B23 - 3. Megatrends.

Præsentationer af emnet: "B23 - 3. Megatrends."— Præsentationens transcript:

1 B Megatrends

2 Regeringens 4 overordnede mål
”Forskning og innovation skal have topprioritet i de kommende år. Vi skal blive bedre til at omsætte ny viden og nye ideer til produktion og nye arbejdspladser. (…) Det har stor betydning for, hvordan Danmark klarer sig fremover, at vi evner at udvikle og anvende ny viden, evner at anvende vores menneskelige ressourcer på bedste vis, og evner at udvikle nye virksomheder og ny produktion. Fornyelse både i dansk erhvervsliv og resten af samfundet er nøglen til fremtidens arbejdspladser. Fornyelsen skal være en folkesag, hvor hver især har et ansvar.” - Regeringsgrundlagets ord om forskning og uddannelse (2005)

3 Samfundsudvikling - Sociologisk
I landbrugssamfundet foregik spillet mellem mennesker og den uforarbejdede natur I industrisamfundet foregik spillet mellem mennesker og den forarbejdede natur I det nuværende samfund foregår ”spillet mellem mennesker” (Qvortrup 2000)

4 Deocentrisk Deo betyder gud.
I et deocentrisk samfund er gud verdens centrum og gud har alene ret til sandheden. Formueophobning og værdiskabelse var ikke relevant (for de fleste), og deocentrismen falder derfor fint i tråd med et landbrugssamfund, hvor kirke og kongehus har stor magt.

5 Antropocentrisk Antropo betyder menneske.
I et antropocentrisk samfund styres verden af mennesket. Det gælder både indenfor f.eks. videnskab, politik og kunst. Det er den menneskelige fornuft, der hersker (rationalitet), og man skal derfor uddanne sig og gøre karriere. Under industrialiseringen kan man bruge teknologien til at omskabe naturen og derved skabe sig rigdom. Det ville aldrig kunne have fundet sted under deocentrismen, hvor gud jo herskede.

6 Polycentrisk Poly betyder mange.
I et polycentrisk samfund er det de mange perspektiver, der er i ”centrum”. Et hvert perspektiv er udtryk for et individs forhold til omverdens kompleksitet. At forholde sig til mange perspektiver er i sig selv komplekst. I det perspektiv bliver mennesket forhold til omverden komplekst-komplekst – eller hyperkomplekst. Et hyperkomplekst samfund er derfor atomiseret og rummer derfor ikke noget centrum – derfor gåseøjnene ovenfor.

7 Manuel Castells ”The Information Age” (1996-98).
Castells påviser gennem en række historiske fortællinger, hvordan teknologien og samfundet har udviklet sig sammen i et komplekst interaktionsmønster Castells angiver, at teknologien ikke determinerer samfundet – den legemliggør det. Omvendt, så determinerer samfundet heller ikke teknologien – det udnytter den (på dansk - Castells 2003).

8 Manuel Castells (Castells 2003).
Teknologien og samfundet har historisk et tæt indbyrdes forhold Udfolder sig nu i en netværksform Bryder med tidligere monopolistiske distributionsformer Resultatet er virksomheder, der er baseret på it og som sigter på at decentralisere ledelsen og individualisere arbejdet. Yderligere har globalisering medvirket til udviklingen af det fleksible og netværksorienterede arbejde, hvor der udveksles informationer over lange afstande. (Castells 2003).

9 Samfundsudvikling - Sociologisk
form Økonomi Livsform Interaktionsform Integrations-form Kulture metafor Det traditionelle samfund Landbrug Selvejer Positionel Stratifikation Naturen (skæbne) Det moderne Industri Lønmodtager Personel Bureakrati Maskinen (rationalitet) Det Hyperkomplekse Samfund Information Fra livsform til livsstil Hyperpersonel Ledelse som kollektiv form Informations- systemet (”smart”)

10 Hvilket samfund? Servicesamfund Det post-industrielle samfund (Bell)
Informationsamfund (bl.a. Castells) Netværksamfund (Castells 1996) Læringsamfund (Qvortrup 2001) Vidensamfund (Drucker 1968) Andre bud?

