Virksomhedsrettet indsats for sygedagpengemodtagere

Præsentationer af emnet: "Virksomhedsrettet indsats for sygedagpengemodtagere"— Præsentationens transcript:

1 Virksomhedsrettet indsats for sygedagpengemodtagere
MEDARBEJDERKURSUS Virksomhedsrettet indsats for sygedagpengemodtagere November/december 2014

2 Introduktion Formålet med kurserne
At understøtte intentionerne i sygedagpengereformen om en tidlig og virksomhedsrettet indsats At formidle konkrete metoder og redskaber, der kan bidrage til at styrke den virksomhedsrettede indsats I alt 5 lederkurser og op til 42 medarbejderkurser

3 Program Tidlig virksomhedsrettet indsats Trappemodellen
Introduktion og præsentation Sygedagpengereformen og viden om effekt Tidlig virksomhedsrettet indsats Frokost Trappemodellen Tværfaglig indsats Tak for i dag 3

4 Afsæt for kurset Sygedagpengereformen
Økonomisk sikkerhed for alle sygemeldte Tidlig virksomhedsrettet indsats Tværfagligt perspektiv i komplekse sager Tilbagevenden til beskæftigelse – hvad giver effekt ? Tidlig kontakt til sygemeldtes arbejdsgiver Arbejdsgiver bidrager til afklaring og til at sætte mål for tilbagevenden Arbejdspladsen spiller en aktiv rolle ved gradvis tilbagevenden

5 Sygedagpengereformen - fase 1
1. juli 2014: Ingen sygemeldte risikerer at stå uden offentlig forsørgelse Revurderingstidspunkt ved 22 uger og ny forlængelsesregel ved livstruende, alvorlig sygdom Jobafklaringsforløb for sygemeldte, der ikke kan forlænges efter de gældende forlængelsesregler Forsøg med at sige nej til behandling

6 Sygedagpengereformen - fase 2
5. januar 2015: Styrket virksomhedsrettet indsats tidligere kontakt til virksomhederne og fast track Ny model for visitation af og opfølgning på sygemeldte Trappemodel for sygemeldte kategori 2 Rehabiliteringsteam for sygemeldte kategori 3 og jobafklaringsforløb Tidligere inddragelse af sygemeldtes egen læge

7 Den virksomhedsrettede indsats
Hovedintentionerne med reformen: Sygemeldte skal hurtigere tilbage på arbejdsmarkedet ved hjælp af en tidligere og mere virksomhedsrettet indsats Tre elementer skal bidrage: Tidlig virksomhedsrettet indsats Normalindsats Fast track Trappemodellen Tværfaglig indsats – fokus på virksomhedsrettet indsats

8 Tilbagevenden til beskæftigelse – hvad giver effekt ?
Tre store forsøg TTA-projektet – Det Store Tilbage-Til-Arbejde projekt IPS-projektet – Individuelt Planlagt job med Støtte KVIS forsøget – Koordineret Virksomhedsrettet Indsats for Sygemeldte i kategori 2 Baggrund for forsøgene NFA – Hvidbog om sygefravær og tilbagevenden til arbejdsmarkedet ved muskel- og skeletbesvær (2008) NFA – Hvidbog om mentalt helbred, sygefravær og tilbagevenden til arbejde (2010) SFI – Effekter af den beskæftigelsesrettede indsats for sygemeldte. En litteraturoversigt (2012)

9 Det Store TTA-projekt Fokus Effekt
22 kommuner deltog i et forsøg med ny form for organisering af indsatsen Etablering af særlige tværfaglige teams med TTA-koordinatorer, fysioterapeuter, psykologer og læger, som afklarer den sygemeldte Effekt Omkring 60 % af jobcentrene lykkedes med at implementere TTA-indsatsen Reduktion af sygefraværet i to kommuner, som lykkedes med implementering (svarende til hhv. 5,4 uger og 1,4 uger)

10 Det Store TTA-projekt Læring
Forståelse af, at tidlig indsats er væsentlig for sygemeldte, virksomheder og jobcenter Der er muligheder, men også udfordringer, i det tværfaglige samarbejde og i etablering af en koordineret indsats med den sygemeldte i centrum Læring ift. jobcentrets virksomhedsindsats I kategori 2 og 3 sager – især hvis ansættelsesforholdet er truet - skal der være kontakt til sygemeldte og især til den sygemeldtes arbejdsgiver tidligere end 8 uge

