Bernard Eric Jensen Aarhus Universitet & Roskilde Universitet

Præsentationer af emnet: "Bernard Eric Jensen Aarhus Universitet & Roskilde Universitet"— Præsentationens transcript:

1 Bernard Eric Jensen Aarhus Universitet & Roskilde Universitet
Falihos’ årskonference 2015 Danskhed på skoleskemaet Fredericia 11. april Dansk demokrati - et identitetspolitisk konfliktfelt Bernard Eric Jensen Aarhus Universitet & Roskilde Universitet

2 Det kan antydes ved hjælp af følgende modstilling:
Indledning Det valgte tema er ikke kun centralt og vigtigt, det er tillige et politisk betændt tema. Det kan antydes ved hjælp af følgende modstilling: Mange danske uddannelsespolitikere vil helt sikkert glæde sig over det valgte tema for foreningens årskonference: Danskhed på skoleskemaet. Et oplagt belæg herfor: beslutningen i juni 2013 om at oprette Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling. Men også sikker på, at samme uddannelsespolitikere ikke vil være videre begejstret for min titel: Dansk demokrati – et identitetspolitisk konfliktfelt. Fordi de helst ikke vil vedgå, at dansk demokrati er et identitetspolitisk konfliktfelt De vil helst ikke ind i den diskussion, fordi de da måtte gøre deres demokratiforståelse eksplicit.

3 Styrende problemstilling
Mit sigte: at klarlægge, hvordan forholdet mellem (i) demokrati, (ii) danskhed og (iii) identitetspolitik forstås og bruges i dag i en politisk sammenhæng? => her må der gøres brug af en diskursanalyse. Sagt anderledes : er der afgørende brud- og konfliktflader i danske statsborgeres syn på forholdet mellem demokrati og danskhed? => udgør det et konfliktfelt, der bør medtænkes, når der undervises i historie og samfundsfag i grundskolen?

4 Etniske danskeres forståelse af demokrati på et bestemt tidspunkt
Terminologi Identitetspolitik: ”At føre identitetspolitik betyder, at man forsøger at påvirke ikke alene menneskers forestillings- og tankeverden, men også deres følelser og holdninger, normer og værdier.” Gads Historieleksikon, 2009, s. 268 Dansk demokrati – hvordan kan/skal den term forstås? Det er ikke ligetil at skulle definere det begreb: Flere demokratiforståelser på forskellige tidspunkter – fx grundlov af 1849, 1866, 1915 og 1953 => definition via officiel lovgivning Etniske danskeres forståelse af demokrati på et bestemt tidspunkt Alle danske statsborgeres forståelse af demokrati på et bestemt tidspunkt Alle herboendes forståelse af demokrati på et bestemt tidspunkt

5 Danskere = demokrater? (1)
Ikke et naturgivent forhold, at danske statsborgere helhjertet tilslutter sig en vestlig demokratiopfattelse – om end historikere som Erik Arup og Hal Koch har ment, at et demokratisk sindelag indgik i danskernes nationalkarakter. Danske borgeres tilslutning til demokrati har været variabel over tid. Flere grupper har et særdeles anstrengt forhold til en demokratisk styreform: Venstreradikale grupper som fx Blekingebanden Højreradikale grupper som fx Danmarks Nationalsocialistiske Bevægelse (DNSB) og Danskernes Parti Radikale islamistiske grupper som fx Hizb ut-Tahrir (=befrielsespartiet) Men det store flertal opfatter i dag sig selv som demokrater. Kan det belægges?