11 3 sektorer Samfundet har udviklet sig radikalt i løbet af 1900-tallet.
Denne ændring er sket igennem tre definerede sektorer. Den primære sektor, som består af erhverv såsom fiskeri, skovbrug og landbrug. Den sekundære sektor, som består af produktionsvirksomheder, der forædler de produkter, som frembringes i den primære sektor. Den tertiære sektor, som overvejende består af virksomheder, der producerer tjenesteydelser i form af transport, konsulentvirksomhed, reklame etc. (Drejer 2004)

12 Samfundsudvikling - Økonomisk
Kort gengivet svarer de tre sektorer til henholdsvis landbrug, industri og service. Hovedparten af den økonomiske aktivitet har flyttet sig fra den primære til den tertiære sektor over tid. Efterhånden som læringen er blevet mere almen, er medarbejdernes kvalifikationer steget, hvilket medfører højere livskvalitet og social sikkerhed. (Stordal og Sørensen 2005)

13 Samfundsudvikling i DK
(Stordal og Sørensen 2005)

14 Danmarks erhvervsstruktur
Medarbejdere Virksomheder Andel Gen. antal medarbejdere SV (1-19) 174329 95% 1,9 MV (20-99) 7243 4% 39 LV (100+) 1381 1% 388 (Danmarks Statistik 2003)

15 Samfundskultur Professor Emeritus i organisationsantropologi og international management, Geert Hofstede’s kulturanalyse er baseret på en stor undersøgelse af medarbejdernes værdier, indsamlet af IBM mellem 1967 og 1973. Undersøgelsen dækkede mere end 70 lande, men han brugte kun de 40 største i den første analyse, som senere blev udvidet til at benytte data fra 50 lande og 3 regioner (Hofstede og Hofstede 2004)

16 Samfundskultur Professor Emeritus i organisationsantropologi og international management, Geert Hofstede’s kulturanalyse er baseret på en stor undersøgelse af medarbejdernes værdier, indsamlet af IBM mellem 1967 og 1973. Undersøgelsen dækkede mere end 70 lande, men han brugte kun de 40 største i den første analyse, som senere blev udvidet til at benytte data fra 50 lande og 3 regioner (Hofstede og Hofstede 2004)

17 Metode og form Om end undersøgelsen virker overbevisende, så skal det bemærkes, at samtlige svar kom fra ansatte fra én og sammen organisation, nemlig IBM. Undersøgelsen kan derfor ikke siges at være fuldt ud repræsentativ. Omvendt er der ikke nogen andre empiriske undersøgelser omkring samfundskultur, der i volumen kommer i nærheden af Hoftedes undersøgelse. Ud fra en undersøgelsen af medarbejdernes værdier, opstiller Hofstede fire forskellige dimensioner, som han bruger til at beskrive nationalkulturelle forskelle. De fire dimensioner er: magtdistance, struktureringsbehov, individualisme og kollektivisme, maskulin og feminin. (frit efter Hofstede og Hofstede 2004)

18 Magtdistance Magtdistance Stor magtdistance Rangorden er naturlig
Hierarkier Magten er ulige fordelt Underordnede modtager direktiver Privilegier og statussymboler gives chefer Centralisering Lille magtdistance Alle mennesker er lige Flad struktur Medarbejdere er (mere) selvkørende Underordnede spørges til råds Få individuelle privilegier og statussymboler Decentralisering

19 Individualisme/kollektivisme
”Jeg” Man tager vare på sig selv Individbeslutninger Ansættelse og forfremmelse pba. individuelle færdigheder Individ-ledelse Opgaven betyder mere end personen Kollektivisme ”Vi” Man tager vare på hinanden Gruppebeslutninger Ansættelse og forfremmelser ud fra gruppehensyn Gruppe-ledelse (selv-koordinerende grupper) Personen betyder mere end opgaven

20 Maskulin/feminin Maskulin / Feminin Maskulin (Materialisme)
Selvhævdelse og indbyrdes konkurrence Mændene er dominerende i kulturen Leve for at arbejde Ledere er beslutsomme Konflikter løses ved kamp Kvantitet Feminin (Humanisme) Omsorg for andre Ligestilling mellem kønnene Arbejde for at leve Ledere bruger intuition og tilstræber enighed Konflikter løses ved kompromiser Kvalitet

