322 – I et spejl – som i en gåde 1, S1 aner jeg din store nåde, skaberværket jeg fornemmer. Skaberen jeg ofte glemmer. 322 – I et spejl – som i en gåde 1, S1
322 – I et spejl – som i en gåde 2, S2 For vi vil det selv forklare, livets sammenhæng erfare. Vi forgæves prøver på det, men vi kan dog ej forstå det. 322 – I et spejl – som i en gåde 2, S2
322 – I et spejl – som i en gåde 3, S3 Stykkevis vi kun erkender, stykkevis du kundskab sender. Kun et glimt af livets særhed kan vi ane i din nærhed. 322 – I et spejl – som i en gåde 3, S3
322 – I et spejl – som i en gåde 4, S4 Troen, håbet, kærligheden kan mig skænke tankefreden. Troen er det allerførste, kærligheden er det største. 322 – I et spejl – som i en gåde 4, S4
322 – I et spejl – som i en gåde 5, S5 Glimt af dig har du os givet, derfor elsker vi jo livet. Da vi ansigt ser til ansigt: Kærlighed er livets hensigt 1. Kor.13 – Finn Bræstrup Karlsen, 1997. 322 – I et spejl – som i en gåde 5, S5
322 – Fade, S6