Ingen rigtig ”nye” svampemidler til korn i 2008

Præsentationer af emnet: "Ingen rigtig ”nye” svampemidler til korn i 2008"— Præsentationens transcript:

1 Aktuelt om svampe- og skadedyrs-bekæmpelse Ghita Cordsen Nielsen Landscentret Planteproduktion

2 Ingen rigtig ”nye” svampemidler til korn i 2008
Der kommer ikke svampemidler med nye aktivstoffer i korn i 2008. Følgende midler med kendte aktivstoffer er dog nye på markedet: 1,0 l Maredo (~1,0 l Opus) 0,5 l Acanto (~ effektmæssigt til 0,5 l Amistar) Når der i det følgende tales om Opus kan ”Maredo” således også anvendes. Strobilurinet Acanto bliver også solgt rent i 2007 og altså ikke kun i form af Acanto Prima (Acanto + Unix). Normaldoseringen for Acanto er 0,5 l/ha, men midlet anbefales i byg brugt på samme måde som Amistar, således at effekten af 1 l Amistar svarer til effekten af 1 liter Acanto. Ønskes blandingen 0,25 l Amistar + 0,25 l Folicur f.eks erstattet af Acanto anvendes således 0,25 l Acanto + 0,25 l Folicur. Se effektskema for Acanto hhv. Amistar i Oversigt over Landsforsøgene 2007 side 104 eller i dyrkningsvejledningen ”svampemidler i korn”.

3 svampebekæmpelse, hvede
Bruttomerudbytter svampebekæmpelse, hvede 14 12 10 8 Hkg/ha 6 4 Septoria kom sent i 2007, og smittetrykket var relativt lavt. Det lavere merudbytte de senere år skyldes klimatiske forhold, og at der dyrkes flere sorter, som er mindre modtagelige mod Septoria. 2 2002 (53) 2003 (67) 2004 (149) 2005 (171) 2006 (197) 2007 (129) ( )= antal forsøg (Oversigten s. 99)

4 Aksbeskyttelse i hvede
Kandidater: Bell, Proline og Opus. Bell må kun anvendes indtil skridning. Firmaet har ansøgt om en kortere sprøjtefrist for Bell. Normal doser: 1,5 l Bell, 0,8 l Proline og 1,0 l Opus.

5 Aksbeskyttelse, hvede 20 forsøg 2005 - 2007 8 7 6 5 Merudbytte, hkg/ha
4 3 2 1 Her ses de opnåede brutto- og nettomerudbytter i de sidste tre års forsøg ved brug af Opus, Proline og Bell ved aksbeskyttelsen. Smittetrykket har været relativt lavt i de tre år. På denne og alle de følgende overheads er de blå søjler altid bruttomerudbytter, og de røde søjler er altid nettomerudbytter. I det følgende er regnet med følgende kornpriser, hvis ikke andet er angivet: hvede og triticale 130 kr/hkg, vår- og vinterbyg 135 kr/hkg, maltbyg 165 kr/hkg. For alle tre midler har ¾ dosis resulteret i de højeste nettomerudbytter, men der har kun været meget lille forskel på ½ og ¾ dosis. Bell og Proline har resulteret i et højere nettomerudbytte end Opus. 1/4 1/2 3/4 1/4 1/2 3/4 1/4 1/2 3/4 Opus Proline Bell Brutto Netto Alle led behandlet i st Hvede 130 kr./hkg (Oversigten s. 88)

6 Alle led behandlet i st. 31-32
Aksbeskyttelse, hvede 2 forsøg 2007, meget Septoria 18 16 14 12 Merudbytte, hkg/ha 10 8 6 4 2 Her ses to forsøg med højt smittetryk. Bell har givet 3-4 hkg/ha mere i nettomerudbytte end Opus og Proline. 1/4 1/2 3/4 1/4 1/2 3/4 1/4 1/2 3/4 Opus Proline Bell Brutto Netto Alle led behandlet i st (Oversigten s. 87)

7 Aksbeskyttelse, hvede 7 forsøg 2007 10 9 8 7 6 Merudbytte, hkg/ha 5 4
3 2 ½ dosis af de tre midler er i 2007 også sammenlignet med blandingen Bell+Comet. Dosis af Bell er reduceret, og der er iblandet 0,15 l/ha Comet. Det fremgår, at blandingen har klaret sig godt. Der var ingen sikker forskel på merudbyttet ved brug af Bell og Bell+Comet. I to forsøg ved DJF, Århus Universitet er effekten af blandingen Bell+Comet også belyst i 2007, men har var der ikke nogen merbetaling for Comet. Der er desværre ikke udført yderligere danske forsøg med Bell+Comet i hvede i Danmark, men forsøgene fortsætter i 2008. 1 1/2 Opus 1/2 Proline 1/2 Bell 1/2 (Bell + Comet)* * 0,5 l Bell + 0,15 l Comet Brutto Netto Alle led behandlet i st (Oversigten s. 87)

8 4 forsøg delt aks 2007 Behandling st. 39 og 55-61 Nettomerudb., hkg/ha
Proline-Proline 2,7 Opus-Proline 2,9 Proline-Opus Opus-Opus 4,3 Bell-Opus 3,6 Opus-Bell 5,1 Bell-Bell 6,1 Bell-Proline 5,7 LSD 2-9 n.s. Der er mange kombinationsmuligheder ved en delt aksbeskyttelse. Der er en tendens til højere nettomerudbytte, når Bell indgår, men der var ingen statistisk sikre forskelle mellem behandlingerne. I skrivende stund må Bell kun bruges indtil skridning. (Oversigten s. 90)

9 Konklusion aksbeskyttelse
Bell har klaret sig bedst, især ved højt smittetryk. Proline har også klaret sig godt, mens Opus har været mere svingende. Bell+Comet har også klaret sig godt, men flere forsøg ønskelig.

10 Optimal dosis ved aksbeskyttelsen
Betydning af kornpris Kornpris kr/hkg Optimal dosis ved aksbeskyttelsen 85 35-50 pct. normal dosis 130 50-75 pct. normal dosis 175 75 pct. normal dosis Ved en højere kornpris stiger den optimale dosis ved aksbeskyttelsen. Ved en delt aksbeskyttelse er det den samlede dosis, som er angivet. Den højeste dosis anbefales ved højt smittetryk (nedbørsrige somre) og i sorter, som er mest modtagelige for Septoria.

