppen meget. (Årsagen var, at indsatsen med DR-valgprogrammet i 1960 havde forsinket dem.) På billedet ses omslaget og side 1 af den meget veldokumenterede programbeskrivelse for det syede lager. Samtidig skrev Chr. Andersen den første lærebog i Algol med den optimistiske og lidt missionerende undertitel ”for skole og hjem”. Bogen var meget populær. Den blev brugt i utallige kurser, udkom i flere reviderede udgaver og blev oversat til flere sprog, bl.a. tysk og polsk. Men undertitlen blev fjernet af censuren i 2. udgave.

En anden historie (5) 1961: GIER Operativsystem: 40 bytes RAM, resten virtuelt lager (tromle) 1962: GIER-ALGOL: Multipassage-struktur Brug af virtuelt lager, Optimering af RAM-brug Verdens pålideligste. Grundig syntakskontrol. 1962: Revideret ALGOL-rapport. 1960: ”Jensen’s Device” (indbyrdes afhængige procedure-parametre)  Dias 11 viser nederst et gruppebillede af compiler-programmørerne. Yderst til højre ses Peter Naur, i midten Per Mondrup og til venstre Jørn Jensen og Per Brinch Hansen. Til den transistor-baserede GIER (som kunne rummes i et lille klædeskab) blev der udviklet basisprogrammel, først og fremmest et operativsystem og en Algol-oversætter i perioden 1958-60. RAM-lageret var ikke meget større end DASK’s (ca. 5000 bytes). Derfor blev operativsystemet fra starten planlagt med en absolut minimal permanent del. Alt blev hentet ind fra tromlelager, når det skulle bruges. Det må være verdens mindste permanent-lagrede operativsystem: kun ca. 40 bytes lå permanent i RAM-lageret! Samtidig udvikledes Gier Algol med en række dengang unikke træk: Multipassage-teknik, hvor oversættelse skete i 10 trin eller passager; konsekvent brug af virtuelt lager, hvor data og programdele kun beslaglægger kostbar plads i RAM-lageret, mens de bruges (- og dette var 5 år før IBM lancerede princippet virtuelt lager med brask og bram!); oversætteren var ekstremt pålidelig og udførte systematisk, grundig syntakskontrol. 1962 udkom den let reviderede Algol-rapport, hvor PN også var en hovedaktør. Allerede i Algol 60 var procedurebegrebet så udviklet, at JJ fandt på et smart trick med at bruge indbyrdes afhængige parametre. Tricket blev kendt verden over under navnet ”Jensen’s Device”.

En anden historie (6) 1962: Generelt edb-kursus, ½ års varighed: - Maskinstruktur, Procesbegreb, generelt om EDB - Kodning, Afprøvning, Programbeskrivelse - Analyse af kontorsystemer, kartoteksopbygning, - Standardprocesser i adm. EDB, - Organisationsteori, Informationsbehov i virksomheden - Simulation, Heuristisk programmering. RC var stærkt engageret i undervisning – NIB så det som en meget vigtig opgave for os at medvirke til uddannelse i edb på alle trin i samfundet. Vi holdt foredrag og kurser og skrev undervisningsmateriale. I 1962 planlagde og gennemførte Aage Melbye og andre på RC et ret ambitiøst projekt: Et generelt kursus i alt vedrørende EDB, et kursus af ½ års varighed. Det skulle dække fra den interne maskinstruktur til de mest avancerede anvendelser. Her er nogle kapiteloverskrifter, som fortæller lidt om, hvad der nu var dukket op af slagord i edb: Kontorsystemer, Administrativ EDB, Informationsbehov (Management Information System kom først lidt senere). RC afholdt dette kursus flere gange, både for egne medarbejdere og for folk udefra. Vi havde også kursusdeltagere fra Norge. Det var i forbindelse med dette kursus, at Poul Sveistrup udviklede sit store flanellograf-nummer, hvor han holdt foredrag om Systemarbejde og Systemanalyse og fyldte en kæmpetavle med slagord, mens han talte og talte. Poul Sveistrup og Flanellografen

