Foredrag i Symposion, Torsdag d. 27/2-2014 Claus Schatz-Jakobsen Hvad er med andre ord sandheden? En bevægelig hær af metaforer og metonymier…. Foredrag i Symposion, Torsdag d. 27/2-2014 Claus Schatz-Jakobsen

Hvad er med andre ord sandheden? Hvad taler vi om når vi taler om metaforer? Vi taler om en måde at tale/bruge sproget på hvor vi taler om noget ved at tale om noget andet – end det vi ‘egentlig’ taler om. Et par eksempler: ”As flies to wanton boys are we to the gods; They kill us for their sport” (Shakespeare, King Lear) Carl Bødker:…..

Hvad er med andre ord sandheden? Aristoteles, Poetik (ca. 350 f.Kr.), kap. XXI: “Metaphor is the application of an alien name by transference either from genus to species, or from species to genus, or from species to species, or by analogy, that is, proportion. Thus from genus to species, as: 'There lies my ship'; for lying at anchor is a species of lying”. “Analogy or proportion is when the second term is to the first as the fourth to the third. We may then use the fourth for the second, or the second for the fourth. Sometimes too we qualify the metaphor by adding the term to which the proper word is relative […]. Or, again, as old age is to life, so is evening to day. Evening may therefore be called, 'the old age of the day,' and old age, 'the evening of life,' or, in the phrase of Empedocles, 'life's setting sun.' For some of the terms of the proportion there is at times no word in existence; still the metaphor may be used”. Metaforteoriens historie, kort: Første kapitel Aristoteles → 1930erne: Lighedsteorien/Substitutionsteorien. Teorien har som grundantagelser at grundlaget for sammenligning mel-lem to entiteter eksisterer forud for sammenligningen (= metaforen); metaforen kan oversættes til et bog-staveligt, deklarativt udtryk uden tab af erkendelsesindhold; metaforens væsensfunktion er at til-føje sproget retorisk kraft og sti-listisk variation og liv.

Hvad er med andre ord sandheden? ”dag” ”aften” A B X Y ”Liv” ”alderdom”

Hvad er med andre ord sandheden? Hugh Blair, Lectures on Rhetoric and Belles Lettres (1783), Lect. XV: “I begin with Metaphor. This is a figure founded entirely on the resemblance which one object bears to another […]. There is nothing which delights the fancy more, than this act of comparing things together, discovering resemblances between them, and describing them by their likeness. The mind thus employed, is exercised without being fatigued; and is gratified with the consciousness of its own ingenuity”. Metaforteoriens historie, kort: Første kapitel Aristoteles → 1930erne: Lighedsteorien/Substitutionsteorien. Teorien har som grundantagelser at grundlaget for sammenligning mel-lem to entiteter eksisterer forud for sammenligningen (= metaforen); metaforen kan oversættes til et bog-staveligt, deklarativt udtryk uden tab af erkendelsesindhold; metaforens væsensfunktion er at til-føje sproget retorisk kraft og sti-listisk variation og liv.

Hvad er med andre ord sandheden? Max Black, ”Metaphor” (1955): “Metaphorical statement is not a substitute for a formal comparison or any other kind of literal statement, but has its own distinctive capacities and achievements. […] It would be more illu-minating in some of these cases to say that the metaphor creates the similarity than to say that it formulates some similarity antecedently exis-ting”. “I turn now to consider a type of analysis which I shall call an interaction view of metaphor […]”. Metaforteoriens historie, kort: Andet kapitel I.A. Richards (1936) → Max Black (1955) → : Interaktionsteorien: Teorien har som grundantagelser at ”Thought is metaphoric, and proceeds by comparison, and the metaphors of language derive therefrom” (Richards, The Philosophy of Rhetoric, 1936); Metaforen fører en tenor og en vehicle sammen og skaber derved en betydning ”that is a resultant of their interaction” og som ikke kan udtrykkes bogstaveligt; metaforer er ikke digteriske/retoriske afvigelser fra ‘normalsproget’; metaforer gennemtrænger vores sprog og måde at opfatte verden på.

Hvad er med andre ord sandheden? George Lakoff and Mark Turner, More Than Cool Reason (1987): ”Metaphor is a tool so ordinary that we use it unconsciously and automatically, with so little effort that we hardly notice it. It is omnipresent: metaphor suffuses our thoughts, no matter what we are thinking about.[…]. It is conventional: metaphor is an integral part of our ordinary everyday thought and language. And it is irre-placable: metaphor allows us to understand our selves and our world in ways that no other modes of thought can. Far from being merely a matter of words, metaphor is a matter of thought – all kinds of thought: thoughts about emotion, about society, about human character, about language, and about the nature of life and death. It is indis-pensable not only to our imagination but also to our reason”. Metaforteoriens historie, kort: Tredje kapitel Lakoff, Johnson, Turner (1980 →): kognitionsteorien (conceptual blending): Teorien har som grundantagelser at hverdagssproget er i bund og grund metaforisk; metaforer strukturerer i dybden den måde vi tænker, taler og handler på; metaforer er uundværlige, ikke bare for vores fantasi, men også for vores intellekt.