6 Danskere = demokrater? (2) Empiriske belæg herfor (i)
Danske undersøgelser: Palle Svensson i Små og store forandringer. Danskerens værdier siden 1981, (2011): Resultaterne ”vidner om høj, udbredt og stabil tilslutning til demokrati som politisk styreform i Danmark” (s.173) Komparative undersøgelser: Christian Albrekt Larsen, Danskernes nationale forestillinger, 2008 Sammenligning af 26 lande, de allerfleste europæiske. ”Danskerne [er] stolte over, hvordan demokratiet virker. Her kommer danskerne ind på en tredjeplads efter amerikanerne og australierne.” (s.40)

7 Danskere = demokrater? (3) Empiriske belæg herfor (ii)
Detaljeret undersøgelse af, hvordan historielærere opfatter og forholder sig til det at undervise i historie i grundskolen . Claus Haas, Staten, eliten og ‘os’, (2014) ”Der er stort set fuldstændig konsensus om historieundervisningens demokratiske opdrag.” (s.162) => topscoreren, hvad lærerkonsensus angår. Spørgsmål: ”Min undervisning forbereder eleverne til at leve og virke i et demokrati” I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke 80% % % % %

8 Danskere = demokrater? (4)
En nøglespørgsmål: Hvad viser disse empiriske undersøgelsesresultater? Et stort flertal betragter sig som demokrater – dvs. tilhængere af og/eller opdragere til en demokratisk styreform. Men ikke, at det flertal har samme forståelse af eller holdning til demokrati. De viser, at demokrati i dag har status af, hvad der teknisk kaldes en hegemonisk diskurs - dvs. de allerfleste føler behov for at definere sig som demokrater. Stiller man sig uden for den diskurs, lukker man sig ude af det ‘gode selskab’. Tidligere har fx det dansk-nationale haft status af hegemonisk diskurs.

9 Danskere = demokrater? (5)
Næste spørgsmål: er der i 2000-tallet temaer i det danske samfund, der er både særdeles konfliktprægede, og som samtidig er i stand til at fremavle en forskelligartet demokratiforståelse? Spørgsmålet lader sig næppe besvare ved hjælp af spørgeskemaundersøgelser – bl.a. fordi ikke alle åbent vil vedgå, at den foreliggende konsensus om demokratiet til dels kun har karakter af en pseudokonsensus. Det spørgsmål må snarere besvares gennem diskursanalyser af, hvordan forskellige folk – direkte eller indirekte – tolker demokratibegrebet i deres politiske praksis.

10 Brud- og konfliktpunkter (1)

11 Brud- og konfliktpunkter (2)
Tilbage til Christian Albrekt Larsens komparative undersøgelse, Danskernes nationale forestillinger, (2008). Af central- og vesteuropæiske lande er det kun i Frankrig og Østrig, at folk har en stærkere følelsesmæssig tilknytning til nationalstaten end i Danmark. Af central- og vesteuropæiske lande er det kun i Frankrig og Østrig, at folks holdning til indvandrere har avlet en større splittelse og konflikt end í Danmark => en dybtgående polarising af befolkningen.

12 Brud- og konfliktpunkter (3)
En dansk undersøgelse: Jens Peter Frølund Thomsen, Konflikten om de nye danskere. Om danskernes holdning til etniske minoriteters kultur og rettigheder, ”Langt flertallet mener, at indvandrere skal behandles som ligestillede borgere. Men på den anden side (…) [anerkender] mange danskere ikke (…) kulturelle rettigheder i samme omfang som de traditionelle politiske og sociale rettigheder. Kravet om tilpasning til dansk kultur – det vil sige assimilering – nyder tydeligvis almindelig anerkendelse. Der er imidlertid den hage ved det, at stærke assimileringskrav potentielt er i strid med klassiske frihedsrettigheder og de bestemmelser, der findes herom i den danske grundlov. (…) Det er tydeliggjort, at der i den danske indvandrerdebat findes en demokratisk akilleshæl, som vedrører indvandreres ret til at være kulturelt forskellige fra den danske majoritetsbefolkning.” (s.68-69)

13 Brud- og konfliktpunkter (4)
Når danske statsborgere skal afklare deres forståelse af og holdning til demokrati og danskhed, giver det anledning til – viser undersøgelser – at de er i gang med at definere demokrati på delvis uforenelige måder. Det fremavler en forskellig tilgang til identitetspolitik – dvs. divergerende forståelser af, hvilke former for identitetspolitik betragtes som forenelige med det at leve og virke i et demokrati.

