Borgermøde om fremtidens folkeskole Holbæk 18. Januar 2011.

Præsentationer af emnet: "Borgermøde om fremtidens folkeskole Holbæk 18. Januar 2011."— Præsentationens transcript:

1 Borgermøde om fremtidens folkeskole Holbæk 18. Januar 2011

2 Program 19.00 – 19.10Velkomst v. Agnete Dreier, formand for Udvalget for børn og Projektudvalg Fremtidens Folkeskole 19.10 – 19.30Indledning til mødet v. direktør Lisbeth Moltzen 19.30 – 20.30Debat i plenum 20.30 – 20.45Pause 20.45 – 21.45Fortsat debat i plenum 21.45 – 22.00Afrunding og tak for i aften v. Agnete Dreier

3 Udfordringer der gør det nødvendigt at investere i folkeskolen og at se på skolestrukturen Ungdomsuddannelse Inklusion Personaleudfordring Udviklingsbehov

4 Udfordringer der gør det nødvendigt at investere i folkeskolen og at se på skolestrukturen Ungdomsuddannelse Målet er at mindst 95 % af en årgang får en ungdomsuddannelse I Holbæk viser profilanalysen at 82,6 % af de, der afsluttede 9. klasse i 2008 kan forventes at få en ungdomsuddannelse inden for en 25 årig horisont. Vi ligger dermed under gennemsnittet i regionen og landsgennemsnittet. Frafaldet på ungdomsuddannelserne indenfor de første 10 måneder efter udgangen af grundskolen varierer fra under 5% til over 20% Det gennemsnitlige tilvalg til 10. klasse er steget i Holbæk Kommune fra ca. 47% i 2008 til ca. 52% i 2010. Variationerne mellem folkeskolerne er fra ca. 35% til over 70%.

5 Udfordringer der gør det nødvendigt at investere i folkeskolen og at se på skolestrukturen Inklusion En nylig offentliggjort oversigt over den andel af folkeskolebudgettet der bruges til undervisning af eleverne udenfor den almindelige grundskole placerer Holbæk kommune som én af de kommuner, der bruger mest på undervisning i specialklasserækker og specialskoler. Vi kommer i denne statistik ind på en fjerdeplads. Selvom statistikken har en del usikkerheder, så maner den til omtanke. Set over den periode Holbæk Kommune har eksisteret, er der sket en voldsom stigning i de ressourcer, der anvendes til undervisning udenfor almindelige klasser. Udover den økonomiske betydning viser forskningen, at inklusion også har betydning for, hvordan eleverne klarer sig senere i ungdomsuddannelserne.

6 Udfordringer der gør det nødvendigt at investere i folkeskolen og at se på skolestrukturen Personaleudfordring 12 af vore ledere er over 54 år 7 af dem er over 60 år 100 af vore lærere er over 60 år For hver 5 uddannede medarbejder, der holder op, uddannes der højst 4 nye.

7 Udfordringer der gør det nødvendigt at investere i folkeskolen og at se på skolestrukturen Udviklingsbehov: Projektudvalget for Fremtidens Folkeskole forventer at færdiggøre arbejdet så strategiforslag og forslag til indsats og investering kan besluttes udsendt i høring på byrådets møde den 23. februar. Udvalgets drøftelser peger på nødvendigheden af investering på følgende felter: –Uddannelse til ledere –Uddannelse til medarbejdere – både i forhold til faglig kompetence, relationskompetence, vejlederkompetence og it-kompetence. –IT til understøttelse af undervisningen – infrastruktur, hardware og software –Skolens ude- og inderum – pædagogisk løft og æstetisk løft –Styrkelse af mellemtrinnet, evt. ved at ansætte undervisningsassistenter. –Styrkelse af den centrale udviklingskraft.

8 Udfordringer der gør det nødvendigt at investere i folkeskolen og at se på skolestrukturen Behov for investering: Udvalget har endnu ikke færdiggjort forslagene til indsats og investering – men første meget forsigtige overslag over de nævnte områder udgør i år et ca. 25 mio. kr. og derefter ca. 20 mio. kr. pr. år. Det er beløb, der givetvis ændres – men det giver et indtryk af størrelsesordenen.

