Budgetmetoder og styringsniveauer

Præsentationer af emnet: "Budgetmetoder og styringsniveauer"— Præsentationens transcript:

1 Budgetmetoder og styringsniveauer
aktivitetsstyring Budgetmetoder og styringsniveauer

2 Litteratur Andersen og Rohde kap 5 (tidl kap 9) Schack kap 2

3 Aktivitetsstyring Aktiviteter har
Dækningsbidrag Kapacitetstræk Markedsføringsbidrag = DB – salgsfremmende omkostninger Indtjeningsbidrag pr kapacitetstrækenhed er afgørende når kapacitetsomkostningernes størrelse påvirkes af aktivitet Aktivitetsstyringen skal altså omfatte de økonomiske elementer, der reelt styres af aktiviteten

4 Kriterier for indhold og opbygning i aktivitetsstyring
Der skal tages hensyn til Den fysiske styring Virksomhedens styreform Virksomhedens lønsomhedsmønster

5 Operative elementers sammenhæng med resultatposter
Styringsdybde Fokus er prognosesikkerhed på total Kun prognoser, hvor det er eksplicitte styringsvariable Hensyn til afstemning med kapacitetsgrundlag Produkter der er lige gode for virksomhed skal ikke prognosticeres enkeltvist

6 Direkte budgettering Hvert af de operative elementer budgetteres særskilt i mængde og pris via forkalkulationer Varesalg Variable omkostninger Materialer Løn Evt tillæg for forventet spild Dækningsbidrag Meget detailviden er nødvendig Se eksempel side (tidl164 – 169) i A&R. Dette er passiv budgettering af 2 varer, 5 råvarer og 2 løntyper. Tænk i en mere normal mængde – det er omfattende

7 Direkte budgettering - eksempel
Detail kunder Engros I alt salg i enheder Bruttopris kr. pr. enhed kr. Salg i enheder: Produkt A Produkt B 3.105 6.810 1.408 2.664 4.513 9.474 340 270 Varesalg brutto i kr. Prisafvigelser i kr. – Varesalg netto i kr. Variable omkostninger i kr. Afvigelse: – Dækningsbidrag i kr. Figur 5.3 Dækningsbidragsregnskab for år 2007

8 Direkte budgettering - eksempel
Produkt A Produkt B Materiale nr. Basispris kr. pr. enhed Antal enheder kr. Råmaterialer: X1 X2 X3 2,5 6,7 1,7 1,5 6,0 3,8 40,2 2,6 4,1 2,0 10,3 13,4 I alt X-recepter til basispris 46,6 23,7 X-prisindex 2007 115 X-recepter kr. pr. produkt til 2007-priser 53,6 27,3 Indkøbte komponenter: Y1 Y2 Y3 Y4 Y5 0,2 1,1 2,3 3,3 4,8 – 1,0 3,0 0,4 2,2 14,4 4,0 4,4 13,8 9,9 I alt Y- styklister til basispris 20,3 33,3 Y-prisindex 2007 136 Y-styklister kr. pr. produkt til 2007-priser 27,6 45,3

9 Direkte budgettering - eksempel
Produkt A Produkt B Afdeling 1: Normeret operationstid i timer Timeløn i afdeling 1 i kr. 1,5 85,0 1,0 I alt løn pr. enhed i afdeling 1 127,5 Afdeling 2: Timeløn i afdeling 2 i kr. 0,2 105,0 0,6 I alt løn pr. enhed i afdeling 2 21,0 63,0 Normeret operationsløn i alt 148,5 148,0 Figur 5.5 Normeret operationstid eksklusive kassation og tidstab pr. afdeling omsat til lønkalkulation pr. produkt for 2007

10 Direkte budgettering - eksempel
Afdeling 1 Afdeling 2 Tab af materialer: Kassation Svind, fejl, etc. 1,3 % 2,5 % 0,9 % Materialetab i alt 3,8 % 3,4 % Tab af tid og løn: Tidstab Betalt fravær 4,1 % 5,5 % 1,1 % 7,5 % 9,2 % Tid og løntab i alt 10,9 % 17,8 % Figur 5.6 Typefrekvenser for svind, kassation, tidstab, etc. udledt af omkostningsregnskabet for 2007

