Genetik

Genetik, grundlæggende Dagsorden Cellen / Cellekernen Kromosomer Gener Generes nedarvning Genotype og fænotype Dominerende og vigende Krydsninger Krydsnings skemaer

1.Cellen - cellekernen Tegning af cellekernen og det endoplasmatiske reticulum. (1) Cellemembranen(2) Ribosomer (3) Kerneporer (4) Kromosomerne (5) Kromatintråde (6) Cellekernen (7) Endoplasmatisk reticulum (8) Nukleoplasma

2. Kromosomer

3. Gen Et gen er en biologisk enhed for information Generne består af DNA og er anbragt på cellens kromosomer Gener kan have forskellig længde alt efter hvor meget information der er nødvendig Genernes koder er information om at lave et bestemt biologisk molekyle. Et gen kan for eksempel indeholde information til fremstilling af et enzym, der er et protein, som indgår i nedbrydningen af fødevarer for at omsætte dem til energi.

Gen Et individs samlede gener kaldes arvemassen eller genomet. Den klassiske genetik omhandler hvordan gener nedarves, som det blev opdaget af Gregor Mendel. Forskellige organismer har ikke det samme antal gener.

Gen

4. Genernes nedarvning For organismer med kønnet formering vil et individ modtage en del af sin arvemasse fra hver forælder. Dette er fundamentet for biologisk nedarvning. Et afkoms genotype er dog ikke entydigt bestemt af forældrenes genotyper, eftersom forskellige afkom ikke altid vil arve kopier af de samme af forældrenes gener. Dette fænomen kaldes udspaltning. Det blev først observeret af Gregor Mendel. Dette er f.eks. forklaringen på, at der er genetiske forskelle mellem helsøskende.

4. Genernes nedarvning. Mendels teorier Mendels første lov. (Den 1. mendelske arvelov) Gælder planter og dyr siger, at et individ opstået ved kønnet forplantning har to arveanlæg for samme egenskab Disse to gener kaldes allele gener Såfremt de to gener er ens kaldes det homologe gener Såfremt de to gener er forskellige kaldes det heterologe gener De to anlæg (et fra hver forælder) er faste anlæg, der normalt ikke ændres Desuden kan det ene anlæg dominere (dominant) over det andet anlæg som derved er vigende (recessive) anlæg (fx brun øjenfarve dominerer over blå, hvilket betyder at det er den egenskab man ser.)

Mendels 1. lov – simpel nedarvning

Mendels teorier Mendels 2. lov (Den 2. mendelske arvelov -loven om den fri rekombination) Vist ved et eksempel: Et par allele gener (B og b) farver ærter henholdsvis grønne eller gule. Et andet par allele gener (A og a) gør ærterne enten runde eller aflange Hvis en ærte plante med generne Aa Bb selvbestøves, kan den danne køncellerne AB, Ab, aB og ab der er lige stor chance for, at en kønscelle vil indeholde AB som Ab som aB som ab. Sagt på en anden måde siger loven, at et individ med generne (genotypen) Aa Bb vil danne kønscellerne (gameterne) AB, Ab, aB og ab i talforholdet 1:1:1:1.

Ærte forsøg

Genotype og fænotype Genotypen (arvelighedspræget) er de egenskaber som alene arveanlæggene er ansvarlig for. Fænotype (fremtoningspræget), er summen af genotypens egenskaber og de påvirkninger, som individet i øvrigt modtager fra miljøet og som derved viser sig ved observerbare egenskaber. (se, høre, måle og analysere), ------ Fænotypen (fremtoningspræget) er summen af de egenskaber hos et individ, der kan iagttages ved fotografering, måling og vejning m.m. Det er modsat genotypen (anlægspræget eller arvelighedspræget), som er den information, som ligger i generne. Fænotypen fremkommer som resultatet af et komplekst sammenspil mellem genetiske anlæg og miljømæssige faktorer. Den andel af den samlede fænotypiske variation, som forklares ved gener, betegnes arveligheden.