Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Aktuelt om sygdomme og skadedyr

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Aktuelt om sygdomme og skadedyr"— Præsentationens transcript:

1 Aktuelt om sygdomme og skadedyr
Seminar om planteværn 2006 Ghita Cordsen Nielsen, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Planteavl Planteavl

2 Bruttomerudbytte svampesprøjtning, hvede
2 4 6 8 10 12 14 16 18 Septoria-modtagelige sorter Mindre Septoria-modt. sorter Bruttomerudbytte, hkg/ha Her ses de opnåede bruttomerudbytter i både sorts- og planteværnsforsøgene de senere år. Vi kan se, at der i 2005 er opnået lave merudbytter. I mange af årets forsøg er der kun opnået små eller negative nettomerudbytter uanset svampestrategi. 2001 2002 2003 2004 2005 (Oversigten 2005, s. 90) Planteavl

3 Vinterhvede - Septoria
25 20 15 Pct. obs. > 25% dækn. på 2. øverste blad 10 5 De lave merudbytter for svampesprøjtning skyldes, at Septoria udviklede sig meget sent, hvilket ses her. På y-aksen er vist procent observationer med over 25 procent dækning på 2.øverste blad. Meldugangrebene var også svage, og gulrust optrådte kun helt sporadisk. 22 23 24 25 26 27 Ugenr. 2000 2001 2002 2003 2004 2005 Planteavl (Oversigten 2005, s. 48 )

4 Hvedesorter 2006 Pct. areal Meldug (0-3) Septoria Gulrust Smuggler
28,1 1 Robigus 18,9 2 Hattrick 7,6 Samyl 7,3 3 !!! Opus 5,8 Abika 3,9 Deben 3,2 Symbol 3,0 Solist 2,8 Her ses de mest udbredte hvedesorter i indeværende sæson. Data for sygdomsmodtagelighed er hentet fra Sortinfo. Modtageligheden vises på en 0-3 skala, hvor 3 er meget modtagelig. Det fremgår, at alle sorter er modtagelige for Septoria, men der er blandt de mest dyrkede ikke længere sorter, som er meget modtagelige mod Septoria. Ingen af sorterne er meget modtagelige mod gulrust. Den smitterace af gulrust, som gør Robigus meget modtagelig i England, er endnu ikke fundet i Danmark, men der bliver holdt øje med det. Planteavl

5 Svampe hvedesorter, 5 forsøg 2005
-1 -0,5 0,5 1 1,5 2 2,5 3 3,5 Nettomerudbytte, hkg/ha Robigus Smuggler Biscay De senere år er der hvert år udført forsøg med forskellige sprøjtestrategier i 3 hvedesorter med forskellig modtagelighed mod svampesygdomme. Her er vist resultaterne for 3 strategier med 1,2 og 3 sprøjtninger. BI er også angivet. Til sammenligning er måltallet for svampebekæmpelse i hvede i ,65. Det fremgår af y-aksen, at merudbytterne har været lave. I Robigus og Smuggler blev det højeste nettomerudbytte opnået ved en enkelt sprøjtning med kvart dosis ved begyndende skridning. Biscay betalte for 3 sprøjtninger, men der var kun små forskelle mellem 2 og 3 sprøjtninger. Set over årene har strategien med to sprøjtninger oftest klaret sig bedst. 1) 0,15 Tern + 0,1 Opus st. 31 – 32 2) 0,1 Opera + 0,15 Opus st. 35 – 37 3) 0,1 Opera + 0,15 Opus st. 59 – 61 (BI 0,74) 2) 0,1 Opera + 0,15 Opus st. 35 – 37 3) 0,1 Opera + 0,15 Opus st. 59 – 61(BI 0,49) 3) 0,1 Opera + 0,15 Opus st. 45 – 51 (BI 0,24) Planteavl

6 Septoria hvede 2006 Der anvendes i alt 0,25 - 0,5 l/ha Opus ved aksbeskyttelsen uanset om den deles eller ej. Strobilurinholdige løsninger kan også anvendes, men andelen af strobilurin må ikke blive for høj. Ønskes Opera anvendt kan i stedet for 0,5 l/ha Opus anvendes 0,3 l/ha Opus + 0,2 l/ha Opera. 0,25 l/ha anbefales i de mindst modtagelige sorter (Smuggler, Solist) i år med lidt nedbør. Planteavl

7 Optimal dosis aksbeskyttelse
61 landsforsøg med forskellige doser (0, ,75 l/ha). I sorter med Septoria-modt. 0-1 var 0,375 l/ha bedst og sikrest (0,25 l/ha var næstbedst). I sorter med Septoria-modt. 2-3 var 0,5 l/ha bedst og sikrest (0,375 l/ha var næstbedst). I forsøgene har der været anvendt Amistar, Opus og Opera. I gruppen 0-1 findes Smuggler og Solist, mens de øvrige af de mest dyrkede sorter er i gruppe 2. ”Bedst” betyder, at nettomerudbyttet her var højest. ”Sikrest” betyder, at hvis man hvert år konsekvent anvender denne dosis, så har man både i gennemsnit af forsøgene og i enkeltforsøgene fået det mindste tab (i forhold til altid at have valgt den bedste løsning i alle enkeltforsøgene, hvilket ikke er muligt i praksis). Det fremgår, at forskellen i den optimale dosis i Smuggler/Solist og de øvrige af de mest dyrkede sorter er omkring 0,1 l/ha. Planteavl

8 0,75 l i alt pr. ha st. 45-51 (Oversigten 2005, s. 83)
At vi ikke skal bruge for meget strobilurin viser disse forsøg. Septoria-svampen er jo som bekendt blevet resistent mod strobilurinerne. Her er i alle tilfælde anvendt 0,75 l /ha. Til venstre er anvendt ren Opus og til højre er en del af Opus-mængden udskiftet med strobiluriner (Amistar hhv. Comet). Det fremgår, at nettomerudbytterne ikke er øget ved at erstatte en del af Opusmængden med strobiluriner. (Oversigten 2005, s. 83) Planteavl

