Velkommen.

Præsentationer af emnet: "Velkommen."— Præsentationens transcript:

1 Velkommen

2 Mål for mediernes rolle Handlinger i forhold til mediernes rolle
Opgave 1 resultat: Mål for mediernes rolle Hvorfor Beskriv de bedste eksempler på god formidling: 1.De få dækninger/beskrivelser af, ”hvad gøres der ved det”? 2.De få eksempler, hvor journalister har ladet de unge komme til orde. 3.Der har været eksempler på dybdeborende journalistik. F.eks. Er du mors lille skat?” Hvad Hvilke mål skal vi nå, for at undgå yderligere stigmatisering og marginalisering af unge der har begået lovovertrædelser: 1.Plads til afdækkende dybdeborende journalistik. 2.At medierne definere, hvad man ønsker med en given dækning og hvad vil man IKKE ønsker at medvirke til ved sin dækning. 3. Opgave 2 resultat: Handlinger i forhold til mediernes rolle Hvordan Hvilke handlinger kan sikre jeres mål: 1.De aspekter af tavshedspligten, der hæmmer den 4. statsmagts frie bevægelse, bør fjernes eller reduceres så de mest uheldige eksempler kan komme frem i dagens lys. Herunder baggrundsdækning. 2.Jf Charlotte Guldbergs indledning er kriminelle børns opvækstvilkår kendte, Der skal åbnes mulighed for at pressen gives bedre mulighed for at afdække kommunal praksis jf. servicelovens bestemmelser. Hvem og hvornår Beskriv hvem der har ansvaret og hvornår initiativet skal igangsættes: 1.Pressens minister og justitsministerens embedsmænd kan indledningsvis tale sammen om, hvordan den dybde borende journalistiks arbejdsvilkår kan forbedres, når det f.eks. gæler afdækning af embedsførelse i børne- familiesager. 2. Bord nr.:2 Deltagere:

3 Mål for mediernes rolle Handlinger i forhold til mediernes rolle
Opgave 1 resultat: Mål for mediernes rolle Hvorfor Beskriv de bedste eksempler på god formidling: 1. DR-TV ”Børn bag tremmer” og opfølgnings-udsendelse 2. Gitte Svanholm, Politiken, serie om unges vej fra institutioner ud i en normal tilværelse 3. Politikens serie om voldelige indvandrerbørn (1. Myginds søn som voldsoffer – 2. Olav Hergels portræt af de voldelige børn) Hvad Hvilke mål skal vi nå, for at undgå yderligere stigmatisering og marginalisering af unge der har begået lovovertrædelser: 1. Journalistikken skal være mere helhedsorienteret, eksempelvis skal medierne være langt mere varsomme med at angive etnicitet 2. Større bevidsthed om at medier og kampagner kan skabe en spiral af frygt, som i sig selv er kriminalitetsfremmende 3. Myndigheder skal bruge nye medier aktivt til at kommunikere med børn og unge 4. Myndigheder aktive med mediekontakt – ”sælge” positive historier til medierne, motivere til opfølgning 5. Større ansvarlighed hos internetudbydere (eksempel Aalborg-drab) Opgave 2 resultat: Handlinger i forhold til mediernes rolle Hvordan Hvilke handlinger kan sikre jeres mål: Udformning af mediestrategi som værktøj for myndigheder og institutioner (lokalt, regionalt, nationalt) Afholdelse af medieseminarer på det relevante niveau Faglige forløb og kursusdage på journalistiske uddannelsessteder (RUC, SDU og Danmarks Journatlisthøjskole) Etisk kodeks og skærpet overvågning for blog- og internetudbydere med henblik på beskyttelse af børn Hvem og hvornår Beskriv hvem der har ansvaret og hvornår initiativet skal igangsættes: Lokale myndigheder og institutioner – understøttet på nationalt niveau Ditto Børnerådet tager det første skridt til at igangsætte uddannelsesinitiativ 1 - Regeringen, Børnerådet, NGO’ere, udbydere og andre relevante interessenter Bord nr.: Deltagere:

4 Mål for forebyggelse af den hårde kriminalitet
Opgave 1 resultat: Mål for forebyggelse af den hårde kriminalitet Hvorfor Beskriv de bedste eksempler på forebyggelse af den hårde kriminalitet: 1.Styrkelse af forældre samarbejdet – give forældre kompetencer 2.Samarbejdet med forskellige instanser skal være fordomsfrit og reelt 3. Inddragelse af lokalt erhvervsliv, som vil og kan tage socialt ansvar Hvad Hvilke mål skal vi opnå i forebyggelsen af den hårde kriminalitet: 1.Den enkelte unge skal føle sig værdsat – deltage i samfundet 2.Færre unge skal deltage i den hårde kriminalitet 3. Opgave 2 resultat: Handlinger til forebyggelse af den hårde kriminalitet Hvordan Hvilke handlinger kan sikre jeres mål: 1.Generel oppriotering af det opsøgende arbejde i kommunerne for at ”spotte” udsatte unge tidligere 2.Kortlægning af nøglepersoner, som har med de unge at gøre – sikre koordinering/involvering/styring af indsatsen. 3. Hvem og hvornår Beskriv hvem der har ansvaret og hvornår initiativet skal igangsættes: 1. 2. Bord nr.:9 Deltagere: Nourredin Heuddoch , Mette Weilskov, Jan Hoby, Hanne Walsøe-Pedersen, Malik, Troels Birk

5 Mål for forebyggelse af den hårde kriminalitet
Opgave 1 resultat: Mål for forebyggelse af den hårde kriminalitet Beskriv de bedste eksempler på forebyggelse af den hårde kriminalitet: Gratis fritidsaktiviteter i form af væresteder, sportsklubber og ungdomsklubber i de unges lokalområde, hvor relation, nærhed og kompetent voksen kontakt til de unge kan opbygges. Eks. Kontaktstedet i Gellerup og Kvarterløft i Kolding. Bekymringssamtaler, SSP samarbejde, Mentorordninger Hvilke mål skal vi opnå i forebyggelsen af den hårde kriminalitet: At udsatte børn og unge får oplevelsen af at blive set, holdt af og respekteret Opgave 2 resultat: Handlinger til forebyggelse af den hårde kriminalitet Hvilke handlinger kan sikre jeres mål: Tidlig indsats – herunder opbygning af tillid til forældrene hvor jordmor, sundhedsplejerske, pædagoger, dagplejere, lærer har fokus på fejludvikling og omsorgssvigt SSPK, bekymringssamtaler, mentorordninger og opkvalificering af normalområdet Lokalt tværfagligt samarbejde Udvidet sundhedspleje tilbud Gademedarbejdere, socialrådgiver og nærbetjent der kommer i lokalområdet hvor de unge færdes Psykiatrisk udredning af den unge Beskriv hvem der har ansvaret og hvornår initiativet skal igangsættes: Politikerne har ansvar for mål og rammer. Og for at vise tillid til deres medarbejdere. Den enkelte medarbejder har ansvar for at udmønte de politiske beslutninger i detaljer Bord nr.: 10 Deltagere: Hanna Andresen, Gademix, Charlotte Storgaard, Alexandrakollegiet, Grethe Dam, BUF-Tingbjerg, Tanja Pedersen, Gademix, Anne Bastrup, MF (SF), Lars Bro, Gellerup

6 Mål for forebyggelse af den hårde kriminalitet
Opgave 1 resultat: Mål for forebyggelse af den hårde kriminalitet Hvorfor Beskriv de bedste eksempler på forebyggelse af den hårde kriminalitet: 1. Troværdige voksne hvor de unge er. 2. Personale i weekenderne for de unge 3. Større bevidsthed om udfordringerne og vigtigheden af det kriminalpræventive arbejde i kommunerne. Hvad Hvilke mål skal vi opnå i forebyggelsen af den hårde kriminalitet: 1.Tidlig spotning og deling af bekymringerne 2.Helhedsindsats med fokus på barnet/den unge 3.Dialog og ansvaret tilbage til familierne Opgave 2 resultat: Handlinger til forebyggelse af den hårde kriminalitet Hvordan Hvilke handlinger kan sikre jeres mål: 1. Forpligtende tværfagligt samarbejde 2. Bedre uddannelse og fælles ”sprog” for at opnå en større faglighed 3. Tovholderfunktion - Vidensbank Hvem og hvornår Beskriv hvem der har ansvaret og hvornår initiativet skal igangsættes: 1. 2. 3. Bord nr.: 11 Deltagere: Kenneth Axelsen, Jonas Hansen, Carsten Jacobsen, Tor Pedersen, Claus Jochumsen, Jørgen Pedersen og Tine Marker

