Fra autonomi mod helhed –

Præsentationer af emnet: "Fra autonomi mod helhed –"— Præsentationens transcript:

1 Fra autonomi mod helhed –
Fra dygtige, enkeltstående fagfolk og en ringe udviklet tradition for helhedstænkning Fra autonome pædagoger der primært har arbejdet efter den enkelte opgaves egen logik Til helheds-orienterede pædagoger som opfatter det som en fælles forpligtelse at føre barnet, den unge, den voksne frem til integration i samfundet. Til pædagoger som på én gang hver især tilgodeser en faglig tradition og samtidig sørger for at samordne alt, som med fornuft kan organiseres i fællesskab

2 Standarder for godt samarbejde Anne Birgitte Klange: Teamsamarbejde, 2000
Rammer tid, mødelokale, løn Retning fælles mål, enighed om hvad opgaven går ud på, succeskriterier, ambitionsniveau Roller klar rollefordeling Relationer - professionalisme, evne til konfliktløsning Regler fælles normer for adfærd

3 Triangel i projekterne
problemstillinger og problemformulering Rammer FOU og UU videngenerering arbejdsmåde/metode sagsorientering Underviser relation Samarbejdspartner Der er tale om to flow Et arbejdsflow – Z eller det omvendte S (JF senere dias) Et vidensflow – Frascatiprogrammet.

4 Der er grundlæggende tale om to flow i projekterne
A. - et videnflow B. - et arbejdsflow

5 A. Videnproduktionen 1. Sigter imod bestemte områder.
2. Bygger på at der sondres imellem udviklingsprojekter og anvendt forskning. Projekterne skal have ny nytte eller brugsværdi. 4.a Projektet skal have nyhedsværdi i forhold til eksisterende viden og praksis. (innovation) 4.b. Projektets teori, systematik og brug af evidens skal være tydelig. Projekterne skal have ny nytte eller brugsværdi. 4.a Projektets nyhedsværdi i forhold til eksisterende viden og praksis. (innovation) 4.b. Projektets teori, systematik og brug af evidens.

6 Lokalisering af område
1) kapacitetsopbygning Videnstrategi Strategisk ledelse af FoU-aktiviteter. Udvikling af FoU-kompetencer Forskeruddannelse mv. Videnindsamling knyttet til forsknings- og udvik-lingsaktiviteter Udvikling af FoU-partnerskaber og samarbejdsrelationer 2) selve den videnskabende proces Udvikling af ny viden Aktiviteter som bidrager til at skabe ny viden, in-klusiv tilknyttet ledelse, administration og kvali-tetssikring. 3) videnomsætningen Omsætning af viden for professioner og erhverv Omsætning af eksiste-rende viden i nye løsnin-ger, produkter, services mv. Lokalisering af område Lokalisering af indsatsen - fokus

7 praktiske mål og anvendelsesformål
.”Grundforskning ”er eksperimenterende eller teoretisk arbejde med det rimære formål at opnå ny viden og forståelse uden nogen bestemt an-vendelse i sigte Udnyttelse af den eksisterende viden til at anvise nye praktiske anven-delser. udviklingsarbejde nye løsninger praktiske mål og anvendelsesformål ny viden Anvendt forskning Skabende arbejde på systematisk grundlag med henblik på at øge den videnskabelige og tekniske viden” Videncirkler i projekterne

8 B. Projektforståelse Bygger på at der sondres imellem
prejekt (Forundersøgelse, projektmodning og projektdesign) - Brugerdreven innovation, Teori U: Projekt ( projektets gennemførelse) - Metode

