Møde i ATV Jord og Grundvand 28

Præsentationer af emnet: "Møde i ATV Jord og Grundvand 28"— Præsentationens transcript:

1 Møde i ATV Jord og Grundvand 28
Møde i ATV Jord og Grundvand 28. oktober Fejl i forbindelse med valg af afværgemetode og fastlæggelse af oprensningsområde Af Hans Skou, Region Syddanmark Den konkrete baggrund for mit indlæg er fejl begået i forbindelse med udførsel af undersøgelser og etablering af afværgeforanstaltninger på Dalumvej 34B, i Odense. Formålet med nærværende indlæg er at bidrage til at andre kan undgå at begå lignende fejl i fremtidige projekter.

2 FEJL Forkert vægtning mellem undersøgelsesmetoder
Procedurer der ikke blev overholdt Forkerte tekniske vurderinger For stor risikovillighed Kommunikationsfejl Ikke fastsat tilstrækkeligt klare formål og succeskriterier for oprensningen

3 KONSEKVENSER Kildeområdet blev ikke oprenset fordi det valgte oprensningsområde ikke omfattede selve kildeområdet Oprensningsområdet blev ikke oprenset svarende til forventningerne fordi den anvendte oprensningsmetode var mindre effektiv end forventet Opdagede først den forkerte afgrænsning efter etableringsfasen Et forkludret videre forløb Fejlene havde ganske betydelige konsekvenser.

4 OPRENSNINGSMETODE På Dalumvej 34B er gennemført oprensning af forurening med PCE i moræneler ved en kombination af opboring og kemisk oxidation. I det ”centrale kildeområde” blev der opboret af så meget jord som muligt. Uden for det ”centrale kildeområde” ved enkeltstående storformatboringer. Der blev tilført permanganat på fast form med tilbagefyldningsmaterialet, og der blev etableret et system for supplerende tilførsel af permanganat på væskeform.

5 FORKERT AFGRÆNSNING AF KILDEOMRÅDE
Undersøgelserne til fastlæggelse af oprensningsområdet omfattede: Kloakinspektion Poreluftmålinger Boringer Jord og vandprøver Undersøgelser er gennemført helt traditionelt, nemlig ved:

6 FORKERT AFGRÆNSNING AF KILDEOMRÅDE Poreluft før oprensning
Poreluftmålinger og boringer viste en kraftig forurening under renseribygningen og øst renseribygningen. Det blev på et tidligt tidspunkt i undersøgelsesforløbet vurderet, at forureningen sivede ud fra kloaksystemet ud for renseribygningen. Boringer bekræftede at forureningen primært lå uden for bygningen. Afgrænsning af kildeområdet og undersøgelse for evt. andre kilder blev primært foretaget ved poreluftmålinger. Målingerne blev udført af flere omgange, og de bekræftede opfattelsen af kildeområdet, nemlig kildeområde ved den nordlige side af renseribygningen. Kloakinspektionen viste, at der også på strækningen ud til hovedledningen, var flere brønde samt forskudte samlinger og huller. Ud fra undersøgelsesresultaterne blev vurderet at eventuel fri fase fra kontaktvandsudledning løb ud af kloakledningen umiddelbart ved renseribygningen.

7 FORKERT AFGRÆNSNING AF KILDEOMRÅDE Poreluft efter etablering
Billedet viser kontrolmåling i poreluften i 2003. Det opborede område og de enkeltstående storformatboringer er vist på figuren. Vi forventede at opboringen af kildeområdet og kemisk oxidation i 1 år sammen med afskærende dræn mellem kilde og bolig ville reducere indeklimapåvirkning i boligen. Det ses at fordelingen af poreluftforureningen nærmest er spejlvendt i forhold til situationen før etablering af afværgeforanstaltninger. Der er målt over µg/m3 under boligen. På grund af de høje indhold i poreluften og den omstændighed at de højeste forureningsindhold i opboringsområdet blev fundet i den opstrøms side (dvs. nærmest boligen), blev der udført en afgrænsningsundersøgelse og efterfølgende en kildeopsporingsundersøgelse.

