Evaluering af AP Anne Jensen

Præsentationer af emnet: "Evaluering af AP Anne Jensen"— Præsentationens transcript:

1 Evaluering af AP Anne Jensen
Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier Syddansk Universitet

2 Metode og hovedkonklusioner for grundforløbet generelt

3 Metodediskussion Kontakt til 3 skoler Informationsmøde med skolerne 2 skolebesøg med interviews af ledere, lærere, elever og til diverse materiale Spørgeskemaundersøgelse – pilottestet på besøgsskolerne. På baggrund af denne: Endelig spørgeskemaundersøgelse: 22 ledere, 724 lærere og elever på en lang række skoler i hele landet.

4 Hovedkonklusioner Grundforløbet som samlet ramme
· Skolerne har forberedt sig meget forskelligt · Strukturelt har hovedudfordringen bestået i at skabe sammenhæng mellem den enkeltfaglige undervisning og de flerfaglige forløb · Undervisningen i de forskellige klasser er ofte blevet harmoniseret af hensyn til elevernes mulighed for at skifte klasse

5 Hovedkonklusioner fort.
· Reformen har medført en langt mere systematisk brug af evaluering, og det er lykkedes at skabe en evalueringskultur i gymnasiet · Teamstrukturen har øget det kollegiale samarbejde og givet faglig og flerfaglig udvikling – og lærerne giver udtryk for at opleve et øget arbejdspres

6 Hovedkonklusioner fort.
· Lærerne vurderer, at eleverne i stort omfang har nået målet om at tilegne sig gymnasiale arbejdsmetoder i løbet af grundforløbet · Eleverne er efter såvel egne som lærernes udsagn i vid udstrækning i stand til at anvende viden og kompetencer på tværs af fagene · Eleverne er altovervejende tilfredse med grundforløbet, herunder med det faglige samspil og fagligheden. · På undersøgelsestidspunktet har mange lærere givet udtryk for, at det faglige niveau i deres fag er blevet sænket.

7 Generelle anbefalinger
Evalueringsrapporten anbefaler, at · Der gøres systematiske erfaringer med forskellige planlægningsmodeller · Ledelserne må udvikle nye organisationsformer, som formår at knytte den pædagogiske ledelse til den samlede ledelse · Mange steder savnes større præcisering af teamenes arbejdsopgaver og teamkoordinatorernes relationer · Der iværksættes fagdidaktisk efteruddannelse

8 Hvordan var din holdning generelt til reformen, da skoleåret startede?
Meget positiv % Positiv % Neutral % Negativ % Meget negativ % Ved ikke % Total: %

9 Hvordan er din holdning generelt til reformen nu (dvs. februar 2006)?
Meget positiv % Positiv % Neutral % Negativ % Meget negativ % Ved ikke % Total: %

10 Oplever du i højere grad end før Reformen, at eleverne anvender viden og kompetencer fra andre fag i dit fag? Ja, i høj grad % Ja, i nogen grad % Nej, uforandret % Nej, tværtimod % Ved ikke % Total: %

11 Angiv grad af enighed i følgende udsagn om læreplaner og vejledninger (sæt ét kryds i hver række)
De fungerer som gode inspirationskilder Helt uenig % Uenig % Hverken enig eller uenig % Enig % Helt enig % Total: %

12 De er for ambitiøse Helt uenig % Uenig % Hverken enig eller uenig % Enig % Helt enig % Total: %

13 De er uoverskuelige/svært tilgængelige
Helt uenig % Uenig % Hverken enig eller uenig % Enig % Helt enig % Total: %

14 Almen sprogforståelse

15 Almen sprogforståelse
Almen sprogforståelse styrker elevernes teoretiske sprogforståelse, samspillet mellem sprogene og studiekompetencen. Eleverne opnår gennem forløbet færdigheder i sproglig analyse af tekster med præcis brug af den relevante terminologi, dvs. grammatiske, pragmatiske, stilistiske og genremæssige termer. Stoffet perspektiveres historisk gennem kendskab til overordnede træk af latinsk ordforråd og grammatik, europæisk sproghistorie og et elementært kendskab til sociolingvistik. Eleverne skal endvidere have kendskab til sproglige læringsstrategier. (Læreplan s. 2)

16 Hovedkonklusioner AP Forløbet omtales mest positivt af flest lærere og elever · Forløbet synes i udstrakt grad at leve op til intentionerne · Der er ikke den store variation i arbejdsformerne, som primært består i ret traditionel lærerstyret undervisning · Der er helt overvejende enighed om, at reformen har højnet elevernes faglige niveau betragteligt, hvad angår lingvistiske begreber