11 Aksbeskyttelse, hvede 20 forsøg 2005 - 2007
8 7 6 5 Merudbytte, hkg/ha 4 3 2 1 Alle vil have del i prisstigningen på korn. Kemikalie- og grovvarefirmaer har varslet prisstigninger på kemikalier. I ovenstående er derfor set på nettomerudbytterne ved en prisstigning på svampemidler på 25 procent. Det fremgår, at en prisstigning på kemikalier trækker den anden vej end kornprisen. I pressen har været angivet forventede stigninger på procent, så 25 procent er nok for højt sat. 1/4 1/2 3/4 1/4 1/2 3/4 1/4 1/2 3/4 Opus Proline Bell Brutto listepris (kr./l: Opus 373, Proline 550, Bell 325) Netto Netto + 25% listepris Alle led behandlet i st

12 • 0-3 skala, hvor 3 er meget modtagelig
Sort Pct. af hvede-areal 2008 Sep-toria (0-3)• Meldug (0-3)• Gulrust (0-3)• Brunrust (0-3)• Ambition 42,4 1 2 Smuggler 19,8 Skalmeje 9,5 Sortsbl. 8,3 - Frument 5,4 Opus 3,6 Ararat 1,9 3 Den vigtigste sygdom i hvede er Septoria, og af de mest dyrkede sorter er kun Ambition 1 = ”mindre modtagelig”. Sorten udgør i år ca. 42 procent af hvedearealet. Ingen af de mest dyrkede sorter er meget meldugmodtagelige, men på lettere jord og i enkelte marker kan alle sorter få meget meldug. Af de mest dyrkede er kun Ararat meget gulrustmodtagelig. Brunrust var grundet den milde vinter mere udbredt end normalt i 2007, hvorfor sorternes modtagelighed mod brunrust også er angivet. • 0-3 skala, hvor 3 er meget modtagelig

13 Brunrust I foråret kunne findes brunrust i en del hvedemarker, især i de mildeste områder af landet. Brunrust bredte sig i hvede dog især fra begyndelsen af juni og altså senere end i triticale og rug.

14 Sen bekæmpelse af brunrust, 1 fsg. Dansk Landbrug Sydhavsøerne 2007
Pct. dækning brunrust st. 71 Udbytte og merudb. Hkg/ha Nettomerud-bytte Hkg/ha Ubehandlet 4 63,5 0,5 l Opus - 4,5 2,5 0,5 l Folicur 3,6 2,2 I sæsonen opstod spørgsmålet, om det relativt sent kunne lønne sig at udføre en supplerende sprøjtning mod brunrust, og det viser dette forsøg at det kunne. I marken havde landmanden afsluttet sin aksbehandling 1. juni med 0,45 l/ha Opus. Der blev opnået et sikkert nettomerudbytte på ca. 2,5 hkg/ha for den supplerende behandling i st. 71 den 20. juni. I et tilsvarende forsøg, hvor der var kraftige angreb på sprøjtetidspunktet (28 procent dækning ved den sene supplerende sprøjtning i st. 71), blev der ikke opnået nogen fortjeneste ved den sene sprøjtning, hvilket nok skyldes, at angrebene på sprøjtetidspunktet var for kraftige. Begge forsøg er udført af Dansk Landbrug Sydhavsøerne. Tidligere års forsøg viser også, at brunrust selv ved sene angreb kan være meget tabsvoldende. Alle led behandlet med 0,45 l Opus 1. juni. (Oversigten s. 87)

15 Triticale svampesprøjtning, 4 fsg. 2007
16 Brutto Netto 14 12 10 Merudbytte, hkg/ha 8 6 4 I triticale kom angrebene af brunrust tidligere og var kraftigere end i hvede. Her er vist de opnåede brutto- og nettomerudbytter for tre svampesprøjtninger i tre triticalesorter. I forsøgene er belyst effekten af een til tre svampesprøjtninger. I de mest modtagelige sorter Talentro og Valentino var der betaling for alle tre svampesprøjtninger, mens der i den mindre modtagelige sort Tritikon var betaling for to svampesprøjtninger. Et gennemsnitligt nettomerudbytte på knap 12 hkg/ha i Talentro viser, at brunrust kan være meget tabsvoldende. 2 Talentro Valentino Tritikon Sprøjtet i st (0,25 l Zenit), st (Zenit) og st (0,25 l Opera) (Oversigten s. 49)

16 Tilbage til hvede. Her ses fire svampestrategier, som kan være aktuelle i kommende sæson. Strategi 2 og 3 er mest brugte. Doser i procent af normaldoser er angivet, og er tilpasset de højere kornpriser. Cirka datoer for vækststadier er også angivet. I strategi 3 udføres en delt aksbeskyttelse. Første del på procent af normaldosis gives, når fanebladet er fuldt udviklet, og sidste del gives 2-3 uger senere. Hvis det er et meget fugtigt år eller meldug udløser en bekæmpelse før fanebladet er udviklet, kan strategi 2 blive aktuel, hvor dosis omkring aksbeskyttelsen skævdeles. Omkring procent af normaldosis gives første gang omkring st lige før fanebladet bliver synligt. Der udføres så en ”rigtig” aksbeskyttelse, når akset er skredet igennem med procent normaldosis. Meldug kan også komme meget tidligt, så der må satses på tre svampesprøjtninger (strategi 1). Fra og med st. 32 (2 knæ udviklet) anbefales udelukkende Bell, Proline eller Opus/ Maredo. Ingen af midlerne virker særlig godt mod meldug, hvorfor et meldugmiddel skal tilsættes ved meldugangreb.

17 Effekter i hvede Opus Bell Proline ** *(*) ***** *** ****(*) ****
Meldug ** *(*) Gulrust ***** *** Brunrust ****(*) Septoria **** DTR ***(*) Fusarium (*) **(*) At de tre midler ikke har særlig god effekt mod meldug fremgår også af denne oversigt. Hvis sorten er gulrustmodtagelig (kun Ararat af de mest dyrkede) foretrækkes Bell og Opus fremfor Proline. Mod hvedebladplet (DTR) og aksfusarium har Proline bedst effekt og fortrækkes derfor ved forfrugt hvede og samtidig reduceret jordbearbejdning. Fem stjerner bedst

18 Strategi ved forfrugt hvede og samtidig reduceret jordbearbejdning
St. 31: 0,125 Bumper 25 EC eller ved meldug 0,25 Zenit/Tilt top St : 0,2-0,25 Proline eller 0,15-0,25 Bumper 25 EC + 0,2 - 0,25 Opus/0,3-0,35 Bell St : 0,2-0,25 Proline eller 0,15-0,25 Bumper 25 EC + 0,2 - 0,25 Opus/0,3-0,35 Bell Ved forfrugt hvede og samtidig reduceret jordbearbejdning skal der både være effekt mod hvedebladplet (DTR) og Septoria, hvorfor disse midler anbefales. Første behandling er kun aktuel ved et meget stort smittetryk. Hvis der ønskes effekt på fusariumtoksiner vælges Proline, og sidste sprøjtning placeres i fuld blomstring, og dosis hæves til 0,6 l/ha.