8 FORKERT AFGRÆNSNING AF KILDEOMRÅDE Jordforureningsbillede 2004
Hovedkilden blev lokaliseret til at være en samlebrønd på kloakledningen mellem renseribygningen, boligen og hovedkloakken i Dalumvej. Her blev der målt op til 2500 mg/kg PCE. Til sammenligning var det højest målte PCE indhold ved undersøgelserne ca. 50 mg/kg.

9 FORKERT AFGRÆNSNING AF KILDEOMRÅDE Afgrænsning ved poreluftmålinger
Årsagerne til de markant ændrede indhold i poreluften kunne skyldes: Ændrede spredningsveje som følge af etableringen af afværgeforanstaltningerne Lavere vandspejl ved den seneste poreluftmåling og dermed blotlægning af forurening hvorfra diffusionen normalt var hæmmet af et højt vandindhold De foregående figurer viser med al tydelighed ar der var et stort problem ved afgrænsningen af kildeområde ved hjælp af poreluftmålinger. Der er opfyldt med sand omkring omlagt kloak, og langs fordelingssystemet til storformatboringerne. Ved en supplerende gennemgang af kloakeringsforholdene viste det sig, at kloakledningen ligger over vandspejlet ved rensebygningen, og at faldet ud mod Dalumvej betyder, at kloakledningen ligger tæt ved vandspejlet nærmere Dalumvej. At ændringer i vandspejlet er årsagen er siden blevet bekræftet, idet der ved senere undersøgelser er fundet indhold i poreluften under boligen på niveau med undersøgelserne før etablering af afværgeforanstaltninger.

10 FORKERT AFGRÆNSNING AF KILDEOMRÅDE Hvilke fejl har vi begået ?
Fejlvurderet poreluftmålingers anvendelighed til afgrænsning af forurening Ikke overholdt retningslinier for undersøgelse Ikke udført tilstrækkeligt antal boringer Grundlaget for afgrænsning af kildeområdet blev drøftet med rådgiver, og fundet tilstrækkeligt. Herudover blev undersøgelsesgrundlaget vurderet af en anden rådgiver i forbindelse med at denne udarbejdede afværgeprogram, uden at det manglende undersøgelsesgrundlagt blev erkendt. Retningslinien for poreluftmålingerne ved en kloakledning foreskrev måling i niveau med ledningen. Hvis dette ikke var muligt skulle amtet kontaktes for at aftale hvad der skulle gøres. Det glemte både rådgiver og bygherre.

11 FORKERT AFGRÆNSNING AF KILDEOMRÅDE Hvad kan vi gøre for at undgå en gentagelse ?
Er kloakeringen ændret siden der blev afledt kontaktvand Hvad er det der er TV - inspiceret Kan være et behov for supplerende indsamling af informationer om kloakforholdene og visualisering Få kloakledningens placering i forhold til vandspejlet vist Vær opmærksom på, at poreluftmålinger ofte ikke kan foretages i niveau med kloakledningen, og på de begrænsninger det kan give for sporing af forurening Find en måde der sikrer at retningsliner for undersøgelser bliver overholdt Tag huller i kloakledningen alvorligt Sørg for et tilstrækkeligt antal målinger i vand og jord MIP sonderinger kunne givet have været en hjælp

12 FORKERT VALG AF OPRENSNINGSMETODE
Ved valg af oprensningsmetode blev 4 metoder vurderet egnet til oprensning: Opgravning Opvarmning med varmelegemer eller 6 fase strøm gennem jorden Kemisk oxidation Reduktiv deklorering Vi valgte kemisk oxidation. Vi havde en række grunde til dette valg. Man kan læse lidt om begrundelsen i det skriftlige indlæg, men tiden giver ikke mulighed for det her.

