Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Pejledata i det offentlige Danmark - Hvem er aktørerne? Pejledata - HVEM, HVAD og HVORFOR ? Susie Mielby Afd. for Grundvands- og Kvartærgeologisk Kortlægning.

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Pejledata i det offentlige Danmark - Hvem er aktørerne? Pejledata - HVEM, HVAD og HVORFOR ? Susie Mielby Afd. for Grundvands- og Kvartærgeologisk Kortlægning."— Præsentationens transcript:

1 Pejledata i det offentlige Danmark - Hvem er aktørerne? Pejledata - HVEM, HVAD og HVORFOR ? Susie Mielby Afd. for Grundvands- og Kvartærgeologisk Kortlægning GEUS

2 1.Ændringer inden for de seneste år  Fokus på ændring af klima og vandrammedirektivet  Et udvidet behov for overvågning af grundvandsstanden  Kommunalreformen  Mange nye aktører på banen  Introduktion af ny teknologi  Anvendelse af grundvandsmodeller  Samling af databaser og kvalitetssikring  Ændret adfærd om lagring og kvalitetskontrol

3 2.HVEM – Hvilke arbejdsområder ?

4 2.…. HVEM – Hvilke arbejdsområder ?

5

6 2.…. HVEM – Hvilket dataansvar ?

7 3.HVAD – Indsamles der af pejledata i dag ?  Det eksisterende NOVANA stationsnet  100 boringer = 148 indtag  21% dybe, 73% regionale og 6% terrænnære  Miljøcentrenes (og kommunernes) stationsnet  Andre indsamlede pejledata  Tidsserier fra vandforsyninger ifm tilladelser  Pejledata ifm hydrogeologiske detailkortlægninger  Pejledata ifm forureningsundersøgelser  Pejledata ifm overvågning (LOOP og GRUMO)  Enkeltstående pejlinger

8 3.HVAD – bruges de indsamlede pejledata til ? Tidsserier  Lange tidsserier (påvirkning fra klima, indvinding)  Detaljerede tidsserier (årstidsvariationer, indvinding, ændring i gradientforhold, sårbarhed)  Kalibrering af grundvandsmodeller  Flere tidsserier (homogenitet, datakvalitet) Indsamles over lang tid = mulighed for menneskeskabte ændringer undervejs. Hvis data skal kunne bruges, så  Skal boringen være beskyttet  Skal pejlingen være dokumenteret

9 3.… HVAD – bruges de indsamlede pejledata til ? Enkeltstående pejlinger  Optegning af potentialekort  Vurdering af strømningsretning  Opstilling af modeller  Flere boringer med pejlinger (homogenitet, datakvalitet) Hvis boringerne ligger med stor afstand, så spiller nøjagtighed på indmåling og aflæsning ind på strømningshastighed og retning. Så, hvis data skal kunne bruges  Skal boringer og pejledata være præcist indmålt og dokumenteret

10 3. …. Eksempel på brug af korttidsvariationer

11 3. …. Eksempel på brug af lange tidsserier (35 år)

12 3. …. Eksempel på betydning af ændret målepunkt

13 4.HVORFOR – Det overordnede formål ? Behov for PEJLEDATA i forhold til VRD  At overvåge vandressourcen  At kende ”uberørt” tilstand …  At kende indvindingens regionale effekt  At kende indvindingens lokale effekt

14 4.… HVORFOR – Vandressourcen og referencetilstanden Her er det overordnede pejlenet især vigtigt Det overordnede pejlenet skal  Understøtte vurderingen af den samlede vandressource  Vise, hvordan klimaet spiller ind  Vise, hvordan den ”uberørte” tilstand ser ud  Sætte udefra kommende menneskeskabte påvirkninger i relief  Måles i uberørte områder, eller hvor der er helt styr på geologi, hydrologi og indvirkning  Understøttes af modellering  På landsplan af DK-modellen

15 4.… HVORFOR – Påvirkning af økosystemer Ændringer i vandspejl er af speciel interesse i de zoner, hvor grundvandet er i kontakt med overfladevandet (vådområder og vandløb). Konsekvens  Tørlæggelse af vådområder  Ændret vandføring (oftest reduceret) Vandrammedirektivet har fokus på det øvre terrænnære grundvand. Men der er  få boringer  ringe viden om geologisk variation og dermed ringe mulighed for overvågning Vurdering/kontrol kan/bør understøttes af  Studieområder på landsplan  Modellering med forudsigelse af påvirkning  Etablering af pejleboringer, hvor der kan forventes påvirkning  Vandføringsmålinger, hvor der kan forventes påvirkning

16 4.… HVORFOR – Påvirkning af drikkevandsressourcen Ændringer i vandspejl er af speciel interesse i områder, hvor  indvindingen er stor i forhold til grundvandsdannelsen  der sker sænkning af grundvandets trykpotentiale, hvorved der kan ske en ændring af grundvandets strømningsretning  i nærheden af indvindingsboringer Konsekvens  Merinfiltration, oxidation (nitrat, nikkel)  Forurening fra punktkilder (tungmetaller mv)  Forurening med residualt vand af ringe kvalitet (klorid, fluorid mv) Vurdering/beskyttelse/kontrol understøttes af  Modellering  Etablerede pejlestationer, hvor der kan forventes påvirkning

17 Afslutning  Vi har brug for hinandens data  Planlægning, kontrol og overvågning skal støtte op om hinanden  GEUS og miljøcentrenes arbejde med det nationale pejlenet er vigtigt som reference for vurdering af lokale data  Kommunernes har et stort ansvar for indsamling af data til brug for potentialekort, tidsserier og modellering  Vandværker og brøndborere er vigtige dataleverandører  Regionerne har brug for data som grundlag for oprydningsarbejdet  Der er mange penge bundet i indsamlinger og beslutninger taget på baggrund af pejledata  Vi har alle brug for kvalitetsdata


Download ppt "Pejledata i det offentlige Danmark - Hvem er aktørerne? Pejledata - HVEM, HVAD og HVORFOR ? Susie Mielby Afd. for Grundvands- og Kvartærgeologisk Kortlægning."

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google