19 DON og sprøjtning, 4 landsforsøg 2005
DON, µg/kg 1.200 1.000 800 600 400 Behandling med 0,6 l/ha Proline i fuld blomstring har i et enkelt landsforsøg i 2007 reduceret indholdet af toksinet DON med ca. 35 procent (fra til µg/kg DON). 0,2 l/ha Proline reducerede kun indholdet med ca. 20 procent. I gns.af 4 landsforsøg i 2005 reducerede behandling med 0,6 l/ha Proline DON-indholdet med knap 50 procent ( fra til 590 µg/kg), mens behandling med 0,2 l/ha Proline kun reducerede indholdet med ca. 10 procent. Forsøgene er anlagt i marker med forfrugt hvede og samtidig reduceret jordbearbejdning. Forsøgene er ikke kunstigt smittet. Til brødhvede er grænseværdien µg/kg DON. I fuldfoder til grise er den anbefalede grænseværdi 900 µg/kg DON. Fodres der med 70 procent hvede, svarer det til grænseværdien for brødhvede. Et lavere toksinindhold kan kun værdisættes ved dyrkning af hvede til opfodring af egne grise eller ved dyrkning af brødhvede. Fusariumtoksiner er kun et problem i visse år og oftest kun ved forfrugt majs samt ved forfrugt hvede/triticale og samtidig reduceret jordbearbejdning. 200 Ubehandlet 0,25 l Opera 0,25 l Opera 0,2 Proline 0,2 Proline 0,6 Proline 0,25 Opera 0,5 Folicur Alle led behandlet i st og 61-65

20 Svampebekæmpelse st. 45-51 og foderværdi, FE sv, 5 fsg. hvede 2007
800 700 600 500 Nettomerudbytte, kr./ha 400 300 200 I 5 af årets forsøg med svampebekæmpelse i hvede er der også målt foderværdi til svin. Der er regnet med 114 FEsv pr. 100 kg hvede. Det fremgår eksempelvis, at der ved brug af ½ -3/4 dosis Bell er opnået yderligere kr/ha, hvis foderværdien også inddrages. I årets vårbygforsøg er der eksempelvis opnået yderligere ca. 125 kr/ha for sprøjtning med 0,75 l Bell i st , hvis foderværdien også inddrages. Der er her regnet med 102 FEsv pr. 100 kg vårbyg. I 2006 blev også udført enkelte forsøg i hvede og vårbyg, som viste en merfortjeneste, når foderværdien til svin også inddrages. Store kerner indeholder mere stivelse. Hvis en svineproducent ikke passer sin svampesprøjtning, bliver han altså dobbelt straffet. Det interessante er, om den optimale dosis bliver højere, hvis der tages hensyn til foderværdien, men dette har vi endnu ikke forsøg nok til at kunne afgøre. 100 1/2 Opus 1/2 Proline 1/4 Bell 1/2 Bell 3/4 Bell Netto Netto inkl. FE sv. (Oversigten s. 87)

21 Hvedegalmyg I forsøg i 2007 et sikkert bruttomerudbytte på 1,5 hkg/ha.
35 prøver viste: 0,2 (max.1,2) procent angrebne kerner på hovedskud. 3,4 (max. 32,0) procent angrebne kerner på sideskud. Generelt kom hvedegalmyggene for sent til at skade hveden i 2007, men i nogle marker nåede galmyggene at angribe sideskuddene. Hveden er kun modtagelig for angreb fra begyndende skridning til begyndende blomstring (st ). Angreb på sideskuddene er nok årsagen til, at der i forsøgene i 2007 er opnået et sikkert bruttomerudbytte på 1,5 hkg/ha for at bekæmpe hvedegalmyg. Fra registreringsnettet er undersøgt aksprøver fra 35 marker, og disse undersøgelser viste, at angrebene var mest udbredt på sideskuddene, som blomstrer få dage senere end hovedskuddene. Der blev i en enkelt prøve fundet op til 32 angrebne kerner på sideskuddene.

22 Højere kornpris øger ikke andelen af procent rentable forsøg med bladlusbekæmpelse nævneværdigt.
Vi har også set på, hvormange af forsøgene med bladlusbekæmpelse i hvede (i alt 71 forsøg siden 1998), der har været rentable ved forskellige kornpriser. Der er ikke den store forskel på procent rentable forsøg ved en lav og høj kornpris. Det skyldes, at skadedyrsmidler er relativ billige.

23 Svampestrategier vinterbyg, 3 fsg. 2007
9 Brutto Netto 8 7 6 Merudbytte, khg/ha 5 4 3 2 1 Her ses brutto- og nettomerudbytter for svampebekæmpelse i tre vinterbygsorter i I 2007 var der meget bygrust, især i Chess. I Chess har en enkelt behandling med ½ dosis omkring skridning klaret sig bedst (behandling 4). Deling af denne mængde i to omkring skridning altså en slags ”delt aksbeskyttelse” (behandling 6) har klaret sig lige så godt. Ingen af sorterne har betalt for den meget tidlige behandling i st (1-2 knæ udviklet). I praksis forekom dog meget bygrust tidligt i Chess i 2007, og en tidlig behandling blev anbefalet. Ved tidlig bygrust anbefales en tidlig behandling, men ellers har en enkelt behandling omkring skridning med ¼-1/2 dosis oftest klaret sig bedst i vinterbyg. Den højeste indsats anbefales ved angreb af bygrust eller bygbladplet, da disse svampe er mest tabsvoldende. 3 4 5 6 3 4 5 6 3 4 5 6 Himalaya Chess Amarena 3 = st ¼ dosis + st ½ dosis 4 = st ½ dosis 5 = st ¼ dosis 6 = som led 5 + ¼ dosis 14 dage senere. Amistar + Stereo anvendt (Oversigten s. 37)

