Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Narrativitet: Organisationen som myriader af historier

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Narrativitet: Organisationen som myriader af historier"— Præsentationens transcript:

1 Narrativitet: Organisationen som myriader af historier
Dorte Nissen

2 Organisationer bliver skabt, forandret og vedligeholdt i samtaler

3 historier og virkelighed
’ det er bare en historie’ Uden historier lader verden sig ikke forstå

4 Den narrative metafor: Vi lever i historier
Vores viden om livet opstår via ’levede’ erfaringer. Spørgsmålet er, hvordan vi får øje på, skelner og organiserer disse erfaringer Livet er vandfald af forvirrende og usammenhængende øjeblikke. Vi ’historiserer’ for at skabe mening og sammenhæng

5

6

7 Forskellighed er et grundvilkår
Enighed må ses som et midlertidigt, heldigt biprodukt

8 Den narrative metafor: Vi lever i historier
Vi trækker på tidligere erfaringer som har fået form og næring fra de store kulturelle historier Indenfor det narrative perspektiv vil man sige, at mennesker organiserer deres erfaringer gennem historisering

9 Den narrative metafor: Vi lever i historier
Vi sætter det ene øjeblik (denne ene begivenhed) sammen med andre i en sekvens over tid omkring et plot til en lille historie.

10 Historier The first point is
We use this model to illustrate what a story is. To show how narratives are sequeces of eevnts over time according to a plot What really resonates with our experience is that stories very rarely pour out neatly Think of some of the question you face in your life, or some of the questions you are being asked. Our experience is that many of them lead to thoughts thare are rather difficult to arrange neatly. Instead the lead us into complex meaningmaking processes. This is an important point to us! That the proces in which people story their lives to make meaning in is ongoing – it is not something that starts when we ask a question In that way the narrative process very often looks more like this:

11 Nogen af os har vores indre Divus Madsen – vi kan få alt til at passe med de ideer vi har i forvejen

12 Historier The first point is
We use this model to illustrate what a story is. To show how narratives are sequeces of eevnts over time according to a plot What really resonates with our experience is that stories very rarely pour out neatly Think of some of the question you face in your life, or some of the questions you are being asked. Our experience is that many of them lead to thoughts thare are rather difficult to arrange neatly. Instead the lead us into complex meaningmaking processes. This is an important point to us! That the proces in which people story their lives to make meaning in is ongoing – it is not something that starts when we ask a question In that way the narrative process very often looks more like this:

13 Den narrative metafor: Vi lever i historier
Vores historier sætter rammer for hvordan vi historiserer de næste begivenheder vores samspil med andre mennesker vores ideer om, hvem vi er, og hvad vi gerne vil Vi lever vore historier

14 Foretrukne historier:
Fra because of til in order to

15 Den narrative metafor: Vi lever i historier
Nogle historier bliver dominerende, f.eks. de historier vi oftest fortæller om os selv De bliver til vore identiteter

16 Hvilken slags historie?
Foretrukken Ikke-foretrukken Dominerende Marginaliserede

17 Mange historier Ingen (enkelt) historie kan indfange hele det levede livs kompleksitet  Der vil altid være (små) begivenheder og erfaringer, der ligger uden for de dominerende historier Der kan altid fortælles en mangfoldighed af historier

18 Jo flere historier, jo bedre
? A lot of stories and ideas, intersecting, pulling in different directions. Some very clear, som new and fumbling, some gone before we get to grasp them The people we talk to in conversations often report that their thoughts behave like that. And what they say during the conversations, what we get to hear is only a very small part of that complexity – the person we talk to does a lot of sorting, editing, reauthoring in the process of deciding what to say

19 Righoldige historier single-storeyed single-storied

20 Righoldige historier Multi-storeyed multistoried

21 Jo flere fortællinger, jo flere handlemuligheder Fastlåste fortællinger fastlåser handlemulighederne

22 Fra tykke historier til tynde historier og omvendt
 Tynd beskrivelse: en fortolkning af hændelser, som skabes ud fra observatørens ikke-undersøgte forudantagelser beskrivelser hvor der ikke er plads til livets kompleksitet og modsætninger beskrivelser, der udelukker de involveredes egne fortolkninger

23 Fra tykke historier til tynde historier og omvendt
 Tyk/rig beskrivelse: en beskrivelse, der skabes ud fra den betydning som de involverede personer tillægger erfaringsnær beskrivelse og med personens hverdags-ord Beskrivelser der kan indfange kompleksitet og modsætninger

24 tykke og rige historier
til anekdoter slogans fra

25 Historier skal fortælles og bevidnes
Historier dukker ikke op pænt og ordentligt Historier er altid ved at blive til ? A lot of stories and ideas, intersecting, pulling in different directions. Some very clear, som new and fumbling, some gone before we get to grasp them The people we talk to in conversations often report that their thoughts behave like that. And what they say during the conversations, what we get to hear is only a very small part of that complexity – the person we talk to does a lot of sorting, editing, reauthoring in the process of deciding what to say

26 Historier skal fortælles og bevidnes
Virkeligheden skal historiseres for at skabe orden Det bliver først klart for os, hvad vi mener, når historien bliver fortalt