11 IPS-projektet Fokus Effekt
Internationalt kontrolleret forsøg med deltagelse af to kommuner i DK, hvor patienter indlagt med svære sindslidelser får individuel støtte til job eller uddannelse Regionspsykiatrien udvælger patienter til deltagelse, som herefter får 1) normalindsats 2) IPS eller 3) IPS og målrettet genoptræning af fx hukommelse, koncentration ol. Effekt I de internationale IPS projekter er der effekt på beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked IPS projektet i Danmark løber fra 2012 til 2017

12 IPS-Projektet Læring Læring ift. jobcentrets virksomhedsindsats
Vigtigste læring er, at et tæt samarbejde mellem jobcentre og psykiatrien gør det muligt for patienter, der alle ønsker job eller uddannelse, at starte op efter principperne ’place them train’ Læring ift. jobcentrets virksomhedsindsats Stil de rigtige spørgsmål til sygemeldtes læge/psykiater om den sygemeldtes muligheder for at vende tilbage (funktionsevne) – og stil nye spørgsmål, hvis ikke svaret er relevant for planen om tilbagemelding Tag udgangspunkt i den sygemeldtes håb – vær det vikarierende håb, indtil den sygemeldte selv tør håbe

13 KVIS forsøget Fokus Effekt
14 jobcentre deltog i 2012 og 2013 i et forsøg, hvor nysygemeldte kategori 2 fik en tidlig og tværfaglig afklaring, en individuel opfølgningsplan og en virksomhedsrettet indsats Effekt 8 af de 14 projekter havde signifikant positiv effekt på beskæftigelse 3 projekter havde positiv effekt på beskæftigelse 2 projekter havde vanskelige målgrupper (ledige og alvorligt angst/depression) 1 projekt kunne ikke gennemføre indsatsen

14 KVIS forsøget Læring Læring for jobcentrets indsats
Tidlig kontakt og inddragelse af arbejdsgiveren virker Kontakt til den sygemeldte (og evt. arbejdsgiveren) i 6. sygeuge Arbejdsgiver inddraget i afklaring hos 34 % af de deltagere, der var sygemeldt fra job (til sammenligning 9 % på landsplan) Arbejdsgiver inddraget i at sætte mål for indsats hos 49 % af deltagerne med job Læring for jobcentrets indsats Kontakt den sygemeldtes arbejdsgiver, hold samtalen på arbejdspladsen og inddrag arbejdsgiveren i afklaringen af den sygemeldte og i at sætte mål for tilbagevenden

15 KVIS - Tidlig virksomhedsrettet indsats
Arbejdsgiver deltog i afklaring og til at sætte mål for tilbagevenden Skærpet fokus på beskæftigelse – hos den sygemeldte og hos jobcentermedarbejder Fokus på konkrete muligheder for tilbagevenden frem for sygdom og diagnose Muligheder for delvis raskmelding eller omplacering kunne hurtigt afgøres Mere realistiske mål for tilbagevenden – og større tryghed og forståelse hos arbejdsgiver Hvorfor deltog arbejdsgiver ikke i alle forløb ? Sygemeldt og arbejdsgiver havde selv aftalt tilbagevenden Sygemeldt ønskede ikke arbejdsgiver inddraget Jobcentermedarbejder var tilbageholden med at kontakte arbejdsgiver

16 To eksempler på systematisk tidlig kontakt
En telefonopringning til sygemeldte og arbejdsgiver – og en samtale på virksomheden i Jobcenter Ringkøbing-Skjern Alle nysygemeldte trækkes via virk.dk To sagsbehandlere ringer til alle sygemeldte og screener risikosager Sygemeldtes arbejdsplads kontaktes med aftale om rundbordssamtale – alle sygesamtaler holdes på arbejdspladsen Partnerskabsaftale mellem jobcentret og ældreplejen om en tidlig indsats i Jobcenter Svendborg Lederne i ældreplejen kan kontakte jobcentret ved kompliceret sygeforløb Lederen sender en henvisning til jobcentret; den sygemeldte indkaldes til en samtale senest 4 uger efter 1. sygedag (kan være allerede i 1. sygeuge) Samtalen kan holdes på arbejdspladsen sammen med lederen