24 Svampebekæmpelse, Quench
2 forsøg, meget bygrust 2007 20 18 16 14 12 Hkg/ha 10 8 6 4 2 I mange vårbygsorter optrådte der også meget bygrust i Her er vist to forsøg i maltbygsorten Quench, hvor der er opnået de højeste merudbytter i årets forsøg. Der er regnet med en maltbygpris på 165 kr/hkg. Der er sprøjtet én gang med ¼ hhv. én gang med ½ dosis på 3 forskellige tidspunkter. Derudover er der sprøjtet to gange. Det højeste nettomerudbytte – som er på hele 16 hkg/ha – er opnået ved den højest afprøvede indsats nemlig ½ dosis efterfulgt af ¼ dosis. Der er anvendt Amistar+Folicur. 1/2 dosis af blandingen vil sige ¼ dosis Amistar+1/4 dosis Folicur. Foruden nettomerudbyttet på 16 hkg/ha er der yderligere opnået knap 700 kr/ha i form af en forbedret sortering. Det er noget, som siger ”spar to” og viser, at bygrust er fantastisk tabsvoldende ved kraftige angreb. 1/4 st.32 1/4 st.37-39 1/4 st.51-59 1/2 st.32 1/2 st.37-39 1/2 st.51-59 1/4 + 1/4 1/2 + 1/4 st.32+59 st.32+59 Brutto Netto Amistar + Folicur anvendt Maltbygpris: 165 kr./hkg (Oversigten s. 133)

25 Svampebekæmpelse Power
10 forsøg 6 5 4 Hkg/ha 3 2 1 I Power var der meget meldug og også en del bygrust. Her ses forsøg efter samme forsøgsplan, men over to år. To behandlinger med ¼ dosis har klaret sig bedst. Det er interessant igen at se, at to behandlinger med ¼ dosis giver et bedre resultat end én behandling med 1/2 dosis. Der er anvendt samme kemikaliemængde, men vi opnår en bedre timing og længere virkningstid ved at dele behandlingen. 1/4 st.32 1/4 st.37-39 1/4 st.51-59 1/2 st.32 1/2 st.37-39 1/2 st.51-59 1/4 + 1/4 1/2 + 1/4 st st Brutto Netto Amistar + Folicur anvendt Maltbygpris: 165 kr./hkg (Oversigten s. 135)

26 Strånedknækning og svampe, 2 forsøg vårbyg 2007
Sort Nedknækning ubehandlet 0-10 skala• Nedknækning 2 x 1/4 dosis Quench 4 1 Henley 6 3 Prestige 5 Power 8 7 I forsøg med svampebekæmpelse i byg er i flere forsøg set, at svampebekæmpelse reducerer omfanget af strå- og aksnedknækning. Her er vist to forsøg i vårbyg fra Jo senere høst jo mere aks- og strånedknækning. Et evt. merudbytte for svampesprøjtning, som skyldes en reduktion af aks- og strånedknækning, er derfor afhængig af høsttidspunktet. I hvede er i forsøg, hvor der er høstet sent, også set mindre strånedknækning ved svampebekæmpelse. • 0-10 skala, hvor 10=100 pct. nedknækkede strå. Amistar+Folicur anvendt. Høstet august

27 Strategi svampebekæmpelse vårbyg
Lavt smittetryk: Ingen bekæmpelse Moderat smittetryk: 1 x ¼ dosis Højt smittetryk: 2 x ¼ dosis Ekstremt smittetryk: ½ + ¼ dosis ¼ dosis ved en behandling betyder 1/8+1/8 dosis, da vi typisk blander strobiluriner med andre midler. Betaling for den højeste indsats på ½ dosis +1/4 dosis har vi kun set i forsøg med kraftige angreb af bygrust eller bygbladplet. Sorternes modtagelighed og merudbytter for svampesprøjtning i de enkelte sorter over årene fremgår af Sortinfo. I de fleste af forsøgene har der været betaling for en svampebehandling. De mest modtagelige sorter har tit behov for to behandlinger. En højere kornpris vil medføre, at der i modtagelige sorter oftere bliver rentabelt med to behandlinger, især i modtagelige maltbygsorter. (bygrust eller bygbladplet) 27

28 Proline +/- strobilurin
Behandling Nettomerudb. hkg/ha 11 vårbygfs 17 vinterbygfs 1/4-1/2 Proline 2,3 ¼-1/2 Proline+Amistar 2,9 2,8 n.s Vi skal fortsat have strobiluriner med i byg både i vår- og vinterbyg. Det gælder også for de sidst godkendte midler Proline og Bell, selv om forskellen på nettomerudbyttet ved brug af de rene midler og blandingen ikke har været statistisk sikker.

29 Bell +/- strobilurin ¼-½ Bell 3,0 5,5 ¼-½ Bell+Comet 4,4 4,5 n.s
Behandling Nettomerudbytte, hkg/ha 6 vinterbygforsøg 2007 Nettomerudbytte, hkg/ha 3 vårbygforsøg 2007 ¼-½ Bell 3,0 5,5 ¼-½ Bell+Comet 4,4 4,5 n.s I skrivende stund må Bell kun bruges indtil skridning.

30 Middelvalg byg Anvend strobiluriner d.v.s: Amistar/Acanto/Comet + andet middel, Opera eller Acanto Prima (ikke ved bygrust). Mange blandingspartnere til Amistar/ Acanto/Comet. Ved tidlig bekæmpelse før vækststadium 32 (2 knæ udviklet) anvendes midler uden strobilurin. Der er mange blandingspartnere til strobilurinerne Amistar, Acanto og Comet. Opera (Comet+Opus) og Acanto Prima (Acanto+Unix) er færdigblandet. Unix har dårlig effekt mod bygrust, hvorfor lave doser af Acanto Prima har haft utilstrækkelig effekt mod bygrust. Mod Ramularia har Proline og midler indeholdende Opus (d.v.s. Bell, Opera, Opus, Opus Team) bedst effekt, men i forsøgene er hidtil ikke set, at midler med bedst effekt mod Ramularia giver et højere nettomerudbytte end de øvrige midler. Dette skyldes nok, at Ramularia oftest kommer sent (fra blomstring). Det er dog nødvendigt, at vi fortsat holder øje med, hvordan svampen udvikler sig. 30

31 Knoldbægersvamp I 2007 havde vi mere angreb af knoldbægersvamp end forventet. De nødmodne planter er meget iøjnefaldende. Vi kan tolerere omkring 5-10 procent angrebne planter.

