Musikkultur S2+LT2 22.03.13 Hvad er historie og hvordan bruger vi den?

Præsentationer af emnet: "Musikkultur S2+LT2 22.03.13 Hvad er historie og hvordan bruger vi den?"— Præsentationens transcript:

1 Musikkultur S2+LT2 Hvad er historie og hvordan bruger vi den?

2 Musik og nationalisme Fra sidste gang
Dansk musik: “En af dansk rockmusiks største publikumssucceser Gasolin ( ) (med sangeren og komponisten Kim Larsen) skabte en helt speciel dansk rockmusik med mundrette tekster og sangbare melodier.” (Den store danske)

3 Historiebrug- og bevidsthed
Jensen (2010), s. 9

4 Jensens (2010) begrebspar Aktørhistorie:
Fortiden bruges i en nutidig sammenhæng. Man handler på baggrund af historie/erindring. Indgribende historiebrug. ”History in the making”. Observatørhistorie: Betragter det skete i et tilbageskuende lys. ”Forgangen fremtid”. Oplysende historiebrug.

5 Jensens (2010) begrebspar Læghistorie:
Historieforståelse etableres i samspil mellem fortiden, nutiden og fremtiden. Fortiden er nærværende. Kulturarv. Glidende overgang mellem historie og erindring. Faghistorie: Historiebevidsthed = fortidsfortolkninger. Fortiden må sættes i et (korrekt) historisk lys. Forskel på erindring og historie. (jf. kildekritik etc.)

6 Jensens (2010) begrebspar Pragmatisk historie:
Historien skal have relevans og være brugbar i nutiden. Vi kan lære af historie (historia magistra vitae). Aktualisering af historien. Lærd historie: Kritisk tilgang (distance) til historien. Afklaring af om de historiske udsagn er korrekte/sande. Historien har en værdi i sig selv.

7 Jensens (2010) begrebspar Identitetsnær fortid:
Identitetskonkret fremstilling (f.eks. national historie, ”vores” historie). Forestillede fællesskaber. Etnocentrisme. Identitetsneutral: Tilstræbt objektivitet. Ideal, der måske ikke kan nås?

8 Et eksempel på historiebrug
Erindringssteder, les lieux des mémoire (Pierre Nora m.fl.) Materielle og immaterielle steder, hvor historiebrug og kulturel hukommelse manifesterer sig. F.eks. Steder: Museer, mindesmærker, bygninger, arkiver etc. Ting: Arvegods, monumenter, statuer, tekster, manualer, symboler etc. Begreber og praksisformer: Sprogbrug (f.eks. mottoer), højtideligheder, ritualer, generationer etc. - Dobbelthed: På den ene side skal erindringssteder ”stoppe tiden”, på den anden side er deres funktion betinget af deres evne til at skifte karakter og blive nyfortolket.

9 Feltstudier

10 Et eksempel på historiebrug
Det nye Montmartre, men også JazzHouse, markedsfører sig ved hjælpe af Montmartre-myten. Materielt erindringssted (ligesom museum eller arkiv): Samme placering. (NB. ikke et generelt krav til erindringssteder) Stedet tillægges symbolsk værdi, ”historisk aura”. Navn. Genetablering af Mogens Gyllings masker. Funktionelt erindringssted: Koncertprogrammer. Musikalsk praksis. Genskabelse af ”autentisk” Montmartre. Rituel indtræden i historisk rum, pilgrimsfærd. Eks. Natholdet (”the tradition continues”).

11 Et eksempel på historiebrug
Symbolske handlinger: ”Tribute”-koncerter. Koncertopførelser af kanoniserede plader. Et ønske om at flytter lytteren/koncertgæsten/kunden tilbage i tid. Ikonisering. Brug af nulevende ikoner som kuratorer (tilstedeværelse, men også som bærere af en tradition og krystalliseringen af kulturel hukommelse, der gives videre til yngre generationer.)

12 Flere eksempler på historiebrug?

13 Evaluering Overordnet spørgsmål: Hvordan gør vi det gode bedre, og hvordan snakker vi konstruktivt om det, der går mindre godt? NB. Evalueringen har udgangspunkt i studieordningens mål og forventningsafstemningen i lektion 1 og midtvejsevalueringen Konkrete spørgsmål: 1. I hvilken omfang styrker undervisning og øvrige læringsaktiviteter på kurset fag- og kompetencemål? 2. Er læsepensum og fagligt niveau passende? 3. Er undervisning og øvrig læring relevant mhp. eksamen? 4. Lever de studerende og undervisers engagement og forberedelse op til forventninger/krav? 5. Konkrete eksempler: Hvad er godt? Hvad kan udbygges? Hvad kan forbedres?

14 Kritik af historiebrug
Simon Reynolds: Retromania, (faber and faber, London, 2011) ”Could it be that the greatest danger to the future of our music culture is… its past?” (s. ix)

15 Hvad er musikhistorie? - Historier: Fortællinger, der skrives af personer med holdninger, meninger, dagsordener, ideologier og smagsdomme. - Historieskrivning betjener sig af fiktionelle strategier (begyndelse-midte-slutning). - Narrativer: Romantisk, komisk, tragisk, satirisk. - Evolution, revolution, forfaldshistorier, myter, skurke, helte, idioter etc. - Værker, komponister, stilarter, nationer, ”skoler”, genrer, samfund etc.?

16 Dirch Passer: How jazz was born (revymonolog, 1956)
Temaer i monologen: - Fødselsmetafor (”Jazzen blev født i New Orleans…”) - Problematik om historisk legitimering (”…ingen, der kender det første jazzorkester…”) - Dokumentationsfetich (”… indspillet lidt efter solnedgang…”) - Raceproblematik (”… sort og hvidt…”) - Oprindelighedsaspekt: Urmenneskelighed-modernitet (”…rå og vild klang… urskovspræget…”) - Rytme er essentiel: Rod til begrebet ”rytmisk musik” (”… rytme, som var så karakteristisk…”) - Tilnavne: Individ-person-ikon (”… Bigsy Hip Mushroom…”) - Jazz er kunst (”… blev kommerciel…”). Kulturel kapital.