Galakser Første observationer

Lord Rosse teleskop bygget 1845. Spejldiameter 1.8 m Fig 26.1 p588 Spejlet findes i dag på Science Museum, London

Fig 26.1 p588 Lord Rosses skitse af en dobbeltgalakse.

26.2 p589. Og sådan ser M51 ud i virkeligheden. To galakser!

Galakser Første observationer Ind til ca 1920 uafklaret alt i Mælkevejen

Hubble bestemte afstanden til M31 til 700.000 ly. I dag knap 3 Mly. Fig p 587 Andromedagalaksen = M31med satelitterne M32 og M110

Galakser Første observationer Ind til ca 1920 uafklaret alt i Mælkevejen Galakser inddeles i Spiralgalakser

Fig 26.4 Spiralgalakse med kraftig center og svage spiralarme.

Fig 26.4 Spiralgalakse med kraftig center og tydelige spiralarme.

Fig 26.4 Spiralgalakse med center og tydelige dominerende spiralarme

Spiralgalakserne inddeles efter hvor fremtrædende spiralarmene er i forhold til centret, og hvor tæt spiralarmene er viklet. Stor centrum Og tætte viklinger = Sa, og derefter typerne Sb, Sc. Imidlertid findes der også en anden hovedtype af spiralgalakser: Fig 26.4 p592

Galakser Første observationer Ind til ca 1920 uafklaret alt i Mælkevejen Galakser inddeles i Spiralgalakser Spiralgalakser uden bjælke Spiralgalakser med bjælke

Fig 26.5 Sa spiralgalakse med bar (bjælke): Kaldes derfor SBa

Fig 26.5 Sb spiralgalakse med bar (bjælke): Kaldes derfor SBb

Fig 26.5 Sc spiralgalakse med bar (bjælke): Kaldes derfor SBc

Fig 26.5 s592 Spiralgalakser med bar (bjælke)

Fig 26.12 p 596. Det er tilfældigt hvilken vinkel galaksen ses i.

Galakser & Kvasarer Første observationer Ind til ca 1920 uafklaret alt i Mælkevejen Galakser inddeles i Spiralgalakser Spiralgalakser uden bjælke Spiralgalakser med bjælke Elliptiske galakser

Fig 26.6 Elliptisk galakse. Fejl i bogen.

Fig 26.6 Elliptisk galakse.

Fig 26.6 p593 Inddelingen går fra E0 til E7, hvor E0 ses som kugleformede, mens E7 ses som de mest elliptiske. En E0 kan i virkeligheden være elliptisk, hvis blot den ses fra enden. (Fejl)

Fig 26. 8 p594 Leo. Dværgelliptisk Fig 26.8 p594 Leo. Dværgelliptisk. r = 600 kly, d = 3 kly, Intet synligt center.

Galakser Første observationer Ind til ca 1920 uafklaret alt i Mælkevejen Galakser indeles i Spiralgalakser Spiralgalakser uden bjælke Spiralgalakser med bjælke Elliptiske galakser Irregulære galakser

Fig 26.10 p595 LMC, r = 160kly, d = 62 kly, 22°

Fig 26.11 p595 SMC, r = 200 kly, d = 26 kly.

Fig 26.19 p602 Saggitaurus Dwarf (dværg elliptisk) r = 80 kly. Den galakse der er tættest ved Mælkevejen. Er sikkert ved at blive opslugt af Mælkevejen.

Fig 26.19 p602 Antilia. Opdaget 1997. r = 3Mly, d = 5 kly, 106 stjerner

Galakser Første observationer Ind til ca 1920 uafklaret alt i Mælkevejen Galakser indeles i Spiralgalakser Spiralgalakser uden bjælke Spiralgalakser med bjælke Elliptiske galakser Irregulære galakser Hubbles Tuning Fork Diagram (stemmegaffel)

Fig 26.9 p594/DLU p160. Hubbles Tunning Fork

Galakser Første observationer Ind til ca 1920 uafklaret alt i Mælkevejen Galakser indeles i Spiralgalakser Spiralgalakser uden bjælke (Sa, Sb, Sc) Spiralgalakser med bjælke (SBa, SBb, SBc) Diskgalakse uden spiralarme. (S0 eller SB0) Elliptiske galakser (E0 → E7) Irregulære galakser Hubbles Tuning Fork Diagram (stemmegaffel) Diagrammet er ikke et udtryk for en udvikling, eksempelvis fra E0 → Sc