9 0,5 l i alt pr. ha st. 45-51 (Oversigten 2005, s. 83)
Her ses forsøgsled fra samme forsøgsserie, hvor der er anvendt i alt 0,5 l/ha. Det fremgår, at nettomerudbyttet ikke er øget ved at erstatte en del af Opus med strobiluriner. I samme forsøgsplan indgik også forsøgsled med i alt 0,25 l/ha, og her var nettomerudbyttet heller ikke højere ved at erstatte noget af Opus med strobiluriner. Samme resultater fandtes i 2004-forsøgene. Konklusionen er, at vi ikke behøver bruge strobiluriner i hvede. Vi kan dog godt tage strobiluriner med, men vi skal passe på, at andelen af strobilurin ikke bliver for høj. Planteavl (Oversigten 2005, s. 83)

10 Forventet effekt strobiluriner sæson 2006
Ingen væsentlig effekt Hvedemeldug, hvedegråplet (Septoria) Nedsat effekt Hvedebladplet, bygmeldug God effekt Alle øvrige svampe i korn Mod hvedebladplet og bygmeldug kan der nu også forventes tilfælde af svigtende effekt på grund af resistens hos svampene mod strobiluriner. Planteavl

11 Nye svampemidler til sæson 2006?
Proline måske til 2006. Normaldosering 0,8 l/ha. Et triazol ligesom f.eks Opus, Folicur, Tilt. Ligeså god som Opus ved Septoriabekæmpelse i hvede. Vil blive meget anvendt ved forfrugt hvede og samtidig reduceret jordbearbejdning pga god effekt på både Septoria, hvedebladplet og rimelig effekt på aksfusarium. God blandingspartner til Amistar i byg, især god mod skoldplet. Planteavl

12 Nye midler, akssprøjtning hvede, 13 forsøg 2004 - 2005
10 Bruttomerudbytte Nettomerudbytte 9 8 7 6 Nettomerudbytte, hkg/ha 5 4 3 Her er Opus og Proline sammenlignet i trekvart, halv og kvart dosis ved Septoriabekæmpelse i hvede i to års forsøg. Det fremgår, at bruttomerudbytterne har været højere med Proline, men nettomerudbytterne ligger på samme niveau. 2 1 0,75 l Opus 0,5 l Opus 0,25 l Opus 0,6 l Proline 0,4 l Proline 0,2 l Proline Planteavl (Oversigten 2005, s. 85)

13 Nye midler, akssprøjtning hvede, 6 forsøg 2005
1 2 3 4 5 6 7 8 0,75 Opus 0,5 Opus 0,25 Opus 0,6 Proline 0,4 0,2 Proline 1,125 Bell 0,75 Bell 0,375 Bell Bruttomerudbytte, hkg/ha Her er Opus, Proline og det nye middel Bell afprøvet i trekvart, halv og kvart dosis ved Septoriabekæmpelse i hvede i et års forsøg. Bruttomerudbytter er vist, og disse har været højest for Proline og Bell. Udregnes nettomerudbytter har Opus været på niveau med Proline og Bell, måske har Bell været lidt bedre. Planteavl LSD = 1,7 (Oversigt 2005, s. 85)

14 Bell Bell forventes til sæson 2007.
Normaldoseringen på 1,5 l indeholder 0,8 l Opus + boscalid (ny virkemekanisme). I udlandet blandes Opus med Daconil i hvede. Boscalid kan måske give samme virkning som Daconil. Opus og andre triazoler ”slides” over tid. Blanding af triazoler med andre midler kan måske forsinke ”sliddet” på triazoler. I udlandet blandes Opus med Daconil i hvede med overraskende godt resultat. I Danmark oplyser firmaet, at Daconil ikke kan opnå godkendelse. Planteavl

15 Hvedebladplet Bladpletterne varierer i udseende, men midten af pletten er altid anderledes end resten af pletten ved angreb af hvedebladplet. Hvedebladplet kan findes i de fleste hvedemarker i Danmark, men indtil videre er der kun fastsat en specifik strategi for bekæmpelse af svampen ved forfrugt hvede og samtidig reduceret jordbearbejdning, da problemet her er størst. Planteavl

16 Hvedebladplet, 8 forsøg, 2005 Pct. dækning v.s. 71 18 16 14 12 10 8 6
I alle årets 8 landsforsøg er hvedebladplet blevet bedre bekæmpet med Bumper (=Tilt 250 EC) end med Comet, hvilket ikke er set tidligere. Den dårlige effekt antages at skyldes resistensudvikling hos hvedebladplet mod strobiluriner. Strobiluriner er derfor taget ud af vejledningen til bekæmpelse af hvedebladplet i 2006. Forsøg 1 Forsøg 2 Forsøg 3 Forsøg 4 Forsøg 5 Forsøg 6 Forsøg 7 Forsøg 8 Ubehandlet 3 x 0,5 Comet 3 x 0,25 Bumper 25 EC (Oversigten 2005, s. 86) Planteavl

17 Strategi 2006: St : 0,125 l/ha Bumper 25 EC (ved meldug i stedet 0,25 l/ha Tilt top/Zenit), St : 0,15-0,25 l/ha Bumper 25 EC + 0,15-0,2 l/ha Opus, St : 0,15-0,25 l/ha Bumper 25 EC + 0,15-0,2 l/ha Opus Den tidlige bekæmpelse anbefales kun ved meget kraftige angreb (over 75 pct. angrebne planter). Dosis af Bumper i st og varieres efter smittetryk af hvedebladplet. Dosis af Opus varieres efter smittetryk af Septoria. Ved forfrugt hvede og samtidig reduceret jordbearbejdning optræder der stort set altid hvedebladplet, men går hvedebladplet i stå kan der tit optræde blandingsinfektioner med Septoria, og det er derfor vigtigt samtidig at have et middel med, som har effekt på Septoria. Planteavl