21 Usikkerhedsundvigelse
Usikkerhedsundvigelse (struktureringsbehov) Stor usikkerhedsundvigelse Føler sig truet af usikre situationer Man støtter sig til regler og faste strukturer Man tror på ekspertise Behov for travlhed Motivation gennem tryghed Modstand mod nytænkning Lille usikkerhedsundvigelse Ser verden som fuld af muligheder Regler er ikke faste og ændres hvis de ikke fungerer Man tror på sund fornuft Behov for eftertænksomhed Motivation gennem præstation Åben overfor nytænkning

22 Magtdistance/strukturering

23 Mask-feminin/strukturering

24 Magt/individuel-kollektiv

25 Hovedgrupper Hofstede deler baggrund af dette kulturerne op i tre hovedgrupper (Stordal og Sørensen 2005): Den nordeuropæiske – Individualistisk med lav magtdistance Den latinske – Stor magtdistance og stort struktureringsbehov Den orientalske – Kollektivistisk med stor magtdistance og lille struktureringsbehov

26 Undergrupper Den skandinaviske – individualisme og meget lav magtdistance Den germanske (Tyskland, Østrig, Schweiz) – moderat individualisme og lav magtdistance, der er maskulin og har stort struktureringsbehov Den angelsaksiske (USA og UK) – meget stor individualisme, maskulin og har et lille struktureringsbehov Den latinske, hvor Italien, Frankrig og Belgien er meget individualistisk, Spanien svagt individualistisk, mens Portugal er mere kollektivistisk Den orientalske (Japan undtaget) der har en meget stærk maskulin kultur med højt struktureringsbehov

27 Den femte kulturdimension
Den oprindelige analyse var udformet og fortolket af vesterlændinge. De værdier man spurgte ind til i undersøgelsen omkring strukturerings, eller usikkerhedsundvigelse om man vil, var simpelthen ikke nogle, asiater kunne identificere sig med. Michael Harris Bond fra Chinese University of Hong Kong, foreslår en femte dimension. Studiet af denne dimension blev udviklet af kinesere og foretaget med studerende i 23 lande. (Hofstede og Hofstede 2004)

28 Den femte kulturdimension 2
Den femte dimension handler om lang overfor kort tidshorisont. Dimensionens værdier tager udgangspunkt i Konfucianske værdier. Konfucius var kinesisk filosof, der levede omkring 500 f.kr. Ikke desto mindre angives dimensionen også at kunne bruges i lande, som ikke er opfostret med Konfucianske værdier. Dette er gjort ved at ”oversætte” værdierne til noget, som giver også giver almen mening (Hofstede og Hofstede 2004)

29 Tidshorisont Tidshorisont Lang tidshorisont
Dyder relateret til fremtidig anerkendelse Udvikling Så nu Vis ansigt Personligt netværk Fokus på status Mådehold Kort tidshorisont Dyder relateret til nutid og fortid Tradition Høst nu Undgå at tabe ansigt Personlig stabilitet Sociale forpligtelser Gengælde hilsner, tjenester og gaver

30 Danmark Meget lille magtdistance Meget lille struktureringsbehov
Meget feminin Moderat til høj individualistisk kultur. Placerer sig midt på kontinuummet på den femte dimension, hvilket formentlig skyldes, at der er værdier på begge sider af skalaen, som passer godt med den danske kultur.

31 Social Kapital Det er særligt James S. Coleman, Pierre Bourdieu og Robert D. Putnam, der siden 1980’erne har beskrevet begrebet Social Kapital og forsøgt at opstille teorier på området. Social Kapital dækker, kort fortalt, over den sammenhængskraft som samfund, organisationer, familier, netværk og andre sociale relationer kan opleve i form af fælles normer og gensidig tillid. (Haase Svendsen 2001)

32 SoCap I SoCap undersøgelsen har man bl.a. spurgt folk, om de mener, at man kan stole på de fleste andre mennesker. Her svarer 78 % af danskerne ja, mens kun 6 % af indbyggerne på Philipinerne svarer ja til samme spørgsmål.  84 % af danskerne svarer desuden, at de stoler på institutionerne i det danske system. Danmark er altså gennemsyret af en generel tillid, som får samfundet til at fungere og som samtidig kan have stor positiv betydning for vores økonomi.  (Tinggaard Svendsen 2007)