32 (Registreringsnettet)
I markerne, som indgår i registreringsnettet ( 24 marker i 2007 ), var i gennemsnit 6 procent af planterne angrebet af knoldbægersvamp. Det højeste angreb var 25 procent angrebne planter, så i nogle marker var der kraftige angreb. (Registreringsnettet)

33 Svampebekæmpelse st. 65, 1 Landsforsøg 2007
Pct. planter m. knold-bæger 4/7 Udbytte og merudbytte, kg/ha Brutto Netto, raps 220 kr. Netto, raps 300 kr. Ubehandlet 20 4228 - 0,7 l Folicur 2 346 232 266 0,35 kg Cantus 1 415 252 300 0,6 l Amistar 7 299 149 194 Der er udført 5 landsforsøg med svampebekæmpelse under blomstring i I to forsøg blev der ikke opnået rentable merudbytter. I et forsøg blev der opnået rentable merudbytter, men ikke konstateret angreb af knoldbægersvamp, gråskimmel eller skulpesvamp, og i et forsøg blev der i alle forsøgsled opnået en utilstrækkelig svampebekæmpelse. I det viste forsøg var 20 procent af planterne angrebet af knoldbægersvamp. I Oversigt over Landsforsøgene 2007 er regnet med en rapspris på 220 kr/hkg. I det følgende er også regnet med 300 kr/hkg, som nu er en mere realistisk pris. I praksis har vi i 2007 set marker, hvor knoldbægersvamp var bedst bekæmpet mellem traktorhjulene. Dette vurderes at skyldes en bedre nedtrængning af sprøjtevæske her. I de pågældende marker vurderes den anvendte sprøjteteknik at have været for dårlig. En god nedtrængning opnår man med min. 200 l vand pr. ha og langsom kørsel. Køreskade ikke iregnet

34 Knoldbægersvamp Højeste merudbytte i 2007:
1 forsøg LandboCentrum nettomerudbytte 5,2 hkg/ha for 0,5 kg/ha Cantus (køreskade ikke indregnet).

35 , raps 220 kr. pr. hkg , raps 220 kr. pr. hkg
Gns. Her er samlet alle landsforsøg med sprøjtning med Folicur under blomstring siden 1998, i alt 56 forsøg. Bruttomerudbytter er vist. Det gennemsnitlige bruttomerudbytte er 208 kg/ha. Den grønne tværgående streg viser omkostninger til Folicur, udbringning og køreskade ved en rapspris på 220 kr/hkg og den stiplede grønne streg tilsvarende omkostningerne ved en rapspris på 300 kr/hkg. I knap 40 hhv. 50 procent af forsøgene er der opnået merudbytter, som er rentable, d.v.s. som overstiger omkostninger til Folicur, udbringning og køreskade ved de to rapspriser. , raps 220 kr. pr. hkg , raps 220 kr. pr. hkg Omkostninger til 1,0 liter Folicur og udbringning og køreskade, raps 300 kr. pr. hkg

36 Køreskade Ved kørsel med 24 m marksprøjte under blomstring: 2 procent udbyttetab. (9 landsforsøg ) FOTO AF MARKSPRØJTE I RAPS ELLER SPOR I BLOMSTRENDE RAPS Køreskaden har i forsøg vist sig at være 2 procent af udbyttet ved kørsel med en 24 m sprøjte under blomstring. Udbytteniveauet i forsøgene var omkring 40 hkg/ha. Køreskaden varierer selvfølgelig fra mark til mark og fra år til år, men vi kan ikke sige, at der ingen køreskade er.

37 Anbefalinger i Slesvig Holsten
Bekæmpelse er rettet mod I fuld blomstring ved begyndende fald af de gule kronblade 0,7 l/ha Proline eller 0,5 kg/ha Cantus. Knoldbægersvamp, gråskimmel, skulpesvamp. I Slesvig Holsten anbefales konsekvent en sprøjtning i fuld blomstring. I mange marker dyrkes raps hvert 3. år men også i marker med mindre hyppig rapsdyrkning anbefales sprøjtning under blomstring. Der er udført en del forsøg i Slesvig Holsten med forskellige sprøjtetidspunkter omkring blomstring, og bekæmpelse i fuld blomstring ved begyndende fald af de gule kronblade har været det bedste tidspunkt.

38 Svampebekæmpelse i vinterraps under
blomstring, 56 fsg Slesvig Holsten 800 600 Bruttomerudbytte, kg/ha 400 200 De opnåede merudbytter for svampebekæmpelse under blomstring i Slesvig Holsten ligner til forveksling de danske forsøgsresultater. Det gennemsnitlige bruttomerudbytte i forsøgene har også været omkring 200 kg/ha nemlig 219 kg/ha. 1996 n=6 1997 n=4 1998 n=2 1999 n=4 2000 n=3 2001 n=5 2002 n=4 2003 n=8 2004 n=3 2005 n=6 2006 n=5 2007 n=6 År ( ) = antal forsøg

39 Svampebekæmpelse i raps
Størst risiko ved: - hyppig rapsdyrkning - hyppig nedbør omkring blomstring - lang blomstring. Godt beslutningsstøttesystem mangler. Er en forsikringssprøjtning. Denne vejledning er ikke særlig konkret, og vi mangler et godt beslutningsgrundlag, når vi skal afgøre, om vi skal sprøjte under blomstring. Indtil videre må vi derfor sige, at svampesprøjtning i raps under blomstring er en forsikringssprøjtning.

40 ”SkleroPro” Tysk varslingsmodel for knoldbægersvamp i raps.
Baseret på klimadata, sædskifte samt prisforhold. Ikke klaret sig tilfredsstillende. Den tyske model ”SkleroPro” ser heller ikke ud til at kunne hjælpe os på kort sigt.

41 Merudbytter og udbytteniveauer i vinterraps – 56 fs. 1998-2007
Merudbytte, kg/ha Der har heller ikke været en bedre rentabilitet i svampebekæmpelse i raps ved høje end ved lave udbytteniveauer. Udbytteniveau, kg/ha

42 Hvad er bedst? Sprøjter hvert år Sprøjter aldrig Indtægter 208 kg/ha
Sparer 195 kg/ha Udgifter (0,75 l Folicur, udbringn., køreskade 2 pct.) 195 kg/ha Taber 208 kg/ha Når vi ikke er så gode til at fastlægge behovet, kunne vi jo kigge på to typer af landmænd. Den ene sprøjter konsekvent under blomstring hvert år, og den anden sprøjter aldrig. Hvem af disse landmænd har tjent mest de senere år ? Jeg har her taget udgangspunkt i de 56 landsforsøg. Ham, der konsekvent sprøjter, har fået en årlig indtægt på i gennemsnit ca. 200 kg frø. Til gengæld har han også årlige udgifter svarende til ca. 200 kg frø. For ham er det altså gået lige op. Ham, der aldrig sprøjter, sparer årligt det der svarer til ca. 200 kg frø. Til gengæld har han heller ikke indtægten på ca. 200 kg frø. Også for ham er det altså gået lige op. Der er regnet med en rapspris på 220 kr/hkg. Det er svært at afgøre den rigtige pris for regnestykket, da eksemplet skal ses over en årrække. Fordelen ved konsekvent at sprøjte er, at man ikke i 1 år ud af 10 år får et stort udbyttetab. I de øvrige år får man derimod ikke store svingninger i udbyttet, når vi kigger på merudbytternes størrelse i de udførte forsøg ihverttilfælde ikke p.g.a svampesygdomme. Ulempen er et større pesticidforbrug. Ulempen ved aldrig at sprøjte er, at man i 1 år ud af måske 10 år får et stort udbyttetab. Raps 220 kr pr. hkg

