Formål og indhold Det overordnede formål med forslaget er at medvirke til en bæredygtig produktion og forbrug ved at opsætte kriterier for god miljømæssig.

Præsentationer af emnet: "Formål og indhold Det overordnede formål med forslaget er at medvirke til en bæredygtig produktion og forbrug ved at opsætte kriterier for god miljømæssig."— Præsentationens transcript:

1 Formål og indhold Det overordnede formål med forslaget er at medvirke til en bæredygtig produktion og forbrug ved at opsætte kriterier for god miljømæssig formåen baseret på, hvad de bedste produkter på markedet formår. Ved produkter forstås fortsat såvel produkter som tjenesteydelser. I den indledende tekst oplyser Kommissionen, at den ny forordning skal danne grundlag for et højere forbrugerkendskab til det europæiske miljømærke, et øget antal produktgrupper (fra 25 til 40-50 i 2015), mange flere miljømærkede produkter i handlen, kriteriedokumenter, der er nemme at bruge for licensansøgere og offentlige indkøbere, et miljømærke der er harmoniseret med andre miljømærker, globale såvel som nationale. Et miljømærke skal kunne opnås med få omkostninger og med få anstrengelser, mens der stadig er et højt ambitionsniveau der sikrer troværdighed hos forbrugere og miljøorganisationer. Kommissionen ønsker fortsat en fælles og frivillig miljømærkeordning i EU, og mener, at en sådan i høj grad kan være med til at underbygge en bæredygtig udvikling i EU. Kommissionen har foretaget en konsekvensvurdering på væsentlige og nødvendige for en forsat miljømærkeordning i EU.

2 Kommissionens konsekvensvurdering Valg der skal implementeresUmiddel bar holdning Bemærkninger 1. Udvidelse af miljømærkets ramme, Art. 2Neu-posDet er vigtigt at økologiordninger ikke belastes 2. Virkemidler til (frivillig) harmonisering, Art. 11PosForslaget har formentlig ingen virkning. DK har fremført at nationale mærkers tekniske opbygning, og krav til test mm. bør harmoniseres. 3. Flere produktgrupper og hurtigere kriterieudvikling (Art. 6, 7, 8). Kommissionen anfører en markedsandel på max 10% som relevant for Blomsten PosMå ikke være på bekostning af troværdighed. Hurtigere kriterieudvikling kan betyde forenklede produktkriterier, uden LCA tænkning. 4. Samtidig udvikling af indkøbskriterier for offentlige grønne indkøbere. PosVigtigt med sammenhæng mellem miljømærkning og grønne indkøb 5. Forenkling af gebyrstruktur, nedsættelse af gebyr og certificerings/verificeringsprocedure (Art. 9). NegStore konsekvenser her. Kommissionen redegør ikke her for hvordan en forenklet certificering ser ud 6. Øget markedsføring af Blomsten (Art. 12).PosKommissionen vil anvende 5 mio. Euro pr. år. Med det nuværende statstilskud kan Danmark dække sine forpligtelser. 7. Peer evaluering af medlemslandene, Art 13Neu-PosDanmark ønsker så ens ansøgningsbehandling som muligt. Kommissionen angiver ikke hvordan udgifter skal dækkes. 8. EU's miljømærkenævn skal tilvejebringe minimums standarder for fremtidige for produkter. NeuDet er ikke umiddelbart muligt ud fra Kommissionens tekst at se hvordan.

3 Danske synspunkter der ikke behandles af udkastet eller tilstrækkeligt Gebyrer. Kommissionen har ingen anelse om konsekvenserne for medlemsstaterne af gebyrforslaget Problemer med Kommissionens Interne konsultation i forbindelse med udarbejdelse af kriterier Sundhed og kemikalier er ikke i sig selv i fokus Harmonisering af kriterieopbygning, krav til test og standarder mangler (vil øge samspil mellem nationale mærker og Blomsten). Markedsføring. Det er positivt at Kommissionen vil bruge 5 mio Euro pr. år, men samtidig virker det underligt at (de øvrige) medlemslande ikke presse til mere.

4 Det følger umiddelbart at Kommissionens forslag, at med 7 nye licenser pr. år vil forslaget betyde en manko på omkring 100.000 Euro i forhold til den nuværende gebyrstruktur. Får Blomsten den succes som Kommissionen spår/ønsker vil mankoen stige mærkbart. Det vurderes ikke, at den mindre administration af gebyrer, vil frigøre nævneværdige ressourcer. Konsekvenser af gebyrændring