18 Hvedebladplet, Proline
St : 0,125 l/ha Bumper 25 EC (ved meldug i stedet 0,25 l/ha Tilt top/Zenit), St : 0,2-0,3 l/ha Proline, St : 0,2-0,3 l/ha Proline Når Proline at blive godkendt, kan dette middel også anvendes. Der er ikke behov for at blande Proline med noget, fordi midlet har god effekt mod både hvedebladplet og Septoria. Midlet har endvidere effekt mod aksfusarium, som også kan være et problem ved forfrugt hvede og samtidig reduceret jordbearbejdning. Husk, at sidste behandling skal udføres under blomstring for bare at have nogenlunde effekt mod aksfusarium. Planteavl

19 Nye midler til sæson 2006 Acanto Prima godkendt efterår 2005.
Normaldosering 1,5 kg /ha. 1,5 kg indeholder 0,48 kg picoxystrobin (strobilurin) + 0,6 kg/ha Unix. Vil blive anvendt i byg. Nettomerudbytter på niveau med andre løsninger. Planteavl

20 Svampe vårbyg, 17 forsøg 2003 - 2005 3 Nettomerudbytte, hkg/ha 2 1
1/4 dosis 2 Nettomerudbytte, hkg/ha 1 Acanto Prima har været sammenlignet med nogle af de nuværende løsninger i 3 års forsøg i vårbyg. Midlet har resulteret i nettomerudbytter på niveau med de andre løsninger. Bemærk inddelingen på y-aksen. Amistar + Unix Amistar + Stereo Acanto Prima Opera Planteavl (Oversigten 2005, s.121)

21 Svampe vinterbyg, 18 forsøg 2003 - 2005
1/2 dosis 1/4 dosis 2 Nettomerudbytte, kg/ha 1 Acanto Prima har også været afprøvet i 3 års forsøg i vinterbyg og har også her klaret sig på niveau med de andre løsninger. Det fremgår, at kvart dosis generelt har klaret sig bedre end halv dosis. Amistar + Unix Amistar + Stereo Acanto Prima Opera Planteavl (Oversigten 2005, s. 32)

22 Svampebekæmpelse vinterbyg
Kvart til halv dosis omkring skridning. Højeste dosis ved bygrust og bygbladplet. Anvend Amistar + andet middel, Opera eller Acanto Prima. Tidlig bekæmpelse kun ved bygrust eller usædvanlig kraftige angreb. Mange anbefaler to svampebehandlinger i vinterbyg, men oftest har en enkelt behandling været mest rentabel. Planteavl

23 Svampesprøjtning st. 31 vinterbyg, 83 forsøg 1999 - 2005
80 70 60 Procent forsøg 50 40 30 20 Det fremgår, at det har været forbundet med et økonomisk tab at sprøjte i st. 31 (1.knæ dannet) i 70 pct. af forsøgene. Kun 4 pct. af forsøgene har givet et nettomerudbytte over 2,0 hkg/ha. Det højeste nettomerudbytte i de 83 forsøg var 2,7 hkg/ha. I forsøgene med de højeste nettomerudbytter har der oftest været tidlige angreb af bygrust. 10 Under 0 0,1 - 1,0 1,1 - 2,0 2,1 - 2,7 Nettomerudbytte, hkg/ha Planteavl

24 Aksfusarium i hvede Planteavl

25 Udbredelse i vinterhvede
Toksin Pct. prøver med fund 2003 2004 2005 DON 99 94 ZEA 18 63 46 HT-2 4 8 15 T-2 7 2 Landscentret gennemfører i en monitering af fusariumtoksiner i hvede i omkring 90 hvedeprøver om året. Det fremgår, at fusariumtoksinet DON (deoxynivalenol) stort set findes i alle prøver, mens indholdet af ZEA (zearalenon) varierer mere fra år til år. DON kan give nedsat tilvækst og diarre hos grise, mens ZEA kan være årsag til reproduktionsproblemer. Kvæg er langt mindre følsomme for fusariumtoksiner end grise. Det fremgår, at der i 2005 var mindre gode smittebetingelser end i de to foregående år. I alt 288 prøver undersøgt i Planteavl

26 Fusariumtoksin DON, i hvede 2003-2004
18.835 DON µg/kg 1.250 Prøverne i moniteringen udtages i alle landsforsøgene med svampebekæmpelse. Der udtages i moniteringen via planteavlskonsulenterne yderligere prøver i såkaldte risikomarker (forfrugt majs, reduceret jordbearbejdning og samtidig forfrugt hvede). Da forfrugt majs og reduceret jordbearbejdning ikke er så udbredt, ville vi ved en tilfældig udtagning ikke få så mange prøver fra sådanne marker. Der indhentes dyrknings- og klimaoplysninger for alle marker. Der er typisk udført 1-2 harvninger ved reduceret jordbearbejdning. Her ses resultatet fra de første to års monitering er ikke inddraget, da indholdet af toksiner her var væsentlig lavere. Havde 2005-data været med, ville søjlerne have været lavere, men trenden ville være den samme. EU-grænseværdien for DON i uforarbejdet korn til levnedsmidler på μg/kg er angivet. I havre er grænsen dog μg/kg DON. Korn til levnedsmidler bl.a brødkorn kan fra høst 2006 kun afsættes til dette formål, hvis indholdet af DON ligger under dette niveau (og under 100 μg/kg ZEA). For korn til foder kommer der tidligst EU grænseværdier i 2008, men der er vedtaget såkaldte vejledende grænseværdier indtil da. Landsudvalget for Svin har dog allerede i flere år haft vejledende grænseværdier, og de i EU foreslåede værdier ligger tæt på disse. Landsudvalget for Svins grænseværdier for DON ligger på μg/kg DON i fuldfoder til smågrise og på μg/kg DON i fuldfoder til store svin. For ZEA er det 250 μg/kg i fuldfoder til søer og slagtesvin og 50 μg/kg i fuldfoder til smågrise og polte. Forfrugt: Planteavl

