Biblioteksservice i landdistrikterne Erfaringer, modeller og perspektiver  Om undersøgelsen  Diskursive kampe  Spørgeskemaundersøgelsen  Perspektiver.

Præsentationer af emnet: "Biblioteksservice i landdistrikterne Erfaringer, modeller og perspektiver  Om undersøgelsen  Diskursive kampe  Spørgeskemaundersøgelsen  Perspektiver."— Præsentationens transcript:

1 Biblioteksservice i landdistrikterne Erfaringer, modeller og perspektiver  Om undersøgelsen  Diskursive kampe  Spørgeskemaundersøgelsen  Perspektiver Gunnar Lind Haase Svendsen Professor mso Center for Landdistriktsforskning, Syddansk Universitet, Esbjerg

2 Formål: at kortlægge modeller for biblioteksservice i de danske landdistrikter Projektdeltagere: Ringkøbing-Skjern Bibliotekerne, Varde Bibliotek, Esbjerg Kommunes Biblioteker og Center for Landdistriktsforskning, Syddansk Universitet, Esbjerg Medfinansiering: Styrelsen for Bibliotek og Medier Undersøgelsesdesign: Litteraturstudie og spørgeskemaundersøgelse blandt 62 bibliotekschefer i yder-, land- og mellemkommuner (besvarelsesprocent på 98%) Opfølgende undersøgelse i gang Overordnet

3 Diskursive kampe inden for biblioteksvæsenet 2001-2009 CENTRALISERINGS- DISKURS DECENTRALISERINGS- DISKURS InteresseForsvar for den lokale filial Centralisering for at opnå stordriftsfordele Deltagere Bibliotekschefer i udkantskommuner Bibliotekschefer i urbant prægede kommuner, samt politikere Nøgleord Nærdemokrati; Hensynet til unge og ældre; Vigtige mødesteder Øget biblioteksudbud; Stordriftsfordele; Strukturændringer

4 Folkebibliotekernes betjeningssteder 1996-2008 (Kilde: Styrelsen for Bibliotek og Medier 2008)

5 Filialer: Benyttet af 90% af kommunerne. Væld af aktiviteter. Frivilligfilialer, selvbetjente filialer og især kulturhuse anses som gode alternativer til mere traditionel betjening i form af bogbusser og filialer Bogbusservice: Benyttet af 40% af kommunerne, fortrinsvis yder- og landkommuner. Afhentningssteder og depoter: Ikke den store interesse

6 Hvordan vil du vurdere udviklingen af jeres biblioteksservice i landdistrikterne siden 1/1 2006? (n=61)

7 ØVRIGE SVAR Flere arrangementer for børn / Det samlede udlån i de nedlagte filialområder er på samme niveau som før nedlæggelserne/ Mere samarbejde med lokale interessenter/ Bedre IT-faciliteter/ Biblioteket kommer/ PR kampagne/ Tidssvarende fysiske lokalbiblioteker/ Vi har fået en bibliotekspolitik at styre efter/ Tidligere havde kommunens anden største by (Auning) ikke et bibliotek/ Bedre betjening af Ullerslev centralskole/ Vi har koncentreret os om fysiske steder, der kan noget/ Flere arrangementer for børn og voksne/ IT-undervisning/ Meget populær service til daginstitutioner/ Øget synlighed

8 Forklar hvorfor jeres biblioteksservice i landdistrikterne er blevet dårligere (n=17, antal svar i alt: 19)

9 Hvordan vil du vurdere borgernes tilfredshed med jeres biblioteksservice i landdistrikterne? (n=53)

10 Forklaring på, hvorfor borgerne er tilfredse (n=50, antal svar i alt: 74)

11 Beskriv kort de største ulemper ved jeres biblioteksservice i landdistrikterne (n=61, antal svar i alt: 74)

12 Perspektiver

13 NOGLE HOVEDTENDENSER Diskursive kampe: Forsvar af MIN model Generelt gået godt efter kommunesammenlægningerne – bedre udnyttelse af materialesamling og mere fleksibilitet, inkl. personale Øget diversitet i udlånsmateriale og i aktiviteter Der er dog også udkantsområder, der føler de sakker bagud Frygt for fremtidige besparelser på biblioteksområdet Bibliotekerne er efter alt at dømme blevet mere ’sociale’ – indlejrede i steder, hvor folk mødes, fx kulturhuse

14 TRE PERSPEKTIVER 1.Kunne bibliotekerne i stigende grad indgå i bygningsfællesskaber? (fx kulturhuse) 2.Kunne biblioteksfilialerne i stigende grad bruge selvbetjening, også om aftenen? 3.Kan man i stigende grad udnytte frivillig arbejdskraft?