1 Grønt Regnskab 2007 Maribo Bryghus A/S. 2 Navn og adresse:Maribo Bryghus A/S Vesterbrogade 1 4930 Maribo CVR. nr:76 38 17 12 P. nr.: 1.003.191.650 Miljøtilsynsmyndighed:Lolland.

Præsentationer af emnet: "1 Grønt Regnskab 2007 Maribo Bryghus A/S. 2 Navn og adresse:Maribo Bryghus A/S Vesterbrogade 1 4930 Maribo CVR. nr:76 38 17 12 P. nr.: 1.003.191.650 Miljøtilsynsmyndighed:Lolland."— Præsentationens transcript:

1 1 Grønt Regnskab 2007 Maribo Bryghus A/S

2 2 Navn og adresse:Maribo Bryghus A/S Vesterbrogade 1 4930 Maribo CVR. nr:76 38 17 12 P. nr.: 1.003.191.650 Miljøtilsynsmyndighed:Lolland Kommune Liste punkt:E211 i henhold til Bekendtgørelse nr. 1515 af 14. December 2006 om visse listevirksomheders pligt til at udarbejde Grønt Regnskab Hovedaktivitet:Brygning og tapning af øl, samt fremstilling og tapning af læskedrikke. Biaktiviteter:Ingen Regnskabsperiode:Kalenderåret 2007 Miljøgodkendelse:Samlet miljøgodkendelse den 13. april 1993. Støjvilkår er ændret i ny godkendelse af 21. december 1995. Tilslutningstilladelse til afledning af spildevand til offentlig spildevandsanlæg 8. august 1991. Væsentlige ressource- og miljømæssige parametre:Produktionen forbruger store mængder vegetabilske råvarer, energi, vand og lud. Produktionen medfører udledninger i form afspildevand, fast affald og røggas. Produktionen kræver ikke anvendelse af stoffer, der skader det indre eller ydre miljø. Præsentation

3 3 GenereltMaribo Bryghus A/S ligger i byen Maribo på Lolland. Denne placering er bibeholdt siden grundlæggelsen i 1895. Bryggeriet startede som et hvidtølsbryggeri, og i 1936 kom det bajerske ølproduktion i gang. Der er igennem årene gennemført flere store udvidelser og moderniseringer. Vigtige milepæle :1936: Opstart af bajersk ølproduktion 1991: Ny lagerhal tages i drift 1992: Opførsel af ny administrationsbygning 1994: Ny øltappekollonne startes op 1997: Albani Bryggerierne overtager aktierne i Maribo Bryghus 2000: Royal Unibrew A/S overtager aktiemajoriteten i Albani Bryggerierne, og Maribo Bryghus er 100 % ejet datterselskab i koncernen. 2007: Beslutning om lukning af bryggeriet i 2008 ProcesBrygning af øl foregår efter traditionel metode, men brygningens enkelte delprocesser er i høj grad moderniseret og effektiviseret. Fremstillingen af øl er opdelt i brygning, gæring, lagring og filtrering. Herefter kan øllet tappes på flaske, dåse eller fustage og føres til lager, klar til levering. Læskedrik produktionen består af en nøjagtig blanding af råvarer i form af koncentrater, sukker, vand og kulsyre, som tappes på flaske. Historien om Maribo Bryghus A/S