17 Tre læringspunkter fra KVIS forsøget
Tidligt: Tidligt samarbejde mellem jobcenter og den sygemeldtes arbejdsgiver er med til at forebygge opsigelse Afklaring: Den sygemeldtes arbejdsgiver kan (også) bidrage med viden til afklaring af årsager til sygemelding og til at sætte realistiske mål for tilbagevenden Indsats: Hvis ikke en fuld raskmelding er mulig, skal gradvis tilbagevenden til arbejdspladsen i form af delvis raskmelding eller virksomhedspraktik prioriteres

18 Trivsel og arbejdsmiljø

19 Før sygemelding – Virksomhedens perspektiv
Uge 0: Trivsel og arbejdsmiljø i hverdagen Får vi løst opgaverne som vi skal? Fungerer samarbejdet i gruppen – er der konflikt? Hvordan er det aktuelle arbejdspres Hvordan trives den enkelte medarbejder? Er der noget jeg som leder skal være opmærksom på?

20 Sygemelding – Virksomhedens perspektiv
Uge 1: Opgaven i fokus Hvad gør vi nu? Vi andre må løbe stærkere! Måske skal vi have en vikar på Bare det ikke er noget langvarigt De umiddelbare reaktioner: Bekymring – hvordan har den sygemeldte det mon? Irritation – hun svigter os! Frustration – det giver en masse bøvl!

21 Sygemelding – Virksomhedens perspektiv
Uge 2: Det ekstraordinære sygefravær ”Nu har medarbejderen været syg længe” Nu må vi gøre noget! Hvem skal kontakte den sygemeldte og hvordan? Hvad er det nu, vi plejer at gøre? Har vi en sygefraværspolitik – og hvad siger den? Er det noget vi selv kan klare? Skal TR og AmR have en rolle?

22 Sygemelding – Virksomhedens perspektiv
Uge 3: Handling ”Nu har vi virkelig brug for at gøre noget!” Hvem kan hjælpe os? Arbejdsgiverforening? Ledernetværk? Sundhedsforsikring? TR – Fagforeningen? AmR – Arbejdsmiljørådgiver? Er der noget med, at kommunen kan hjælpe?

23 Sygemelding – Virksomhedens perspektiv
Uge 4: De formelle krav skal efterkommes! ”UPS – nu skal vi have en formel sygesamtale!” Vi skal have styr på, hvad det er, vi skal snakke om Og hvad vi må og ikke må spørge om? Har vi reglerne på skrift? Eller hvem kan hjælpe med dem? Hvad er det nu for paragraffer der gælder? Vi skal have anmeldt til nemrefusion Hvem er det der gør det?

24 Drøftelse Kort snak ved bordene, derefter plenum
Hvad forventer I, bliver de største udfordringer ifm. tidlig virksomhedsrettet indsats i jeres jobcenter? Hvad er din største udfordring i forhold til den virksomhedsrettede indsats?

25 Tidlig virksomhedsrettet indsats

26 Tidlig virksomhedsrettet indsats
Ordinært forløb Pba. oplysningsskemaet visiteres den sygemeldte til 1 af 3 kategorier Kategori 1: kommunen fastlægger selv, hvornår og hvordan opfølgningen skal finde sted, og hvad indholdet skal være Kategori 2: ”skal have en arbejdspladsbaseret indsats med gradvis tilbagevenden, tilbud om virksomhedspraktik… eller løntilskud… Indsatsen skal tilpasses den enkeltes forudsætninger, behov og helbredstilstand… ret til mestringsforløb” Kategori 3: ”skal have en tværfaglig og helhedsorienteret indsats, hvor den virksomhedsrettede indsats er centralt…”

27 Ordinært forløb

28 Hvad ved I? Fra arbejdsgiveren Fra den sygemeldte
Hvilke arbejdsfunktioner er påvirket af sygdommen ? Hvor længe har sygdommen påvirket arbejdet ? Er arbejdet forsøgt tilpasset den sygemeldtes tilstand ? Fra den sygemeldte Kort beskrivelse af fraværet ? Forventning om raskmelding – evt. delvis ? Er i behandling ? Er der arbejdsopgaver / arbejdsfunktioner, som kan udføres ? Fra den sygemeldtes læge Er der et klart / uklart sygdomsbillede ? Er der behov for yderligere undersøgelser / behandling ? Kan den sygemeldte vende tilbage ? .