13 pH ændringer som følge af permanganattilsætning
FORKERT VALG AF OPRENSNINGSMETODE Undersøgelser i forbindelse med skitseprojektering pH ændringer som følge af permanganattilsætning jordens forbrug af permanganat (NOD) indtrængning af permanganat i leren mobilisering af tungmetaller Ud fra forsøgende blev det vurderet, at bufferkapaciteten i jorden betød at pH ændringer blev neutraliseret, at indtrængningshastigheden for permanganat i moræneleren var ca. 2 cm pr. måned, og at tungmetalmobilisering ikke var et problem. Rådgiver havde forestillet sig at permanganaten skulle injiceres ved hjælp af geoprobe udstyr. Metoden blev opgivet, dels fordi undersøgelserne viste, at forbruget af oxidationsmiddel ville blive så stort, at det var nødvendigt at injicere flere gange, dels fordi geoprobeudstyret ikke var færdigudviklet til injektionsformål. Rådgivers vurdering var at løsningen ikke kunne anbefales.

14 FORKERT VALG AF OPRENSNINGSMETODE Oprensningskoncept
Bygherren og rådgiver udviklede efterfølgende det anvendte oprensningskoncept, som er en kombination af opboring af forureningen med storformatboringer og tilførsel af kaliumpermanganat. I kildeområdet skulle opbores så meget som muligt. En svagere men udbredt forurening i leren uden for selve kildeområdet blev planlagt oprenset ved tilførsel af permanganat via det opborede område samt de spredte storformatboringer. Tilførslen af permanganat skete ved indbygning på fast form. Herudover blev det opbygget et system for tilførsel af opløst permanganat når den nedfyldte var opbrugt. Det var forventet at permanganaten ville sprede sig via de sandslirer og sprækker i moræneleren, som undersøgelserne havde påvist i større antal. Det var således tanken, at ved at tilføre permanganat i kildeområdet, ville permanganaten sprede sig på samme måde som forureningen. Konceptet blev kvalitetssikret af en amerikansk konsulent.

15 FORKERT VALG AF OPRENSNINGSMETODE Oprensningseffekt
Overvågning viste at permanganaten blev Spredt hurtigere end ventet Større afstand end ventet Opbrugt hurtigere end ventet Ikke blev spredt til alle forurenede niveauer Forsøg på DTU og beregninger viste Indtrængningen var meget langsommere end forventet Der var for stor afstand mellem spredningsplanerne Samlet betød dette forbruget af permanganat ville blive større end forventet, der var forurening i niveauer der ikke blev oprenset i og tidsperspektivet meget længere. Oprensningen blev derfor opgivet.

16 FORKERT VALG AF OPRENSNINGSMETODE Vidensopbygning
Miljøprojekt nr. 1066, Kemisk oxidation med permanganat, omsætningshastigheder og spredning i moræneler. DTU Miljøprojekt nr. 1202, Modelsimuleringer af PCE-oprensning ved kemisk oxidation i moræneler. Orbicon Miljøprojekt nr.1222, 2008 Monitering af PCE-afværge ved kemisk oxidation (permanganat) i moræneler. NIRAS Der er udført 3 miljøprojekter i tilknytning til oprensningsprojektet. Ved Miljøprojekt 1066 blev NOD forbruget, in situ destruktion af permanganat og permanganatens indtrængningshastig i moræneler nærmere undersøgt. Det viste et øget NOD forbrug ved højere permanganatkoncentration, en ikke ubetydelig in situ destruktion, samt en indtrængningshastighed i leren som var eksponentielt aftagende med tiden. Resultaterne betød, at der skulle tilføres mere permanganat end tidligere beregnet, men især den eksponentielt aftagende indtrængningshastighed ændrede på forudsætningerne for projektet. Modelberegningerne viste, at der højst måtte være en afstand på 50 cm mellem spredningsplanerne, hvis der skulle opnås en markant reduktion af forureningen i matrix inden for en periode på 10 år. Miljøprojekt 1222 rapporterer moniteringen af spredning af permanganat og effekten på forureningen. Man kan se en del om hvad der sker i en moræneler med mange sandslirer og sprækker. Projekterne som har bidraget til at vi ved meget mere om hvad kemisk oxidation kan og ikke kan.

17 FORKERT VALG AF OPRENSNINGSMETODE Hvilke fejl har vi begået ?
Forkert vurdering af permanganatens evne til at trænge ind i leren (lineær kontra eksponentiel aftagende) Selv om metoden var uprøvet valgte vi at gå direkte fra laboratorieforsøg til fuldskalaanlæg.