14 Brud- og konfliktpunkter (5)
Danskhed som skalabegreb: Lukket danskhed Åben danskhed Regnbuedanskhed

15 Brud-og konfliktpunkter (6)

16 Brud- og konfliktpunkter (7)
Konkurrerende demokratiforståelser => en strid om, hvordan det foreliggende politiske fællesskab i Danmark skal defineres – nu og i fremtiden Det drejer sig om en konflikt, der gør sig gældende: både mellem grupper i det danske samfund => gruppekonflikter og i mange enkeltpersoner => splittede demokratiske identiteter. Tilhængere af et medborgerdemokrati: alle danske statsborgere har samme rettigheder og pligter => lighed for loven en større grad af forskelstolerance og selvbestemmelse. Tilhængere af et assimilatorisk demokrati: der stilles særlige krav til ‘de fremmede’ => krav om politisk-kulturel assimilation en mindre grad af forskelstolerance og selvbestemmelse.

17 Brud- og konfliktpunkter (8)
Konkurrerende demokratiforståelser => en delvis forskellig identitetspolitik Deres tilhængere svarer fx forskelligt på spørgsmålet: hvad kræves der af borgerne for, at demokratiet som politisk fællesskab kan fungere i praksis ? En ny udfordring: DK går fra at være et mono- til et flerkulturelt samfund. Tilhængere af et medborgerskabsdemokrati giver et mere entydigt svar herpå: alle borgergrupper må være villige til at bearbejde deres identiteter og udvise et minimum af respekt i forhold til deres demokratiske medborgere. Tilhængere af et assimilatorisk demokrati giver et tvedelt svar herpå: ‘almindelige’ danske statsborgere kan blot forsætte med at gøre som de plejer ‘nydanskere’ derimod må tilegne sig den etablerede danske politiske kultur (=> assimilering)

18 Fortrængningsstrategi
Tese I 2000-tallet er der sket et markant skred henimod en assimilatorisk demokratiopfattelse i statslige politiske interventioner. Her er der gjort brug af delvis forskellige strategier, når disse interventioner er søgt implementeret: Antydningsstrategi Tvetunget strategi Fortrængningsstrategi De har imidlertid et til fælles: den åbne og klare tale er fraværende.

19 Medborger- versus assimilatorisk demokrati (1) Antydningsstrategi (i)
Første case : kan en sådan identitetspolitisk konflikt spores i lovgivningen om folkeskolen? En sammenlignende analyse af lovenes §1: formålsparagraf om folkeskolen i FSL 1975, 1993 & 2006 Da vi fokuserer på ‘dansk demokrati’, ses der på, hvad loven siger om henholdsvis ‘det danske’ og ‘demokrati’.

20 Medborger- versus assimilatorisk demokrati (2) Antydningsstrategi (ii)
Først demokrati: FSL 1975 – begrebet ‘demokrati’ står centralt – i øvrigt første gang begrebet ‘demokrati’ optræder i en folkeskolelov. FSL 1993 – ‘demokrati’ står igen centralt FSL 2006 – ‘demokrati’ står stadig helt centralt. Dernæst det danske: FSL 1975 – intet om ‘det danske’ i folkeskolens formålsparagraf FSL 1993 – ”gøre eleverne fortrolige med dansk kultur” (stk 3) FSL 2006 – ”gør [eleverne] fortrolige med dansk kultur og historie” (stk 1).

