A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Sprøjteteknik, sprøjtekapacitet og planlægning i forhold til optimal bekæmpelse.

Præsentationer af emnet: "A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Sprøjteteknik, sprøjtekapacitet og planlægning i forhold til optimal bekæmpelse."— Præsentationens transcript:

1 A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Sprøjteteknik, sprøjtekapacitet og planlægning i forhold til optimal bekæmpelse Preben Klarskov Hansen Peter Kryger Jensen Jens Erik Ørum

2 Disposition  Vind og vejr  Hvad er godt sprøjtevejr?  Hvor mange sprøjtetimer er der til rådighed?  Sprøjtning  Sprøjtestørrelser  Tomkørsel  Vinklede dyser  Planlægning  Kan valg af teknik give flere sprøjtetimer?

3 Vind og vejr Klimastationer

4 Gennemsnitlige vejrdata

5 Godt sprøjtevejr  Døgnets minimumstemperatur målt i 2 meters højde skal være større end 1C  Døgnets maksimum temperatur målt i 2 meters højde skal være større end eller lig med 10C  Den relative luftfugtighed målt ved timeskift i 2 meters højde skal være mellem 49.9 og 96 %RH  Nedbørsintensitet må max være 0,1 mm h -1 i den time der undersøges  Nedbørsmængden må ikke overskride 2,0 mm i en sammenhængende periode på 3 timer før og 6 timer efter sprøjtning

6 - Og vinden  Max 4 ms -1 målt i 10 m’s højde  almindelige fladsprede eller low-drift dyser  Max 6 ms -1  luft-injektordyser  luftassisteret sprøjtning (f.eks Danfoil eller Hardi Twin)  Max 8 ms -1  ny teknik?

7 Scenarier  Sprøjtning foregår alle ugens dage mellem kl. 04:00 og 09:59  dvs det er muligt at man f.eks. kan sprøjte fra kl. 04:00 til kl. 04:59 og igen fra kl. 08:00 til kl. 08:59  Sprøjtning foregår i en sammenhængende 6-timers periode mellem kl. 04:00 og 09:59  her kan man sprøjte i hele perioden  Sprøjtning foregår i en sammenhængende 4-timers periode mellem kl. 20:00 og 23:59  her kan man sprøjte i hele perioden  Sprøjtning foregår i en sammenhængende 4-timers periode mellem kl. 00:00 og 03:59  her kan man sprøjte i hele perioden

8 Gns sprøjtetimer ved 4,6 og 8 ms -1 mellem kl. 04:00 og 09:59, 97-07 JyndevadFlakkebjerg Uge468 468 16-2013.818.919.5 11.518.321.7 42-463.86.06.4 2.96.28.1 SilstrupBygholm Uge468 468 16-207.713.816.7 10.915.016.0 42-462.24.16.2 2.54.45.5

9 Gns. antal sprøjtetimer ved 4,6 og 8 ms -1 uge 16-20, 97-07 SilstrupBygholm Kl.468 468 4-10 2.2 6.6 9.7 2.6 5.5 7.1 20-0 3.7 7.0 8.0 5.6 7.1 7.9 0-4 3.4 6.5 7.8 5.1 7.0 7.4 I alt 9.3 20.1 25.5 13.4 19.6 22.4 JyndevadFlakkebjerg Kl.468 468 4-10 4.1 9.8 10.9 3.4 8.9 12.1 20-0 8.2 10.4 11.3 6.9 11.0 13.0 0-4 6.6 9.9 7.2 11.5 13.2 I alt 18.9 30.2 32.1 17.4 31.4 38.4

10 Gns. antal sprøjtetimer ved 4,6 og 8 ms -1 uge 42-46, 1997-2007 SilstrupBygholm Kl.468 468 4-10 1.2 2.7 4.0 1.7 2.2 3.8 20-0 0.4 1.1 2.5 0.6 1.3 1.7 0-4 0.8 2.1 3.4 0.7 1.4 2.0 I alt 2.0 4.8 7.3 2.4 3.5 5.8 JyndevadFlakkebjerg Kl.468 468 4-10 1.9 3.8 4.2 1.1 3.2 5.8 20-0 1.4 1.8 2.2 1.1 2.6 3.1 0-4 1.9 2.7 3.1 1.0 2.8 3.9 I alt 3.8 6.6 7.3 2.1 6.0 9.7

11 Antal sammenhængende sprøjtetimer Uge 42-46 Bygholm Flakkebjerg

12 Antal sammenhængende sprøjtetimer Uge 42-46 Jyndevad Silstrup

13 Hussar – temperaturafhængig effekt? 16 landsforsøg 2003-2005, 50 g Hussar pr. ha Sikker effekt ved temp. over 9,5°C LR 2006