43 Oversigt over midler og sprøjtefrister
Middel Anbefalet dosis, l/kg/ha Sprøjtefrist Folicur/Orius + Amistar 0,35/0,45 + 0,35 St.69 (afsluttet blomstring) Folicur/Orius 0,7/0,9 Cantus 0,35 60 dage Amistar 0,7 28 dage I forsøgene har blandingen Amistar+Folicur/Orius klaret sig bedst, men der har kun været meget lille forskel på blandingen og Folicur hhv. Cantus. Ren Amistar anbefales ikke, da løsningen har givet et lavere nettomerudbytte end de øvrige løsninger.

44 Bruttomerudbytte, kg/ha
1,5 l Folicur, 7 forsøg 1999 Bruttomerudbytte, kg/ha I fuld blomstring opnås god effekt mod knoldbægersvamp og gråskimmel og også ret god effekt mod skulpesvamp. Effekten mod skulpesvamp er bedst ved afblomstring, men effekten mod de øvrige svampe bliver her ringere. Sprøjtning ved afblomstring anbefales ikke, fordi sprøjtning i fuld blomstring har været bedre, og fordi betydende angreb af skulpesvamp er svære at forudsige. I ovenstående forsøg har der foruden knoldbægersvamp og gråskimmel været en del skulpesvamp, og rentabiliteten ved afblomstring har derfor været forholdsvis god, men ikke bedre end i fuld blomstring.

45 Anbefalinger i Slesvig Holsten
Bekæmpelse er rettet mod 1) 0,5-0,75 l/ha Folicur eller Juventus i 4-6 løvbladstadiet i efteråret. Vækstregulering af hjerteskud ( bedre overvintring) og i mindre omfang rodhalsråd. 2) 0,75-1,0 l/ha Folicur eller Juventus ved begyndende vækst i foråret eller ”knæhøj” afgrøde. Vækstregulering (lettere høst) og i mindre omfang rodhalsråd. I Slesvig Holsten anbefales i alt 3 svampesprøjtninger. Foruden under fuld blomstring anbefales sprøjtning med 0,5-0,75 l/ha Folicur eller Juventus i 4-6 bladstadiet om efteråret. Folicur og Juventus har i forsøgene klaret sig lige godt. Om foråret ved begyndende vækst eller når afgrøden er ”knæhøj” anbefales endnu en sprøjtning med 0,75-1,0 l/ha Folicur/Juventus. Ingen af de to sprøjtninger har svampe som hovedmål, men har derimod til formål at vækstregulere. Om efteråret ønskes en vækstregulering af hjerteskuddet, så planten ikke strækker sig og bliver så udsat for frost. I nogle tyske forsøg er der således også opnået en bedre overvintring ved behandlingen. Om foråret er formålet med vækstreguleringen en lettere høst. Ved meget stor risiko for lejesæd anbefales om foråret yderligere en behandling ca. 2 uger senere med 0,5 l/ha Folicur/Juventus.

46 Efterårssprøjtning raps?
Cantus er godkendt i DK. Har effekt mod rodhalsråd, men ingen vækstregulerende effekt. Folicur og Juventus har mindre effekt mod rodhalsråd end Cantus, men har vækstregulerende effekt. Midlerne er pt. ikke godkendt i DK efterår, men firmaerne har ansøgt herom. Cantus er p.t det eneste middel, som i Danmark er godkendt i raps om efteråret. Midlet har effekt mod rodhalsråd, men ingen vækstregulerende effekt. Problemerne med rodhalsråd vurderes dog ikke at være så store i Danmark, at vi anbefaler sprøjtning hverken i efteråret eller i foråret. Men vi har forsøg igang, der belyser det. Folicur og Juventus har både effekt mod svampe og en vækstregulerende effekt, men midlerne er p.t ikke godkendt til efterårsbrug, men firmaerne har søgt om en godkendelse til efterårsbrug mod svampe. 46

47 Folicur efterår vinterraps, 19 fsg.
600 500 400 300 200 Bruttomerudbytte, kg/ha 100 -100 Der er udført forsøg over 3 år med Folicursprøjtning om efteråret. Ved begge rapspriser har knap 60 procent af forsøgene været rentable, hvilket er en rimelig god rentabilitet. Forsøgene har ikke været placeret i marker med en speciel kraftig udvikling. Ved en mere målrettet udvælgelse af marker ville rentabiliteten nok blive bedre, men vi må afvente, om midlerne bliver godkendt til efterårsbrug. 1998 1999 2000 -200 -300 -400 -500 = omkostn. 0,5 l Folicur + udbr., raps 220 kr. pr. hkg = omkostn. 0,5 l Folicur + udbr., raps 300 kr. pr. hkg 47

48 Bejdsning med Juventus
Anbefales ikke i Slesvig Holsten. I 4 års tyske forsøg udbyttetab ved både tidlig og sen såning. Tendens til udbyttetab i danske forsøg i 2007. Man kan også bejdse med aktivstoffet i Juventus og på denne måde vækstregulere, men dette anbefales ikke på baggrund af forsøgene.

49 Rodhalsråd, Phoma På nuværende tidspunkt ses rodhalsråd på bladene i mange rapsmarker. Fugtigt og lunt vejr fremmer svampen. Bladangreb af rodhalsråd (Phoma) er ikke tabsgivende. I milde efterår kan rodhalsråd (Phoma) dog vokse systemisk inde i bladet og nå hen til rodhalsen, hvor svampen næste forår eller sommer kan være årsag til væltede og knækkede stængler, og dette er tabsvoldende.

50 Rodhalsråd, Phoma

51 1 sortsforsøg Ørbæk 2007 Sort Pct. planter med rodhalsråd
Sået 24. aug. Sået 5. sept. Excalibur 20 3 PR46W14 58 Elan 48 2 Catalina 4 Astrid 14 1 Lioness 23 6 Dette forsøg illustrerer, hvor vigtig temperaturen om efteråret er for udvikling af rodhalsråd.