27 Det ”værste” i prioriteret rækkefølge:
Forfrugt majs og pløjefri Forfrugt majs og pløjning Forfrugt hvede og pløjefri Forfrugt korn og pløjefri Majs frarådes som forfrugt til hvede uanset om der pløjes eller ej. + + Planteavl

28 Krav ved forfrugt korn og samtidig reduceret jordbearbejdning
Efterlad så få planterester som muligt efter forfrugten. Dyrk de mindst modtagelige hvedesorter. Anvend Folicur/Juventus, hvis fugtigt under blomstring. Betydningen af planterester fra forfrugten er inddraget i moniteringen fra Der blev ikke fundet nogen effekt af om halmen fra forfrugten var fjernet eller ej ved forfrugt hvede og samtidig reduceret jordbearbejdning, men det kan skyldes, at toksin-niveauerne i 2005 var relativ lave. Der er i 2005 også påbegyndt landsforsøg med spørgsmålet, men desværre blev der kun 1 forsøg ud af 4 med toksinmålinger i I dette forsøg var der ingen forskel på toksin-indholdet i hvede ved reduceret jordbearbejdning afhængig af om halmen fra hvedeforfrugten var fjernet eller ej. Planterester fra korn og majs er den vigtigste smittekilde for Fusarium. Nabomarker, hvor der året før var majs, er også en smittekilde. Planteavl

29 Sorternes modtagelighed
1) Mindre modtagelige 2) Moderat modtagelige 3) Moderat til meget modtagelige 4) Meget modtagelige Globus, Tommi, Skalmeje. Hattrick, Patrel, Abika, Vip, Bill, Grommit, Cardos, Biscay. Tulsa, Samyl, Ambition, Robigus, Solist, Smuggler, Opus. Lexus, Glasgow, Perfector, Symbol, Ritmo, Tritex, Deben. Evt. sprøjtning mod aksfusarium anbefales kun i risikomarker. De 5 mest udbredte sorter ( knap 70 pct. af hvedearealet) ligger i modtagelighedsgruppe 3 ( Samyl, Robigus, Smuggler, Opus) og gruppe 2 ( Hattrick). Kun i gruppe 1 antages sorternes resistens mod aksfusarium at være så god, at sprøjtning kan undlades i risikomarker. (Kilde: DJF) Planteavl

30 DON og sprøjtning, 4 landsforsøg 2005
DON, µg/kg 1.200 1.000 800 600 400 200 Der er gennemført 4 landsforsøg med sprøjtning mod aksfusarium under blomstring og med måling af DON-indhold. Forsøgene er anlagt i hvedemarker med forfrugt hvede og samtidig reduceret jordbearbejdning. Det fremgår, at trekvart dosis (0,6 l/ha) Proline har halveret DON-indholdet, mens 0,2 l/ha Proline har været uden nævneværdig effekt. Folicur er kun afprøvet i halv dosering og har reduceret DON-indholdet med ca. 30 pct. Der blev ikke opnået nogen nettomerudbytter i forsøgene, men aksfusarium er også først og fremmest frygtet på grund af toksinproduktionen. Det vurderes ikke at være særlig tit, at svampen nedsætter udbyttet. Ubehandlet 0,25 l Opera 0,25 l Opera 0,2 Proline 0,2 Proline 0,6 Proline 0,25 Opera 0,5 Folicur (Oversigten 2005, s. 93) Alle led behandlet i st og 61-65 Planteavl

31 Svampesprøjtning i hvede rettet mod aksfusarium
Anbefales kun i risikomarker d.v.s ved forfrugt majs (frarådes) eller forfrugt hvede og samtidig red. jordbearbejdning og sorten i sortsgruppe 2-4. Anbefales i risikomarker kun, hvis det er fugtigt omkring blomstring. Sprøjtning skal ske i løbet af de 7 dage, hvor hveden blomstrer. Af de mest udbredte sorter er kun Skalmeje og Tommi i sortsgruppe 1. Planteavl

32 Svampesprøjtning aksfusarium, fortsat
Jo højere dosis jo bedre effekt. Halv dosis anbefales. Udfør en delt akssprøjtning og anvend 0,5 l/ha Folicur/Juventus eller 0,4 l/ha Proline ved den sidste behandling under blomstring. Proline foretrækkes, fordi der opnås bedre effekt på hvedebladplet og Septoria. Planteavl

33 DON i kornarter 2005 Gns. indhold DON, µg/kg 450 400 350 300 250 200
150 100 50 Fra 2005 er triticale og vårbyg også inddraget i moniteringen med et mindre antal prøver. Resultatet er i overensstemmelse med, hvad man har fundet i andre undersøgelser. Oftest er indholdet højest i triticale, havre og hvede og mindre i rug og mindst i vår- og vinterbyg. Ved at øge mængden af vårbyg i foderblandingen kan man derfor nedsætte toksin-indholdet. Hvede (288 pr.) Triticale (19 pr.) Vårbyg (26 pr.) Planteavl

34 Fusarium i majs Fusarium i majs ses ofte i kolbespidsen, hvor svøbet ikke dækker. Fusarium giver en rød eller hvid belægning og aldrig en sort belægning. Der ses også tit en Fusariumbelægning på knæene. Planteavl