17 Lærerne

18 Mener du generelt at AP er et brugbart bud på en introduktion til sprog?
Ja, i høj grad % Ja, i nogen grad % Ja, i ringe grad % Nej % Nej, tværtimod % Total: %

19 Har det efter din mening været muligt at nå målene med AP?
Ja, i høj grad % Ja, nogen grad % Ja, i ringe grad % Nej % Nej, tværtimod % Total: %

20 ’AP er et tåbeligt rodsammen uden indre sammenhæng endsige åbenlys sammenhæng med 'reale' sprog. Placeringen i 1g er uigennemtænkt - mere fornuftigt i 2g, når de har haft egentlig sprogundervisning. At undervise så kompakt i grammatik løsrevet fra et egentligt sprog på dette nivaeau og alderstrin er hul i hovedet. Tiden og ressourcerne ville være bedre anvendt på selve sprogfagene.’ (spørgeskema) ’Jeg gennemgik for eksempel Holberg og nu kunne vi komme ind på sproget, på latin og på argumentation, nu er sproget ikke en del der er irriterende’ (interview).

21 ’Det affødte en debat om sprog, dannelse og sprogrigtig- hed
’Det affødte en debat om sprog, dannelse og sprogrigtig- hed. Det at de ville diskutere sprog, det synes jeg var dejligt. Altså, det har jeg ikke prøvet i de 17 år, jeg har været danskunderviser’. (interview) ’Bekendtgørelsen til AP er alt for ambitiøs. Man kan simpelt hen ikke nå alle de enkeltdele, der skal med, især i sprogbevidsthedsdelen. Det giver både utilfredse lærere og elever. Grammatikdelen er noget nemmere at opfylde.’ ’NV og AP fungerer godt de skal blot samles i mere koncentrerede forløb og gerne have tilført nogle timer fra AT, der bør udskydes til studieretningerne.’ (spørgeskema)

22 AP skærper elevernes sproglige bevidsthed
Meget uenig % Uenig % Hverken uenig eller enig % Enig % Meget enig % Total: %

23 Eleverne får en sammenhængsskabende introduktion til sprog
Meget uenig % Uenig % Hverken uenig eller enig %’ Enig % Meget enig % Total: %

24 AP giver eleverne et godt fælles udgangspunkt for senere arbejde med sprog
Meget uenig % Uenig % Hverken uenig eller enig % Enig % Meget enig % Total: %

25 Manglende kontinuitet pga spredte timer
Meget uenig % Uenig % Hverken uenig eller enig % Enig % Meget enig % Total: %

26 Timeorganisering ’AP spredes i de allerfleste tilfælde ud over hele efterårssemestret i stedet for starten eller i kortere koncentrerede forløb. Adspurgt siger de interviewede lærere, at det ville være rart, at eleverne fik det i starten, men at forløbet er alt for ambitiøst til, at det kan lade sig gøre i praksis. En del lærere mener dog, at det ville være bedre at have længere koncentrerede moduler i stedet for’. Evalueringen

27 Følgende udtalelser er repræsentative: ’Jeg har lige haft min 1
Følgende udtalelser er repræsentative: ’Jeg har lige haft min 1.x til engelsk, det er normalt en rigtig god klasse, men de var fuldstændig døde, jeg har ikke haft dem i 14 dage, det var som om jeg skulle starte forfra’ eller ’Jeg forsøger at rette op, men jeg synes ikke jeg laver andet end at rette op’. ’Lærerne nævner desuden, at det påvirker valget af tekster, idet det tilstræbes, at den tekst, der arbejdes med, er netop så lang, at den kan færdiggøres, inden faget bliver afbrudt af en længere pause’. Evalueringen

28 Der opstår synergieffekt mellem sprogene
Meget uenig % Uenig % Hverken uenig eller enig % Enig % Meget enig % Total: %

29 ’Jeg er mere tryg ved at bruge grammatiske termer’,
’Jeg kan jonglere mere med grammatiske termer end tidligere’ ’Det er da også noget vi kan mærke i vores øvrige undervisning, at vi kan bruge den latinske terminologi og at de kan analysere sætninger, sådan at vi eksempelvis nemmere kan komme frem til hvilken type pronomen, der skal bruges, - det hjælper meget.’ Evalueringen

30 Arbejds- og evalueringsformer
’Undervisningen i AP er ret traditionel tavleundervisning eller ’forelæsninger’ som nogle elever betegner den, vekslende med opgaver eller tests. Talrige elever nævner de ’uinspirerende’ arbejdsmetoder’. It synes at være blevet anvendt i meget ringe omfang, dog af og til ved sætningsanalyse. I de tilfælde hvor Babelstårnet er anvendt bruges både de screeninger og tests, som ligger tilgængelige med pass word på nettet. Der er tale om tests inden for morfologi, syntaks og latin, samt i lille omfang inden for sociolingvistik og læringsstrategier. I screeningerne lægges ikke mindst vægt på genkendelse af ordklasser og sætningsanalyse. Det bemærkes som negativt af lærere og elever, at karakteren i AP ikke er medtællende.’ Evalueringen