11 Direkte budgettering - eksempel
Forventninger til budgetåret 2008 (dvs. udviklingen i prognosedata fra 2007 til 2007): Varesalg: Produkt A detailkunder: +10 % prisforhøjelse + 5 % mængdeforøgelse Produkt A engroskunder: + 10 % prisforhøjelse + 0 % mængdeforøgelse Produkt B detailkunder: + 5 % prisforhøjelse + 10 % mængdeforøgelse Produkt B engroskunder: + 5 % mængdeforøgelse. Variable omkostninger: Materialepriser prisgruppe X: Prisindex 118 Materialepriser prisgruppe Y: Prisindex 141 Timelønsats afdeling 1: + 5 % Timelønsats afdeling 2: + 5 % Materiale- og timeeffektivitet: Uændret Kapacitetsgrænser: Afdeling 1: timer Afdeling 2: timer

12 Direkte budgettering - eksempel
Følgende trin skal gennemføres for at udarbejde budgettet for 2008: Opdatering af salgsmængder og salgspriser. Udarbejdelse af en forkalkulation for produkt A og B. Afstemning af salgets kapacitetsbelægning med virksomhedens kapacitetsgrænser. Opstilling af dækningsbidragsbudget for 2008.

13 Direkte budgettering - eksempel
Salg i enheder Detail kunder Engros kunder I alt salg i enheder Bruttopris pr. enhed til bruttopris Produkt A, 2007 Produkt A, 2008 3.105 1+ 5 % 3.260 1.408 + 0 % 4.513 4.668 340 kr. + 10 % 374 kr. kr. kr. Produkt B, 2007 Produkt B, 2008 6.810 7.491 2.664 + 5 % 2.797 9.474 10.288 270 kr. 284 kr. kr. kr. Varesalg i alt 2008 kr. Figur 5.7 Beregning af salgsmængder, salgspriser pr. enhed og varesalg for 2008

14 Direkte budgettering - eksempel
Produkt A Produkt B Afdeling 1: Normeret operationstid Tidstab 10,9 % Timer 1,5 0,2 Kr. 134,0 017,9 1,0 0,1 189,3 118,9 I alt afdeling 1 1,7 151,9 1,1 198,2 Afdeling 2: Tidstab 17,8 % 022,1 011,0 0,6 166,2 111,0 I alt afdeling 2 0,3 133,1 0,7 177,2 Materialegruppe X: Ifølge stykliste Materialetab 7,2 % 055,0 004,0 128,2 12,0 I alt materialegruppe X 159,0 130,2 Materialegruppe Y: 028,6 002,1 147,0 113,4 I alt materialegruppe Y 130,7 150,4 Variable omkostninger i alt 274,7 256,0 Figur 5.8 Forkalkulation inklusive materiale og tidstab for 2008

15 Direkte budgettering - eksempel
Detail kunder Engros I alt salg i enheder Bruttopris i kr. pr. enhed i kr. Salg i enheder: Produkt A Produkt B 3.260 7.491 1.408 2.797 4.668 10.288 374 284 Varesalg brutto i kr. Prisafvigelser i kr. – Varesalg netto i kr. Variable omkostninger inkl. materiale og løntab Dækningsbidrag i kr. Figur 5.9 Dækningsbidragsbudget for år 2008

16 Modificeret direkte budgettering
Der budgetteres ikke mængder pr varenummer, kun på totaler pr varegrupper, ellers samme data som ved direkte. Eksempel side (tidl 171 – 173)

