Undervisningsmål Overordnet tema: vha. et konkret regnsk. at få berørt problemstillinger, mange af grupperne vil møde senere i egne regnskaber = fokusere.

Præsentationer af emnet: "Undervisningsmål Overordnet tema: vha. et konkret regnsk. at få berørt problemstillinger, mange af grupperne vil møde senere i egne regnskaber = fokusere."— Præsentationens transcript:

1 Undervisningsmål Overordnet tema: vha. et konkret regnsk. at få berørt problemstillinger, mange af grupperne vil møde senere i egne regnskaber = fokusere på et udvalg af regnskabets ”varme punkter” Forstå betydning og håndtering af ændr. i virks.sammensætn. Forstå behandlingen af leasing og påvirkningen af regnsk. Forstå tankegang og problemstilling vedr. aktiebas.aflønning Forstå behandling af F&U og effekten på regnskabet Forstå systemet med udskudt skat - herunder opsplitning af udskudt skat vedr. EK-posteringer Forstå hvordan man tilbagekorrigerer uberet. hensættelser Forstå skelnen ordinære/ekstraordinære omkostninger Forstå opskrivningsproblematikken ´Forstå særlige problemstillinger vedr valutaomregning, herunder ”afmystificere” EK-posteringer Forstå effekten af indregning af IPO i varebeholdninger

2 Poster i fremmed valuta
Området er interessant for analytiker fordi: 1) I internationale virksomheder er det et væsentligt område = valutaomregning kan have stor indflydelse på regnskabet + håndtering af valutapositioner har indflydelse på virks. risikobillede (Sikrer de? Hvordan? Risikostyringspolitik? Hvordan indgår res. af sikringstransakt. i regnsk. osv.) 2) Valutaområdet er et af de (få) steder, hvor der lovligt kan ske posteringer direkte på EK (udenom res.opg.) - EK bev. altid interessante 3) Valutareg. over res.opg. - tidligere uensartet praksis for postering. Desuden brutto - netto-problemstilling

3 Ændringer i virks.sammensætning
= Tilkøb/frasalg af dattervirksomheder og/eller aktiviteter Aktiviteter er ikke def. i ÅRL selvom den bruger udtrykket Fortolkning af aktivitet: branche eller forretningsområde, dvs. noget større - mere end f.eks. blot vare- eller produktgruppe Analytikers interesse: hvor er vores virksomhed på vej hen? Problemstilling: virksomheden kan se meget anderledes ud nu (eller i fremtiden) end den gjorde tidligere

4 Ændringer i virks.sammensætning
Ved tilkøb: noget vil være der, som ikke har været der tidligere => interessant at se, hvad den tilkomne aktivitet har bidraget med Hvis tilkøbet er en dattervirks.: få fat i D’s regnskab Hvis tilkøbet er en aktivitet: evt. bruge segmentoplysningerne fra ÅRL §65 Ellers må man blot sige at sådan ser virks. nu engang ud - det må man efter bedste forsøge at forholde sig til ved prognoser eller når årets udvikling ift. tidligere skal forklares

5 Ændringer i virks.sammensætning
Ved frasalg: noget vil ikke være der i fremtiden => interessant at se, hvordan den tilbageblevne del af virks. har klaret sig indtil nu Lidt hjælp i ÅRL §80: Virks. skal oplyse om ophørende aktivi- teter, der iht. en samlet plan skal afhændes, lukkes el. opgives Så vidt muligt oplyse om: nettoomsætning, årets resultat, anlægsaktiver og omsætningsaktiver => Et bud på ROA og dens komponenter kan beregnes, mao. rentabiliteten for fortsættende aktiviteter kan beregnes - også bagud i tid - oplysn.krav gælder også sammenligningsåret

6 Leasing Regnskabsmæssig behandling før ny ÅRL = ofte ikke
aktivering af leasing - blot noteomtale ÅRL af 7. Juni 2001: Skal aktivere fordi en leasingaftale opfylder definitionen på et aktiv og indregningskriterierne i §31 IAS17 og RVU29 skelner mellem finansiel og operationel leasing