21 Spørgsmål: hvordan lader nævnte forskelle sig bedst forklare?
Medborger- versus assimilatorisk demokrati (3) Antydningsstrategi (iii) Spørgsmål: hvordan lader nævnte forskelle sig bedst forklare? Det med at opretholde demokratiet har ikke forandret sig! Men en støt stigende fremhævelse af det danske mellem 1975 og 2006 Havde folkeskolen i 1975 ikke til opgave at gøre eleverne fortrolige med dansk kultur og historie? – det er en aldeles usandsynligt antagelse! Hvad forklarer bedst den stigende fremhævelse af det danske? Et oplagt svar : i 1975 var det ikke åbenbart, at DK var ved at blive et flerkulturelt samfund. i 1993 var det blevet tydeligere, at DK var ved at blive et flerkulturelt samfund i 2003 var det åbenbart, at DK i praksis var et flerkulturelt og –konfessionelt samfund Fremhævelsen af det danske forklares bedst som et pågående skred i retning mod et assimilatorisk demokrati!

22 Medborger- versus assimilatorisk demokrati (4) Antydningsstrategi (iv)
Findes der andre belæg for et skred imod en assimilatorisk demokrati? FSL 1993 I Bertel Haarders lovforslag fra 1992 blev ‘dansk kultur’ defineret som ”det danske folks fælles erfaringer gennem kristendommen, kunsten, litteraturen og historien” => DK er/skal være en enhedskultur Dog modificeret i selve loven af 1993 => tillige et politisk konfliktspørgsmål FSL 2006 Indførelsen af en obligatorisk historiekanon Folkeskolereform 2013 Etableringen af Nationalt videncenter for historie- og kulturarvsformidling i Jelling

23 Medborger- versus assimilatorisk demokrati (5) Tvetunget strategi (i)
Anden case: kulturpolitisk nydannelse i 2000-tallet = en sammenhængende statslig kulturpolitik ved hjælp af kanoner. Anders Fogh Rasmussen 2003: ”det er udfaldet af kulturkampen, der afgør Danmarks fremtid” 2004 Dansk litteraturs kanon 2006 Kulturkanon 2006 Historiekanon 2008 Demokratikanon 2009 Danmarks naturkanon Ikke kun et målrettet forsøg på at føre identitetspolitik => central- og topstyret indgreb i borgernes identitetsdannelse. Også et forsøg på at give etnisk-dansk kulturarv en monopollignende position i kultur- og uddannelsespolitikken

24 Medborger- versus assimilatorisk demokrati (6) Tvetunget strategi (ii)

25 Demokratikanonen = udtryk for en tvetunget strategi, fordi
Medborger- versus assimilatorisk demokrati (7) Tvetunget strategi (iii) Demokratikanonen = udtryk for en tvetunget strategi, fordi Selve teksten fremstår mestendels som troskyldig i identitetspolitisk henseende, Det identitetspolitiske sigte fremgår derimod klart af den politiske lancering af projektet. Anders Fogh Rasmussen skrev selv forordet til demokratikanonen. En nærlæsning heraf => paradokser, der blotlægger den tvetungede strategi: AFR påstår indledningsvis: ”I DK har vi gennem generationer betragtet frihed som en selvfølge . Folkestyre som noget selvklart. Og respekt for liv, frihed og ejendom som selvindlysende”. Men hvorfor skal en demokratikanon da indgå i ”kulturkampen, der afgør DKs fremtid”? Hvem er modstanderne, hvem skal imødegås? – kun få antydninger herom. AFR: ”En kanon er ikke en færdig facitliste. Den er et kvalificeret oplæg til debat” Men hvorfor kaldes det da en kanon? Hvorfor ikke blot kalde det et debatoplæg?