Elliptiske galakser - Spiralgalakser Ingen støv/gasser Støv/gasser i skiven

Elliptiske galakser - Spiralgalakser Ingen støv/gasser Ingen fælles rotation af stjernerne Støv/gasser i skiven Skiven roterer Halo som elliptiske galakser

Elliptiske galakser - Spiralgalakser Ingen støv/gasser Ingen fælles rotation af stjernerne Population II Gamle population I Støv/gasser i skiven Skiven roterer Halo som elliptiske galakser Population I i disk, ellers Pop II og gamle Pop I

Elliptiske galakser - Spiralgalakser Ingen støv/gasser Ingen fælles rotation af stjernerne Population II Gamle population I M: 105 → 1013 M○ L: 3∙105 → ∙1011 L○ d: 1 → 200 kpc Støv/gasser i skiven Skiven roterer Halo som elliptiske galakser Population I i disk, ellers Pop II og gamle Pop I M: 109 → 4∙1011 M○ L: 108 → 2∙1010 L○ d: 5 → 250 kpc

Elliptiske galakser - Spiralgalakser Ingen støv/gasser Ingen fælles rotation af stjernerne Population II Gamle population I M: 105 → 1013 M○ L: 3∙105 → ∙1011 L○ d: 1 → 200 kpc 20%(excl dværge) Støv/gasser i skiven Skiven roterer Halo som elliptiske galakser Population I i disk, ellers Pop II og gamle Pop I M: 109 → 4∙1011 M○ L: 108 → 2∙1010 L○ d: 5 → 250 kpc 77% De irregulære galakser udgør således omkring 3%. Består mest af Population I stjerner, og er typisk noget mindre end de ovenfor nævnte tal.

Galaksedannelse. Spiralgalakser kan ikke opstå fra elliptiske galakser, da der umuligt af sig selv kan starte en samlet rotation. (Der mangler også støv til skiven.)

Fig 26.32 p610 &DLU Stjernedannelse i spiralgalakser og elliptiske galakser.

Galaksedannelse. Spiralgalakser kan ikke opstå fra elliptiske galakser, da der umuligt af sig selv kan starte en samlet rotation. (Der mangler også støv til skiven.) Elliptiske galakser har kun stjernedannelse i 1 mia år, og kan derfor ikke stamme fra diskgalakser.

Fig 26.9 p594/DLU p160. Hubbles Tuning Fork

Galaksedannelse. Spiralgalakser kan ikke opstå fra elliptiske galakser, da der umuligt af sig selv kan starte en samlet rotation. (Der mangler også støv til skiven.) Elliptiske galakser har kun stjernedannelse i 1 mia år, og kan derfor ikke stamme fra diskgalakser. Forklaringen på forskellen skal søges i den rotation, der oprindelig var i gassen der formede en galakse. Rotationen vokser fra venstre mod højre i Hubbles Tuning Fork.

Fig 26.34 p 611. Galakser i afstanden 11 mia ly. Disse er små. Større end stjernehobe, men mindre end mange elliptiske galakser. Er måske byggestene til større galakser.

Galaksedannelse. Spiralgalakser kan ikke opstå fra elliptiske galakser, da der umuligt af sig selv kan starte en samlet rotation. (Der mangler også støv til skiven.) Elliptiske galakser har kun stjernedannelse i 1 mia år, og kan derfor ikke stamme fra diskgalakser. Forklaringen på forskellen skal søges i den rotation, der oprindelig var i gassen der formede en galakse. Rotationen vokser fra venstre mod højre i Hubbles Tuning Fork. Observationerne sandsynliggør, at en galakse ikke er dannet ud fra kun een tåge. Læs DLU159 – 161 + udleverede noter

Galaksedannelse. Spiralgalakser kan ikke opstå fra elliptiske galakser, da der umuligt af sig selv kan starte en samlet rotation. (Der mangler også støv til skiven.) Elliptiske galakser har kun stjernedannelse i 1 mia år, og kan derfor ikke stamme fra diskgalakser. Forklaringen på forskellen skal søges i den rotation, der oprindelig var i gassen der formede en galakse. Rotationen vokser fra venstre mod højre i Hubbles Tunning Fork. Observationerne sandsynliggør, at engalakse ikke er dannet ud fra kun een tåge. Læs DLU159 – 161 + udleverede noter Beregn massen indenfor en radius af 25kpc for galaksen NGC 4984 og NGC 7664 (DLU p155) Opgave 11.4 p158, 12.4 p174