35 Landscentret Planteavl og Dansk Kvæg gennemfører i ligeledes en monitering af fusariumtoksiner i majsensilage. Der indhentes også oplysninger om dyrkningsteknik og klimaforhold. Prøverne udtages ved høst, så indholdet af toksiner kan relateres til dyrkningsteknik. Den i EU foreslåede grænseværdi er μg/kg DON (5500 μg/kg tørstof) og 500 μg/kg ZEA ( 570 μg/kg tørstof) i foderblandinger til malkekvæg og kalve. Kun 1 af prøverne i moniteringen i 2004 lå i nærheden af dette niveau. Indholdet af ZEA var også meget lavt . Resultatet af moniteringen 2005 foreligger ikke p.t, men de hidtidige prøver har vist et lavt indhold. De lave indhold er i overensstemmelse med andre undersøgelser foretaget af Dansk Kvæg, Plantedirektoratet og af analysefirmaet Blgg Oosterbeek, som har analyseret prøver udtaget i stakken. Fusariumsvampene behøver ilt og over pct. vand for at brede sig. Der er nu i majs øget fokus på toksinproducerende svampe, som udvikles i stakken (Penicillium roqueforti og Aspergillus fumigatus). Planteavl

36 Dyrkningsteknik og Fusarium
I majs kun signifikante sammenhænge mellem DON og sorter. Indtil videre ingen specifikke anbefalinger mht dyrkningsteknik i majs med henblik på reduktion af Fusarium. I moniteringen blev der fundet mest DON i Tassilo, Topper og Banguy, men selv i disse sorter var indholdet af toksiner lavt. De fleste forsøg med dyrkningsteknik og Fusarium er udført i hvede. Der er ikke udført tilsvarende forsøg i majs. Der findes ikke forsøg der f.eks viser om indholdet af fusariumtoksin øges i majs ved forfrugt majs eller ved forfrugt majs og samtidig reduceret jordbearbejdning. Indtil videre er der derfor i majs ikke – i modsætning til hvede - fastsat specifikke anbefalinger, der har til formål at reducere risikoen for fusariumtoksiner. I udlandet er fundet, at jo senere høst jo højere indhold af fusariumtoksiner, så alt andet lige forventes et højere toksinindhold i kernemajs end i majs til helsæd. Planteavl

37 Triticalesorter og meldugmodtagelighed
Pct. areal 2006 Meldug (0-3) Gns. dækn. 14 lok. 2005 Max. dækn. 14 Valentino 44,4 0,02 0,2 Tritikon 30,5 1 1,5 8,0 Talentro 11,1 1,9 10,0 Cyclus 8,1 2 5,0 18,0 Dinaro 3,4 0,01 California - 3 32,0 75,0 Der har i forsøg med meget meldug været en forholdsvis god økonomi i meldugbekæmpelse i triticale. Det ser ud til, at der i år dyrkes sorter (Valentino), som er mindre modtagelige mod meldug end hidtil. Husk, at Tern ikke er godkendt til brug i triticale. Planteavl

38 I 2005 optrådte der flere steder sene og kraftige angreb af bladlus i hvede og vårbyg. Dette førte til en diskussion om potentielle merudbytter ved en sen bekæmpelse af bladlus. Planteavl

39 Bladlusbekæmpelse i juli (gns. 9/7 st. 74), 19 forsøg 1989 - 2002
10 8 6 4 Bruttomerudbytte, hkg/ha 2 1,6 0,8 Gns. Her er samlet alle landsforsøg i hvede siden 1989, hvor der er sprøjtet i juli måned, og hvor der har været minimum 35 pct. angrebne aks – i mange forsøg har der været pct. angrebne aks. De fleste forsøg er udført på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm. Omkostninger til 0,1 l7ha Mavrik (0,8 hkg/ha) og omkostninger til Mavrik plus kørsel (1,6 hkg/ha) er markeret. I knap 40 pct. af forsøgene var udbyttet over 1,6 hkg/ha og i knap 60 pct. af forsøgene var udbyttet over 0,8 hkg/ha. Det lyder af relativt meget, men oftest har der været lave nettomerudbytter. En analyse viste ingen sammenhæng mellem merudbytte og udbytteniveau. -2 -4 -6 Behandlet med 0,1 l Mavrik, pct. angrebne strå ved sprøjtning Planteavl

40 Vejledende bekæmpelsestærskler bladlus, hvede
Begyndende skridning (st.41-50): over 40 pct. angrebne strå. Skridning (st ): over 50 pct. angrebne strå. Begyndende blomstring til kerneindhold mælket-grynet (st ): over 60 pct. angrebne strå. Som det fremgår, har vi vejledende bekæmpelsestærskler til og med vækststadium 75 (kerneindhold mælket til grynet). Hvis der samtidig er behov for svampebekæmpelse nedsættes tærsklen med 10 pct. angrebne strå, ligesom tærsklen nedsættes med 10 pct. angrebne strå i de sydlige og østlige egne, fordi bladlusene her opformerer sig hurtigere. Planteavl

41 Hvedegalmyg (Fotos: Finn Olsen)
Den voksne hvedegalmyg er klar til at lægge æg med bagkroppen i et hvedeaks. Senere fremkommer de orangegule larver (til højre). (Fotos: Finn Olsen) Planteavl

42 Larvernes sugning resulterer i mere eller mindre skrumpne kerner
Larvernes sugning resulterer i mere eller mindre skrumpne kerner. Her både angrebne og uangrebne kerner. Planteavl

43 Andel hvede 25 40 22 31 14 27 30 7 31 I udlandet bl.a Slesvig Holsten og England har man de senere år været mere opmærksom på angreb af hvedegalmyg i hvede i områder med megen hvededyrkning, fordi udbredt hvededyrkning opformerer skadedyret. Her ses andelen af hvede på det dyrkede areal i Danmark. Der dyrkes mest hvede på Bornholm og mindst hvede i Ribe Amt. 33 22 30 Planteavl