29 Tidlig kontakt til arbejdsgiveren – Hvorfor?
Den tidlige kontakt er med til at forebygge, at arbejdsgiveren mister tålmodigheden og opsiger give arbejdsgiveren større forståelse for sygemeldtes situation arbejdsgiveren opnår større indsigt i den sygemeldtes sygdomsbillede og dets betydning for tilbagevenden Arbejdsgiver kan bidrage til afklaring af den sygemeldte Kan fortælle om forhold på arbejdspladsen, der kan have betydning for sygemeldingen (trivsel, omstruktureringer eller privatliv) Kan pege på konkrete muligheder for tilbagevenden, der kan bidrage til at sætte rammer for afklaring (opgaver hvor fx samtaleforløb ikke er relevant)

30 Tidlig kontakt – Hvordan ?
Rammerne: Arbejdsgangene beskrevet og roller og ansvar placeret Kompetencer: Medarbejderne har de rette kompetencer til at kontakte virksomheden (eller kan trække på kolleger, der kan o.a.) Redskaber: Dialogguide eller liste med opmærksomhedspunkter til kategorisering og til afgørelsen om tidlig kontakt til arbejdsgiver Klare retningslinjer for kontakten til sygemeldtes arbejdsgiver Inden kontakten: Søge informationer, overveje målet med samtalen Samtalen: Præsentation af formål med samtalen og af trappemodellen Efter samtalen: Skrive ned og følge op

31 Tidlig virksomhedsrettet indsats – fokus!
Bevare tilknytning til arbejdsmarked Medarbejder Jobcenter Virksomhed

32 Roller i mødet med virksomhed og sygemeldt
Tovholder Ekspert Facilitator Dialogpartner

33 Gruppearbejde om tidlig indsats
Diskuter Hvilke faglige udfordringer ser du ved en tidlig indsats? Er I som medarbejdere fagligt klædt på til at vurdere om sygemeldtes arbejdsgiver skal kontaktes – og til at tage kontakt til virksomheden? Kan I se nogle etiske udfordringer?

34 Eksempel på en samtaleguide
SAMTALEGUIDE - TIL ARBEJDSGIVER Jeg ringer fra Ringkøbing-Skjern Kommune – sygedagpengeafsnittet. Jeg har lige talt med …………… som er sygemeldt fra jer, og han/hun har opgivet dig som kontaktperson Når man er sygemeldt, skal man jævnligt til samtaler på jobcentret for at afklare, hvad vi kan tilbyde ift. en tilbagevenden og fastholdelse i nuværende arbejde Vi har startet et nyt initiativ, hvor vi tilbyder at afholde disse opfølgningssamtaler på arbejdspladsen med deltagelse af sygemeldte og arbejdsgiver. Det gør vi, fordi vi ønsker at se, hvad der sker, når vi gør det på denne måde. Tilbuddene og muligheder er de samme, men det er metoderne, vi ændrer    Er der et tidspunkt, som passer dig, så vil jeg kontakte …………….. med tidspunktet

35 Case arbejde – tidlig indsats
Med udgangspunkt i casen drøftes: Hvem – og hvordan afgøres det, om der skal tages tidlig kontakt til sygemeldtes arbejdsgiver? Skal der tages tidlig kontakt – hvorfor/hvorfor ikke? Hvad skal man som jobcentermedarbejder være særlig opmærksom på? når man taler med Sara? når man taler med hendes arbejdsgiver?

36 Tidlig indsats – fast track
Virksomheden eller den sygemeldte kan anmode om tidligere indsats Senest 5 uger efter 1. sygedag kan der anmodes om tidlig opfølgning, hvis sygemeldingen forventes over 8 uger Sygemeldte har 2 dage til at acceptere anmodningen Sygemeldte har 2 uger til konsultation hos egen læge Flowdiagram er endnu ikke udarbejdet

37 Fast track

38 Hvornår beder virksomhederne mon om tidlig indsats?
Situationer: Når sagerne er særligt komplicerede, diffuse og svære at håndtere Når der er behov for konkret viden om muligheder Når der er tale om særligt vigtige/betydningsfulde medarbejdere Når de har en sundhedsforsikring, der kan dække tidlig indsats Forventninger til kommunen Svar på/hjælp til at se muligheder for hjælp og støtteordninger Nem arbejdsgang og dialog Afklaring af egen indsats over for kommunen og den sygemeldte

39 Spørgsmål og drøftelse
Har I fastlagt en model for fast track i jobcentret Er der taget stilling til hvem, hvordan og inden for hvilket tidsrum, der gives en tilbagemelding til virksomheden og den sygemeldte? Hvad, tænker I, er god service over for virksomhederne ift. fast track? Hvad, tænker I, er god service over for borgeren, når virksomheden anmelder fast track?