4 4 Royal Unibrew A/S vil udvikle og producere øl og læskedrikke under hensyntagen til forbrugernes og samfundets krav og forventninger til miljøvenlige produkter og produktion. Miljøpolitikken er gældende for Faxe Bryggeri, Ceres Bryggerierne og Albani Bryggerierne og omfatter følgende punkter: Vi vil opbygge og vedligeholde et miljøstyringssystem, der til stadighed kan certificeres efter ISO/EN 14001, og årligt udgive en miljøredegørelse registreret efter Den Europæiske Fællesskabsordning for miljøstyring og miljørevision, EMAS. Vi vil løbende styre og vurdere de væsentligste miljøpåvirkninger fra nuværende drift og planlagte aktiviteter. For udvalgte indsatsområder opstilles årligt miljømål, der under hensyntagen til de økonomiske og tekniske muligheder skal tilstræbe at: - Forebygge forurening gennem anvendelse af renere teknologi - Reducere vandforbruget, affaldsmængderne og spildevandsbelastningen - Udbygge en effektiv energistyring og forbedre energieffektiviteten - Udbygge en effektiv affaldssortering, så mest muligt affald sendes til genanvendelse Vi vil fortsat overholde gældende miljølovgivning samt være på forkant med udviklingen gennem en åben dialog med lokale myndigheder og andre med væsentlig interesse i Royal Unibrew's miljøforhold. Vi vil søge at forebygge utilsigtede miljøpåvirkninger ved uheld, brand og driftsforstyrrelser samt ajourføre en beredskabsplan til sikring af, at eventuelle virkninger bliver begrænset mest muligt. Vi vil informere, uddanne og træne vores medarbejdere til at varetage deres opgaver i miljøstyringssystemet og fremme en miljøbevidst holdning i organisationen. Vi vil gennem arbejdspladsvurderinger søge at forebygge arbejdsulykker og bedømme Royal Unibrew's ulykkesstatistik i forhold til den nationale ulykkesstatistik darbejdet af Dansk Arbejdsgiverforening. Vi vil kortlægge de væsentlige indirekte miljøpåvirkninger og søge indflydelse på reduktion af disse. Vi vil miljøvurdere de væsentligste leverandører og underleverandører. Inden for prioriterede områder vil Royal Unibrew gå i dialog med leverandøren og underleverandøren om de miljømæssige forhold ved produktet og ydelsen. Vi vil sikre, at entreprenører, der arbejder på bryggeriets område, er gjort bekendt med relevante miljøkrav i miljøstyringssystem. Vi vil informere de enkelte forbrugere og kunder om miljømæssige sider ved vores øl og læskedrikke ved at følge de gældende regler for miljømærkning af produkter. Miljøpolitik for Royal Unibrew

5 5 Begrundelse af væsentlighed:Væsentlige miljøforhold for Royal Unibrew er : - Store forbrug af råstoffer og hjælpestoffer - Udledninger og emissioner, som er kritiske for miljøet - Affald - Miljøforhold omfattet af lovkrav - Arbejdsmiljø og ulykker Miljø politik: Maribo Bryghus A/S’ vigtigste miljømæssige udfordringer er løbende at forbedre udnyttelses- graden af de til produktionen tilførte ressourcer og minimere udledningerne til de nærliggende omgivelser. Maribo Bryghus arbejder med kortlægning af vand-, el- og olieforbrug med henblik at nedbringe energi- og vandforbruget pr. producerede hektoliter. Leverandørkrav:Der arbejdes løbende med optimering af de indirekte miljøbelastninger via Royal Unibrews centrale indkøbsfunktion. Dette sker primært i form af optimerede emballagedimensioner og lettere materialetyper. Medarbejderinddragelse:Via Sikkerheds- og samarbejdsudvalget bliver medarbejdernes repræsentanter hørt. Dette udvalg er bestående af Bryggerichef, tillidsmand, sikkerheds- og lagerrepræsentant samt bryghus- og tapperichef. Ledelsens redegørelse

6 6 Arbejdsmiljømæssige forhold:Der indgår ikke forurenende stoffer i produktionsprocessen i et omfang, som under normale anvendelsesbetingelser indebærer risiko for de ansattes sundhed og sikkerhed. Anvendt regnskabspraksis:Maribo Bryghus opgør forbruget gennem leverandøroplysninger. Energi- og vandforbruget er opgjort ved aflæsning af målere. Affaldsmængder er fastlagt ved modtageroplysninger. Emissioner fra skorsten er beregnet ud fra almindeligt accepterede udledningsfaktorer. Spildevandsmængden er opgjort som vandforbruget fratrukket vandmængde i produkter, vandmængden i biprodukter og fordampning fra virksomheden. Vilkårs overskridelse:Ingen Klager:Ingen Maribo, d. 31. marts 2008 Executive director, Technic & Supply Chain Povl Friis Ledelsens redegørelse

7 7 Forbrug NoteMængde 2007 Mængde 2006 Mængde 2005 Mængde 2004 Mængde 2003 Enhed Energiforbrug Fyringsolie1363384518429631m3m3 Truckgas21917244036m3m3 El31.6961.5321.6271.8201.931MWh Dieselolie410711911793,5167m3m3 Vandforbrug Vand583.04086.88895.830111.824131.054m3m3 Råvareforbrug Råvarer til øl61.4102.0742.2692.8513.325tons Råvarer til læskedrik7185179160267303tons Hjælpematerialer Rengøringsmidler8257269275338304tons Filteringsmaterialer919 263136tons Andre hjælpemidler10246208214266454tons Emballage Metal1110499,7126146163tons Papir & pap1231,735,875,147,358,6tons Lim1319,111,85,311,813tons Miljøpræsentation 2007