En anden historie (7) 1962: Standardprogrammer til vejdata-beregninger. Sammen m. Vejdatalab. 1962: Standardløn. Sammen m. Jernets Arbejdsgivere (1. Kunde Nilfisk) 1963: ALGOL Procedurebibliotek. Tyk bog: Selected Numerical Methods 1964: COBOL-oversætter til Siemens 3003. Verdens hurtigste. Dias 13: Behovet for anvendelsesprogrammer blev så stort, at ideen om generelle standardprogrammer opstod, og RC var tidligt i gang med sådanne, altså programmer der kan anvendes af mange kunder med nogenlunde ens opgaver. Et standardprogram er et program, der let kan parameterstyres og skræddersys til forskellige kunder. Nogle eksempler er: Vejdata-programmer til beregning af linieføring, jordmængder m.v. De blev udviklet af RC-ingeniører (ledet af Gregersen) i samarbejde med Vejdatalaboratoriet. Standardløn var et standardprogram til løn- og skatteberegning i mange firmaer. Det blev udviklet sammen med Jernindustrien. Det var i denne forbindelse, Morten Pust fandt på en genial prispolitik: Hidtil havde RC krævet betaling efter maskintids-forbrug, som var umuligt for kunderne at kapere. Morten Pust vendte problemet ”på hovedet” og sagde: Standardløn-beregning koster 1 kr./lønpose. Også personaleplanlægning blev udformet som et standardprogram sammen med flere offentlige myndigheder. Afd. for numerisk analyse begyndte på at lave standardprocedurer for alle funktioner i Jancke + Emde’s bog om matematiske funktioner, Bessel-fkt. osv. Sammen med universitetsmatematikere skrev vi bogen ”Selected Numerical Methods” om nogle centrale problemer i numerisk matematik. Compiler-gruppen fik som følge af successen med Gier Algol kontrakt med Siemens om en COBOL oversætter til Siemens 3000 maskinen. Det blev verdens hurtigste Cobol oversætter. Bj.Runge, J.Zachariassen, A.Wessel, CG K.Mossin, Tove Aris, ??, K.Andersen Bemærk kønskvoteringen!

Dias 14: I 1963 var RC var så stor, at der var lavet en salgsafdeling, som solgte RC2000 hulstrimmellæsere, Gier maskiner og datakonverteringsanlæg (små anlæg, som kunne konvertere data fra magnetbånd til printer, fra hulkort til magnetbånd og lign.). Markedet var en stor del af Europa, især lykkedes det at sælge Gier-maskiner i Østeuropa. Den fantasifulde Peter Ambeck-Madsen (øverst på billedet) var en genial PR-mand. En af hans successer foregik i Prag, hvor RC udstillede en Gier maskine på en stor messe. Alle brochurer og plakater var oversat til czekisk, men var desværre fulde af sproglige fejl. Da Ambeck-Madsen blev klar over det, udskrev han på stedet en præmiekonkurrence om, hvem blandt udstillingens gæster, der kunne finde flest fejl. Præmien var en fin flaske skotsk Whisky. RC’s stand blev hurtigt den mest besøgte på messen!

En anden historie (8) 1966: Naur: Plan for et kursus i Datalogi. 1966: Øjebliksbilleder (snapshots) til at bevise algoritmer. Forløber for løkke-invarianter, præ- og post-betingelser (formel semantik) 1968: Naur m.fl.: Datamatik – Den Røde Tråd. Max:=A[1]; for i:=2 to N do begin comment: Max er det største af A[1:i-1]; if A[i]>Max then Max:=A[i] end; Dias 15 viser flere eksempler på, at RC gjorde meget ud af undervisning: Gennem arbejdet med oversættere indså PN, at oversættelse blot er et eksempel på nogle principper for symbolbehandling, som går igen i al databehandling. Han udformede en række generelle principper for databehandling og lavede en ”Plan for et kursus i Datalogi”, hvor han sammenstillede en række datalogiske emner systematisk i et undervisningsforløb, tænkt til universitetsniveau. Samme år fostrede han ideen om ”Øjebliksbilleder” (snapshots) som en hjælp til at bevise, at en algoritme er korrekt, altså at den virkelig udfører den beregning, der ønskes. Den amerikanske datalog R. Floyd var begyndt at analysere rutediagrammer og derudfra bevise algoritmers korrekthed. Men PN brugte Algol-tekster direkte og beredte dermed vejen for det, der senere (bl.a. gennem Tony Hoare og David Gries) blev til formel semantik med præ- og postbetingelser og løkke-invarianter. Den lille programstump til højre indeholder et øjebliksbillede, som er en løkke-invariant. De næste år forsøgte vi så at udfylde den plan, PN havde lagt. Vi havde en ambitiøs plan om at skrive 19 hæfter om datalogisk centrale emner. De fik et rødt omslag og tilnavnet ”Den Røde Tråd”, men den blev aldrig spundet helt færdig. Vi fik vist kun skrevet ca. halvdelen. Men de planlagte emner var dem, der senere er gået igen i utallige bøger og kurser om datalogi og algoritmelære.