7 Klassifikation af leasingaftaler iht. RV U29

8 Leasing - et eksempel Sumner A/S har indgået en seks-års leasingaftale med leasingfirmaet Elipse A/S. I henhold til leasingkontrakten vil Elipse i seks år stille en maskine til rådighed for Sumner. Sumner har for denne ydelse accepteret at betale ved udgangen af hvert af de seks år. Dagsværdien for maskinen er på kontraktens indgåelsestidspunkt Ud fra denne pris kan den effektive rentesats/kontraktens interne rente beregnes til 12%, hvilket svarer til markedsrenten for lån med en tilsvarende sikkerhed og risiko som i leasingaftalen.

9 Leasing - et eksempel

10 Leasing Analytiker og leasing:
Får visse oplysninger om ikke-aktiverede leasingaftaler via notekravene i ÅRL §64.2 => en vis mulighed for at vurdere effekten af aktivering af ikke-aktiverede leasingaftaler ÅRL §60: oplyse om omfang og værdi af finansielt leasede aktiver i balancen => indblik i omfanget heraf (evt. budskab om virksomhedens likviditet og driftsmæssige risiko)

11 Aktiebaseret aflønning
Et område, som endnu ikke har fundet sin endelige regnsk.- mæssige løsning => pot. sammenlignelighedsproblem Problemstilling (fra FSRs diskussionsoplæg fra april 2000): Aktiebaseret aflønningsformer kan principielt betragtes ud fra to synsvinkler: 1) Det er aflønning fra virksomheden til medarbejderen 2) Det er et indbyrdes forhold mellem aktionærerne, da medarbejderen via aktiebaseret aflønning også bliver aktionær

12 Aktiebaseret aflønning
Specifik problemstilling (også ved konvertible obligationer): Den Danske Finansanalytikerforening kræver i Anbefalinger og nøgletal 1997 afsnit 2.2. at der som supplement beregnes nøgletal, der er korrigeret for den udvanding udstedelsen kan resultere i. Warrants: Antal aktier tillægges det maksimale antal aktier, de udstedte warrants giver ret til at købe Egenkapitalen tillægges det beløb, selskabet ville få, hvis samtlige udstedte warrants bliver udnyttet til køb af aktier - dog først fra det regnskabsår, hvori en udnyttelse første gang kan ske

13 Egne aktier ÅRL §35: egne aktier opfylder ikke def. på aktiver - jfr. også RV19 afsnit 7: …de giver ikke ret til en anden virksomheds nettoaktiver => som udgangspunkt en omk. MEN §49.2 nr. 2) siger at køb/ salg skal indregnes direkte på EK Syn: der er reelt tale om en kapitalnedsættelse Eneste mulighed efter RV 19 afsnit 6 (dvs. eneste mulighed for de børsnoterede) - ÅRL §35 tillader derimod også aktivering (for alle andre virksomheder)

14 Egne aktier Den Danske Finansanalytikerforenings vejledning pkt : Ejer et selskab egne aktier, bør antallet som hovedregel reduceres hermed medmindre posten er ubetydelig (under 2%) eller kun ejes i en kortere periode (under 3 mdr.) Oplysningskrav i ÅRL §76: antal og pålydende med angivelse af procentdel af virks.kap. d.o. for kap.andele der er erhvervet/afhændet i regnsk.året årsagen til regnskabsårets erhvervelser + særskilt oplysning i EK-opgørelsen jfr. RV 19 afsnit 13

15 Forsknings- og udviklingsomkostn.
Tidligere regnskabsmæssig behandling: Forskningsomkostninger: straks i res.opgørelsen Udviklingsomk.: kunne aktiveres og afskrives over max. 5 år NU: ÅRL §83: skal aktivere udviklingsomkostninger og afskrives over brugstiden - max. 20 år. Aktivering forudsætter dog, at der kan sandsynliggøres en sammenhæng mellem de afholdte omkostninger og forventede fremtidige økonomiske fordele (merindtjening)