17 Modificeret direkte budgettering - eksempel
Antal Beløb i kr. Gennemsnit Varesalg: Hjemmemarked Eksport 689 ton 236 ton 4.201 kr./ton 4.822 kr./ton Varesalg i alt 925 ton 4.359 kr./ton Variable omkostninger: Råvarer til elementer Indkøbte komponenter Løn i afdeling 1 Løn i afdeling 2 1.480 kr./ton 759 kr./ton 949 kr./ton 607 kr./ton Variable omkostninger i alt 3.794 kr./ton Dækningsbidrag 565 kr./ton Figur 5.11 Dækningsbidragsregnskabet for 2007

18 Modificeret direkte budgettering - eksempel
Forventninger for budgetåret 2008 (dvs. forudsætninger for budgetteringen af året 2008): Varesalg: Hjemmemarked: + 5 % prisforhøjelse + 5 % mængdeforøgelse Eksport:: + 10 % prisforhøjelse Variable omkostninger: Materialepriser råvarer: + 2 % Materialepriser komponenter: + 4 % Timelønsats afdeling 1: + 5 % Timelønsats afdeling 2: + 5 % Materialeeffektivitet: Uændret Timeeffektivitet: + 1 % Kapacitetsgrænse: ton

19 Modificeret direkte budgettering - eksempel
Trin i udarbejdelsen af budgettet for år 2008 ved brug af modificeret direkte budgettering: Opdatering af salgsmængder og gennemsnitlige salgspriser pr. ton. Opdatering af timeeffektivitet samt gennemsnitspriser på materialer og løn pr. ton. Afstemning af salgets kapacitetsbelægning med virksomhedens kapacitetsgrænser. Opstilling af dækningsbidragsbudget for 2008.

20 Modificeret direkte budgettering - eksempel
Ændringer kr. ton Antal ton Gennemsnit Beløb i kr. Varesalg Hjemmemarked Eksport 5,0 % 10,0 % 723 248 4.411 kr./ton 5.304 kr./ton Varesalg i alt 971 4.639 kr./ton Variable omkostninger Råvarer til elementer Indkøbte komponenter Løn i afd. 1 Løn i afd. 2 2,0 % 4,0 % – 1,0 % 1.510 kr./ton 789 kr./ton 987 kr./ton 631 kr./ton 3.917 kr./ton Dækningsbidrag 722 kr./ton Figur 5.12 Dækningsbidragsbudget for 2008 inklusive beregning af mængder og priser for varesalg og variable omkostninger.

21 Modificeret direkte budgettering - eksempel
To faktorer som især er vigtige, når det gælder modificeret direkte budgettering: Fælles mængdeenhed: Danner koblingen imellem salgsmængden og det afledte træk på kapaciteten. Derfor er omregningen til fælles mængdeenhed vigtig. Opdeling i salgsgrupper: Opdeling i grupper af varer: Hvis anvendelsen af teknologi i produktionen er så ensartet, at produkterne samlet kan styres tilstrækkeligt præcist ud fra deres gennemsnit. Opdeling i markeder eller kundesegmenter: Hvis grupperne er homogene, kan styringen ske ud fra en gennemsnitsbetragtning af alle delgrupperne.

22 Indirekte budgettering via kapacitetstrækenheder
Hvis man ikke har mulighed for at prognosticere antal stk pr varegruppe fordi man ikke har viden om, hvad der sælges (fx servicefag) kan der prognosticeres på kapacitetsforbrug i stedet for antal stk Metode ellers stort set uændret, jfr eksempel side (tidl 175 – 177)

23 Indirekte budgettering ud fra salgsmål, opgjort i kapacitetstræksenheder - eksempel
Hjemmemarked Eksport I alt Solgte timer i afdeling 1 6.854 timer 2.348 timer 9.202 timer Varesalg kr. kr. kr. Variable omkostninger: Råvarer Komponenter Løn afdeling 1 Løn afdeling 2 kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. Variable omkostninger i alt Dækningsbidrag pr. marked kr. kr. kr. kr. kr. kr. Afvigelser i variable omkostninger – kr. Realiseret dækningsbidrag kr. Figur 5.14 Dækningsbidragsregnskab for 2007