8 8 UDLEDNINGER: NoteMængde 2007 Mængde 2006 Mængde 2005 Mængde 2004 Mængde 2003 Enhed Biprodukter Mask141.4101.6781.8452.3502.722Tons Affald Affald til genbrug:15171Tons Pap2,091,292,864,49Tons Papir0,851,461,301,40Tons Skår86,8124,667,168,5Tons Andet32,832,433,4621,58Tons Nysted Biogas0012,7826,23Tons Schoeller Plast04.9819.190 Tons Affald til forbrænding1643,546,742,468,260Tons Affald til deponering1720,79,30859Tons Olieaffald1800100,9Tons Udledning til luft Emission fra skorsten: Kuldioxid199741.0301.3881.1501.701Tons Nitrogenoxider200,800,841,130,941,38Tons Svovldioxid210,310,320,440,360,44Tons Udledninger til vand Spildevand2252.65656.54961.33172.01385.465m3m3 Miljøpræsentation 2007

9 9 ARBEJDSMILJØ: NoteMængde 2006 Mængde 2005 Mængde 2004 Mængde 2003 Mængde 2002 Enhed Arbejdsskader (alle medarbejdere) Antal anmeldte til At.00233Stk. Ulykkesfrekvens23Stk. pr. 100.000 arb. Timer Miljøpræsentation 2005 Følgende forhold til udregning af emissionsmængder er opgivet fra leverandør af olie: Kuldioxid:2.680 kg/1.000 l Svovldioid: 0,84 kg/1.000 l Nitrogenoxid:2,19 kg/1.000 l

10 10 Note 1Fyringsolie anvendes til rumopvarmning og dampfremstilling. Note 2Truckgas anvendes til truck for intern kørsel. Note 3El anvendes primært til procesudstyr og belysning. Note 4Dieselolie anvendes til Maribos egne lastbiler. Note 5Vandet anvendes overvejende til rengøring og i produkter. Note 6Råvarer til øl er malt, humle og råfrugt. Note 7Råvarer til læskedrik er essenser, ekstrakter, sukkerstoffer, syre og salte. Note 8Rengøringsmidler benyttes overvejende til rengøring af produktionsudstyr og returflasker. Rengøringsmidlet til returflasker, i daglig tale kaldet natronlud, udgør hovedparten af den totale mængde Note 9Filtermaterialer består overvejende af kiselgur, som anvendes til filtrering af øl inden tapning. Note 10Andre hjælpematerialer består af salt til blødgøring af vand, kulsyre til produkter, samt smøreolie. Note 11Metalemballage består af kapsler samt folie til guldøl Note 12Papir- og papemballage består af etiketter og forskellige papemballager til flasker m.m. Note 13Lim anvendes til at fastgøre etiketter til flasker. Note 14Mask, dvs. rester af maltbyg, sælges som værdifuldt kreaturfoder. Note 15Affald til genbrug består af glasskår og kiselgur. Note 16Affald til forbrænding består primært af afskyllede etiketter. Mængden af affald er beregnet, men vil pr. 1/1-2002 blive afvejet. Note 17Affald til deponering på losseplads består overvejende af opfej fra lagerarealer, gårdarealer og produktionslokaler. Note 18Olieaffald er spildolie fra maskiner og lign. Note 19Kuldioxid dannes ved afbrænding af olie. Udledningen ad kuldioxid er beregnet fra indholdet af kulstof i olien. Note 20Nitrogenoxider dannes ved afbrænding af olie. Mængden er beregnet vha. en faktor angivet af brænderfirmaet Weishaupt. Note 21 Svovldioxid dannes ved afbrænding af olie. Mængden er beregnet vha. en faktor angivet af brænderfirmaet Weishaupt. Note 22Spildevandet ledes til kommunalt rensningsanlæg. Note 23Skader anmeldt til Arbejdstilsynet pr. 100.000 arbejdstimer. Noter

11 11