33 DK’s SK Danmark har en enestående beholdning af social kapital målt som tillid Danskernes generelle tillid til andre er måske et enestående råstof, der kan forklare, hvorfor vi er så rige. Vores velfærdssystem beror på tilliden til, at de fleste andre og ikke kun én selv bidrager til de fælles goder. Social kapital siger noget om evnen til at samarbejde i grupper og har betydning for velfærd og økonomisk vækst. Social kapital målt som tillid kan være "the missing link" i forklaringen på, hvorfor Danmark er så rigt et land, trods høje skatter og massive overførselsindkomster.

34 Tendenser Alt andet lige, så har lande med høj tillid bedre uddannelse, bedre retslig kvalitet, bedre bureaukratisk kvalitet og højere vækst – mere social kapital Det er ganske enkelt, fordi det er lettere at lave aftaler og få samfundet til at glide. Det er kilden til den særlige sammenhængskraft, vi har.  Der er gode grunde til at tro, at det har dybe, historiske rødder (Christian Bjørnskov 2008)

35 Vedvarende Sociale Kapital?
I lighed med mange andre nationaliteter, udvandrede danskere, svenskere og nordmænd for 150 år siden til USA Det giver mulighed for at undersøge, om der er forskel på tillid blandt efterkommere af forskellige nationaliteter. Undersøgelser fra USA viser, at de mest tillidsfulde folk er dem, hvis forfædre netop kom fra Skandinavien. I 1700-tallet havde man behov for at bygge store flåder. Det var både dyrt, risikofyldt og ganske kompliceret, grundet datidens materialer og teknologier. Det krævede en stor koordineret kollektiv indsats at få bygget en sådan flåde, og igen kan tillid bruges som forklaring på, hvordan man fik samarbejdet til at glide nemmere. Man ved, at England havde den største flåde. Men næstefter Holland, (som også er kendetegnet ved høj tillid), så havde Danmark den største flåde målt i forhold til indbyggere. (Christian Bjørnskov 2008)

36 Skabte vikingerne SK? Vikingerne fra 750-1050.
På trods af, at vikingerne levede i en kold, og i store dele af året ufrugtbar verden, så er der flere eksempler på, at de havde en høj tillid til hinanden. For eksempel handlede vikingerne over utroligt lange afstande, og en sælger måtte blot have tillid til, at dem, der tog hans varer med, også kom tilbage med hans udbytte. Et andet eksempel er de angreb, vikingerne foretog på de engelske, skotske og irske kyster. Ofte var det flåder på 50 langskibe fra forskellige bygder, der foretog koordinere angreb, uden at nogen havde magt over andre eller der var nogen form for central styring. Man måtte igen forlade sig på, at alle overholdt aftalerne, der var indgået - og det kræver en høj grad af tillid. (Christian Bjørnskov 2008)

37 DKN Det Nationale Kompetenceregnskab (NKR) fra 2005.
Bygger på forarbejdet i OECD projektet ”Definition and Selection of Competences” (DeSeCo) ( ) DNK opgør danskernes kompetencer i 10 kategorier. Danmark er det eneste land, der har foretaget en sådan undersøgelse, og en international sammenligning er derfor ikke mulig. Målingen er foretaget blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen på 7954 personer mellem 20 og 64 år, med en svarprocent på 69,2. Herudover er der gennemført en tilsvarende undersøgelse af erhvervsaktive mellem 65 og 69 år.