9 Den innovative Proces 08-04-2017 Projektets arbejdsproces.
skabelse af ideer. forbedring af ideer Udvikler beskrivelse af ideer/konceptualisering. vurdere ideer Fuldfører gennemførelse evaluering Tilrettelægger planlægning af gennemførelse Projektets arbejdsproces. Den innovative proces er identisk med den proces det højtydende team yder og karakteriserer samtidig projektarbejdets forskelllige stadier. Skabelse af ideer og udvikling er identisk med prejektet, meden tilrettelæggelse og fuldfører er identisk med projektet. Begge dele hører med til den samlede proces i projekterne. De igangsættende faktorer som ligger over x aksen svarer til den idègenerende arbejdsproces som også kan beskrives som pre-jektet. Et vellykket innovativt projekt ofrer denne del af processen megen opmærksomhed, fordi det er her det virkeligt nye tilføjes i processen. Når prejektet er gennemført, kan problemformuleringen laves og planlægningen kan gå i gang. Det er dog vigtigt at betone, at processen hele tiden præges af tilbageløb til tidligere stadier, fordi nye barrierer og problemstillinger popper op.

10 Processen Konkrete opgaver i hvert procestrin. skabelse af ideer.
Forundersøgelse Brugerdrevne ideer Forskningsbasering Divergent tænkning Udleveret skrivelse fra Birgit. Udvikler konceptualisering. vurdering af ideer Beskrivelse af konkrete projektmål. Lokalisering af barrierer for gennemførelse. Metodeinddragelse. (Frascati’eren) Fuldfører gennemførelse evalueringsplan Tilrettelægger Udarbejdelse af projektplan Metodeinddragelse Hvem gør hvad, hvornår, hvordan og med hvem. Konkrete opgaver i hvert procestrin.

11 Ved overgangen fra Prejekt til projekt 1
HVAD? Hvad er det konkrete emne for undersøgelsen? HVORFOR? Hvad er formålet med undersøgelsen? HVILKEN FORHISTORIE? a) Hvad er baggrunden for at beskæftige sig med emnet? b) State-of-the-art: Hvad findes der af tidligere undersøgelser på området, nationalt og internationalt? Hvilke resultater er man nået frem til? Hvordan forholder denne undersøgelse sig til tidligere undersøgelser og Resultater? HVILKEN PROBLEMSTILLING? a) Hvilken problemstilling beskæftiger undersøgelsen sig med? b) Problemformulering med præcis indkredsning af de områder, man vil beskæftige sig med. c) Forskningsspørgsmål for undersøgelsen.

12 Ved overgangen fra Prejekt til projekt 2
HVORDAN? a) Videnskabsteoretisk udgangspunkt. b) Undersøgelsens enkeltelementer. c) Systematisk empiriindsamling d) Validitet. Argumentation for metodens gyldighed og relevans for sammenhængen: Undersøger I reelt det, I har til hensigt at undersøge? Kan undersøgelsen og dens resultater generaliseres til at gælde for andre kontekster? e) Reliabilitet. Argumentation for metodens troværdighed: Undersøger I på en tilforladelig måde, så andre kan efterprøve undersøgelsen? HVEM FOR? Hvem og hvad skal undersøgelsen komme til gavn?

13 Ved overgangen fra Prejekt til projekt 3
HVEM MED? a) Hvem er projektdeltagere og hvorfor (kvalifikationer)? b) Hvem og hvad beskæftiger undersøgelsen sig med (konkrete persongrupper, organisationer og institutioner)? HVOR LÆNGE? a) Hvornår sættes undersøgelsen i gang og hvornår afsluttes den? b) Konkret projektplan med hovedpunkter og milepæle for projektforløbet. HVILKEN FORMIDLING? Hvordan tænkes resultater og delresultater af undersøgelsen formidlet internt og eksternt? (f.eks. via konferencer, seminarer, publikationer, audiovisuelle produktioner og lignende). HVILKEN EVALUERING a) Hvordan skal projektet evalueres og af hvem? b) Hvilke hovedspørgsmål skal evalueringen forholde sig til?

14 Forløbstilrettelæggelse
Visioner, Mission, mål og værdier Forundersøgelse Visioner, Mission, mål og værdier Projektmodning HV spørgsmål Frascatieren besvares Planlæg-ning af gennem-førelse Gennem-førelse af projekt Evaluering