52 Cantus efterår Anbefales generelt ikke i Danmark, da angrebene bortset fra 2007 har været svage. Kun undtagelsesvis ved angreb på alle bladene og tidlig såning (før ca. 10. august, men afhængig af temperaturen). Anvend 0,25 kg/ha Cantus. Problemerne med rodhalsråd vurderes ikke at være store nok i Danmark til at anbefale en generel bekæmpelse. I 2007 var svampen mere udbredt end normalt, fordi efteråret 2006 var så mildt.

53 Bruttomerudbytte, kg/ha
Hvordan rentabiliteten har været i de danske forsøg med en tidlig forårsbehandling ses her. Kun 20 procent hhv. 40 procent af forsøgene har været rentable ved de to rapspriser, så rentabiliteten har ikke været særlig god. Udbytteniveauet i forsøgene har været omkring 40 hkg/ha. Der har ikke været nogen sammenhæng mellem udbytte og merudbytte for Folicur. Der forventes især merudbytter ved en høj udsædsmængde og et højt N-niveau. I Slesvig Holsten ligger N-niveauet kg/ha højere end i Danmark. = omkostn. 0,5 l Folicur + udbr., raps 220 kr. pr. hkg = omkostn. 0,5 l Folicur + udbr., raps 300 kr. pr. hkg

54 Konklusion Tidspunkt Anbefaling i Danmark Efterår
Hvis Folicur/Juventus bliver godkendt, kan behandling være aktuel. Forår Anbefales ikke. Fuld blomstring Forsikringssprøjtning, da der p.t. ikke findes noget godt grundlag for beslutningsstøtte. Hvis Folicur eller Juventus bliver godkendt kan efterårsbehandling også være aktuel i Danmark i milde efterår. En tidlig forårsbehandling anbefales ikke på baggrund af de nuværende forsøg. Behandling under fuld blomstring må – indtil vi har noget mere sikkert – indtil videre betragtes som en forsikringssprøjtning.

55 Glimmerbøsser 0,2 l Biscaya eller 0,2 l Mavrik. Begge uden bimærke.
Biscaya kun én gang pr. sæson. Resistens mod Karate, Fastac og Cyperb. Kun svag resistens mod Mavrik. Biscaya og Mavrik anbefales mod glimmerbøsser. Midlerne må udsprøjtes hele døgnet, da de er uden bimærke. DJF, Århus Universitet har i 2007 testet 13 populationer, som viste resistens hos glimmerbøsser mod Karate (og dermed mod Fastac og Cyperb) og kun svag resistens mod Mavrik. Biscaya indgik ikke i undersøgelsen, men midlet er nyt på markedet, så resistens mod dette middel vurderes ikke at forekomme.

56 Skulpegalmyg Udbredt i 2007. Graddage på Planteinfo.
Fangbakker i 2008. Bekæmpelseseffekt procent. Angreb af skulpegalmyg var mere udbredt end normalt i Begyndende flyvning kan følges på Planteinfo, hvor antallet af graddage med basis 8° C opsummeres. For at vurdere antallet af skulpegalmyg vil der i 2008 blive udsat gule fangbakker. Ved bekæmpelse af skulpegalmyg opnås ofte kun lave bekæmpelseseffekter - ofte kun pct. bekæmpelse selv ved to behandlinger. Årsagen er rapsens hurtige vækst, hvor nyvækst ikke er beskyttet, samt galmyggens flyvning over en længere periode (3-4 uger).

57 I 2007 havde vi de hidtil kraftigste angreb af havrerødsot i vinterbyg og hvede. Havrerødsot er en af de skadegørere, som bliver et større problem, når klimaet bliver mildere.

58 Udbyttetab ved angreb Følsomhed i prioriteret rækkefølge:
Vinterbyg (”barley yellow dwarf virus”, BYDV) > vinterhvede > triticale > rug. Havre (”havrerødsot”) > vårbyg > vårhvede. Udbyttetabet ved angreb af havrerødsot er størst i vinterbyg og dernæst hvede. På engelsk har havrerødsot fået navn efter symptomerne i vinterbyg nemlig ”byg gul dværg virus”.

59 I vinterbyg udvintrer mange af de angrebne planter, og udbyttetabet i de angrebne pletter nærmer sig ofte 100 procent.

60 Udbyttetab i 1 hvedemark 2007
÷ Havrerødsot + Havrerødsot Konsulenterne på Lolland Falster har målt udbyttetabet i pletter med havrerødsot i en enkelt hvedemark og fundet et udbyttetab på 45 procent i angrebne pletter. Tyske data angiver udbyttetab på 0-85 procent i angrebne pletter i hvede. I mange hvedemarker med forfrugt korn forekom foruden angreb af havrerødsot også angreb af goldfodsyge i 2007. Udbyttetab i angrebne pletter: 45 procent

61 Her ses vingede og uvingede bladlus i vintersæd om efteråret
Her ses vingede og uvingede bladlus i vintersæd om efteråret. De uvingede er grønne og de vingede grønne-sorte. Når kornet modner i august er det ikke længere attraktivt for bladlusene. De søger derfor grønne enkimbladede planter i bunden af marken (f.eks enårig rapsgræs eller spildkornsplanter) eller de flyver til andre marker med græs, spildkorn eller majs. Når den nye vintersæd spirer frem, kan de også flyve hertil. Normalt flyver bladlusene om efteråret til overvintring som æg på hæg (havrebladlus) eller som æg i vintersæd (kornbladlus) i Danmark, men i milde efterår og vintre kan bladlusene forblive i vintersæden og dermed sprede virus. Bladlusene kan tåle 12 graders frost, før de fleste dør. Virusspredningen er størst i milde efterår, fordi flere bladlus forbliver i vintersæden, og fordi aktiviteten af bladlus er større i milde efterår. Engelske undersøgelser viser, at fugtige somre fremmer antallet af bladlus om efteråret. Det antages at skyldes, at bladlusenes værter (græs, spildkorn) vokser godt i nedbørsrige somre.

62 Forekomst af bladlus, efterår 2007
I Danmark har vi ikke optællinger af antallet af bladlus om efteråret i vintersæd over en årrække, men vi har i samarbejde med planteavlskonsulenterne startet et registreringsnet i efteråret Vi fandt flest bladlus i vinterbyg, og fandt både i hvede og vinterbyg væsentlig flere bladlus end forventet. Bedømmelserne blev lavet i ”risikomarker”, d.v.s tidligt såede marker (før ca. 15. september) i de mest milde områder af landet. Vi anbefalede derfor sprøjtning i tidligt såede marker i disse områder. Senere anbefalede vi også sprøjtning i marker, hvor man fandt mange bladlus. Til foråret vil vi se, hvor meget havrerødsot der kommer i de ubehandlede områder af markerne i registreringsnettet. Vi forventer dog ikke kraftige angreb i 2008, fordi efteråret 2007 har været køligere, og fordi mange har sået relativt sent.