38 Literacy-kompetence Evne til at forstå og anvende skriftlig information, it og sprog Befolkningen fordeler sig i tre grupper, hvoraf man kan se, at der er betydelige forskellige fra den højeste til laveste gruppe. Individer med høj literacy-kompetence har lange uddannelser, ledende stillinger og høje lønninger. Individer med lav literacy har typisk korte uddannelser, er ufaglærte og er dem, der sidder i de dårligst betalte job. 16 pct. kommer ud af grundskolen med læsefærdigheder, der er så dårlige, at det vurderes, at det vil være vanskeligt for dem at anvende deres læsning som redskab for forsat uddannelse og i fremtidigt arbejde (PISA, 2001, 2003). Internationalt set ligger danskernes færdigheder dog højt. Danskernes færdigheder for dokumentforståelse og regning er kun overgået af Sverige og Norge, og næsten 3/4 af danskerne placerer sig i lighed med resten af Norden på de bedste niveauer, når det gælder regnefærdigheder. Ca. ¼ taler og 16 % skriver engelsk på daglig eller ugentlig basis. Kun 7 % af danskerne angiver ikke at kunne tale engelsk. Når man ser på sammenhængende, er det igen dem med generelt dårlige literacy-kompetencer, der befinder sig i gruppen af ikke-engelsktalende.

39 Læringskompetence Evne og vilje til at tilegne sig ny viden
Danmark ligger helt i top internationalt set, både mht. efteruddannelse og læring på arbejdspladsen. Mere uddannelse åbner for knap 40 % døren til nye arbejdsopgaver, og knap halvdelen af alle vurderer, at det giver øget produktivitet. Samtidig er det for 70 % en kilde til stor arbejdsglæde. Desværre er der også en stor gruppe, der ikke får omsat motivation til læring. Eksempelvis har halvdelen af befolkningen ikke modtaget efter- eller videreuddannelse. Endelig er det værd at bemærke, at en stor del af de kortuddannede vurderer udbyttet af deres efteruddannelse lavere end alle andre uddannelsesgrupper. DNK refererer til andre undersøgelser omkring læring i arbejdslivet (Ellström, 1992, 1996; Høyrup og Kjærsgaard, 2000), og forhold som er særlig vigtige: At udfordringerne i arbejdet er optimale, dvs. ikke er for små og ikke for store i forhold til individets forudsætninger At der er en vis grad af autonomi i arbejdet. Autonomi er forbundet med indflydelse, ansvar og frihedsgrader i arbejdet At der forekommer skift i arbejdsrutinerne, f.eks. ved at skifte funktion inden for samme arbejdsplads

40 Selvledelseskompetence
I DNK: Evne og vilje til via eget initiativ at beslutte og gennemføre opgaver i arbejdet i overensstemmelse med virksomhedens strategier

41 Kommunikationskompetence
Evne til at skabe kommunikativ kontakt, forståelse og effekt hos modtageren Brug af internet og telefon viser, at Danmark i et internationalt perspektiv er langt fremme i førerfeltet. De højtuddannede og højtlønnede anvender hyppigst forskellige kommunikationsformer, holder flere foredrag/instruktioner og bruger i højere grad skriftlig kommunikation. De kortuddannede og lavtlønnede kommunikerer væsentligt mindre, og bruger ikke i samme grad de nye kommunikationsformer.

42 Innovationskompetence
Evne til at gennemføre fornyelser inden for et viden og praksisdomæne I NKR sammenkædes det kreative og det innovative. I modsætning til den generelle opfattelse er selvstændighed ikke nødvendigvis lig med kreativitet og innovation. En 1/3 af de selvstændigt erhvervsdrivende forbinder således slet ikke innovation med deres nuværende arbejde. Ligeledes kommer denne kompetence heller ikke automatisk med høj uddannelse. Det er blandt de arbejdsløse, man finder den største lyst til at starte egen virksomhed, og kun 30 % af de højtuddannede mener, at uddannelse har bidraget væsentligt til udvikling af nye ideer. Det er derimod oftere konkret arbejdserfaring, som udgør kilden til innovation og kreativitet for danskerne. Hvis man skal snakke om en iværksættende gruppe med potentiale, så er det intraprenørerne. De angiver stadig arbejdserfaring som den vigtigste faktor, men i denne gruppe er der en klar overvægt af højtuddannede. Man kan se, at sandsynligheden for at deltage i produkt- og serviceudvikling stiger med graden af uddannelse. Det er typisk efter et par år i virksomheden, at man deltager i nyudvikling. NKR giver ikke et særlig klart billede af, hvor de kreative og innovative kompetencer skal findes. Der er dog nogle indikationer på, at der sker noget i samspil mellem uddannelse, jobfunktion, arbejdstid samt graden af ansvar. Derfor beskriver NKR personer, der i høj grad besidder denne kompetence som havende ”en særlig kreativ og innovativ livsstil”.