31 Eleverne

32 Generelt

33 Hvilken type studieretning har du valgt?
Sproglig % Sproglig/samfundsfaglig % Naturvidenskabelig % Naturvidenskabelig/samfundsfaglig % Samfundsfaglig % Musisk % Andet % Total: %

34 Hvad er det bedste ved Grundforløbet
Hvad er det bedste ved Grundforløbet? Vælg det vigtigste af følgende udsagn (ét kryds) Lærerne (god undervisning, engagement osv.) % Det faglige (spændende indhold, at lære nyt) % Det sociale (nye mennesker, godt miljø osv.) % At få et grundlag for at vælge studieretning % Andet % Total: %

35 Hvad er det mindst gode ved Grundforløbet
Hvad er det mindst gode ved Grundforløbet? Vælg det vigtigste af følgende udsagn (sæt kun ét kryds) Forvirringen (administrativt, informationsmæssigt) % At klasserne brydes op % For mange fag (for lidt af det der interesserer mig) % Timerne i de enkelte fag ligger for spredt % Andet % Total: %

36 Ja, i høj grad 425 - 16 % Ja, i nogen grad 1628 - 62 % Nej 476 - 18 %
Har du i løbet af Grundforløbet lært nye arbejdsformer i forhold til Folkeskolen? (sæt kryds) Ja, i høj grad % Ja, i nogen grad % Nej % Ved ikke % Total: %

37 Øget selvstændighed 506 - 14 %
Nævn hvilke arbejdsformer/kompetencer du især har lært (sæt max to kryds) Øget selvstændighed % At se på samme emne fra flere fags synsvinkel % Samarbejdsevne % Mere abstrakt tænkning % Notatteknik % Informationssøgning % Andet %

38 Almen sprogforståelse

39 AP generelt Meget tilfreds % Tilfreds % Hverken tilfreds eller utilfreds % Utilfreds % Meget utilfreds % Total: %

40 Udtalelser vedr. AP generelt
’Jeg vil aldrig udsættes for det igen. ’ ’Vi har haft en fantastisk lærer i AP, og det har selvfølgelig gjort, at vi nok har følt det som et rigtig godt forløb - det har jeg ihvert fald ! Synes det er godt, at se den grammatiske sammenhæng i alle sprogfag via AP. Rigtig godt forløb.’ ’Da jeg selv er meget sproglig, er det klart, at jeg selv er meget tilfreds med dette forløb. Jeg har hele tiden været ovenud tilfreds med denne måde at arbejde og undervise på. Jeg føler virkelig, at jeg har lært noget.’ ’Jeg synes det har været vildt godt, da man har lært en masse om vores forskellige sprog og hvordan de bruges og er opstået. Det var lærerigt fordi vores lærer lagde meget vægt på dette så det smittede af på os elever hvilket gjorder vi fulgte ekstra meget med.’ (spørgeskema)

41 Latin Meget tilfreds 327 - 14 % Tilfreds 690 - 29 %
Hverken tilfreds eller utilfreds % Utilfreds % Meget utilfreds % Total: %

42 ’Jeg er glad for at jeg har lært latin, men jeg ville gerne lære noget mere.’
’Det var lidt forvirrende. Men alt i alt var det godt, og jeg har lært meget af det. Fint med latin, det gav god sprogforståelse. Men det var svært at få alt med når vi kun havde det 1 gang hver 14. dag.’ ’Jeg synes at latin enten skal afskaffes helt ellers skal der være flere moduler til rådighed. vi havde et modul hver 14. dag, det er ikke nok, hvis man skal nå at lære noget’ ’AP er yndlingsfag på grund af latin og jeg er MEGET utilfreds med ikke at have mulighed for at have det videre’. Spørgeskema

43 Nec scira fas est omnia- men jeg prøver da’
’Latin havde en sjov lærer og det gjorde hele forskellen’, ’Det er ærgerligt, at man kun har latin hvert 14. dag. Man lærer jo ikke så meget i 11/2 time hver 14. dag’. ’Latindelen i almen sprogforståelse forberedte ikke på den prøve vi skulle op i. forløbet var glimrende, men blev ødelagt af en prøve der ikke svarede til pensum (eller i hvert fald hvad vi havde lært)’ ’Det er jo fuldstændig sindsygt at give latin undervisning, faget har INGENTING at gøre med nogen andre fag. Vi brugte et halvt år på at oversætte latinske tekster, hvor vi burde have haft om sprogets historie (som jo er meget essentielt i mange sammenhænge)’ Spørgeskema

