Hvis digitalisering er svaret, hvad var så spørgsmålet?

Præsentationer af emnet: "Hvis digitalisering er svaret, hvad var så spørgsmålet?"— Præsentationens transcript:

1 Hvis digitalisering er svaret, hvad var så spørgsmålet?
Tak for invitationen til at komme her i dag og kloge mig på digitale strategier. Jeg er specielt glad for at få sendetid her i ”primetime” lige efter frokost! Jeg skal gøre mit bedste for at holde Jer vågne. Måske en provokation eller to kan hjælpe. Min baggrund er først og fremmest mere end 25 år på de fynske erhvervsskoler, Først i Dalum et par år, så på Odense i 5 år og derefter snart 20 år i UDDATA og på Svendborg Erhvervsskole. Så har jeg har taget hele udviklingen fra Supermax med terminaler til nutidens grænseløse adgang til digital information døgnet rundt p alle slags devices. Er der andre til stede, der er gamle nok til at huske en Supermax? Jeg har minutter til at fortælle, hvordan vi på Svendborg Erhvervsskole har organiseret tiltagene med at blive digitale i og omkring vores undervisning. Per Jensen IT-chef Tlf.:  

2 Overblik på den digitale strategi
Styrket fokus på digitalisering Styrket dialog med afdelingerne Styrket grundlag Styrket support og service Styrket tilgængelighed Digital Legestue og TECH-CENTER Her er de remset op. Jeg skal nok folde dem ud og koble mere information. I er velkomne til at spørge undervejs og jeg regner med at nogen stopper mig, når tiden er gået. Omorganisering af IT-afdelingen Nedsættelse af PIU og PIT-TEK IT-didaktiske principper Elev IT-superbrugere Adgangen til service og support Digitalt eksperimentarium

3 Styrket fokus på digitalisering
I sommeren 2011 indtræder skolen i det administrative IT-fællesskab EFIF. Det betyder, at EFIF nu tager sig af serverdrift og andet nørderi, mens IT-afdelingens medarbejdere kan fokusere på ANVENDELSE og DIGITALISERING. Kalder ofte på en anden type IT-medarbejder! Det er en KÆMPE opgave at lave sådan en teknologisk overgang og hos os var det kombineret med også at skulle håndtere en bemanding både med opsagte og med blivende medarbejdere. Men på den lange bane var der for os ikke tvivl om at andre kunne gøre det både billigere og bedre. Og sådan er det også gået. Så hvis nogen af Jer går med den slags overvejelser, så vil vi gerne hjælpe. For vores IT-afdeling betød hele øvelsen (da den var overstået vel at mærke) at vi kunne fokusere meget mere på dialogen med forretningsområderne, altså undervisningsafdelingerne og sådan set også administrationen, der jo på en række områder understøtter lærerne. På det teknologiske område begyndte vi på dette tidspunkt for alvor at indtænke løsninger, der kunne have eller senere få en digital rolle. Det kunne være kopimaskiner, der scanner ikke bare til PDF, men også til tekst. Det kunne også være digitale telefonsystemer. Vin introducerede her temaet: Fremtiden er digital, fleksibel og mobil.

4 Styrket dialog med afdelingerne
PIU og PIU-tek – skoledækkende pædagogiske IT-udvalg bemandet med Områdedirektøren Udviklingschefen (formand) En e-læringskoordinator for hvert område En elev fra hvert område (f.eks. HG, HHX og HTX) Undertegnede Bemærk sammensætningen af udvalget: Der er noget organisation, noget faglighed, noget økonomi eller med andre ord: Det er designet til at kunne beslutte og handle. Det er nødvendigt på områder, der flytter sig så hurtigt. Formålet er at koordinere brugen af IT og digitale læringsmidler på området. Ligeledes at implementere de IT-didaktiske principper, som I ser om lidt.

5 Styrket grundlag I form af et antal IT-didaktiske principper:
De skal være praksisnære De skal tage udgangspunkt i Pædagogisk manifest De skal tage udgangspunkt i skolens værdier Det er ikke en teknologi debat Opgaven med at definere de IT-didaktiske principper var et af mange indsatsområder fra vores daværende strategi. Det skulle være indenfor rammerne af pædagogisk manifest, skolens værdier og så skulle de være praksisnære. Altså ikke noget med flotte beskrivelser, der lander på bunden af en skuffe og aldrig mere ser dagens lys. Det var også vigtigt, at det ikke skulle være en teknologi debat, for så ville man helle tiden gå stå med debatter som Mac kontra Windows kontra Android kontra osv. osv. IT-chefen som projektleder. Bad om at få en udviklingschef med for at sikre den pædagogiske vinkel. Rekruttering vha. internt stillingsopslag. Herefter fandt deltagerne elev repræsentanter fra deres respektive områder.

6 IT i undervisningen skal støtte individuel læring – herunder ligeværdig adgang til læring
Den enkelte elev skal have mulighed for at understøtte flere læringsstile, der skal være mulighed for at få forklaringer gentaget og mulighed for at udvikle yderligere kompetencer. Herved udnyttes den motivation og dermed det potentiale, der ligger i at elever får mulighed for at udnytte de fordelene ved at inddrage IT i undervisning. Derved anvendes tidssvarende kommunikationsværktøjer. Læreren får flere og bedre værktøjer til at gennemføre en reel undervisningsdifferentiering. Princippet forudsætter, at både lærere og elever har kompetencer inden for IT, samt at der er muligheder for at kunne anvende IT såvel på skolen som hjemme. Potentialet er altså at læringsrummet bliver udvidet i tid og sted.

