Resultater af forsøg med stigende mængder kvælstof

Præsentationer af emnet: "Resultater af forsøg med stigende mængder kvælstof"— Præsentationens transcript:

1

2 Resultater af forsøg med stigende mængder kvælstof
Gns 2006 An-tal fs. Ud-bytte, hkg/ha Opti-mal N, kg/ha An-tal fs. Ud-bytte, hkg/ha Opti-mal N, kg/ha Vårbyg Prognosen tager kun hensyn til vejret frem til 15/2 – så den passer nødvendigvis ikke altid. 54 58,7 130 110 57,9 17 Vinter- hvede 65 84,7 196 169 84,5 16 Oversigten s. 186, tabel 1

3 Kvælstofprognoser 1995 - 2006 Oversigten s. 202, fig. 6
Det er altid sådan, at landmænd kun husker kvælstofprognosen, når de skal reducer behovet, og de er sikre på, at prognosen over årene er mere negativ end positiv. Omvendt hører vi ofter fra DMU og amterne at prognosen altid er positiv. Pr. Definition skal prognosen over årene gå I 0 idet prognosen er afvigelsen fra normalen. På dette søljegram ses det også, at det er således. Kvælstofprognosen er en fordel for både landbruget og miljøet. Landmanden er selvfølgelig irriteret over at skulle reducere forbruget et år som 2006, fordi man ellers ville have kunnet gøde optimalt. Men I de år, der er et større kvælstofbehov end normalt er det vigtigt at få lov til at lægge til. Ellers bliver udbyttetabet for stort. Oversigten s. 202, fig. 6

4 ENTEC gødninger til vårbyg, 3 fs. 2006
120 ENTEC NS 26-13 100 80 Reference NS 24-7 Kg N i kerne pr. ha 60 40 Afprøvning af gødningstyper. ENTEC gødninger – høj ammonium andel + nitrifikationshæmmer Vigtigst på grovsandet jord – rækkesåede sent udviklede afgrøder Forsøg I vårbyg gennemført på sandjord Større kvælstofoptagelse, men som gennemsnit ikke signifikant Udbyttet som gennemsnit er næsten ikke forøget Vejret har ikke betinget en afstrømning fra rodzonen. Derfor er det faktisk overraskende, at vi får bedre kvælstofvirkning af ENTEC. Tilsvarende forsøg for 2 år siden I vårbyg gav ikke bedre resultater end en almindelig NS-gødning. Der har været gode resultater med ENTEC-gødning I kartofler. Og der er ikke tvivl om at nitrifikatikonshæmmeren er I stand til at reduce nitratudvaskningen I 4-6 uger efter udbringning – hvis der forekommer en afstrømning af vand fra rodzonen. Størst risiko er der I kartofler, majs og roer, men det sker også I måske ét år ud af 5 I vårbyg. Derfor kan brug af nitrifikationshæmmer virke som en forsikring 20 50 100 150 200 250 Kg N pr. ha Oversigten, s. 204

5 Sulfammo NS 23-18 til vinterhvede, 5 fs. 2006
180 160 Kg N optaget pr. ha 140 Sulfammo NS 23-18 120 100 80 60 Sulfammogødning er 75 pct. Amm. Og 25 pct. Amid – urea form Fransk produceret, SECMA Tilsat forbindelsen NPRO udvundet fra havalger – Indolderivat. Skal forbedre N-virkning Afprøvning I 5 forsøg I vinterhvede. Tilført medio marts og ca. 1. maj. Klik Tilført mindre N I referenceleddene på grund af et lidt mindre indhold end forventet. Lidt dårligere virkning end referencegødningen – men langt fra signifikant. Vi har altså ikke kunnet eftervise virkningen af tilsætningsstoffer. 40 20 50 100 150 200 250 300 Oversigten s. 205 tabel 15

6 4 fs. med N-Plus til vinterhvede 2006
20 N i N-Plus st. 37 12,5 20 N i N-Plus st. 51 2 x 10 N i N-Plus 12,0 11,5 Pct. råprotein 11,0 10,5 N-plus som flydende N-gødning I vinterhvede. N-plus italiensk produceret. Klik Referencekurven fra 150 til 200 N I NS 24-7 Ved N-plus er 20 kg N I NS 24-7 erstattet med N I N-plus således der ialt er givet 175 kg N. Det har resulteret I lavere proteinprocenter. For 2 år siden fik vi faktisk en stigning I proteinprocenten ved at tildele N-plus Det meget høje proteinniveau og virkning af NS 24-7 kan være forklaringen 10,0 9,5 150 175 200 175 175 175 NS --NS N-plus-- Oversigten s. 206, tabel 16