24 Indirekte budgettering ud fra salgsmål, opgjort i kapacitetstræksenheder - eksempel
Udarbejdelsen af budgettet for 2008 indeholder følgende punkter: Opdatering af salgsvolumen i timer og gennemsnitlige salgspriser pr. time. Opdatering af timeeffektivitet samt gennemsnitspriser pr. time på materialer og løn. Afstemning af salgets kapacitetsbelægning med virksomhedens kapacitetsgrænse. Opstilling af dækningsbidragsbudget for

25 Indirekte budgettering ud fra salgsmål, opgjort i kapacitetstræksenheder - eksempel
Hjemmemarked Eksport I alt Solgte timer 2007 afdeling 1 Volumen udvikling 2008 6.854 timer Salg 5 % Effektivitet – 1 % 2.348 timer Budgetterede timer 2008 7.125 timer 2.441 timer 9.566 timer Salgspris pr. time 2007 Salgspris udvikling pr. time 2008 422 kr./time Salgspriser 5 % Effektivitet 1 % 485 kr./time Salgspriser 10 % Salgspris pr. time 2008 448 kr./time 539 kr./time 471 kr./time V.O. pr. time afdeling 1, 2007 Råvarer Komponenter Løn afdeling 1 Løn afdeling 2 133 kr./time 168 kr./time 185 kr./time 154 kr./time V.O. udvikling pr. time 2008 Priser 2 % Priser 4 % Timeløn 5 % V.O. pr. time afdeling 1, 2008 137 kr./time 71 kr./time 89 kr./time 57 kr./time V.O. i alt pr. time 2008 354 kr./time DB pr. time 2008 94 kr./time 117 kr./time Figur 5.15 Beregning af salgsvolumen i timer i afdeling 1 samt salgspriser, variable omkostninger og dækningsbidrag pr. time for 2008

26 Indirekte budgettering ud fra salgsmål, opgjort i kapacitetstræksenheder - eksempel
Hjemmemarked Eksport I alt Varesalg kr. kr. kr. Variable omkostninger: Råvarer Komponenter Løn afdeling 1 Løn afdeling 2 kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. Variable omkostninger i alt kr. kr. kr. Dækningsbidrag kr. kr. kr. Figur 5.16 Dækningsbidragsbudget for 2008

27 Indirekte budgettering via salgsmål i beløb
Hvor den knappe faktor er salg kan der tages udgangspunkt i salgskroner. Ellers som foregående, jfr eksempel side (tidl 179 – 181)

28 Indirekte budgettering ud fra salgsmål i beløb - eksempel
Normal- kunder kr. Stor- I alt brutto kr. % Varesalg: Dækningsgrad Varegruppe A Varegruppe B 32,0 % 48,0 % Varesalg i alt brutto Prisafvigelser – 100,0 % 2,9 % Varesalg i alt netto 97,1 % Variable omkostninger: Vareforbrug, varegruppe A Vareforbrug, varegruppe B Emballage Løn 57.888 23.960 59.900 Variable omkostninger i alt 58,9 % Dækningsbidrag Dækningsgrad (DG) 42,7 % 27,3 % 38,2 % Figur 5.18 Dækningsbidragsregnskab for år 2007

29 Indirekte budgettering ud fra salgsmål i beløb - eksempel
Forudsætninger for budgetåret 2008 er: Varesalg: Normalkunder: Uændrede priser for begge varegrupper. + 5 % mængdeforøgelse for begge varegrupper. Storkunder: Uændret salgsvolumen for begge varegrupper. 1 % rabat på listepriser (normal kunder). Variable omkostninger: Varegruppe A: + 2 % (vejet gennemsnit for alle omkostningsarter). Varegruppe B: + 4 % (vejet gennemsnit for alle omkostningsarter). Timeeffektivitet: Uændret.