Hvad er med andre ord sandheden? George Lakoff og Mark Johnson, Hverdagens metaforer (1980): strukturelle metaforer: ”… tilfælde hvor et begreb er metaforisk struktureret ved hjælp af et andet”; orienteringsmetaforer: ”… organiserer et helt system af begreber der står i forhold til hinanden”; ontologiske metaforer: ”Ligesom de grundlæggende erfaringer fra menneske-lig rumlig orientering afføder oriente-ringsmetaforer, danner vores erfaringer med fysiske genstande (især vores egne kroppe) grundlag for et bredt spektrum af forskellige ontologiske metaforer, det vil sige måder at forstå begivenheder, aktiviteter, følelser, idéer osv. som enti-teter og substanser på”. Metaforteoriens historie, kort: Tredje kapitel Lakoff, Johnson, Turner (1980 →): kognitionsteorien (conceptual blending): Teorien har som grundantagelser at hverdagssproget er i bund og grund metaforisk; metaforer strukturerer i dybden den måde vi tænker, taler og handler på; metaforer er uundværlige, ikke bare for vores fantasi, men også for vores intellekt.

Hvad er med andre ord sandheden? Friedrich Nietzsche, ”Über Wahrheit und Lüge im aussermoralischen Sinne”, 1873: ”En bevægelig hærskare af metaforer, metonymier, antropomorfismer, kort sagt en sum af menneskelige relationer, som, poetisk og retorisk forstærket, er blevet oversat og udsmykket og som efter lang tids brug forekommer et folk at være faste, kanoniske og forbindtlige: sandhederne er illusioner, om hvilke man har glemt, at de er illusioner, metaforer som er blevet opbrugt og sanseligt kraftesløse; mønter der har mistet deres præg og nu ikke har værdi som mønter, men blot som metal”. Ville Lakoff, Johnson og Turner være enige i det synspunkt? Ja, tilsyneladende

Hvad er med andre ord sandheden? Friedrich Nietzsche, ”Über Wahrheit und Lüge im aussermoralischen Sinne”, 1873: ”En bevægelig hærskare af metaforer, metonymier, antropomorfismer, kort sagt en sum af menneskelige relationer, som, poetisk og retorisk forstærket, er blevet oversat og udsmykket og som efter lang tids brug forekommer et folk at være faste, kanoniske og forbindtlige: sandhederne er illusioner, om hvilke man har glemt, at de er illusioner, metaforer som er blevet opbrugt og sanseligt kraftesløse; mønter der har mistet deres præg og nu ikke har værdi som mønter, men blot som metal”. Ville Lakoff, Johnson og Turner være enige i det synspunkt? Ja, tilsyneladende, men Hvordan forholder sig med døde metaforer? “Eksempler som foden af bjerget er idiosynkratiske, usystematiske og enestående. De interagerer ikke med andre metaforer, spiller ikke nogen særlig interessant rolle I vores begrebssystem og er derfor ikke metaforer vi lever efter… Hvis nogle metaforiske udtryk fortjener at blive kaldt ´”døde”, er det disse, selvom de har en smule liv idet de delvis forstås i kraft af marginale metaforiske begreber som ET BJERG ER EN PERSON” (Hverdagens metaforer, 69).

Hvad er med andre ord sandheden? Hugh Blair, Lectures on Rhetoric and Belles Lettres (1783), Lect. XV: “The mind thus employed, is exercised without being fatigued; and is gratified with the consciousness of its own ingenuity. We need not be surprised, therefore, at finding all Language tinctured strongly with Metaphor. It insinuates itself even into familiar conversation; and, unsought, rises up of its own accord in the mind. The very words which I have casually employed in describing this, are a proof of what I say; tinctured, insinuates, rises up, are all of them metaphorical expressions, borrowed from some resemblance which fancy forms between sensible objects”. “Metaphor is less in the philosophical text (and in the rhetorical text coordinated with it) than the philosophical text is within metaphor. And the latter can no longer receive its name from metaphysics, except by a catachresis, if you will, that would retrace metaphor through its philosophical phantom: as “nontrue metaphor”. (Jacques Derrida, “White Mythology: Metaphor in the Text of Philosophy”, 1971/1974)