44 Heldigvis er der udviklet feromonfælder til at følge flyvningen af den orangegule hvedegalmyg. Disse fælder fanger stort set kun hvedegalmyg, fordi der er opsat et feromon fra den hunlige hvedegalmyg, som tillokker hannerne. Der er p.t ikke udviklet nogen feromonfælder for den gule hvedegalmyg, som vurderes at være mindre udbredt. En anden fordel er, at der i England – ud fra fangsterne i fælderne – er udviklet en bekæmpelsestærskel. Planteavl

45 Feromonfælder skal afdække:
Er hvedegalmyg et problem i Danmark og i givet fald i hvilke områder ? Hvis hvedegalmyg er et problem nogle steder, forekommer de så på et tidspunkt, hvor hveden er modtagelig ? Vi vil i 2006 i samarbejde med planteavlskonsulenterne udsætte feromonfælder i 150 hvedemarker. Det er meget vigtigt at være opmærksom på, at hveden kun er modtagelig for angreb fra begyndende skridning til begyndende blomstring. Sprøjtning skal i givet fald udføres i dette tidsrum og før fuld blomstring. I de få feromonfælder, som vi havde udstationeret i 2005, blev der fanget over den engelske bekæmpelsestærskel i to marker, men heldigvis var markerne her i fuld blomstring, da hvedegalmyggene dukkede op. Planteavl

46 Hvedegalmyg 1 forsøg Slesvig Holsten 2004
35 30 25 20 Merudbytte, hkg/ha 15 10 5 Et forsøg fra Slesvig Holsten med meget kraftige angreb og bekæmpelse med Karate. Forsøgene viser, at timing er meget vigtig. Ved behandling i vækststadium 42 (akset svulmer, men er ikke synligt) er der et merudbytte for bekæmpelse på 30,5 hkg/ha, og i vækststadium 71 er merudbyttet 4,4 hkg/ha. st. 42 (28/5) st. 59 (8/6) st. 71 (22/6) st. 75 (6/7) Behandlingstidspunkt Planteavl

47 Hvedesorters modtagelighed, hvedegalmyg (engelske data)
175 150 125 Rel. larveangreb 100 75 50 Der findes hvedesorter, der er resistente mod hvedegalmyg, og hvor bekæmpelse ikke er aktuel. Dyrkning af resistente sorter nedsætter også bekæmpelsesbehovet året efter. Af de i Danmark dyrkede sorter er kun Robigus og Glasgow resistente. Sorterne er resistente mod den orangegule hvedegalmyg, men ikke mod den gule hvedegalmyg, som vurderes at være mindre udbredt. På y-aksen er vist relativ larveangreb. Det gennemsnitlige larveangreb i alle sorter er sat til forholdstal 100. 25 Gladiator Smuggler Napier Access Malacca Consort Einstein Claire Hereward Glasgow Welford Robigus Brompton Planteavl

48 Fangst af rapsjordlopper 1992-2005
350 300 250 200 Gns. akkumuleret fangst af rapsjordlopper 150 100 * * 50 Her ses angrebene af rapsjordlopper i vinterraps i de senere år vurderet ud fra fangster i gule fangbakker om efteråret i planteavlskonsulenternes registreringsnet. Angrebene optræder i cycler. I efteråret 2005 er angrebene igen på vej opad og i efteråret 2006 forventes endnu kraftigere angreb. I Sønderjylland var angrebene overraskende svage i efteråret 2005. 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 *Bekæmpelsestærskel Optalt i efteråret Planteavl

49 Angreb af rapsjordloppelarver om foråret
Angreb af rapsjordloppelarver om foråret. Angrebne planter strækker sig ikke. Planteavl

50 Flækkes angrebne planter ses larver, råd og larvegange
Flækkes angrebne planter ses larver, råd og larvegange. Marken lugter af kål. Planteavl

51 Bekæmpelse rettet mod larver kan kun vurderes ud fra fangster i gule fangbakker om efteråret. Anskaf derfor to gule fangbakker pr mark til 75 kr pr stk hos Frøsalget. Rapsjordlopperne er lette at kende, og der er en relativ god sammenhæng mellem fangster i gule fangbakker og merudbytter for at sprøjte. I de små runde fangbakker fra Frøsalget er bekæmpelsestærsklen en samlet fangst på 25 rapsjordlopper i 3 uger i hovedflyvningsperioden. I registreringsnettet indgår også større ældre fangbakker, hvor den tilsvarende tærskel er 50 rapsjordlopper. Alle fangster i registreringsnettet omregnes til samme størrelse fangbakke. Planteavl

52 Knoldbæger tv., gråskimmel th.
Ved svampebekæmpelse omkring blomstring er man ude efter at bekæmpe knoldbægersvamp og gråskimmel, som begge resulterer i nødmodne planter. Planteavl

53 Skulpesvamp Ved sprøjtning omkring blomstring ønskes også effekt mod skulpesvamp. Skulpesvamp er en svækkelsesparasit, der optræder hvert år, især når modningen nærmer sig. Ved tidlige angreb kan svampen dog også være tabsvoldende på grund af skrumpne frø og øget høstspild. Planteavl

54 Svampebekæmpelse i vinterraps, 0,7 – 1,5 l Folicur blomstring
-400 -300 -200 -100 100 200 300 400 500 600 700 800 Bruttomerudbytte, kg/ha 1998 1999 2000 2002 2003 2004 2005 Omkostninger 1,0 l Folicur Omkostning 1,0 l Folicur + 3 pct. køreskade I gennemsnit af 47 landsforsøg i har ca. 30 pct. af forsøgene resulteret i et rentabelt merudbytte. Omkostninger til køreskade og 1,0 l Folicur er markeret på figuren. Især i de sidste 3 år har merudbytterne været lave. Planteavl