27 Historier skal fortælles og bevidnes
En historie bliver kun ’levedygtig’ og brugbar, hvis den er knyttet til levet erfaring anerkendes af et publikum, som synes historien/ handlingen giver mening

28 Historier skal fortælles og bevidnes
Kun gennem opsamlingen af en anden får et udsagn værdi som eksisterende. En historie som ikke har et publikum bliver ikke til en historie, men forbliver i skyggen, som spæde, brudte og ufuldstændige erfaringsspor

29 Lederen som kuglestøder eller surfer?
”Løb, kuglestød etc. udgør alle en anstrengelse eller en modstand, med et udgangspunkt, en løftestang. […] Alle nye sportsgrene – surfing, windsurfing, drageflyvning... – er af en anden type, hvor man sætter sig ind på en allerede eksisterende bølge. […]” HVOR SKAL DET MED NILS CHRISTIE IND??? Kuglestøder: Organisationen som en død klump… Et citat, en tanke, som virker inspirerende på os som konsulenter. Ideer til hvordan vi kan se vores position og vores opgave, Konsulenter – vi så let ender i en position hvor forventningen er at vi som kuglestødere igangsætter forandringer. Det er godt du kommer – vi har brug for nogen der kan bringe os tilbage på sporet. Du må sørge for… Effekter: En særlig nysgerrighed: Fx de, der sidder bagest i lokalet med korslagte arme. Hvad er det for en bevægelse de er i gang med? De, der ikke synes helt om det jeg kommer med – hvad er det for en bevægelse. Når nogen siger: Det er fint, sådan er det ikke her hos os. Kuglestøderen ville let komme til at bakse for at komme igennem med sin idet. Som surfer inviteres jeg til at spørge: Kan du ikke sige lidt om hvad det er du oplever her hos jer, som får dig til at tænke at sådan er det ikke her? Vi bliver inviteret til at bakse med organisationer. Optaget af i stedet at lade os indoptage i de bevægelser, der er i gang. 29

30 kuglestøder eller surfer?
Lederen som kuglestøder eller surfer? ” […]Det grundlæggende er, hvordan man bliver indoptaget i den bevægelse, som udføres af en stor bølge eller en opadstigende luftstrøm – hvordan man "kommer ind i" snarere end at være udgangspunktet for en anstrengelse”. (Deleuze 2006, 147) Vi skal kigge på Michael Whites ideer om bevidning og definerende ceremonier… I har læst om det til i dag, mange af jer har nævnt det i jeres breve… Det er en terapeutisk praksis – hvad kan det nu bidrage med til ledelse? En metafor… Lederen som surfer Ledere – vi ender så let i en position hvor forventningen er at vi som kuglestødere igangsætter forandringer Hvis vi ikke gør det – gør vi så ingenting? Mindre udviklet sprog og praksisformer om den ledelse, hvor vi ikke er igangsætter for bevægelse… ”Nu skal vi anerkende dem” Ledelseslaget udspiller sig, når der træffes store beslutninger, introduceres nye tiltag… Historien om en leder… Peter… Jeg gør ingenting… Jeg går bare rundt og snakker med dem OVERGANG TIL BEVIDNING…? Det er godt du kommer – vi har brug for nogen der kan bringe os tilbage på sporet. Du må sørge for… Effekter: En særlig nysgerrighed: Fx de, der sidder bagest i lokalet med korslagte arme. Hvad er det for en bevægelse de er i gang med? De, der ikke synes helt om det jeg kommer med – hvad er det for en bevægelse. Når nogen siger: Det er fint, sådan er det ikke her hos os. Kuglestøderen ville let komme til at bakse for at komme igennem med sin idet. Som surfer inviteres jeg til at spørge: Kan du ikke sige lidt om hvad det er du oplever her hos jer, som får dig til at tænke at sådan er det ikke her? Vi bliver inviteret til at bakse med organisationer. Optaget af i stedet at lade os indoptage i de bevægelser, der er i gang. 30

31 “To listen is […] literally to stretch the ear.”
At strække øret Øret fungerer ikke som en passiv båndoptager – det fungerer nærmere som et aktivt gribeapparat, der rækker ud og griber (nogle) ting. “To listen is […] literally to stretch the ear.”   (Nancy, Jean-Luc 2007: Listening) Vi kan ikke undgå at lave udvælgelser

32 Den lyttemæssige autopilot
Hvad samler jeg op? Hvad springer jeg over? Hvad forsøger jeg at lave om til noget andet?

33 Vanlige måder at lytte i ledelsesfeltet
At lytte efter hvad det egentlig handler om for at bedømme, hvad der er korrekt og forkert ideer, man er enig i det, der passer med det, man allerede ved fejl og mangler det, man mener, man kan gøre noget ved

34 At kvalificere sin lytning
At skrue op for de indstillinger, som man finder hjælpsomme At skrue ned for de indstillinger, der kan være i vejen i ledelsesarbejdet At supplere med yderligere indstillinger, som er relevante i ens arbejde

35 at være medforfatter Lederens opgave:
spotte tidspunkter, hvor det er relevant og muligt at bruge tid på at historisere mere omfattende initiere samtaler, hvor der kan sker relevante og brugbare historiseringer selv bidrage til historiseringer skabe samtaler hvor historiseringer kan koordineres


Download ppt "Narrativitet: Organisationen som myriader af historier"

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google