En anden historie (9) 1967: Realtidsprogrammer til Processtyring. 1968: RC4000 Monitor med Multiprogrammering. 1969: RC4000 Operativsystem BOSS. Bevist at være baglås-fri (no deadlock). Dias 16 viser lidt om en anden gren af RC’s aktiviteter. Parallelt med den røde tråds mere ”klassiske” lære om sekventielle algoritmer var RC begyndt at interessere sig for realtids datafangst til procesovervågning og datamatisk processtyring. Nogle stikord omkring denne aktivitet er: Per Brinch Hansen, Henning Isaksson, Peter Kraft m.fl. begyndte at programmere tidstro dataopsamling i takt med, at RC byggede datafangstudstyr og planlagde RC4000. Firmaet Haldor Topsøe byggede gødningsfabrikker og ville gerne styre produktionsprocesserne datamatisk. RC byggede derfor prototypen på RC4000 til en Topsøe-gødningsfabrik i Pulawy i Polen. Med vanligt udsyn så NIB det som en chance for at udvikle og seriefremstille RC4000, en 3. generations datamat, som afløser for Gier. Derfor generaliserede og udbyggede gruppen omkring Brinch Hansen kernen i Pulawy-systemet til en rigtig multiprogrammerings-kerne, en Monitor. Brinch Hansen udviklede systematisk brug af message/answer som en sikker kommunikationsform mellem parallelle processer. RC4000 Monitoren var kun en operativsystemkerne, som indeholdt de nødvendige generelle procedurer til at kunne køre multiprogrammering. Men Monitoren traf ikke beslutning om, hvordan maskinens ressourcer blev brugt og hvordan programmer skulle afvikles. Derfor byggede Søren Lauesen, PerMondrup m.fl. et egentligt operativsystem BOSS oven på Monitoren. SL beviste senere, at BOSS er baglås-fri, noget der ikke er vist for ret mange andre operativsystemer (om overhovedet nogen).

En anden historie (10) 1969: 7 Skoleradio/TV-udsendelser 1969: EDB-Rådets rapporter: Programmør-uddannelse Datamatiker-uddannelse. 1969-ff: 4-5 danske professorer i Datalogi fra RC. Sidst i 60-erne kom andre undervisningsaktiviteter til: I 1968-69 planlagde og gennemførte vi en Skoleradio/TV-serie om edb/datalogi. I udsendelserne viste vi en række (dengang) avancerede anvendelser, f.eks. B&W’s edb-styrede udskæring af kæmpe-jernplader til skibsskrog. Men vi gennemgik også principper for god programmering. Som eksempel her brugte vi et program til at lægge pentomino puslespil (som man kan ane på forsiden af hæftet ”DATALOGI” ovenfor). Som tidligere omtalt lavede Aage Melbye allerede i 1962 en generel kursusplan. Senere lavede RC kurser for maskin-operatører (eller som de blev kaldt: bånd-aber). Men RC deltog også i og bidrog til EDB-Rådets arbejde med at lave en række rapporter med detaillerede anbefalinger om edb-uddannelser, bl.a. leverandør-uafhængig programmør-uddannelse og datamatiker-uddannelse. Nederst til højre ses forsiden af Datamatiker-rapporten. Vi havde hele tiden undervist masser af kurser, på universiteterne, i Ingeniørforeningen, på Handelshøjskolerne og mange andre steder. Derfor er det måske ikke så mærkeligt, at en del RC-folk efterhånden blev ansat i undervisningsstederne. Fra 1969 og fremover ”leverede” RC faktisk et antal lektorer og i hvert fald 4-5 af de første professorer i Datalogi i Danmark.

Hvordan bidrog RC? 1. Algol 60 rapporten: koncis sprog-definition. 2. Gier-Algol oversætteren: multi-passage, syntakscheck. 3. RC 2000 hulstrimmellæseren: hastighed og buffer-princip. 4. RC 4000 monitoren: Simpel multiprogrammerings-kerne. 5. Undervisning og begrebsapparat: - Kursusplaner og Kurser - Materiale (bøger, noter, terminologi) - Lærere. Det sidste billede resumerer, hvad jeg tror var RC’s væsentligste bidrag til datalogien nationalt og internationalt. Jeg har samlet det i fem punkter: Algol 60 rapporten blev model for al beskrivelse af programmeringssprog. Gier Algol oversætteren var smartere og pålideligere end sine samtidige. RC 2000 hulstrimmellæseren byggede på et genialt bufferlager-princip, der udjævner hastighedsforskel mellem papirfremføringen og den elektroniske datalagring. RC 4000 Monitoren blev model for operativsystem-kerner til multiprogrammering. RC bidrog væsentligt til edb-undervisning og til udvikling af begrebsapparat og terminologi. F.eks. blev ordene DATALOGI, DATAMATIK, DATAMAT, MATERIEL og PROGRAMMEL skabt på RC.