26 Medborger- versus assimilatorisk demokrati (8) Tvetunget strategi (iv)
Det identitetspolitiske sigte med demokratikanonen fremgår især af den politiske lancering af dette projekt. Anders Fogh Rasmussen gjorde fx rede herfor i sin tale dels ved Folketingets afslutningsdebat i maj 2007, dels ved dets åbningsdebat i oktober 2007. I sidstnævnte talte AFR om: både ”Respekten for et demokratisk menneskesyn om alles frihed, ligeværd og ansvar” og ”også i Danmark [er der] grupper af religiøse ekstremister, der ikke anerkender og respekterer de grundprincipper, det danske folkestyre bygger på” og ”unge danskere med indvandrerbaggrund skal (…) også kende de principper, det danske folkestyre bygger på” => ‘religiøse ekstremister = ‘unge danskere med indvandrerbaggrund’? Paradoks: AFR taler om ‘respekt for alles frihed og ligeværd’, men udviser han selv den respekt for dem, der tænker anderledes,? end han selv gør?

27 Medborger- versus assimilatorisk demokrati (9) Tvetunget strategi (v)
Anders Fogh Rasmussen brugte demokratikanonen for at fremme en politisk- kulturel assimilering af ‘de fremmede’, især danskere med indvandrerbaggrund. AFR fremstår ikke her som talsmand for et medborgerdemokrati, men derimod for et assimilatorisk demokrati Men dukker et demokratisk dilemma op: Dansk demokrati => ret til forskellighed, herunder ret til af være en kritiker og modstander af det foreliggende demokrati, når blot det udtrykkes i ord. Men det er forbudt at bruge vold i ens politiske virksomhed, gør man det, ryger man i fængsel. Det er således ikke forbudt at kritisere det foreliggende demokrati, ellers ville det udgøre en meget afgørende indskrænkning af ytringsfriheden.

28 Medborger- versus assimilatorisk demokrati (10) Fortrængningsstrategi (i)

29 Tredje case: Demokrati på dansk – studiehæfte om dansk demokrati
Medborger- versus assimilatorisk demokrati (11) Fortrængningsstrategi (ii) Tredje case: Demokrati på dansk – studiehæfte om dansk demokrati Folketingets informationsmateriale Målgruppe = Folkeskolens 8. & 9. kl. Udgivet maj 2010 (6. udg.) Midlertidigt udgået Tilføjet note jan – ”Bemærk venligst, at publikationen er udgivet før folketingsvalget 2011, og at der derfor vil være tekster og billeder, som ikke er opdateret”.

30 De centrale udsagn er regelrette og uproblematiske:
Medborger- versus assimilatorisk demokrati (12) Fortrængningsstrategi (iii) De centrale udsagn er regelrette og uproblematiske: ”Danmark er et folkestyre. Det betyder ikke, all mennesker i Danmark er med til at træffe alle beslutninger. I stedet vælger folket nogle repræsentanter til Folketinget. (…) For at kunne stemme ved folketingsvalg skal man være dansk statsborger, have fast bopæl i Danmark og være fyldt 18 år.” Dog en ret usædvanlig (=> indskrænket) definition af ‘det danske folk’: ”Ved folketingsvalg vælger det danske folk medlemmerne af Folketinget.” Ikke et ord om demokratikanon Ikke et ord om, at dansk demokrati er truet Ikke et ord om, at Danmark er ved at blive et flerkulturelt samfund. Det fremgår dog af flere af de brugte fotos

31 Der bruges megen krudt på at tilbagevise myter blandt danske teenagere
Medborger- versus assimilatorisk demokrati (13) Fortrængningsstrategi (iv) Der bruges megen krudt på at tilbagevise myter blandt danske teenagere Det sker under den fælles overskrift ”kan det virkelig passe …” – 3 eksempler: at et folketingsmedlem kan ansætte et familiemedlem som folketingsmedlem at folketingsmedlemmerne er korrupte og tager imod bestikkelse at medlemmer af Folketinget kan få personer i fængsel, som de ikke kan lide. Eftersom Demokrati på dansk er Folketingets fælles informationsmateriale, måtte det have karakter af et ‘konsensusdokument’. Det måtte følgelig ikke fremgå, at der både i Folketinget og blandt danske statsborgere gør sig uenigheder gældende, når det gælder tolkningen af ‘dansk demokratis’ kendetegn => fortrængningsstrategien