40 Frokost

41 Trappemodellen

42 Sygdomsforløb Symptomudvikling Akutfasen Bedringsfasen
Kilde: A. Perski, Karolinska Instituttet, 2004 42 42

43 A Tilbage til arbejde / arbejdsmarkedet B

44 KVIS - Trappemodellen 51 % af de sygemeldte fra beskæftigelse var i delvis raskmelding efter principperne om arbejdsmodifikation 8 % af deltagerne var i praktik forud for delvis raskmelding (3 % på egen arbejdsplads, og 5 % på en ny arbejdsplads) 14 % af de ledige var i praktik, heraf kom 10 % i job Hvad betyder den virksomhedsrettede indsats? Giver den sygemeldte et løft i selvtilliden og bidrager til bedringen Markerer at den sygemeldte er på vej tilbage

45 Trappemodellen for beskæftigede – Hvordan?
Et vellykket forløb tilbage til arbejdspladsen handler mere om hvordan, og ikke kun hvor hurtigt den sygemeldte kan vende tilbage (sygemeldte frygter tit, at ’gamle’ problemer stadig er til stede) Arbejdsmodifikation: Ved gradvis tilbagevenden kan der justeres på timetal, men også på arbejdsopgaver, ansvar, forudsigelighed, intensitet, fysiske rammer. Vigtigt at der er lagt en plan for, hvordan der kan trappes op Arbejdsgiveren kan pege på muligheder ud over timetal, fx andre arbejdsopgaver, fysiske rammer, ansvarsområde, afhængigt af årsagen til sygemelding

46 Arbejdsmodifikation? Dialog og tæt samarbejde mellem sygemeldte, arbejdspladsen og jobcentret omkring tilpasning af arbejdsopgaver, tid og samarbejdsrelationer Gradvis tilbagevenden til arbejdspladsen kan være en del af såvel ’behandling’ som genoptræning Af hensyn til planlægningen af arbejdsmodifikationerne er det vigtigt at vide, hvilken lidelse der er tale om (er der behov for faste rammer, presse på eller holde igen?) Tidlig og hyppig kontakt mellem sygemeldte, ledelse og kollegaer er afgørende mhp. at mindske angst og genopbygge selvtillid

47 Tilbage på arbejde – vær obs på:
Det første møde mellem sygemeldt og arbejdsplads Hvordan skal det foregå, besøg, rundtur, information til andre? Udmelding til kollegerne Hvad skal der siges, af hvem og hvornår? De første arbejdsdage Hvordan skal de forløbe; mødetid, hvem støtter i opstarten? Det rette job i den nuværende situation Tid, opgaver, fysiske rammer mv. Opfølgning Hvordan følges der op ml leder og medarbejder

48 Værktøjer til brug ved samarbejde med virksomhed og sygemeldte i forbindelse med trappemodellen

49 Udfordringstrappen Forholde sig til andre på arbejdspladsen Besøg Observatør “Føl” Mentor Fysisk At møde op på arbejdspladsen Arbejdsopgaver Blive instrueret i samt varetage udvalgte opgaver: - Afgrænsede - Ikke nødvendigvis fagligt relevante - Intet ansvar - Ikke afhængig af samarbejde med andre - Ikke kunde/bruger-kontakt Kontaktperson, som har ansvaret for opgaverne og instruktionen Samarbejde Deltage i møder Løse enkelte opgaver i samarbejde med andre Evt. kunde/bruger-kontakt sammen med andre Faglighed Fagligt relevante opgaver Større andel i selvstændige opgaver Evt. kunde/bruger-kontakt Almindelige vilkår 49

50 Mixerpulten Timer/tid Fysiske rammer Opgaver Ansvar Forudsigelighed
Skånebehov Alm. vilkår Timer/tid Fysiske rammer Opgaver Ansvar Forudsigelighed Arbejdsintensitet 50

51 Eks. på optrapningsplan
Uge Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Ugentlig arb.tid Status Møde* 1 2 3 4 * Statusmøde kan foregå ml. sygemeldt og leder, med eller uden jobcenterets involvering Arbejdsopgaver der kan varetages under i delvis raskmelding Arbejdsopgaver der ikke bør indgå for nuværende med jobcentret.