18 FORKERT VALG AF OPRENSNINGSMETODE Hvad kan vi gøre for at undgå en gentagelse ?
Gennemfør pilotforsøg inden implementering af uprøvede metoder. Et pilotforsøg kunne have været udført for omkring 1/3 af omkostningerne til fuldskalaanlægget

19 KOMMUNIKATIONSFEJL Hvilke fejl har vi begået ?
Kommunikationsfejl betød at bygherrerepræsentanten ikke fik det fulde overblik over forureningssituationen baseret data fra opboring af jordforurening I forbindelse med opboringen af forureningen opstod der en væsentlig kommunikationsfejl mellem den tilsynsførende rådgiver og bygherrerepræsentanten. Forud for et byggemøde redegjorde rådgiver for forureningsforholdene. Rådgiver må have forestillet sig, at bygherrerepræsentanten kunne danne sig et visuelt billede af forureningssituationen uden en visuel præsentation på et kort. De viste sig efterfølgende, at de største forureningsindhold var fundet i randboringer i den opstrøms side af opboringsområdet. Hvis bygherren havde erkendt dette mens oprensningen pågik, havde bygherren haft mulighed for at undersøge problemstillingen og tage stilling til eventuel ændring i opboringsområdet, mens alt udstyr var på plads. På grund af kommunikationsfejlen blev problemet først erkendt af bygherren da dokumentationsrapporten forelå ca. ½ år senere.

20 KOMMUNIKATIONSFEJL Hvad kan vi gøre for at undgå en gentagelse ?
Have forureningssituationen som et fast punkt på byggemøderne Have en aftale om at forureningssituationen fremlægges visualiseret

21 MANGLENDE KLARE FORMÅL OG SUCCESKRITERIER
Mislykket oprensning – hvad skulle der gøres ? Nyt afværgeprogram - alle muligheder blev undersøgt Projektering af afgravning af stor del af kildeområde samt indeklimasikring Gennemført begrænset afgravning og indeklimasikring Det blev et rigtigt træls forløb. Vi undersøgte alle muligheder og prissatte dem, selv om vi havde en god fornemmelse af hvad en oprensning eller indeklimasikring ville koste. Vi valgte en løsning med betydelig afgravning af jordforurening som blev projekteret. Den blev ikke gennemført. I stedet blev … Sagen var oprindeligt prioriteret som en trussel mod eksisterende vandindvinding og påvirkning af indeklimaet i omkringliggende boliger. Prioriteringen i forhold til grundvandet blev ikke ændret i forløbet, selv om de videregående undersøgelser havde vist, at sandsynligheden for at forureningen udgjorde en trussel mod grundvandet var lille. Set i bakspejlet er jeg overbevist om at hovedårsagen til at vi fik et så lidt tilfredsstillende forløb er - manglende klare formål og succeskriterier. Konsekvenserne af det forkludrede beslutningsforløb har medført et markant øget internt tidsforbrug, øgede omkostninger til rådgivning, samt frustrationer hos såvel sagsbehandler som rådgivere.

22 KONKLUSION Det er banale fejl der begås
Stolede for meget på en indirekte metode til fastlæggelse af forureningsbilledet, i dette tilfælde poreluftmålinger Retningslinier der ikke blev overholdt For få boringer Tog det ikke alvorligt nok, at kloakledningen havde mange huller. Testede ikke en uprøvet metode før den etableres i fuld skala Visualiser i stedet for mange ord At formålene med en indsats skal være helt klare og tilstrækkeligt udmøntede til at de sikrer en fælles opfattelse af opgaven At målsætningerne skal ændres hvis risikobilledet ændrer sig i forløbet Ikke banale fejl: 2 forkerte tekniske vurdering (poreluft og indtrængningshastighed) Vi har ikke haft tradition for at udføre SWOT analyser (SWOT står for Strenghts, Weaknesses, Opportunities og Threats). Det bør vi gøre fremover i alle større eller komplekse afværgesager. Formålet er at få det klargjort hvor en beslutning har stor betydning. Ellers tror jeg at mange også fremover vil forfalde til at se for meget på det der fagligt er udfordrende og for lidt på det der er banalt – men vigtigt.

23 Tak for opmærksomheden