63 Vigtigste faktorer for angreb
Vejrforhold Sådato Omfang af bladlus med virussmitte Her ses i prioriteret rækkefølge de tre vigtigste faktorer for angreb af havrerødsot.

64 Siden 1961-90 er gennemsnitstemperaturen steget med 0,7 °C
Siden er gennemsnitstemperaturen steget med 0,7 °C. Det fremgår, at temperaturen om efteråret er højest i de sydlige og kystnære områder.

65 Efteråret 2006 var det hidtil mildeste efterår
Efteråret 2006 var det hidtil mildeste efterår. Gennemsnitstemparaturen var 3 °C højere end normalt. Dette bevirkede, at bladlusene var meget aktive til helt ind i januar. I England er også fundet en sammenhæng mellem afstanden til kysten og angreb af havrerødsot. Jo tættere på kysten jo mere havrerødsot. I England findes også en temperaturmodel, som anbefaler bekæmpelse ved 170 graddage beregnet fra fremspiring af vintersæden. Ved 340 graddage anbefales en supplerende behandling, da der her er udviklet yderligere en generation af bladlus, og smittespredningen hermed går hurtigere. Vi forsøger at teste og tilpasse modellen til danske forhold, men det tager tid.

66 Havrerødsot og sådato i vinterbyg Oxfordshire 1990-92
Mange forsøg og praktiske erfaringer viser, at jo tidligere såning af vintersæd jo mere havrerødsot. Dette skyldes, at bladlusene har længere tid til at overføre virus, før kulden stopper deres aktivitet. Når bladlusene om efteråret kommer tilflyvende kaster de sig endvidere over de først fremspirede marker. I vårsæd ser vi sjældent betydende angreb af havrerødsot. Det skyldes, at bladlusene først skal klække på hæg og herefter flyve til græs e.lign for at optage virus og så endelig finde noget vårsæd. Dette tager tid og resulterer i angreb på et senere udviklingstrin end i vintersæd. Sen såning af vårsæd giver derfor de kraftigste angreb.

67 Bladlus med smitte, tyske data
Oftest under 3-5 pct. og i sjældne tilfælde op til 10 pct. af bladlusene. I efteråret 2007 over 50 pct. smittede bladlus i nogle marker. Da et varierende antal bladlus indeholder havrerødsotsmitten, er der ingen bekæmpelsestærskel for bladlus i relation til havrerødsot.

68 Hvor kommer virus fra? Vært Symptomer 150 græsarter Ingen
Spildkornsplanter Sjældent efterår Majs Røde bladspidser Bladlusene optager virus fra græs, spildkornsplanter og majs. Jo ældre græsmarkerne er, jo flere planter indeholder virus. Det kan ikke ses på græsset, om planterne indeholder havrerødsot, fordi græs ved angreb kun sjældent viser symptomer.

69 Betydning af forfrugt Forfrugt græs øger risikoen for angreb.
Stubbearbejdning garderer ikke mod angreb. Forfrugt græs giver tit mere havrerødsot i den efterfølgende hvede. Det skyldes, at der tit er mange bladlus i græs. Ved ompløjning kravler bladlusene op i den efterfølgende vintersæd. Hvis der er mange spildkornsplanter eller megen græsukrudt i stubben, kan det have samme effekt. Stubkultivering – hvor man generer bladlusene og fjerner deres værter - har derfor effekt, MEN stubkultivering har ingen effekt mod bladlus som senere flyver ind i vintersæden. Stubkultivering er derfor ingen gardering mod angreb, hvilket vi også har set i praksis i 2007.

70 Bejdsemidler i Tyskland
Smaragd Forte Pack: clothianidin + beta-cyfluthrin (ingen midler i DK) + svampemiddel. Manta Plus: imidacloprid (Gaucho)+ svampemiddel. Merpris: 150 kr./hkg. Bejdsemidler forventes ikke i DK. I udlandet bruges pyrethroider til bekæmpelse af bladlus om efteråret, ligesom der findes bejdsemidler. Bejdsning er i de fleste tilfælde effektiv, men 1-2 velplacerede sprøjtninger har vist sig at have lige så god effekt. Firmaerne har af forskellige årsager ingen planer om at få bejdsemidler godkendt til formålet i Danmark.

71 Angreb af havrerødsot i 2 sortsforsøg 2007
Pct. angrebne planter Udbytte, hkg/ha Forsøg 1 Forsøg 2 Frument 23 76,3 11 73,0 Smuggler 8 75,2 3 79,5 Ambition 58 59,7 13 70,0 Samyl 53 60,0 12 63,7 Skalmeje 73,6 4 67,3 I to sortsforsøg er der i 2007 bedømt angreb af havrerødsot. Mest havrerødsot blev fundet i Ambition og Samyl. Forskellene kan skyldes forskellig fremspiringshastighed eller farveforskelle. Bladlus er ude efter protein og søger derfor mørke blade. Resultaterne kan kun betragtes som et kuriosum, da der normalt kun dyrkes en sort pr. mark. Tilflyvende bladlus tager de først fremspirede marker uanset sort. Der findes ikke sorter på markedet, som er resistente mod havrerødsot.

72 ”Øjepletsvamp” Tidlige symptomer Sene symptomer

73 Bladpletsvampe i majs Flere bladsvampe kan forventes fremover.
”Øjepletsvampen” (Kabatielle zeae) udbredt i 2007 i marker med forfrugt majs og reduceret jordbearbejdning. I 2002 var svampen Drechslera udbredt. Ingen muligheder for kemisk bekæmpelse. Efterhånden som majsarealet udvides, forventes der også flere bladpletsvampe i majs. I 2007 optrådte ”øjepletsvampen” med kraftige angreb i flere majsmarker med forfrugt majs og samtidig reduceret jordbearbejdning. I 2002 optrådte en anden bladpletsvamp – Drechslera – udbredt. Denne svamp fremmes også af forfrugt majs og samtidig reduceret jordbearbejdning. Der er ingen muligheder for kemisk bekæmpelse. Angrebet af bladpletsvampe bedømmes i sortsforsøgene, men indtil videre er der ingen sikre oplysninger om de dyrkede sorters modtagelighed.

74 Agersnegle De hidtil kraftigste angreb i efteråret 2007.
Kun Ferramol godkendt: Ingen tiltrækkende virkning, bedst forebyggende. God metode til at afgøre behov mangler. Sats også på kulturteknik. Forårsangreb oftest begrænset, ses i bl.a roer og spinat.