55 Merudbytte for svampebek. i vinterraps 47 fs 1998-2005
Merudbytte, kg/ha En nærmere analyse af de 47 forsøg viste ingen sammenhæng mellem merudbytte og udbytteniveau. Udbytteniveau, kg/ha Planteavl

56 Behov for svampebekæmpelse i raps
Godt beslutningsgrundlag savnes. Megen nedbør op til, under og efter blomstring fremmer angreb af koldbægersvamp og gråskimmel. Varme og fugt efter blomstring fremmer skulpesvamp. Hyppig rapsdyrkning giver mere smitstof af knoldbægersvamp. Må betegnes som forsikringssprøjtning. Skulpesvamp og gråskimmel er i modsætning til knoldbægersvamp uafhængig af sædskiftet. Det er i dag ikke muligt at give nogen særlig præcis vejledning i behovet for svampebekæmpelse i vinterraps, og sprøjtningen må derfor i et vist omfang betragtes som en forsikringssprøjtning. Planteavl

57 Svampebek. blomstring, 25 forsøg
800 600 400 Bruttomerudbytte kg/ha 200 1998 1999 2000 2003 Det er langt lettere at udtale sig om middelvalget ved svampebekæmpelse i vinterraps. Kun Folicur, Amistar og Sportak er godkendt til formålet. Sportak er afmeldt af firmaet og derfor på vej ud af markedet. Her ses opnåede bruttomerudbytter i 25 forsøg, hvor Folicur og Amistar er sammenlignet. -200 -400 Folicur Amistar Planteavl

58 Folicur eller Amistar ? I 76 pct. af forsøgene var Folicur mest rentabel. Folicur (0,75 l/ha) anbefales derfor til svampebekæmpelse i raps. Fra 2005 indgår blandingen Folicur+Amistar i forsøgene. Kun i 24 pct. af forsøgene var Amistar mere rentabel end Folicur. I landsforsøgene fra i år er i stedet for ren Amistar medtaget Amistar+Folicur for at se, om det forbedrer resultatet. Planteavl

59 Cantus Forventes ifølge firmaet til sæson 2006.
Normaldosering 0,5 kg/ha. Foreløbig pris for normaldosering 380 kr (1,0 l Folicur 340 kr til sammenligning). Ny virkemekanisme (boscalid). I 18 landsforsøg har Folicur og Cantus klaret sig lige godt, men små merudbytter. Da merudbytterne for svampebekæmpelse i raps netop har været lave i de sidste tre år, hvor Folicur og Cantus er sammenlignet, har jeg forsøgt at finde udenlandske forsøg med de to midler. Planteavl

60 3 forsøg vinterraps, svampesprøjtning blomstr
3 forsøg vinterraps, svampesprøjtning blomstr. Skåne 2005 (Svensk Raps AB) 600 500 400 Bruttomerudbytte, kg/ha 300 200 Her svenske forsøg. Kun Cantus har ikke resulteret i signifikante merudbytter. Fra andre forsøg er det velkendt, at effekten af Juventus og Folicur ligger på samme niveau. I gennemsnit af 3 svenske forsøg i 2004 resulterede 1,0 kg/ha ( NB ikke 0,5 kg/ha) Cantus i et bruttomerudbytte på 220 kg/ha, 1,0 l/ha Juventus i et bruttomerudbytte på 20 kg/ha og 1,0 l/ha Amistar i et bruttomerudbytte på -60 kg/ha. Ingen af merudbytterne var statistisk sikre. 100 0,6 Amistar (merudbytte ) 0,5 Cantus (merudbytte ) 1,0 Juventus (merudbytte ) 0,7 Proline (merudbytte ) Planteavl

61 5 forsøg, svampespr. blomstring, raps (tyske BASF-forsøg)
700 70 600 60 500 50 Bruttomerudbytte, kg/ha 400 40 Pct. planter angrebet af knoldbægersvamp 300 30 200 20 Her forsøg fra BASF. Anvendelse af Cantus har resulteret i bedre effekt og merudbytte end Folicur. 100 10 Ubehandlet 1,5 l Folicur 0,5 l Cantus Bruttomerudbytte, hkg/ha Pct. planter angrebet af knoldbægersvamp Planteavl

62 Cantus contra Juventus i blomstr. 2 fsg. Slesvig Holsten 2003
Behandling Udbytte og merudbytte, kg/ha Ubehandlet 4910 0,5 kg Cantus 336 1,5 l Juventus 484 Juventus har her været bedre end Cantus. Forsøg med knoldbægersvamp Planteavl

63 Konklusion Cantus contra Folicur
Jævnbyrdige - indtil videre. Indtil videre vurderes Cantus og Folicur at være jævnbyrdige med hensyn til rentabilitet ved svampebekæmpelse i raps. Flere forsøg med de to midler er ønskelig. Planteavl

64 Bekæmpelsestidspunkt
For at reducere køreskaden i raps har der i praksis været talt om at sprøjte mod svampe ved begyndende blomstring i stedet for under fuld blomstring. Planteavl

65 Forholdstal for udbytte ved kørsel med en bombredde på
Køreskade i vinterraps Forholdstal for udbytte ved kørsel med en bombredde på 12 m 16 m 20 m 24 m Ingen kørsel 100 Kørsel st. 55 98 99 Kørsel st. 63 96 97 Kørsel st. 63 og 73 93 95 Kørsel før høst Det fremgår af forsøgene, at køreskaden er 2 pct. (med en 12 m sprøjte) hhv. 1 pct. højere (med en 24 m sprøjte) ved at køre under fuld blomstring i stedet for at køre ved begyndende blomstring. ( 9 landsforsøg ) Planteavl