7 Udredning og behandling af unge med psykiske problemer
Opgave 1 resultat: Udredning og behandling af unge med psykiske problemer Hvorfor Beskriv de bedste eksempler på udredning og behandling af unge med psykiske problemer: 1.Alle unge der anbringes på sikrede institutioner skal have en screening for psykisk problemer – psykisk udredning Udredning. Få en tilstrækkelig viden om den unge Lave en realistisk handleplan Forpligte alle instanser. 2. 3. Hvad Hvilke mål skal vi opnå i forhold til de unge med psykiske problemer: 1.Tværfagligt samarbejde hvor individet er i centrum. 2.Helhed og sammenhæng i indsatsen. 3.Kvalificeret behandlingsforløb Opgave 2 resultat: Udredning og behandling af unge med psykiske problemer Hvordan Hvilke handlinger kan sikre jeres mål: 1.Sikrede og åbne pladser i sammenhæng for retarderede unge. 2.Rehabiliterings tilbud til flygtningeunge. 3.Sikre inddragelse og støtte af forældrene Hvem og hvornår Beskriv hvem der har ansvaret og hvornår initiativet skal igangsættes: 1.politikkerne 2.Politikkerne 3.De som er tæt på børnene Bord nr.:6 Deltagere:

8 Udredning og behandling af unge med psykiske problemer
Opgave 1 resultat: Udredning og behandling af unge med psykiske problemer Hvorfor Beskriv de bedste eksempler på udredning og behandling af unge med psykiske problemer: 1.En spørgeguide, som frontpersonalet kan anvende til at afdække tegn på psykiske problemer. 2.Nemmere og hurtigere adgang til det psykiatriske system. 3.Yderligere koordinering og samarbejde blandt alle involverede. Hvad Hvilke mål skal vi opnå i forhold til de unge med psykiske problemer: 1.Tidligere ”spotning” og rigtig indsats fra starten – så det ikke bare bliver pædagogik, men også psykiatrisk behandling. 2.Indsats med kontinuitet og i øjenhøjde med fokus på potentialerne. 3.Fokus på misbrug og indsats over for dette. Opgave 2 resultat: Udredning og behandling af unge med psykiske problemer Hvordan Hvilke handlinger kan sikre jeres mål: 1. En målrettet spørgeguide udarbejdes med udgangspunkt i de ”vurderingsinstrumenter”, der findes til forskellige områder og aldre – med særligt henblik på kriminalitetstruede børn og unge. 2. I forlængelse af brugen af ovenstående inddrages PPR, som foretager en yderligere vurdering med henblik på næste skridt 3. Der skal være én ansvarlig person/enhed for indsatsen, der har pligten til at koordinere og kompetence til at agere på tværs af ressortområder. Hvem og hvornår Beskriv hvem der har ansvaret og hvornår initiativet skal igangsættes: 1. Servicestyrelsen tager initiativ til på tværministeriel basis at udarbejde spørgeguide og vejledning, samt forestår afprøvning, uddannelsesprogram og implementering. Start 1. Marts 2008. 2. Målgruppen for materialet er lærere, pædagoger, socialrådgivere mm, med særlig vægt på AKT-lærere, SSP-medarbejdere – og skal være et naturligt led i undersøgelsesarbejde i forhold til §50 eller udarbejdelse af en kriminalitetshandleplan 3. Det kan være en hvilken som helst fagperson, der er ansvarlig. Afgørelsen af hvilken skal ske under hensyntagen til, hvilken person, der vil have den bedste kontakt til barnet/den unge. Bord nr.: 7 Deltagere: Else Guldager, Birgit Lyngsøe, Jan Helmer-Petersen, Henning Arentsen, René Junker, Niels Egelund