7 IT skal understøtte elevers og læreres muligheder for at arbejde med forskellige formidlingsformer
Formidling er et væsentligt element i langt de fleste uddannelser. Med IT gives der muligheder for at arbejde med skriftlighed på nye måder. Rapporter og opgaver kan afleveres som billeder, video, podcast, animationer osv. Ved at udvide de traditionelle formidlingsformer med de muligheder, der ligger i IT, gives elever langt bedre og flere muligheder for at demonstrere deres viden inden for deres fagområde. Det vil også være muligt at understøtte læsesvage elevers mulighed for uddannelse. Det stiller krav til lærernes omstillingsparathed. Det handler om at se, om eleven opfylder et undervisningsfags mål i højere grad end at holde fast i traditionelle formidlingsformer.

8 Vi skal først tænke i didaktik – herefter i IT og teknik
De didaktiske overvejelser er kernen i lærerens arbejde. Det vil til enhver tid være en lærers opgave at definere, hvordan læringen skal foregå i en given undervisningssituation. I disse overvejelser skal det være helt naturligt at inddrage IT. Derfor må såvel den enkelte lærer, som SE, have fokus på, at være opkvalificerede inden for dette felt. IT baseret undervisning kan skabe variation, kan få ellers passive elever engagerede i undervisningen og elever vil ofte blive mere selvstændige af, at der anvendes IT i undervisningen.

9 Vi har mod til at bruge IT i undervisningen
Som organisation arbejder Svendborg Erhvervsskole til stadighed på at udforske nye muligheder og dygtiggøre os i at bidrage til elevernes læring. I sin enkelthed handler det om at bruge informationsteknologiens vifte af muligheder til at formidle det faglige stof og nå målene, men samtidig nå flere elever og elevtyper. IT i undervisningen forudsætter og bidrager til holdnings- og kompetenceudvikling hos såvel lærere som elever.

10 Elever skal lære at lære med IT
Elever skal have de nødvendige IT kompetencer for at kunne anvende IT i deres læringsproces. Som uddannelsesinstitution må vi derfor sikre, at den enkelte elev kan anvende IT som redskab. I dag hænger der plakater med principperne overalt på skolen og de tages i brug, når nye løsninger overvejes. Og det er e-læringskoordinatorernes helt naturlige opgave at folde dem ud i deres afdelinger. Elever skal lære at lære med IT

11 Styrket support Et korps af elev IT-superbrugere. Idéen blev godt modtaget og vi havde hurtigt etableret et godt hold. De lavede bl.a. LAN party Efter internt opslag fik vi 8 elever fra HHX, HTX og HG Vi vil så gerne inddrage eleverne, vi vil så gerne have kortere og hurtigere vej til hjælp, vi vil så gerne have dem til at lave introduktioner til nye eller potentielt nye produkter, vi vil så gerne have dem til at afprøve nye teknologier og muligheder.

12 Styrket tilgængelighed
IT-afdelingen er flyttet, så den nu ligger midt på skolen og der åbent fra ”vi kommer til vi går” En integreret del af opgaven med administrativt fællesskab. AV-udstyr er et hos os meget udbredt eksempel på digitalisering og vi har 24 timers kontrakt på udstyret. Det betyder, at service-folkene kommer samme dag eller senest dagen efter en fejlmelding. Der er altså ingen grund til for lærerne at sige: Det tør vi ikke bruge – det virker alligevel ikke og har i øvrigt ikke gjort det længe.

13 TECH-CENTER / Digital Legestue
Et digitalt og didaktisk eksperimentarium Stedet hvor lærere, elever og IT-folk SAMMEN prøver tingene af. Og det der med sammen kan ikke understreges for meget. Vi står over for udfordringer, som kun kan løses i fællesskab. Der er ingen, der alene kan overskue de nye scenarier, der kommer og går i et forrygende tempo.

14 Opsummering Styrket fokus på digitalisering i IT-afdelingen
Styrket dialog med afdelingerne vha. PIU og PIU-Tek Styrket grundlag vha. IT-didaktiske principper Styrket support vha. elev superbrugere Styrket tilgængelighed til service og support Digital Legestue og TECH-CENTER = leg og læring Slip potentialet fri i IT-afdelinger og organiser den, så IT-folkene kan fokusere på at hjælpe og understøtte undervisningsområderne i deres udvikling. Gå på jagt efter potentialet i undervisningsafdelingerne! Snak med dem, lyt til dem, hold Jer opdateret, hvad rører sig, hvad er planerne, hvornår er der åbent hus næste gang, skal vi prøve noget nyt til terminsprøverne, send ”spørgsmålene i udvalg” Lav et grundlag – en ramme, som nye løsninger kan testes op mod, så potentialet ikke går tabt i individuelle løsninger, der stritter i alle retninger. Hold hysterisk fast i potentialet ved at rydde alle show-stoppere af vejen, så der kan holdes fokus på læringen Etabler ”fred og ro” steder, hvor lærerne kan prøve tingene af, så skal de nok folde deres potentiale ud. Og husk: man kan ikke vinde den der teknologiske kamp med eleverne – og skal heller ikke. De skal inddrages i stedet for.

15 Per Jensen IT-chef perj@svend-es.dk Tlf.: +45 7222 6130
Så er min tid vist gået …