32 Medborger- versus assimilatorisk demokrati (14) Sammenfatning
Når ‘det politiske system’ behandler ‘dansk demokrati’, bruges flere kommunikationsstrategier Åbenhjertig og klar tale bruges stort set kun i politiske taler og interviews. I officielle dokumenter bruges derimod en slørings- og undvigelsesstrategi Centralt spørgsmål: hvorfor forfalder danske politikere ofte til tvetunget tale, når de officielt skal tale om dansk demokrati? Den mest oplagte forklaring: Det er nærmest umuligt at argumentere for, at der må kræves noget særligt af udvalgte borgergrupper (=> politisk-kulturel assimilering) og samtidigt fastholde det grundlæggende demokratiske princip, at alle borgere i et demokrati har de samme rettigheder og pligter – herunder retten til forskellighed.

33 Et forklaringsforsøg En vigtig øjenåbnende undersøgelse: Det nationale kompetenceregnskab (2005)

34 Et forklaringsforsøg (2)
Et basalt misforhold i danskeres kulturelle kompetencer. Danskeres kommunikationskompetence er gennemgående høj: 87% ligger på eller over middel 49% har en høj kommunikationskompetence Derimod er deres interkulturelle kompetence gennemgående lav: Næsten 2 ud af 3 har et lavt interkulturelt kompetenceniveau 19 ud af 20 ligger på middel eller under middel i interkulturelt kompetenceniveau Hvordan kan det misforhold bedst forklares?

35 Forklaringsforsøg (3) Forklaringen skal i første række findes i dansk demokrati- og identitetshistorie 1848 til 1864 – en flersproglig og –kulturel helstat med begrænset demokrati Udløste en borgerkrig Forsøg på en tvangsassimilering sf en del tysktalende borgere i Slesvig. 1864 til 1915 – begrænset demokrati i en megen homogen nationalstat Dansk kulturs nationalisering => dannelse af et dansk-nationalt folkefællesskab Indførelse af fx ‘rigsdansk’, omdannelse af skolefag til nationale dannelsesfag => kulturel homogenisering 1915 til udvidet demokrati i en meget homogen nationalstat 1920 til udvidet demokrati i en meget homogen nationalstat men med særlig hensynstagen til et tysk mindretal i Sønderjylland. 1972 og frem - et delvis splittet demokrati og fremvæksten af et flerkulturelt Danmark Især 2 spørgsmål/temaer har især splittet den danske befolkning/statsborgere siden 1972 – dels forholdet til EF/EU, dels forholdet til flygtninge/indvandrere

36 Forklaringsforsøg (4) Når mange danskere har en lav interkulturel kompetence skyldes det i første række, at det danske uddannelsessystem har været indrettet med henblik på at frembringe og videreføre en homogen dansk nationalkultur. Fremvæksten af et flerkulturelt samfund har medført et meget betydeligt kulturchok hos mange danskere – fordi de i deres hverdag har erfaret, at de mangler de mest basale kulturkompetencer for at begå sig i et flerkulturelt samfund. Dermed står de ofte med dette demokratiske dilemma: Enten må de etniske danskere til at bearbejde deres foreliggende identiteter ved at erhverve bedre interkulturelle kompetencer, Eller må de forlange af deres ‘fremmede’ medborgere, at de bliver kulturelt assimileret til den overleverede danske politiske kultur. Ganske mange, men dog ikke alle håndterer dette dilemma ved at gå ind for et assimilatorisk demokrati snarere end et medborgerdemokrati.

37 Fem borgerlige kulturkæmpere gør status: Vi vandt værdikampen
Fem borgerlige kulturkæmpere gør status: Vi vandt værdikampen! Politiken 28. marts 2015

38 Uddybende læsning