43 Social kompetence Evne til at skabe konstruktive relationer til andre, forstå andres følelser og udtrykke egne Danskernes sociale kompetence udfolder sig i høj grad på arbejdspladsen, bl.a. igennem teamarbejde. Sociale aktiviteter og relationer har en afgjort forbindelse til den økonomiske virksomhed. Det er i høj grad her, de sociale kompetencer udvikles og læres. Ledende medarbejdere er især socialt aktive, når det gælder "støtte og opbakning på arbejdspladsen", "arbejdets organisering" og "deltagelse i sociale sammenkomster", mens de unge typisk er gode til konfliktløsning i det civile liv, og de ældre til at give støtte og opbakning. Jf. iøvrigt Social Kapital.

44 Interkulturel kompetence
Evne til at forstå kulturel kompleksitet og indgå i fordomsfri dialog med andre kulturer Uddannelse er ofte adgangen til udviklingen af interkulturel kompetence. Høj uddannelse giver adgang til bl.a. lederstillinger, høj løn, ansættelse i store virksomheder Det er i brancherne Offentlige og Personlige tjenester eller Finansiering og Forretningsservice, hvor den interkulturelle kompetence har gode udviklingsvilkår.

45 Demokratisk kompetence
Evne og vilje til at øve indflydelse på beslutninger i de sammenhænge, den enkelte indgår i Danskernes udøvelse skal i højere grad ses på arbejdspladser, end i de klassiske demokratiske aktiviteter. Danskerne betragtes i stor udstrækning som ligestillede på arbejdspladserne, med deraf stor indflydelse på forholdende på arbejdspladsen.

46 Sundhedskompetence Evne til at skabe, bevare eller forbedre en sund helbredstilstand Sundhedskompetence rummer elementer som kost, motion, rygning, alkohol, stress, fysisk nedslidning og trivsel. Danskerne angiver selv, at de generelt er tilfredse med deres sundhedstilstand, ligesom de i høj grad er tilfredse med deres trivsel. Jævnfør også nylige undersøgelser, der indikerer, at danskerne skulle være verdens lykkeligste folkefærd (White 2007). På visse punkter er sundhedstilstanden dog så ringe, at den i internationalt perspektiv, virker truende. F.eks. får godt 1/3 af befolkningen ikke den nødvendige motion. Der er en tendens til, at jo længere uddannelse, jo bedre tager folk vare på sig selv. I forlængelse heraf kan der ses en tendens til, at kvinder i højere grad end mænd, undgår nedslidning og stress. Generelt er det dog de ældre, der er bedst til at tage vare på sig selv.

47 Miljøkompetence Evne til gennem indsigt og motivation at bidrage til miljøløsninger Stik imod hvad man kunne forvente, så synes de yngre generationer at have en lavere miljøkompetence end de ældre årgange. Økologi, fokus på bæredygtig miljøudnyttelse m.m. har åbenbart ikke for alvor fat i de yngre generationer, på trods af uddannelse, oplysning m.m. direkte målrettet de yngre grupper.

48 Sammenfatning DNK Danmark karakteriseres ofte som et land med kulturel ensartethed, små indkomstforskelle og en stærk social kapital. Undersøgelsen bekræfter i det store hele det billede. Danmark har en homogen arbejdskultur og uddannelsestradition, som kan ses som en spejling af den skandinaviske samfundsmodel. Homogeniteten synes at være Danmarks styrke på en lang række punkter. Det er lykkedes at skabe bæredygtige kompetencer for en stor del af befolkningen, hvilket er medvirkende til at styrke vores forståelse af et velfærdspræget demokrati. Den samlede humankapital har historisk været med til at sikre, at Danmark er blandt de mest velhavende og konkurrencedygtige samfund i verden og kan være med at sikre Danmarks position fremover. Opgaven fremadrettet er,at skabe flere “lærende og dynamiske organisationer, der skaber nye job, hvor gamle nedlægges”, som det fremgår af konklusionen for NKR.

