Katalytisk omdannelse af syntesegas til højere alkoholer

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Til finalen Stofmængde Hvor meget? Reaktioner Hvad vejer det?
Advertisements

Udfordringer og løsninger – Hvordan skal Danmark agere politisk ift
Hvad betyder omlægning af transport til gas For CO2 reduktion?
Kap. 2: Fra miljøsynder til eftertragtet råstof CASE forskningen beskrevet på side Kap. 5: Ammoniak som grønt brændstof CASE forskningen beskrevet.
CO2-emission og -reduktion fra fremstilling af cement
Nye globale krav til virksomheder og regional udvikling Jan Hylleberg Adm. direktør Vindmølleindustrien.
Mere forskning i fjernvarme Hvordan motiverer man forskere? Af forsker Marie Münster Kolding 20/
Brintsamfund.
Profitten øget med økologiske tryksager! Kim T. Rasmussen, direktør UniFlip A/S.
Fremtidens klimaudfordringer –er jorden ved at smelte
Fremtidens klimaudfordringer –er jorden ved at få hedeslag
Den Fremtidige Anvendelse af Biomasse i den Danske Energiforsyning
Meteorologiske fælder
Effekt af nye virkemidler
Højhastighedsbilleder af antændingen i store, to-takts skibsmotorer
Brug af underleverandører - Generelle sikkerhedsudfordringer
Resultater af forsøg med handelsgødning samt mellem- og efterafgrøder
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet.
INDHOLD Hvordan virker brændselsceller
Mads Nybo Klinisk Biokemisk Afd., Rigshospitalet
National Environmental Research Institute, University of Aarhus, Denmark Det NyVANA pva. Jakob Strand DMU, AAU.
Forgasning af affald og biomasse
Kursus i analyse af projekter med ren energi Analyse af udledning af drivhusgas med RETScreen ® software © Minister for naturlige ressourcer Canada 2001.
Danish Malting Group A/S Dansk maltbygkvalitet – har den en fremtid? Kim Jørgensen
Klimaforskning og overvågning af grønlandske havområder – et varmt emne Thomas Juul-Pedersen Søren Rysgaard, John Mortensen, Kristine Arendt, Mikael Sejr,
© Copyright CTT 2006 Center for Trafik og Transport Simulering af passagerforsinkelser på jernbaner | Trafikdage 2006 | Simulering af passagerforsinkelser.
Elsam og fremtidens danske energiforsyning Fremtidens energiforsyning 22. februar 2005 Adm. direktør Peter Høstgaard-Jensen Elsam A/S.
Prisudviklingen på kort sigt Future markedet.
Hvordan er det gået med økologisk vinterraps i 2003? Konsulent Peter Mejnertsen Landscentret Planteavl Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl.
Kemi og katalysator En Kanon Kombination. Katalysators betydning Katalysator i 90% af alle kemiske processer 10% af I-landenes BNP Mindre miljøbelastning.
Leif Knudsen, chefkonsulent, VFL D1: Nyt fra gødningsforsøgene 2011 Forsøg med handelsgødning Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling.
Initiativ SYD Hovedmål: Bæredygtighed på lokal plan Sammenhæng mellem agro-industri-by Klima + miljø + beskæftigelse Bærende elementer: Der skal være tale.
KEMI B – Reaktionshastighed
 Udgifterne til sårbehandling i kommunerne vil stige med 30 % i perioden p gr af ændringer i demografiske data.  Hjort A et al: Cost of wound.
Miljøfordele ved brug af bioethanol
”Lineær Programmering - Minimering”
Haldor Topsøe A/S Innovative elever Løser virksomhedsproblemer.
Energiraffinaderiet - rygraden i fremtidens energisystem IDA den 12. juni 2006 Flemming Nissen Udviklingschef i Elsam.
Kurt Jensen 1 Datalogisk Institut Datalogisk Uddannelses Forum, December 2010.
© (2001) Jesper Kjeldskov, Mikael Skov, Jan Stage 1.1 Usability Engineering 1. INTRODUKTION l Menneske-maskin interaktion (HCI) l Oversigt l Mål for design.
© 7 januar 2007 –Claus Felby 1 Biobrændsler, hvor langt er vi og hvor langt kan vi nå? Claus Felby Skov & Landskab, KU.
Hvordan påvirker gylleseparation risikoen for udledning af drivhusgasser? Søren O. Petersen Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet Sven.
Tørstof fra gylleseparering dur’ det i biogasanlæg?
Opgave 64 Erhvervsøkonomi / Managerial Economics
Biomasse Fra Affald til Olie.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Biogassens rolle i samfundet.
Energi og miljø - hvordan får vi mest for pengene? Plantekongres Herning 2007 Henrik Wenzel Danmarks Tekniske Universitet Institut for Produktion og Ledelse,
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Miljø- og energimæssige gevinster ved afbrænding af fiberfraktionen eller den.
Dias nr.: 1 Energiafgrøder til biogas En anlægsleverandørs erfaringer Plantekongres 2007 – Anders Peter Jensen.
Opgave 10 Erhvervsøkonomi / Managerial Economics
Technical University of Denmark UNEP RISØ CENTRE Globale klimaændringer Hvordan kan de modvirkes Kirsten Halsnæs.
Stadig mere kvik – bekæmper vi rigtigt? Per Kudsk & Solvejg K. Mathiassen DJF Forskningscenter Flakkebjerg Afd. for Plantebeskyttelse og Skadedyr DJF.
Biomasseproduktion i det økologiske sædskifte
Jesper Luxhøi Lektor i Planteernæring, gødskning og miljø Kan fiberfraktionen anvendes til at fremstille højværdiprodukter til salg? Plantekongres.
Livestock wet scrubber, 2002,1 Absorption in water droplets of odours, ammonia and dust from livestock buildings (=Staldluftvasker) Danish Institute of.
Biodiesel and bioethanol
27. OKTOBER 2010 AARHUS UNIVERSITET Free of Choice Courses – Technology.
Energi i planlægningen Per Sieverts Nielsen Kursus I By og trafikplanlægning 9. Juni 2015.
Sundhedsdataprogrammet Præsentation DRG-konferencen 2015 Ved Malene Højsted Kristensen, sekretariatschef Sundhedsdataprogrammet Sundheds- og Ældreministeriet.
Hvorfor diskutere evidensbegrebet ved evaluering af interventioner? Margit Velsing Groth, DTU Fødevareinstituttet, Afd. For Ernæring Department of Nutrition,
Bioøkonomi - dansk styrkeområde -lokal jobskaber -global mulighed Lene Lange Professor, PhD et Dr.scient BioEngineering Center.
Workshop om Center for Bygningssimulering - med støtte fra PSO midler fra ELFORSK DTU, Bygning 101, mødelokale S01 Fredag 29. okt
DTU Transport, Otto Anker Nielsen og Kim Bang Salling1 Vurdering af usikkerheder I transport projekter Uncertainties in Transport Infrastructure Evaluation.
Kulstofs kredsløb Globalt Lokalt Drivhuseffekt. Kulstofs kredsløb - principskitse.
Technical University of Denmark FN's Klimapanel IPCC Kirsten Halsnæs.
Klimaneutral landbrugsproduktion og fødevarerpræferencer i 2050
Ph.d. forsvar Mandag 13. maj 2013 kl. 13:00
CEEH Kick-off Meeting Rødvig 23/1-25/1 2007
Fosfor Fra spildevand og spildevandsslam.
Klimapolitik: Kommer den bilbranchen ved?
Præsentationens transcript:

