I mørkest fængsel er vi fri 1, S1 vor trængsels tid er omme; ej anden frelser venter vi, han kommer, som skal komme. Hør, hvad hans vidner hørte, så: de blinde se, de halte gå, de døve øren høre. I mørkest fængsel er vi fri 1, S1
I mørkest fængsel er vi fri 2, S2 Af graven op de døde stå, de frydes ved hans stemme; det glædesbud kan store, små, kan fattigmand fornemme. Forarges på hans ringhed ej; i fattig dragt på alfar vej går Herren til Guds ære. I mørkest fængsel er vi fri 2, S2
I mørkest fængsel er vi fri 3, S3 Han slutter i sin store favn hver fattig sjæl her nede; hvor tvende samles i hans navn, han er i kraft til stede; han åbner øjet, som ej så, han byder døde end opstå af graven til sin glæde. I mørkest fængsel er vi fri 3, S3
I mørkest fængsel er vi fri 4, S4 Ej lukket er Guds rige mer, hvo søger skal det finde; i Herrens rige hører, ser den døve og den blinde. Med os er også under sket, vi har ham hørt, vi har ham set, blandt os står Guds enbårne. Ingemann I mørkest fængsel er vi fri 4, S4
, S5