66 Regneeksempel køreskade
12 meter = 2 pct. : 124 kr/ha. 24 meter= 1 pct.: 62 kr/ha. Forudsætninger: 40 hkg/ha, rapspris 155 kr/hkg. Besparelsen ved at køre tidligt er ikke stor nok til at opveje udbyttetabet ved en for tidlig svampebekæmpelse. Planteavl

67 0,5 kg Cantus st. 61 eller 63-65. 4 fsg. Slesvig Holsten 2003-04
Behandling Udbytte og merudbytte, kg/ha Ubehandlet 5180 0,5 kg Cantus st. 61 303 0,5 kg Cantus st 469 Her ses et eksempel på merudbytter i forsøg med sprøjtning ved begyndende blomstring og i fuld blomstring. Forsøg med knoldbægersvamp Planteavl

68 3 forsøg vårraps, Sverige 2002
600 500 400 Bruttomerudbytte kg/ha 300 200 100 Her er 3 forsøg med bekæmpelsestidspunkt fra Sverige. Hvad med bekæmpelse efter blomstring ? Forsøgene er lavet i vårraps, hvor der ofte er mere skulpesvamp end i vinterraps. Amistar st. 61 Amistar st. 65 Amistar st Angreb af knoldbæger og skulpesv. Planteavl (Kilde: Växtskyddscentr. Linköping )

69 13 landsforsøg, Sportak/Folicur vinterraps 1998 - 99
800 600 400 Bruttomerudbytte, kg/ha 200 Gns. -200 Her ses danske forsøg med bekæmpelse under blomstring hhv. efter blomstring. I forsøgene har der været både knoldbægersvamp, gråskimmel og meget skulpesvamp. I gennemsnit af forsøgene har de to tidspunkter resulteret i merudbytter på samme niveau. Det anbefales dog at udføre evt. svampebekæmpelse i raps i fuld blomstring. -400 St. 65 St. 71 Planteavl

70 Konklusion bekæmpelsestidspunkt
Ved begyndende blomstring frarådes, da gevinsten ved en mindre køreskade ikke er stor nok til at opveje udbyttetabet ved for tidlig bekæmpelse. I fuld blomstring anbefales, da effekten mod knoldbægersvamp her er størst, og der opnås en god sideeffekt mod skulpesvamp.Køreskade mindre end i st. 71. Efter blomstring har bedst effekt mod skulpesvamp, men betydende angreb kan sjældent forudses. Planteavl

71 Raps og korsbl. efterafgrøder
Kun kålbrok forventes at være et evt. problem. Opformering af kålbrok er væsentlig mindre end ved en rapsafgrøde (kun opformering ved jordtemp. over 10°C). Olieræddike giver mindre opformering af kålbrok end sennep. Risikoen ved efterafgrøder afhængig af smittetrykket i marken i forvejen (hyppig raps, lavt Rt, dårlig afdræning fremmer opformering). Hvis man i forvejen har et presset sædskifte med raps, er det ikke nødvendigt også at dyrke korsblomstrede efterafgrøder. Forventes der derimod en lille smitte i jorden, kan man godt anvende korsblomstrede efterafgrøder i sædskifter med raps. Planteavl

72 Bejdsning af raps med SAT 2002 ?
Effekt: vækstregulerer vækstpunktet, mindre ”væltesyge”, mindre rodhalsråd, øget rodudvikling. Merudbytter: I gns. af 3 års forsøg i Slesvig Holsten: udbyttetab på 2 pct. (var. ÷ 8 til + 3 pct. i merudbytte). I Tyskland sælges nu i lille omfang raps bejdset med SAT 2002 (merpris 3 euro pr. ha). SAT indeholder metconazol (lig det aktive stof i Juventus). Forsøgene har som det fremgår ikke været særlig opløftende. Der er iagttaget en forsinkelse i fremspiringen på 1-2 dage i forsøgene. Planterne har været mørkere og dværgagtige, men disse symptomer forsvinder efterhånden. Nogle af forsøgene er også udført med 2 eller 3 såtider, da der hovedsagelig forventes en effekt ved tidlig såning. Der har dog ikke været nogen klar effekt af såtid i disse forsøg. En vækstregulering af vækstpunktet nedsætter risikoen for udvintring. Det angives, at vækstregulering ikke overflødiggør sprøjtning med Folicur eller Juventus i 4-6 bladstadiet i efteråret. I Danmark er der også lavet forsøg med vækstregulering med Folicur om efteråret, og her er generelt ikke opnået positive nettomerudbytter. I meget kraftigt udviklede marker kunne vækstregulering dog være rentabel, men firmaerne forventer ikke at kunne opnå en godkendelse af deres midler til efterårsbrug i Danmark. Planteavl

73 Stankelbenlarve Planteavl

74 Stankelben Kraftig æglægning i græs i august-september 2005.
Fugt (ikke for meget) fremmer larveudviklingen. Den høje dosering ( 1,5 l/ha) af Perfekthion 500 S er kun godkendt i græs. Der er søgt dispensation til brug af den høje dosering af Perfekthion 500 S i vårbyg og andre afgrøder i 2006. Der var i august-september 2005 en usædvanlig kraftig æglægning af stankelben. Det er uvist, om det har været tilstrækkeligt tørt i efteråret 2005 til at reducere antallet af larver. P.t er det kun muligt at bekæmpe stankelbenlarver i græs. Dimethoat er også godkendt i andre afgrøder end græs, men kun i en lav dosering. Der er i efteråret anlagt forsøg, hvor effekten af tromling og fræsning belyses. Majs og ærter hører til de mest robuste forårssåede afgrøder. Vårbyg ses tit at være mere angrebet end havre. Planteavl


Download ppt "Aktuelt om sygdomme og skadedyr"

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google