9 Udredning og behandling af unge med psykiske problemer
Opgave 1 resultat: Udredning og behandling af unge med psykiske problemer Hvorfor Beskriv de bedste eksempler på udredning og behandling af unge med psykiske problemer: Samtalegrupper og aktivitetsgrupper for unge, som er identitetsopbyggende – dette i relation til anden behandling. Hvad Hvilke mål skal vi opnå i forhold til de unge med psykiske problemer: 2. Give de unge bedre mulighed for at komme ”Tilbage til livet” – udslusning af de unge (der kan) til arbejde eller uddannelse. Se mulighederne frem for begrænsningerne i samarbejdet med erhvervslivet – de unge er jo arbejdsprøvet i fængslernes forskellige arbejdsopgaver. Opgave 2 resultat: Udredning og behandling af unge med psykiske problemer Hvordan Hvilke handlinger kan sikre jeres mål: 1: 1.Optimering af tværkommunal samlet indsats og myndighedskoordinering således, at ingen slipper før andre tager over. Dvs at relevante parter i psykiatrien og kommunen begge er med til at kridte banen op og spille aktivt med frem til målstregen. 2. Inddragelse af de unge selv – udnyttelse af egne ”skjulte” potentialer og løsninger frem for at hælde til egen vanetænkning og dermed anvende de muligheder, som de unge motiveres til ved delvis egen hjælp. 3. Som fagperson blive bedre til at anvende spørgsmål til de unge, frem for at være vænnet til at fortælle, hvad der skal ske. Anvende en mere coachende tilgang til unges drømme og ønsker Hvem og hvornår Beskriv hvem der har ansvaret og hvornår initiativet skal igangsættes: 1.Politikere, cheferne, praktikere, professionelle – omkring målgruppen. Hurtigst muligt. 2. 3. Bord nr.:8 Deltagere: 7

10 Kriminalforsorgen og de sociale myndigheder
Opgave 1 resultat: Kriminalforsorgen og de sociale myndigheder Hvorfor Beskriv 3 gode eksempler på samarbejde mellem kriminalforsorgen og de sociale myndigheder: 1.Gennemgang og overlevering af informationer i forbindelse med udarbejdelse af handleplaner og ungdomskontrakter 2. 3. Hvad Hvilke mål skal vi opnå i samarbejdet mellem kriminalforsorgen og de sociale myndigheder : 1.Koordineret sammenhængende helhedsindsats med aktiv medinddragelse af den unge og familien/netværk. Udvidelse af SSP med P(Psykiatri) og K(Kriminalforsorgen) 2.Vidensformidling/deling 3.Formaliseret/uformaliseret samarbejde Opgave 2 resultat: Kriminalforsorgen og de sociale myndigheder Hvordan Hvilke handlinger kan sikre jeres mål 1.Koordinering mellem myndigheder, netværksmøder med handlekraft (Sociale myndigheder, Kriminalforsorgen, de unge, forældre og andre vigtige personer i den unges liv), tydelige køreplaner, tydelig tovholderfunktion, tydelig ansvarsfordeling mellem myndigheder på lovgivningsniveau og i praksis, udredning(psykologisk/psykiatrisk) som en forudsætning for et kvalificeret samarbejde – med henblik på handleplaner 2.Metodeudvikling, erfaringsudveksling i kommunerne og mellem myndigheder. 3.Kendskab til hinandens arbejdsområder/kompetencer. Kriminalforsorgen skal være tydelig i kommunerne, også i forhold til konkrete sager. Hvem og hvornår Beskriv hvem der har ansvaret og hvornår initiativet skal igangsættes: 1. 2. 3. Bord nr.:5 Deltagere:

11 Kriminalforsorgen og de sociale myndigheder
Opgave 1 resultat: Kriminalforsorgen og de sociale myndigheder Hvorfor Beskriv 3 gode eksempler på samarbejde mellem kriminalforsorgen og de sociale myndigheder: 1. RCTs projekt med netværksmøder i forhold flygtningefamilier i Karlebo Kommune 2. Støtte- og kontaktperson ordninger på misbrugs- og handicapområdet Hvad Hvilke mål skal vi opnå i samarbejdet mellem kriminalforsorgen og de sociale myndigheder : 1. Bedre overgange, videndeling og samarbejde mellem indsatser og forvaltninger 2. Direkte en fortrolig kontakt til de enkelte unge, som kan hjælpe dem med at navigere i forhold til systemet 3. Inddragelse af familierne i det præventive arbejdet Opgave 2 resultat: Kriminalforsorgen og de sociale myndigheder Hvordan Hvilke handlinger kan sikre jeres mål Oprette et opsøgende korps af nøglepersoner, uafhængigt af forvaltninger, som knyttes til den enkelte unge. Nøglepersonen skal koordinere kontakten til de forskellige forvaltninger og indsatser og sikre, at erfaringer bringes videre. Nøglepersonen skal ikke være ansvarlig for indsatserne, da vedkommende ikke må opfattes som systemets person. Personen skal i udgangspunktet have tavshedspligt, med mindre den unge giver samtykke om andet. Hvem og hvornår Beskriv hvem der har ansvaret og hvornår initiativet skal igangsættes: 1. Nøglepersonerne skal være kommunalt ansat, evt. ved de borgerrådgivninger, som er i nogle kommuner Bord nr.:3 Deltagere:

12 Kriminalforsorgen og de sociale myndigheder
Opgave 1 resultat: Kriminalforsorgen og de sociale myndigheder Hvorfor Beskriv 3 gode eksempler på samarbejde mellem kriminalforsorgen og de sociale myndigheder: 1. Forløb med varetægtssurrogat – ubetinget fængselsdom – alternativ afsoning i socialpædagogisk institution (§ 78,2-afsoning) aftalt allerede i varetægtsperioden - i samarbejde mellem den unge, de sociale myndigheder og kriminalforsorgen, prøveløsladelse med mentor-ordning m.v. 2. Efter en varetægtsperiode løslades en ung. Retssagen trækker ud og planlægningen af den unges fremtid går i stå. Sagsbehandleren kontakter kriminalforsorgen (som under surrogatopholdet i sikret afdeling har lavet en personundersøgelse på den unge), og i fællesskab får man retssagen fremskyndet, så den unge kan få sat et punktum for den kriminelle episode og komme videre i sit liv. 3. En ung fylder 18 år, mens han afsoner en fængselsdom. Fængslet og den unge får i samarbejde med socialforvaltningen planlagt en udslusning, hvor den unge får genoptaget sin skolegang de sidste måneder af afsoningen, placeres på en lokal ungdomspension og får tilknyttet en mentor, som skal følge den unge også efter løsladelsen – tilsagn om efterværn fra kommunen. Hvad Hvilke mål skal vi opnå i samarbejdet mellem kriminalforsorgen og de sociale myndigheder : 1. Sammenhæng i de offentlige instansers indsats 2. Fokus på inddragelse af den unge og hans/hendes netværk 3. At love og regler på området efterleves !!! Opgave 2 resultat: Kriminalforsorgen og de sociale myndigheder Hvordan Hvilke handlinger kan sikre jeres mål 1. Etablering af SSPK i alle kommuner 2. Den unge skal kunne udpege en lønnet ressourceperson/rådgiver, som skal følge ham/hende igennem hele det kriminelle forløb (inkl. opfølgning og efterværn) Hvem og hvornår Beskriv hvem der har ansvaret og hvornår initiativet skal igangsættes: 1. Ad 1 – Lene Espersen har ansvar for at iværksætte – selvfølgelig i samarbejde med Karen Jespersen 2. Ad 2 – Lene Espersen har ansvar for at iværksætte + få Karen Jespersen til at føje bestemmelsen ind i serviceloven 3. Bord nr.: 4 Deltagere: Eisenhardt Christensen, Peter Abel, Lone Andersen, Ulla Agersbæk, Nanette Andersen og Lisbeth Hansen