52 Eksempler på overordnede mål
Ukonkrete mål Raskmelding Tilbage til arbejdsmarkedet Konkrete mål Tilbagevenden til nuværende job inden for 6-9 måneder Fuld raskmelding medio marts, samt delvis raskmelding i januar Fuld raskmelding og tilbagevenden til arbejde på ordinære vilkår og fuld tid inden for 3-4 måneder At NN inden for et halvt år kan stille sig til rådighed for arbejdsmarkedet igen Tilbagevenden til hidtidigt jobområde på fuld tid

53 Eksempler på delmål Delmål og aktiviteter blandet sammen
Ergoterapeutisk vurdering Henvisning til træningsafdelingen for genoptræning Deltagelse i tværfagligt projekt Fortsætte træning og afvente indkaldelse til rygcentret Deltagelse i projekt NN, mindfulness og motion i fitnesscenter Delmål og aktiviteter adskilt Delvis genoptagelse af arbejdet 12 timer om ugen, påbegyndt den 5/1 NN vender tilbage til egen arbejdsplads i virksomhedspraktik 1 time om dagen mhp. at påbegynde en delvis raskmelding inden for 14 dage Få styr på egen bekymring for tilbagefald (vha. 1. psykologsamtaler og 2. stressforløb) Energi og overskud til at besøge arbejdspladsen (vha. motionstilbud)

54 Arbejdsgiver involveret i at sætte mål for indsatsen – Hvorfor ?
Fokus på tilbagevenden: Målet med indsatsen bliver i højere grad tilbagevenden til beskæftigelse Beslutningskompetence: Arbejdsgiver kan have konkrete forslag fx til andre arbejdsopgaver, og der kan hurtigt falde en afgørelse Ejerskab: Arbejdsgiver er mindre tilbøjelig til at afskedige den sygemeldte senere i forløbet

55 Gruppearbejde om trappemodellen
Diskuter Hvordan kan I øge anvendelsen af trappemodellen i jeres jobcenter Hvilke barrierer og udfordringer og dilemmaer oplever I ift. anvendelse af trappemodellen? Hvornår er det, det er svært? Hvordan kan I understøtte hinanden i at øge anvendelsen af trappemodellen? Har I brug for nye redskaber eller metoder?

56 Case arbejde – trappemodellen
Med udgangspunkt i casen drøftes: Hvordan kan jobcentermedarbejderen forberede sig til rundbordssamtalen? Hvad skal der især lægges vægt på ved tilbagevenden? Hvad skal der især tages særligt hensyn til ved tilbagevenden? Hvilke roller kan jobcentermedarbejderen tage på mødet? Hvordan kan der evt. indgå parallelindsats (mestringsforløb o.a.)?

57 Trappemodel for ledige – Hvordan ?
Tidlig kontakt til den ledige – en telefonopringning Virksomhedskonsulent tidligt i samtaleforløbet (evt. fra første samtale) Fokus på virksomhedspraktik – organisatorisk og holdningsmæssigt Samarbejde med den afdeling i jobcentret, der har kontakt til den ledige

58 Tværfaglig indsats

59 Tværfaglig indsats – hvor den virksomhedsrettede indsats er central
Kategori 3 sager og jobafklaringsforløb ”Den sygemeldte skal have en tværfaglig og helhedsorienteret indsats… med fokus på at fastholde og vedligeholde den sygemeldtes arbejdsevne og tilknytning til arbejdsmarkedet” De tværfaglige rehabiliteringsteam skal fremadrettet også behandle og give anbefalinger i komplekse sygedagpengesager

60 Tværfaglig indsats Fordele Udfordringer
Der er gode erfaringer med en tværfaglig indsats samtidig med en virksomhedsrettet indsats Virksomhederne både kan og vil gerne tage imod borgere langt væk fra arbejdsmarkedet Udfordringer Hvordan motiverer I borgerne til at turde virksomhedspraktik? Har jobcentret de rigtige virksomhedstilbud til borgere, som tidligere var kategori 2 og 3 borgere? Hvordan bliver virksomhedstilbuddene kendt og anvendt i rehabiliteringsteamet?

61 Tværfaglig virksomhedsrettet indsats
Med baggrund i casen drøftes følgende: Hvad skal man være særligt opmærksom på? Hvad kan en tværfaglig indsats bestå i? hvornår og i hvilken rækkefølge? Hvordan kan jobcentret motivere Sara til en virksomhedsrettet indsats? Andre hensyn og overvejelser?

62 Opsamling og afslutning
Opsamling på dagen Er I klædt på til en tidlig virksomhedsrettet indsats? Evaluering af kurset

63 Tak for i dag !