7 Oversigten, s. 208 Formål Supplement til gylle
Kun små merudbytter, når der tildeles ca. 50 K i gylle Men når der ikke tildeles gylle, er der betydeligt merudbytte for K I handelsgødning Oversigten, s. 208

8 Selen til korn og græs Gram selen tilf. pr.ha Selenindhold, mg/kg
Oversigten s.206,363 Gram selen tilf. pr.ha Selenindhold, mg/kg Uden selen Med selen Vårbyg (3 fs.) 5 0,061 0,391 Vinterhvede (3 fs.) 8 0,031 0,564 1. slæt græs (7 fs.) 3 9 0,050 0,340 0,800 2. slæt græs (5 fs.) 0,150 0,750 3. slæt græs (6 fs.) 0,070 0,230 Selen ikke et essentielt næringsstof for planter. Men det er det for dyr herunder os selv. Og selenindholdet I danske afgrøder er for lavt til at dække dyrenes behov for selen. I mange år har vi løst problemet med tilsætning af selen I mineralstofblandinger til husdyr –og vitaminpiller til os selv. En alternativ mulighed er at hæve selenindholdet I afgrøderne ved at tilsætte selen til gødninger. Det har den fordel, at dyrene så vil få organisk selen, der har større virkning end tilsat uorganisk selen. Brug af selenholdige gødninger rummer dog flere risici. Et for højt indhold af selen I afgrøderne – normalt angives over 1 mg pr. Kg tørstof – er direkte sundhedsskadeligt. Desuden kan en for stor selenophobning I jord give uønskede effekter. I samarbejde med Kemira Growhow har vi gennemført forsøg I korn og græs med det formål at undersøge, hvordan selenindholdet påvirkes af selen til ført I gødninger. Konklusion

9 Uden sprøjtning med mangansulfat
Sprøjtning med 2 x 2,5 kg mangansulfat Vinterbygsorter og mangan. Store forskelle I sorternes følsomhed men ikke konsistent mellem årene. Vi har nogle anbefalinger, men vi tilråder altid udsprøjtning af mangan I vinterbyg på følsomme arealer. Vi har også afprøvet prøvet forskellige manganmidler. Resultatet fra mange års afprøvninger er, at midlerne virker lige godt pr. Gram mangan. I 2006 har vi afprøvet Mikroplan mangan og Microplan eco. Mangan er her bl.a. bundet I aminosyre forbindelser. Afprøvningen under forhold, hvor der er kraftig manganmangel, viser igen samme effekt af disse midler som af mangansulfat tilsat sprede klæbemiddel Dårligere virkning af Mantrac.

10 Udbytte og merudbytte,hkg/ha fs. 001 og 002
Billeder fra forsøg nr. 001 april 2006 +51,6 +30,7 -1,6 +21,1 + 9,9 23,6 Udbytte og merudbytte,hkg/ha fs. 001 og 002 Ubehandlet 2 x mangansulfat udsprøjtet efterår 30 N placeret i svovlsur ammoniak 30 N placeret i kalksalpeter 2 fs. med placering af gødninger til forebyggelse af manganmangel I vinterbyg, 2006, Overs. s. 216

11 Forsøg med mikronæringsstoffer 2005-2006
Oversigten s. 227

12 Gul sennep som mellemafgrøde eller
dækafgrøde for vinterhvede

13 Reduktion af udvaskning i vintersæds sædskifter
Vinterhvede normal såtid N-min 98 kg N/ha Tidlig såning af vinterhvede, N-min 63 kg N/ha 0-25 25-50 Dybde, cm Gul sennep mellem forfrugt og vinterhvede N-min 70 kg N/ha 50-75 Gul sennep + vinterhvede N-min 30 kg N/ha 75-100 5 10 15 20 25 30 35 40 Kg N-min pr. 25 cm pr. ha

14 Resumé – del 1 Lavt N-behov 2006 – prognosen passer!
God effekt af ENTEC-gødning i vårbyg Ingen signifikant bedre effekt af Sulfammogødninger eller N-plus Ingen behov for ekstra kalium i korn ud over svinegylle selv ved lave Kt Stor effekt af selenholdige gødninger på selenindhold

15 Resumé – del 2 Ingen konsistens i vinterbygs tolerance overfor manganmangel mellem årene Samme effekt af manganmidler pr. gram mangan God effekt af placeret svovlsur ammoniak mod manganmangel Ingen effekt af udsprøjtning af mikronæringsstoffer Stor effekt af gul sennep til reduktion af udvaskning