30 Indirekte budgettering ud fra salgsmål i beløb - eksempel
Udarbejdelsen af budgettet for 2008 indeholder følgende punkter: Opdatering af dækningsgrader for varegruppe A og B. Beregning af varesalget i beløb pr. kundegruppe. Beregning af variable omkostninger i beløb pr. kundegruppe. Opdatering af prisafvigelsen i beløb for storkunder. Opstilling af dækningsbidragsbudget for 2008.

31 Indirekte budgettering ud fra salgsmål i beløb - eksempel
© Jurist- og Økonomforbundets Forlag Dækningsgrad 2007 2008 Varegruppe A 32,0 % 100 – ((100 – 32) × 1.02)) = 30,6 % Varegruppe B 48,0 % 100 – ((100 – 48) × 1.04)) = 45,9 % Figur 5.19 Opdatering af dækningsgrader for varegruppe A og B for 2008

32 Indirekte budgettering ud fra salgsmål i beløb - eksempel
Normalkunder kr. Storkunder I alt brutto kr. % Varesalg Dækningsgrad Varegruppe A Varegruppe B ­40 30,6 % 45,9 % Varesalg i alt brutto Prisafvigelser – 100,0 % 0,3 % Varesalg i alt netto 99,7 % Variable omkostninger Varegruppe A i alt Varegruppe B i alt Variable omkostninger i alt 60,9 % Dækningsbidrag 40,8 % 34,7 % 39,1 %

33 Rækkefølgekoordination kontra simultankoordination
Koordinering er tiltrængt, når handlinger gensidigt kan begrænse hinanden. Ved rækkefølge koordinering træffes beslutninger og handlinger udføres i en aftalt rækkefølge, fx salg, produktion, indkøb Ved simultan koordinering. Beslutninger og handlinger foretages samtidig og afstemt efter hinanden Enkeltsagskoordinering periodekoordinering

34 Kriterier for metodevalg
Virksomhedstyper Primær budgetteringsform Årsag Lagervareproducerende virksomhed med et varigt sortiment, fx øl, vaskemaskiner, støvsugere osv. Direkte budgettering. Produktionsprocessen er ensartet, og der foreligger recepter, styklister og operationslister, der sikre den nødvendige detaljeringsgrad. Ordreproducerende virksomheder (kort produktionstid), hvor ordrerne udføres ud fra kundernes specifikationer, fx inden for træ, metal, beton osv. Den del af ordreindgangen, der allerede findes i ordrebøgerne, kan budgetteres ud fra direkte budgettering. De forventede ordrer skal budgetteres ud fra modificeret direkte budgettering eller indirekte budgettering ud fra kapacitetens træk. Brugen af forskellige budgetteringsformer afgøres således af, om man har viden om, hvad der skal produceres, eller om budgetteringen bygger på forventninger. Derfor kan flere forskellige budgetteringsmetoder anvendes sammen ved budgetteringen. Ordreproducerende virksomheder (lang produktionstid), hvor ordrerne udføres ud fra kundernes specifikationer, fx skibsværfter og entreprenørvirksomheder. Aktivitetsbudgettet skal deles op i tre dele: 1. Budget for ordrer som forventes udført og indtægtsført i perioden. 2. Budget for den forventede ordreindgang i perioden. 3. Plan for salgshandlinger der skal sikre ordreindgang i efterfølgende perioder. Årsagen til opdelingen skyldes bl.a. forskellig vidensniveau ved de tre forskellige delbudgetter. Modeprægede virksomheder, hvor sortimentet er periodisk fastlagt. Direkte budgettering for det nærmeste halvår / nærmeste kollektion. Indirekte budgettering for det andet halvår / næste kollektion. Sortimentet varierer i budgetperioden. Virksomheden kender kun fysiske enheder for det nærmeste halvår / kollektion. Dagligvarebutikker hvor sortimentet ændres konstant. Indirekte budgettering ud fra salget. Varesortimentet fysiske indhold er mindre væsentligt i forhold til styring af aktiviteten.

35 Opgave Schack: Anvendt økonomistyring 6.1 Tamara