49 Danskernes Internetvaner
Undersøgelse foretaget i januar 2008 af Foreningen af Danske Internet Medier (FDIM), afdækkes danskernes internetbrug. Undersøgelsen er baseret på en cookiebaseret totaltælling af sites kombineret med pop-ups og telefonundersøgelser. 89 % af danskerne er nu online. Mens 98 % af alle mellem 15 og 20 har netadgang, har 94 % af 40 til 59-årige fundet vej til nettet. I det store hele synes den arbejdsduelige gruppe at være godt med på brug af internet. Men for de 60 til 74-årige skifter billedet markant, idet kun 65 % har netadgang.

50 Tidsforbrug Danskerne bruger i gennemsnit ca. 28 timer om måneden, eller ca. 43 minutter om dagen, på internettet. Der er dog demografiske variationer at spore. Kvinder er lidt mere på internettet end mænd (henholdsvis lidt over 29 timer og lidt over 27 timer). De unge mellem 15 og 20 år er mest på internettet (lidt over 30 timer), og så falder forbruget henover årgangene, indtil man hos gruppen over 60 år igen ser en stigning. Faktisk er gruppen på 61 og derover på internettet i mere end 31 timer. Den største forskel mellem grupper ses regionalt, hvor man kan se, at brugerne i hovedstadsregionen er på internettet mere end 30 timer om måneden, mens midtjyderne kun er på internettet ca. 25 timer om måneden - altså en forskel på godt 20 %.

51 Mest besøgte sites Det suverænt mest besøgte site er Google.
86 % af danskerne Google i løbet af det tidsrum, undersøgelsen foregår. I øvrigt er Google størst lige meget om man måler på antal besøg, sidevisninger og tid brugt på sitet. Godt 11 % af danskernes tid bliver altså brugt på Google. Tiden brugt på Google dækker, udover søgemaskine og mail, desuden dokumenter og land- og vejkort (Gmail, Google Docs og Google Maps).

52 Sidevisninger Når man skifter fokus fra hvilke sites, der besøges, til hvilke, der har flest sidevisninger, skifter billedet radikalt. Google kommer stadig ud på toppen, men Arto, som er de yngre netbrugeres foretrukne sociale netværk, optræder nu på en andenplads, mens Facebook kommer ind på en tredjeplads. På en fjerdeplads har man et, for de fleste, ganske ukendt site kaldet Travian (onlinespil om strategi og fodbold)

53 Søgemaskiner En stor del af forbruget af Google kan tilskrives deres søgemaskine. Nr. 2 med halvt så mange besøgende er Krak. De to mest besøgte sider er, hvad man må karakterisere som søgemaskiner. De har dog helt forskellige formål da Google i høj grad er fokuseret på den virtuelle verden, mens Krak er mere fokuseret på den fysiske verden. De bevæger sig dog i deres udvikling henover hinandens områder – Google med deres Google Earth, som kortlægger jorden i kort og billeder, og Krak, som i nogen grad forsøger at gengive information om virksomheder og andet ved at koble forskellige services, som givere rigere information.

54 Mediesites På de næste pladser over mest besøgte sites, finder man dr.dk og tv2.dk, som må karakteriseres som mediesites. Mediesites følger i høj grad døgnrytmen og man kan se, hvordan danskerne logger på om morgenen og hvordan deres brug af mediesites passer med behovet for at være opdateret på det seneste nye i løbet af dagen.

55 Sociale sites Derefter kommer Youtube på en femteplads.
Lidt længere nede finder man andre sociale netværk som MySpace, Facebook og Arto, som målt på antal sidevisninger kun overgås af Google. Det er i den forbindelse interessant at bemærke, at mens MySpace falder 34 % tilbage på antal brugere, er Facebook stigende med 47 % flere brugere i forhold til tidligere undersøgelser. Under sociale netværk finder vi også datingsites, som 18 % af netdanskerne bruger.

56 Sammenfatning Samlet set fordeler danskernes tid på nettet, sig således: Search, portaler: 32 % Sociale netværk, dating, brugergenereret indhold: 17 % Mediesites: 15 % Nichesites: 12 % Shopping: 9 % Offentlige: 3 % Bank, forsikring: 3 % Software, it, tele: 3 %