16 Forsknings- og udviklingsomkostn.
RV 7: Følgende bet. skal alle være opfyldte for at en virks. kan/skal aktivere afholdte omkostninger som udviklingsprojekt: Produktet el. processen er klart defineret, og de omk., som kan henføres til produktet eller processen, kan identificeres særskilt Prod. el. processens tekniske udnyttelsesmuligheder er påvist Virks. ledelse har tilkendegivet sin hensigt om at fremstille og markedsføre produktet eller benytte processen Der er en tydelig indikation af eksistensen af enten et pot. Fremtidigt marked for prod., eller af processens udnyttelses- muligheder i virksomheden Der eksisterer el. kan forventes at blive tilvejebragt tilstrækkel. Ressourcer til såvel at fuldføre udv.arb. Som til at markeds- føre eller udnytte processen

17 Forsknings- og udviklingsomkostn.
Forudsæt, at virks. NN har udgiftsført følgende beløb (t.kr.) i sine resultatopgørelser vedrørende udviklingsomkostninger - beregn resultateffekten for 1997 af at aktivere og afskrive udviklingsomkostningerne over 5 år 1992: 1993: 1994: 1995: 1996: 1997:

18 Udskudt skat Væsentligt område for analytiker af flere grunde:
Der kan være væsentlig forskel på årsregnskabet iht. gl. og ny ÅRL Hvis analytiker selv laver korrektioner til det aflagte regnskab må det overvejes, om korrektionen har indflydelse på udsk. skat

19 Begreber og sammenhænge
Årets aktuelle skat = skat af årets sk.pl.indk. + Årets udskudte skat (ændringer i udsk. skat fra primo til ult. excl. tilkøb/frasalg af virks.) Skat af EK-bevægelser (den andel som vedr. post. direkte på EK) Udskudt skat af årets res. (den andel, der ikke vedr. post. dir. på EK) = Årets skat

20 Begreber og sammenhænge
Aktuel skat + ændr. I udskudt skat, der ikke vedrører post. dir. på EK = Skat af årets resultat i resultatopgørelsen

21 Forventet sammenhæng mellem årets res. f.s. og skat af årets res.
Årets resultat før skat x gældende skatteprocent = skat af årets resultat - dog forskelle p.g.a.: skattefrie indtægter omk. som ikke er sk.mæs. fradragsberettigede (f.eks. bøder, afskrivninger på kontorejendomme, afskrivning på konc.gw) reguleringer vedr. tidligere års skatter forskellige skatteprocenter (årets res. stammer fra forsk. lande) nedskrivning hhv. indt.føring af udskudte skatteaktiver RV14 afs. 71 kræver forklaring på sammenhæng

22 Den balanceorienterede gældsmetode
RV14 = IAS12 bygger på balancerorienteret gældsmetode Gældsmetode fordi udskudt skat skal beregnes ud fra den skatteprocent, som forventes at gælde, når de midlertidige forskelle forventes udlignet (bedste bud er ofte gældende sats) Balanceorienteret fordi udskudt skat beregnes med udgangs- punkt i balanceværdierne

23 Indregning af udskudte skatteforpligtelser og -aktiver
Midlertidig forskel x skattesats = udskudt sk.forpl. el -aktiv Midlertidig forskel = Regnskabsmæssig værdi - Skattemæssig værdi Visse midlertidige forskelle undtages jfr. RV14 afsnit 29 Særlig vurdering/omhu ved udskudte skatteaktiver

24 Regnsk.mæssig værdi Regnskabsmæssig værdi = den værdi, hvormed et aktiv hhv. en forpligtelse er indregnet i årsregnskabet

25 Skattemæssig værdi Skattemæssig værdi = den værdi, der er knyttet til et aktiv hhv. en forpligtelse ved opgørelse af skattepligtig indkomst For et aktiv = det beløb, som kan fratrækkes i skatteregnsk. når virksomheden opnår sk.pligtige økonomiske fordele fra aktivet. Hvis de økonomiske fordele fra aktivet ikke er skattepligtige sættes skattemæs. værdi = bogført værdi (=> ingen udsk.skat) For en forpl. = samme tankegang som ved aktiver