Katalytisk omdannelse af syntesegas til højere alkoholer Jakob Munkholt Christensen Vejledere: Professor Anker Degn Jensen Lektor Peter Arendt Jensen

Oversigt Baggrund for alkoholsyntesen Det eksperimentelle arbejde Resultater Metalkarbider som katalysatorer for alkoholsyntesen CHEC Annual Day 2010, October 5

Baggrund: Biobrændsler Stigende fokus på CO2–udledning fra transportsektoren. Biobrændsler kan være en del af løsningen Biomasseforgasning til syntesegas efterfulgt af en katalytisk syntese af alkoholer fra syntesegas er en mulig rute til transportbrændsler

Baggrund: Biobrændsler Stigende fokus på CO2–udledning fra transportsektoren. Biobrændsler kan være en del af løsningen Biomasseforgasning til syntesegas efterfulgt af en katalytisk syntese af alkoholer fra syntesegas er en mulig rute til transportbrændsler

Baggrund: Forgasning (NH3, H2S etc.) For biomasse H2/CO forhold ~ 1 Syntesegas CO + H2 (NH3, H2S etc.) For biomasse H2/CO forhold ~ 1 National Energy Technology Laboratory: www.netl.doe.gov Williams, R. H. et. al.; Energy Sust. Dev.; 1; 18-34; 1995

Baggrund: Blandbarhed Den mængde vand, som alkohol/benzin-blandinger kan tåle før en fase-separation indtræder, stiger med stigende indhold af højere alkoholer. Data fra: Keller, J. L.; Hydrocarbon Processing; 58; 127-138; 1979

Baggrund: Alkoholsyntese Syntese af højere alkoholer Katalysator: Alkali/MoS2, Alkali/Cu, Rh etc. P = 50-150 bar T = 250-350 oC Hovedprodukt: Lineære, primære alkoholer Primært biprodukt: Korte kulbrinter Brugen af en sulfidkatalysator gav svovlspecier i alkoholproduktet En alternativ katalysator: Karbider af f.eks. Mo, W eller Nb

Eksperimentelt arbejde Karbider fremstilles fra oxider gennem behandling med 20% CH4 i H2 ved høj temperatur (750-1000 oC). Katalysatorer testes i højtryksreaktor på Institut for Kemiteknik.

Aktivitet af karbidkatalysatorer P = 100 bar; GHSV = 5000 h-1 Føde: 50 vol% H2; 50 vol% CO

Aktivitet af karbidkatalysatorer P = 100 bar; GHSV = 5000 h-1 Føde: 50 vol% H2; 50 vol% CO

Aktivitet af karbidkatalysatorer P = 100 bar; GHSV = 5000 h-1 Føde: 50 vol% H2; 50 vol% CO

Valg af alkalisalt (Alkali/Mo = 0.164 mol/mol) P = 100 bar; GHSV = 5000 h-1 Føde: 50 vol% H2; 50 vol% CO

Valg af alkalisalt (Alkali/Mo = 0.164 mol/mol) P = 100 bar; GHSV = 5000 h-1 Føde: 50 vol% H2; 50 vol% CO

Valg af alkalisalt (Alkali/Mo = 0.164 mol/mol) P = 100 bar; GHSV = 5000 h-1 Føde: 50 vol% H2; 50 vol% CO

Stabilitet af K2CO3/Mo2C katalysator P = 100 bar; GHSV = 5000 h-1 Føde: 49.1 vol% H2; 50.9 vol% CO

Tak for opmærksomheden Dette arbejde er finansieret af: DTU Haldor Topsøe A/S FTP under projekt 274-07-0445 Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling under “Catalysis for Sustainable Energy” initiativet Mere information: jmc@kt.dtu.dk