Medier i historien Medier i vores hverdag Vidensmedier Semester 2013 Fredag 6. september Hans Jørn Nielsen
Hvad bruger vi medier til? Dansk mediehistorie: Transport af information og meddelelser; transmission Transportmetaforen gør let information til objekter / til ting Transmissionsmodellen fanger ikke processerne ved vidensformidling og videnstilegnelse Kommunikation via medier er også et ritual ; vi tilhører et socialt fællesskab, en gruppe, en nation gennem brugen af diverse medier Ritualet formidler også viden: viden om social interaktion, regler, værdier.
Orale samfund De første præ-historiske samfund Oral kommunikation finder sted i alle samfund Ansigt-til-ansigt kommunikation Oral men jo også baseret på synet (mimik, gestik) Orale samfund: talen er primær, evt. eneste kommunikationsform Eller: talen er primær modalitet Orale kulturformer: mundtlig fortælling, ritualer, sang, teater
Skriftkulturen opstår ca. 3200 f. Kr. Skriften: en medieteknologi Behov: information skal fastholdes og huskes Materielt, kommercielt Fortegnelser over gods og husdyr Regnskaber Socialt og kulturelt Slægtens led, kongerækker etc Love Religiøse forskrifter, den kollektive fortælling
Hieroglyffer Ægypten fra 3100 f. Kr. På grænsen mellem billedskrift og symbolskrift
Piktogrammer
Kileskrift Sumerisk kileskrift stiliseres
Kileskrift Sumerisk lertavle
Mediesituationen på Platons tid (427-347 f. Kr.) Mundtlig / oral kultur dominerer Tilstedeværelsens offentlighedsformer (John B. Thompson: Medierne og moderniteten) ”Litteratur” /”poesien” er oftest dramatik og performance Religiøse ritualer og fester Agora, folkeforsamling: retorikken Skriftkultur: Homers fortællinger der opstår i en oral kultur er skrevet ned o. 800 f. Kr. Håndskrifter på papyrus Filosofi og videnskab nedskrives Platons ”dialoger”: en remediering af en oral kultur Samfund baseret på tale + skrift
Tale og skrift som modaliteter Tale versus skrift Tid: Synkron versus asynkron kommunikation Rum: Rumlig tilstedeværelse versus adskillelse i rum Flygtig tekst versus fastholdt/lagret dokument Den trykte skriftkulturs fordele: det asynkrone, adskillelsen mellem afsender og modtager, lagring af standardiserede dokumenter Skriftmedier som lagrings- og distributionsmedier
Multimodale medier Elektroniske, analoge medier: Filmen og TV: Tale, billeder, levende billeder, skrift I digitale medier styrkes skriftmediet igen Også på TV… Digitale medier er i højere grad end tidligere medier multimodale I digitale netværksmedier kan skrift også indgå i synkron kommunikation Man taler om mediekonvergens
Medieudvikling som remediering Bolter og Grusin: Remediation, 1999 Et træk ved alle nye medier er at de forsøger at være nærmere virkeligheden end de gamle Forsøg på at skabe ”immediacy” (umiddelbarhed) Eksempler: Det perspektiviske rum, det lineære perspektiv Romanen som et jegs direkte tale til dig, læseren Fra maleri til fotografi til computergrafik (3-D) Levende billeder Computerspil: ”feeling of immersion” styrket af interaktivitet WWW: multimedialitet skaber oplevelse af en kommunikation hvor ”alt” er med: skrift, lyd, billeder.
Den skriftlige kulturarv remedieret Dannelsen af biblioteker på nettet http://adl.dk/adl_pub/forside/cv/forside.xsql?nnoc=adl_pub (Arkiv for Dansk Litteratur) Men nettet er ikke kun ”biblioteker” Biblioteker (og kataloger) integreres i en mangfoldighed af kommunikationsmåder og medieplatforme Ikke kun remediering men nye måder at integrere medier på
Konvergens eller divergens? Digitale medier omfatter alle medier ved at lagre i samme sprog (konvergens) De mange platforme (divergens): Forbundet med internettet: PC i netværk (med platforme som browser, ”media players”, e-mail, Instant messaging, RSS) Mobiltelefoniens net: samtaler, SMS ”Portable devices”: iPod, iPhone, iPad, e-bogslæsere ”Ubiquitous media” (medier overalt)