26 Hensatte forpligtelser
Det tidligere begreb ”hensættelser” nu erstattet af ”hensatte forpligtelser” Understreger at def. på forpligtelser skal være opfyldt - dvs.: Eksisterende pligt for virks. på balancedagen (i forh. til tredjemand) Opstået som resultat af tidligere begivenheder Indfrielsen forventes at medføre afståelse af fremtige øk. fordele Målsætning: at begrænse mulighederne for resultatudjævning Betyder: Lavere hensættelser og højere EK, men mere volatile resultater

27 Hensatte forpligtelser - Albani Big bath eks.
Hvis analytiker vil korrigere (der er her set bort fra udsk. skat): 1996: tilbageføre omkostningen i res.opg. (her ekstraord. omk.) samt hensættelsen => større resultat og større EK Påvirker f.eks. Ikke ROA idet ROA beregnes af ordinært resultat og nævneren er ikke påvirket af korrektionen 1997: Korrektion: K EK primoeffekt D Hens D Res

28 Indhold af visse poster i res.opg.
Ekstraordinære poster vs. ordinære poster - to dimensioner Kun det meget lille område A er ekstraordinære poster: Driftstilknytning A Hyppighed

29 Ekstraordinære poster
Ekstraordinære poster vs. ordinære poster: ÅRL §30: Indtægter og omkostninger, der hidrører fra begivenheder, som ikke hører under den ordinære drift, og som derfor ikke forventes at være tilbagevend- ende, skal klassificeres som ekstraordinære indtægter og omkostn. RV3 bruger udtrykket klart adskiller sig fra resultatet af virks. ordinære drift og uddyber at poster som er: affødt af ordinær drift eller opstår som led i virksomhedens ord. aktiviteter dvs. blot har sammenhæng med virksomhedens ord. aktiviteter ikke er ekstraordinære, men derimod ordinære. => praktisk talt alle poster i res.opg. er ordinære uanset hyppighed. EKS. På ekstraord. I RV3: * Ekspropriation og * Naturkatastrofer

30 Materielle anlægsaktiver
Problemstillinger bl.a.: finansieringsrenter og opskrivninger ÅRL §44: valgmulighed mellem at aktivere finansierings- renter i forbindelse med opførelse af større anlæg Balanceeffekt entydig - resultateffekt afhænger af... ÅRL §41: valgmulighed for at opskrive Balanceeffekt entydig - resultateffekt entydig!

31 Valutaomregning Udgangspunkt: ÅRL §16: Årsrapporten skal aflægges i enten DKK eller Euro (= rapporteringsvaluta) => har virks. aktiver eller forpl. i fr.valuta skal der ske omregn. ÅRL §39 skitserer hovedtræk i behandling Bygger på RV9, som mere detaljeret angiver behandling Skelner mellem: Transaktioner i fremmed valuta Omregning af udenlandske virksomheders regnskaber

32 Transaktioner i fremmed valuta
Eksempler: Køb el. salg af varer som skal betales i fr. valuta, lån el. udlån i fremmed valuta, men virksomheden kan også have købt udenlandske aktiver på kredit, hvor spm. er om kursreguleringer i kredittiden er en del af aktivets kostpris Skelner mellem: Monetære poster: likvide beholdninger samt aktiver, hens., og gældsposter, der afregnes i fastlagte eller bestemmelige beløb Ikke-monetære poster: alle andre

33 Transaktioner i fremmed valuta
Fælles: Transaktioner indregnes på tidspunktet for første måling til transaktionsdagens kurs (evt. std.kurs tæt herpå) Afsluttede transaktioner (dvs. opstået og afregnet i samme regnskabsperiode): valutakursdiff. skal indregnes i res.opg. som en finansiel post. Uafsluttet monetær post: omregnes til balancedagens kurs. Forskel til trans.dagens kurs el. sidste års bal.dagskurs skal indregnes i res.opg. som en finansiel post. Dvs. efterflg. kursreg. betragtes ikke som en ændring af den oprindelige transaktion - det er en finansiel post => En del posteringer under finansielt resultat i res.opg.