9 Holbæk Kommune har store skoler der leverer god kvalitet og små skoler der leverer god kvalitet Men tendens til at de store skoler gør det billigere Sammenlignelige udgifter aktuelt

10 Hvad indeholder sammenligelige udgifter pr. elev? Udgangspunktet for beregningen er skolernes budget 2010/11. Udgifter til bygningsdrift er budget 2010 – der er reguleret i forhold til samdrift med børneinstitution, specialklasser mv. For at skabe et sammenligneligt grundlag er der kun medregnet de midler der tildeles på baggrund af antallet af elever Ressourcer, der fordeles efter særlige kriterier, eller udgifter til opgaver, der løses af enkelte skoler på alle skolers vegne, er ikke medregnet. Den egentlige gennemsnitsudgift pr. elev er dermed højere end angivet i skemaet. Medregnet: Vedtagne timetal pr. klasse Almindelig specialundervisning pr. elev Store klasser (pr. elev over 21) 50 % skolepædagoger i 0.-3. klasse Ledelse Administration Elevtalsafhængige udgifter Uddannelse Vikarer Aldersreduktion Bygningsdrift, pedel og rengøring Ikke medregnet: To-sprogede elever, inkl. funktionslærere Modtageklasser Sociale kriterier (pulje) Modersmålsundervisning

11 Hvor kan pengene til udvikling komme fra? Strukturændring eller Ressourcefordelingsmodel Eksempel –I dag 594 ”tomme” stole - set i forhold til tildelingsmodellens udgangspunkt på 21 elever pr. klasse –Hvis sammenlægning af Kundby og Gislinge – antallet af klasser reduceres med 3 og antallet af ”tomme” stole reduceres med 37 –Hvis 7. – 9. klasse fra Undløse og St. Merløse flyttes til Tølløse – antallet af klasser vil reduceres med 5 og antal ”tomme” stole reduceres med 39. –Hertil kommer reduktion af de stole der udløser ekstra ressourcer – dvs. klasser med mere end 21 elever.

12 Scenarier i spil i materialet Skoler i alle lokalområder, enten som 0.-6. klasse eller tosporede 0.-9. klasse 0. – 6. klasses Færre og som minimum tosporede skoler, enten som 0.-6. klasse eller 0.-9. klasse Færre og som minimum tosporede skoler fra 0.-9. klasse: –Færre og som minimum tosporede skoler fra 0.-9. klasse –Fem skoledistrikter med flere matrikler og med fire skoler fra 7.-9. klasse. I øvrigt kendetegnet ved at de respektive skoledistrikter hvert har én bestyrelse, én leder og ét budget. –Ti skoledistrikter med anvendelse af alle eksisterende matrikler. I øvrigt kendetegnet ved at de respektive skoledistrikter hvert har én bestyrelse, én leder og ét budget.

13

14

15

16 Opsummering – på tværs af scenarier Scenarie/version (mio. kr.) Besparelse ift. skolebudg. 2010/2011 Skolevæsenets transp.omk. Årlige besparelser på bygn.budget Driftsbudg: Samlet besparelse Engangsom- kostninger Fødeskoler 0.-6. klasse - v1-3,61,5/-2,135,0 2-sporede fødeskoler 0.-6 - v1-19,92,8-6,8-23,979,6 2-sporede fødeskoler 0.-6 - v2-20,72,2-4,8-23,377,4 2-sporede fødeskoler 0.-6 – v3-18,62,5-6,1-22,344,8 2-sporede fødeskoler 0.-6 – v4-18,12,2-6,1-21,937,8 Fuldt udbyggede skoler – v1-20,52,5-8,7-26,7116,3 Fuldt udbyggede skoler – v2-19,64,0-5,8-21,570,1 Fuldt udbyggede skoler – v3-20,5(ikke beregnet)0,0-20,5(ikke beregnet)

17 Spørgsmål til drøftelse i grupper Hvilke fordele og ulemper ser I ved de forskellige scenarier? Hvis ikke vi skal lukke skoler – hvilke muligheder ser I så for at frigøre midler til investering. Hvordan kan man fastholde lokalsamfundenes styrker hvis skolestrukturen ændres? Hvilke tidspunkter i skoleårene er de mest naturlige skift? Hvornår giver det bedst mening for en elev at blive udfordret af skift?