14

15 Antal gns. sprøjtetimer pr uge under 4 ms -1 og over 2C, Silstrup

16 Antal gns. sprøjtetimer pr uge under 4 ms -1 og over 6C, Silstrup

17 Antal gns. sprøjtetimer pr uge under 4 ms -1 og over 10C, Silstrup

18 Antal gns. sprøjtetimer pr uge under 4 ms -1 og over 2C, Jyndevad

19 Antal gns. sprøjtetimer pr uge under 4 ms -1 og over 6C, Jyndevad

20 Antal gns. sprøjtetimer pr uge under 4 ms -1 og over 10C, Jyndevad

21 Sprøjteteknik 

22 Betydning af tankstørrelse Væskemængde på 120 l/ha Tank (l) Bombredde (m) Hastighed (km/t) Kapacitet (ha/time) 1200247,08,27 1600247,08,45 2200247,08,64 2800247,08,75 3600247,08,84 6600247,09,04

23 Betydning af kørehastighed Væskemængde på 120 l/ha Tank (l) Bombredde (m) Hastighed (km/t) Kapacitet (ha/time) 1200157,06,25 1200159,07,25 12001511,08,08 3600247,08,84 3600249,010,07 36002411,011,06

24 Betydning af bombredde Væskemængde på 120 l/ha Tank (l) Bombredde (m) Hastighed (km/t) Kapacitet (ha/time) 3600157,06,57 3600167,06,86 3600207,07,92 3600247,08,84 3600287,09,63 3600367,010,93

25 Betydning af væskemængde Hastighed 7 km/t Tank (l) Bombredde (m) Væskemængde (l /ha) Kapacitet (ha/time) 1200151206,25 1200151805,82 1200152405,45 3600241208,84 3600241808,35 3600242407,84

26 Arrondering, tomkørsel og udnyttet tankkapacitet Kilde J.E.Ørum, upubl.

27 Bekæmpelse af rajgræs i vinterhvede sprøjtet med 5 doseringer af Topik tilsat Actirob i efteråret på rajgræs med 1-2 blade. Relativ styrke med standard lodret dysemontering som reference. Der er anvendt LD015 dyse, 120 l/ha ved 6 km/t. Signifikans er angivet med bogstaver. 000 C B B AA B AB C

28 Bekæmpelse af rajgræs, sprøjtet med 5 doseringer af Gallant på 2 udviklingstrin. Relativ dosering med standard lodret dysemontering som reference på hvert udviklingstrin. 160 l/ha ved 6 km/t 0 00

29 Illustration af AUDPC

30 Skimmel i 2006. Konventionel = F-02 fladsprededyse, 192 l/ha og 5 km/t. Syngenta kartoffeldyse = 192 l/ha og 10 km/t og med skiftevis fremad og bagudrettede dyser på bommen Behandlet med Shirlan i 2 doser med ugeinterval LSD=82

31 Skimmel i 2007. Konventionel = F-02 fladsprededyse, 192 l/ha og 5 km/t. Syngenta kartoffeldyse = 192 l/ha og 10 km/t og med skiftevis fremad og bagudrettede dyser på bommen Behandlet med Revus i 0,6 l/ha med ugeinterval LSD=137

32 Bekæmpelse af Septoria ved 2 kørehastigheder med 160 l/ha. System 1: 6 km/t med LD-02. System 2: 12 km/t med F-04 DJF 2006 LSD blad1 = 0,12 LSD blad2 = 0,42

33 Afsætning af sprøjtevæske ved 2 kørehastigheder med 160 l/ha. System 1: 6 km/t med LD-02. System 2: 12 km/t med F-04 LSD blad1 = 0,12 LSD blad2 = 0,42

34 Relativ afdrift 2-3 m fra sprøjtet kartoffelareal med TeeJet dyser. TeeJet XR10004=100. (van de Zande, 2002)

35 Afdrift ved stigende vindhastighed  Som rettesnor kan afdriftsforsøg normaliseres ved at dividere med vindhastigheden – 1. Det betyder, at afdriften er dobbelt så stor ved 6 m/s som ved 3,5 m/s. I princippet burde sprøjter/dyser/udstyr, der kan reducere afdrift med mindst 50% derfor kunne anvendes ved 6 m/s med samme afdrift som referenceudstyr ved 3,5 m/s Udklip fra BBA/JKI liste over udstyr der reducerer afdrift med 50%

36 Hvornår kan grovere dyser anvendes uden ( ) eller med lille risiko for nedsat effekt (  )og hvor er de en absolut nødløsning (  )  Herbicider med jordvirkning Skimmelsprøjtning i kartofler Tidselsprøjtning i korn  Svampesprøjtning i korn   Bekæmpelse af frøukrudt med  bladvirkende midler

37 Højere vandmængder 150-200 l/ha  Tidsler i korn  Bladlus i vårbyg  Kartoffelskimmel  Svampe i raps  Sen svampesprøjtning i hvede

38 Forslag til dyser i triplet  Dyse 1. Lavdrift dyse størrelse 015  Væskemængde på ca 100 l/ha. Anvendes under gunstige forhold, uden krav til nedtrængning eller dækning af stor plantemasse  Dyse 2. Lavdrift dyse størrelse 02 eller 025  Væskemængde på 150 – 200 l/ha Kan bruges til de fleste sprøjtninger Kørehastighed afgør om dysestørrelsen skal være 02 eller 025  Dyse 3. Kompakt luft-injektion 02 eller 025.  Væskemængde på 150 – 200 l/ha Til mindre gunstige vindforhold samt sprøjtning langs følsomme områder Der vælges samme størrelse som er valgt til dyse 2.