Af Erik Knudsen Rektor for UC Lillebælt Formand for Uddannelsesudvalget under Professionshøjskolernes Rektorkollegium Hvordan kan professionshøjskolerne.

Præsentationer af emnet: "Af Erik Knudsen Rektor for UC Lillebælt Formand for Uddannelsesudvalget under Professionshøjskolernes Rektorkollegium Hvordan kan professionshøjskolerne."— Præsentationens transcript:

1 Af Erik Knudsen Rektor for UC Lillebælt Formand for Uddannelsesudvalget under Professionshøjskolernes Rektorkollegium Hvordan kan professionshøjskolerne bidrage til udviklingen af et velfungerende arbejdsmarked? FTF’s Beskæftigelses- politiske årsmøde 2010 14-04-2015 Side 1

2 Professionshøjskolernes opgave er at sikre: Uddannelsespolitisk målsætning Mindst halvdelen af alle unge skal have en videregående uddannelse i 2015 (5% stigning de næste 10 år) styrke og udvikle de eksisterende uddannelser udvikle nye uddannelser - ikke mindst inden for teknisk – merkantile område Rettet mod såvel det offentlige, som private arbejdsmarked Sikre uddannelsesforsyningen regionalt - Dimittender til direkte beskæftigelse i alle egne af landet sammenhæng mellem teori og praktik i uddannelserne Uddannelser, der bygger på nyeste viden Diversitet i det videregående uddannelsessystem ved at udbyde attraktive professionsrettede uddannelser Professionshøjskolernes Opgave 14-04-2015 Side 2

3 Fortsat udvikling af velfærdssamfundet Rekruttering – fremtidig arbejdskraft Livslang læring Kompetenceudvikling Diplom- og professionsmasteruddannelser Certificering af professionskompetencer - Uddannelse ind i professionen og ikke ud af professionen - Karriereveje – også i et rekrutteringsperspektiv Udvikling af professionen Udviklingsbasering Professions- og praksisviden Professionshøjskolernes Opgave 14-04-2015 Side 3

4 Side 4

5 14-04-2015 Side 5 Professionshøjskolernes markedsandel (2010): 35,7 % Antal nye studerende pr år: ca. 15.000 Antal ansatte: 6500 Omsætning: 4,1 mia. på årsbasis VIA UC er Danmarks tredjestørste videregående uddannelsesinstitution med 9,7 % af optaget i 2010 De tre største uddannelser i optag 2010: Pædagoguddannelsen: 4200 studerende Læreruddannelsen: 3400 studerende Sygeplejerskeuddannelsen: 3100 Professionshøjskolesektoren i tal

6

7 InstitutionOptag pr. 30. 7.2010 Andel af samlede optag 1. Københavns Universitet 6.51612,4 % 2. Aarhus Universitet6.30712,0 % 3. VIA University College 5.1049,7% 4. Syddansk Universitet3.3266,3% 5. Professionshøjskolen Metropol 2.8665,5% 6. Aalborg Universitet2.7455,2% 7. Capital, UCC2.4104,6% 8. CBS2.3934,6 % 9. Nordjylland2.3004,4% 10. Lillebælt1.8173,5% 11. Sjælland1.7923,4% 12. Roskilde Universitet1.6073,1% 13. University College Syddanmark 1.5813,0 % Professionshøjskolesektoren i tal

8 Side 8 Større og færre institutioner = større vægt som sektor Sektoren opfattes som en enhed og opfatter sig selv som en enhed Kvalificeret samarbejdspartner, der bliver konsulteret og inddraget i arbejdsprocesser og strategiske overvejelser Øget europæisk sektorsamarbejde styrker sektorens perspektiver og muligheder (det europæiske spejl, den internationale konkurrence og det globale uddannelsesmarked – uddannelser og institution) Øget interesse i medierne styrker sektoren, også ift. UVM Øget samarbejde med interessenterne, fx den nationale strategi for velfærdsuddannelserne sammen med Kommunernes Landsforening, Danske Regioner og FTF Stærkt fokus på professionsuddannelsernes videngrundlag Professionshøjskolesektorens styrker

9 14-04-2015 Side 9 Den formaliserede måling sker gennem Udviklingskontrakt Høj uddannelseskvalitet Øget gennemførelse Udviklingsorientering Effektive institutioner Ressourceregnskab Akkreditering (international standard) Resultatlønskontrakter Andre elementer Økonomi (tilskud fra Undervisningsministeriet) Partnerskaber, udviklingsprojekter Lokalt og regionalt samarbejde med interessenter Undervisningsministeriets besøgsrunde til institutionerne Professionshøjskolens performance

10 Side 10 Anvendt forskning og udvikling Nye ambitioner som europæisk University of Applied Science Kvalificering af uddannelsernes videngrundlag: Systematisering og omsætning af viden (systemer og procedurer, accept) Professionshøjskolernes rolle i videntrekanten, samspillet med aftagere og forskning (bringe viden i spil: uddannelse, praksis, forskning) Udbud af professionsmasteruddannelse Økonomi: Fast bevilling (langsigtede strategier og fleksibilitet) Tiltrække og fastholde flere studerende. Genskabe professionernes omdømme og prestige gennem relevante uddannelser af høj kvalitet Tilbyde attraktive faglige miljøer med tidssvarende stillingsstruktur Professionshøjskolernes ambitioner

11 Side 11 Hvordan hænger det sammen med udvikling af et velfungerende arbejdsmarked? Det handler om udvikling af uddannelser, der lever op til arbejdsmarkedets behov for udbud i en regional forsyningsmodel. Udviklingen sker i samarbejde med interessenterne Det handler om grunduddannelser af høj kvalitet Det handler om at matche behovet for dimittender Det handler om at tilbyde relevante efter- og videreuddannelsestilbud af høj kvalitet Det handler om at være i dialog med arbejdsmarkedets repræsentanter (arbejdsgivere, organisationer, professioner)