44 Grammatik Meget tilfreds 374 - 16 % Tilfreds 1016 - 43 %
Hverken tilfreds eller utilfreds % Utilfreds % Meget utilfreds % Total: %

45 Sociolingvistik Meget tilfreds 169 - 8 % Tilfreds 721 - 34 %
Hverken tilfreds eller utilfreds % Utilfreds % Meget utilfreds % Total: %

46 Læringsstrategier Meget tilfreds 125 - 6 % Tilfreds 752 - 33 %
Hverken tilfreds eller utilfreds % Utilfreds % Meget utilfreds % Total: %

47 ’Ved stadig ikke hvad sociolingvistik er
’Ved stadig ikke hvad sociolingvistik er....Og læringsstrategier har vi slet ikke haft om.’ ’Jeg fik slet ikke indtryk af at læringsstrategier var en del af forløbet. Undervisning på dette område var alt for dårlig. Det samme var tildels min opfattelse af sociolingvistik.’ ’Synes at den grammatisk og latinske del blev der brugt meget tid på og blev uddybet godt nok til at man vidste hvad det var man lavede i modsætning til den sidste del af forløbet som jeg ikke rigtig nåede at fatte... ’ (Spørgeskema)

48 Hvor meget af det du har lært i Almen Sprogforståelse kan du bruge i dansk? (sæt kryds)
Rigtig meget % Meget % Hverken meget eller lidt % Lidt % Rigtig lidt % Total: %

49 Hvor meget af det du har lært i Almen Sprogforståelse kan du bruge i de andre fremmedsprog. (sæt kryds) Rigtig meget % Meget % Hverken meget eller lidt % Lidt % Rigtig lidt % Total: %

50 ’jamen, der var overhovedet ikke noget der hang sammen
’jamen, der var overhovedet ikke noget der hang sammen. synes latin er et latterligt fag at have, når man kun har det i 6 måneder, fordi man bliver bare mere forvirret af det. og i de andre, hvis man ikke kunne finde ud af det, synes jeg ikke rigtig lærene havde tid til at forklare det. specielt ikke vores latin lære xx og vores dansklære yy. synes godt at lærene kunne snakke mere sammen, så der var en sammenhæng i fagene’. ’AP har været det bedste forløb i grundforløbet. Det er AP jeg har lært mest af. Jeg kunne oftest bruge det jeg har lært i alle de andre fag.’ ’Nu tænker vi på sprog.’ ’Jeg havde aldrig før tænkt så meget over det danske sprog’, (Spørgeskema)

51 ’Godt for eksempel i spansk: man kan se hvor meget man allerede kender fra latin’,
’Før var det enkeltstående sprog, nu hænger det sammen’, ’Jeg havde aldrig før tænkt over, at der var så meget sammenhæng mellem sprogene, før var det mest tysk, fransk og engelsk grammatik. ’ ’Kulturen er en del af det, før var det bare sprog, sprog, sprog.’

52 ’Nu tænker vi på sprog’, ’Jeg havde aldrig før tænkt så meget over det danske sprog’, ’Godt for eksempel i spansk: man kan se hvor meget man allerede kender fra latin’, ’Før var det enkeltstående sprog, nu hænger det sammen’, ’Jeg havde aldrig før tænkt over, at der var så meget sammenhæng mellem sprogene, før var det mest tysk, fransk og engelsk grammatik’.

53 Konklusion Sprogsyn Arbejdsformer Synergi
Risiko: Retraditionalisering: ’kryds og bolle kursus med lidt ekstra oveni’ (Geist s. 9)

54 ’Hvor gennemtænkt en undervisningsplan end er, hvor engagerende et undervisnings-middel end er skrevet, og hvor pædagogisk behændigt en lærer end præsenterer sin undervisning, så er det alligevel inden i individet, bearbejdningen og indlæringen sker. Tornberg: Sprogdidaktik, Kbh. 2001, p. 12.

55 Litteratur: Dolin, Hjemsted, Jensen, Kaspersen & Kristensen (2006): Evaluering af grundforløbet på stx. (UVMs sider: Fremtidens Sprogfag – vinduer mod en større verden. Uddannelsesstyrelsens temahæfteserie nr. 5, 2003 Geist, Hanne (2006): AP på godt og ondt. Sprogforum 37: 7-15 Jensen, A. (2006): Almen sprogforståelse: Hvad er det? Sprogforum 37: 23-30 Jensen, A. (2006): Læringsstrategier i sprogundervisningen. Fransk Nyt 249: 31-35