34 Omregning af udl. virks. regnsk.
Def.: RV9 afsnit 8: En udenlandsk virksomhed er en filial, en dattervirks., en ass. virks., en fælles ledet virks. e.lign., hvis regnskab aflægges i en anden valuta en rapporteringsval. Omregning skal ske før indregning af den udl.virks. efter equitymetoden (jfr. RV9 afsnit 64) og konsolidering i koncernregnskabet Skelner mellem: En integreret udenlandsk enhed En selvstændig udenlandsk enhed

35 En integreret udl. enhed
En udl. virks., hvis aktiviteter er en integreret del af den rapporterende virksomheds aktiviteter indikatorer: nær sammenhæng mel. udl. virks. aktiviteter og rapport. virks. aktiviteter - herunder indbyrdes transaktioner den rapporterende virks. har meget at sige i, hvordan den udl. virks. udøver sine aktiviteter de løbende pengestrømme i den udl. virks. påvirker den rapporterende virksomhed den rapporterende virks. deltager i finansieringen af den udl. virks. daglige aktiviteter

36 En integreret udl. enhed
Omregningsmetode: temporalmetoden = ejerorienteret, omregningen sker som om den udl. virks. transaktioner var foretaget af den rapporterende virksomhed: monetære poster til balancedagens kurs ikke-mon.poster som måles til kostpris til historisk kurs ikke-mon.poster som har været op-/nedskrevet til kurs på omvurderingstidspunktet res.opg. omregnes til transaktionsdagens kurs, dog skal poster i res.opg. som er afledt af ikke-mon. poster (f.eks. afskrivninger og vareforbrug) omregnes til historiske kurser valutakursdiff., der opstår ved omregningen skal indregnes i res.opg., som hovedregel under finansielle poster.

37 En selvstændig udl. enhed
En udenlandsk virks., hvis aktiviteter ikke er en integreret del af den rapport. virks. aktiviteter Indikatorer: aktiviteter så som salg, omk. evt. lån samt akkumulering af likvider og øvr. mon. poster sker overvejende i lokal valuta ingen nær sammenhæng mel. udl. virks. aktiviteter og rapport. virks. aktiviteter - herunder indbyrdes transaktioner den rapporterende virks. har lidt at sige i, hvordan den udl. virks. udøver sine aktiviteter de løbende pengestrømme i den udl. virks. påvirker ikke i så høj grad den rapporterende virks. den rapporterende virks. deltager i begrænset omfang i finansieringen af den udl. virks. daglige aktiviteter

38 En selvstændig udl. enhed
Omregningsmetode: nettoinvesteringsmetoden = tilstræber at fastholde strukturen i balancen for den udenlandske virksomhed Balance til slutkurs Den afledte valutakursdifference, der opstår, når EK primo omregnes føres direkte på EK (jfr. også ÅRL §49.2 nr. 4) Resultatopgørelse til transaktionsdagens kurs (el. gens.kurs) Den afledte valutakursdifference, der opstår, når ændr. fra res.opg. sker til trans.dagens kurs og balancen omregnes til balancedagens kurs føres direkte på EK Dvs. resultat friholdes fra valutakursændringer

39 IPO i varelagre IPO skal iht. ÅRL §82 og RV8 indregnes i varelagre
Tidligere ikke noget krav - men dog ret almindeligt Schack er meget stor fortaler for regnskaber opstillet efter dækningsbidragsmodellen - men denne metode forudsætter at varebeholdningerne er opgjort til de variable prod.omk. Og at øvrige variable omkostninger i res.opg. kan udskilles = det kan ikke lade sig gøre (emnet tages op næste gang)

40 Specielt vedrørende entreprisekontrakter
Den nye ÅRL har i skemaet for balancen flyttet posten ”igangværende arbejder for fremmed regning” til en placering under tilgodehavender. Tidligere var den placeret som en del af varebeholdningerne. Begrundelse iflg. RVU20: ”…Denne klassificering er i overensstemmelse med den inter- nationale udvikling og foretages som følge af, at der ikke er tale om varebeholdninger til videresalg, men om tilgodehavender hos kunden for det udførte arbejde.”