12 14-04-2015 Side 12 Generelt på den korte bane: Stigende ledighed Generelt på den lange bane: Der mangler f.eks. hænder Situationen i sundhedssektoren: Jobglidning Situationen i kommunerne: Øgede udgifter til området for udsatte børn og unge Løsninger Grunduddannelser, der opfylder kompetencebehovet Efter- og videreuddannelser, der går på tværs af professioner eller styrker det monofaglige Professionsmasteruddannelser, der løfter kompetencerne hos erfarne medarbejdere (uddannes videre ind i professionen) Forskellige former for efter- og videreuddannelse (kompetencegivende uddannelser på diplom- og masterniveau, korte kurser, skræddersyede forløb) Forsknings- og udviklingsprojekter Partnerskabsaftaler med regioner og kommuner Udfordringer i beskæftigelsessituationen

13 14-04-2015 Side 13 Stigende ledighed Selv om den generelt fortsat er lav, er den stigende I forskelligt omfang dialog med relevante arbejdsløskasser I forskelligt omfang dialog med kommunale jobcentre Uddannelsesmuligheder for de nyledige – herunder kursusmuligheder i forholdt til dimittender Uddannelsesmuligheder rettet imod de professionelle aktører (f.eks. jobcentre) Hvordan arbejder vi på den korte bane

14 14-04-2015 Side 14 Nyledig? - vejen ligger åben Som ledig i første ledighedsperiode har du ret til seks ugers selvvalgt uddannelse. VIA University College udbyder en række kompetencegivende efteruddannelsesaktiviteter, som kan give dig nye kompetencer til CV'et og gøre, at du står stærkere i næste jobsøgningsrunde. Vores forskellige aktiviteter har forskellige optagelseskrav. Nedenfor kan du vælge den kategori, der passer på dig og din situation og se vores udbud af efteruddannelsesaktiviteter: Videregående uddannelse og minimum to års erhvervserfaring: Diplommoduler (6 uger) >> Kortere kurser (2-4 uger) >> Videregående uddannelse uden erhvervserfaring >> Ingen videregående uddannelse >> Eksempel VIA´S HJEMMESIDE: http://www2.viauc.dk/videreuddannelse/Side r/Efteruddannelse.aspx

15 14-04-2015 Side 15 Hvordan arbejder vi på den lange bane Relevante grunduddannelser løbende udvikling af uddannelserne – er udddannelserne skruet rigtig sammen? løbende dialog med arbejdsmarkedets partner Relevant kompetenceudvikling: generel videreuddannelse (diplomuddannelser og som nævnt professionsmasteruddannelser for at kunne udbyde uddannelser til højeste niveau) specialiseret efter- og videreuddannelse særlige behov f.eks. Læsevejleder særlig lovgivning inden for socialrådgiverfeltet (lang tradition for samarbejde) Skræddersyede og særligt tilrettelagte forløb Vidensudvikling deltagelse i forsknings- og udviklingsprojekter f.eks. inden for udsatte børn og unge, i sundhedsvæsenet

16 14-04-2015 Side 16 "Tegn på sprog - tosprogede børn lærer at læse og skrive" - 6 årigt projekt som har fokus på at udvikle den nødvendige faglige og pædagogiske viden, så tosprogede elever kan klare sig i folkeskolen og videre i uddannelsessystemet på linje med etsprogede elever. Tegn på Sprog med deltagelse af UC Lillebælt UCC VIA UC Nordjylland DPU Hvordan arbejder vi på den lange bane: Forsknings- og udviklingsarbejder eks. Tegn på sprog

17 14-04-2015 Side 17 Hvordan arbejder vi på den lange bane Partnerskabsaftaler med regioner og kommuner F.eks. Nordfyns kommune med fokus på de 0 – 24 årige - Samarbejde på tværs om udvikling af velfærdsydelser i praksis i et brugerperspektiv. Gennem systematisk videndeling, videnudvikling og videnproduktion i feltet mellem praksis, uddannelse og forskning. I fokus er viden, der virker i praksis.

18 14-04-2015 Side 18 National Strategi for Velfærdsuddannelserne Strategisk samarbejde mellem KL, Danske Regioner, FTF og Professionshøjskolernes Rektorkollegium Fælles løsninger på centrale udfordringer: Øge søgning/mindske frafald/øge gennemførelse Bedre og mere praksisnære uddannelser Højere kvalitet i uddannelserne (videngrundlag) Regional vækst Vækstforum – generelt svært ved at komme i spil Løbende dialog med partnerne Generelle rammevilkår – herunder uddannelsesvilkår, økonomi m.v. – senest finanslov m.m. Uddannelsespolitik – erhvervsakademier, videngrundlag og professionsmasteruddannelser Samarbejde generelt med organisationer og professioner for at sikre et velfungerende arbejdsmarked herunder generelle rammevilkår

19 14-04-2015 Side 19 Uddannelsesinstitutioner fx om Studentermobilitet, curriculumudvikling, lærerudveksling, institutionsudvikling mv. UASNET Europæisk netværk af rektorkollegier Erfaringsudveksling, videndeling, dannelse af ekspertnetværk Fælles projekter fx Profilen for en professionsbachelor (BALAMA-projektet) Videntrekanten (samspillet mellem profession, uddannelse og forskning – EDUPROF-projektet) Eksempel på samarbejde med internationale partnere om generelle rammevilkår