Kontaktforældremøde Skelgårdsskolen 11. november 2013.

Præsentationer af emnet: "Kontaktforældremøde Skelgårdsskolen 11. november 2013."— Præsentationens transcript:

1 Kontaktforældremøde Skelgårdsskolen 11. november 2013

2 Kontaktforældremøde 27/11-13 •Velkomst •Fakta om folkeskolereformen •Spørgsmål til skolen •Nyt fra Trivselsambassadørerne, herunder valg •Skolebestyrelsesvalg •Debat omkring ”Retten til at deltage i et fællesskab” •Evt.

3 Fakta om folkeskolereformen

4 Folkeskolereform 2014 Kontaktforældremøde November 2013

5 Tre overordnede mål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Reformen træder i kraft i august 2014, idet tid til faglig fordybelse og lektiehjælp frem til næste folketingsvalg bliver obligatorisk for skolerne at tilbyde, men et frivilligt tilbud for eleverne.

6 Tre overordnede indsatsområder En længere og mere varieret skoledag med mere og bedre undervisning og læring Et kompetenceløft af lærere, pædagoger og skoleledere Få klare mål og regelforenklinger

7 Hovedelementer i folkeskolereformen  Tilbud om faglig fordybelse og lektiehjælp  Motion og bevægelse skal indgå i dagligdagen med gennemsnitligt 45 min. om dagen  Forenkling af Fælles Mål: Mere præcise mål for elevernes læring  Færre regler i forhold til elevplaner, kvalitetsrapporter, pædagogisk råd, klasselæreropgaven

8 Hovedelementer i folkeskolereformen  Folkeskolen og de kommunale musik- og billedskoler forpligtes til et gensidigt samarbejde  Kommunerne skal sikre et samarbejde mellem folkeskolen og det lokale idræts-, kultur- og foreningsliv

9 Hovedelementer i folkeskolereformen Gennemsnitligt ugentligt minimumstimetal som kommunerne skal tilbyde 0.-3. klasse 30 timer 4.-6. klasse 33 timer 7.-9. klasse 35 timer Gennemsnitligt obligatorisk ugentligt minimumstimetal for eleverne* 0.-3. klasse 28 timer 4.-6. klasse 30 timer 7.-9. klasse 33 timer * Efter næste folketingsvalg er minimumstimetallet for eleverne hhv. 30, 33 og 35 timer

10 Folkeskolereformen fagene Mere undervisning i fagene  Øget timetal i dansk og matematik 4.- 9. kl. med en ugentlig lektion  Matematik 150 timer svarer til 5 lektioner a’ 45 min.  Dansk 210 timer, svarer til 7 lektioner a’ 45 min.  Engelsk fra 1. klasse med 30 timer årligt, svarende til en ugentlig lektion

11 Folkeskolereformen fagene  2. fremmedsprog, tysk/fransk begynder i 5. klasse  Obligatorisk i 5. og 6. klasse med hhv. 30 timer og 60 timer  ”Tilbudsfag” fra 7. klasse, omdøbes til 2. fremmedsprog, som kan fravælges  3. fremmedsprog skal kunne vælges som valgfag fra 7. klasse

12 Folkeskolereformen fagene  Natur og teknik, vejledende timetal øges på 2. og 3. klassetrin med en ugentlig lektion  Håndværk og design indføres fra 4. – 7. klasse  Hjemkundskab bliver til Madkundskab  Musik forhøjes med en lektion i 1. og 5. klasse  Valgfag gøres obligatoriske fra 7. klasse med 2 ugentlige lektioner

13 Folkeskolereformen understøttende undervisning  Understøttende undervisning er et helt nyt begreb i den danske Folkeskole.  Der er tale om en ny type aktivitet på alle klassetrin, som både lærere, pædagoger og andre personer med relevante kompetencer kan varetage.  Det er op til kommunerne at tilrettelægge tiden og beslutte personalesammensætningen i den understøttende undervisning.

14 Folkeskolereformen understøttende undervisning skal  fremme elevernes læring og trivsel og gøre skoledagen mere spændende og afvekslende  øge mulighed for at lære på flere forskellige måder  koble til faglige formål og have tæt sammenhæng til fagene, herunder de timeløse fag og elevernes alsidige udvikling  variere i tid – fra ti minutter til en hel dag  udgangspunktet er elevernes læring, og formålet med tiden er bestemt af, hvad eleverne har brug for at lære

15 Folkeskolereformen understøttende undervisning skal  give eleverne mulighed for at arbejde på tværs af klasser og klassetrin  give mulighed for en højere grad af kobling mellem teori og praksis  åbne skolen mod omverdenen og inddrage fx: ungdomsuddannelserne, fritids- og foreningslivet, kunst- og kulturlivet og erhvervslivet  omfatte faglig fordybelse, lektiehjælp og bevægelse

16 Folkeskolereform andre perspektiver og temaer  klasselæreropgaven kan varetages af en af klassens lærere eller uddelegeres til flere af klassens lærere eller pædagoger, der er tilknyttet klassen  indskolingen – lærere og pædagoger kan samarbejde om at forestå undervisningen fra 0. – 3. klasse  dette forudsætter en fælles planlægning

17 Folkeskolereform andre perspektiver og temaer  Folkeskolens afgangsprøver ◦ Omdøbes til 9.klasseprøve ◦ Afgangsbeviset kan udvides med kurser/fag taget på Ungdomsskolen ◦ Afsluttende prøve i idræt (som udtræksfag)

18 Folkeskolereform andre perspektiver og temaer  Inklusion  Styrket forældresamarbejde  Bedre undervisningsmiljø  Ro og klasseledelse  Nationalt korps af læringskonsulenter  Trivselsbarometer  Udvikling af nationale test

19 Folkeskolereformen i Tårnby Der er truffet beslutninger om forhandlingsrammer på følgende områder:  Fritidsområdet – fritidshjemmene lægges ind under en overordnet SFO-leder i hvert skoledistrikt  Nogle fritidshjem bliver måske nedlagt  Nogle bliver på matriklen  Pædagogerne skal med ind i skolen

20 Folkeskolereformen i Tårnby  Fritidsklubberne omdannes  Der oprettes 4 ungdomsklubber  Der er givet løfte om at bevare ansættelse i kommunen til ansatte i fritidsdelen

21 Folkeskolereformen i Tårnby  Der er sat rammer for lærernes tilstedeværelse – men de sidste forhold er endnu ikke på plads  Lærerne får 2-3 undervisningstimer mere  Der arbejdes på og drøftes forhold i tilknytning til arbejdspladser til medarbejderne

22 Hvad gør vi lige nu?  Arbejder os ind i reformen  Drøfter, hvordan skolen skal se ud i fremtiden  Arbejder med de projekter vi er i gang med  Afventer rammerne  Drøftelser med skolebestyrelsen  Planer for information bl.a. i form af informationsmøder i foråret

23 Hvad gør vi lige nu?  Afventer den endelige lovtekst  Afventer ministerielle bekendtgørelser og uddybninger  Forbereder så meget, som vi kan  Strategi og proces  Interne arbejdsgrupper og kommunale arbejdsgrupper er enten i gang eller ved at blive planlagt

24 August 2014  Der kommer informationsmøder  Der arbejdes på kommunalt plan på informationsskrivelse  Starten går til august 2014  Udviklingen vil ligge i tiden efter og det vil tage flere år  Ting Tager Tid

25 Spørgsmål til skolen

26 Nyt fra Trivselsambassadørerne, herunder valg

27 Skolebestyrelsesvalg

28 Debat omkring ”Retten til at deltage i et fællesskab”

29 Eventuelt ?

30 Tak for i aften