Kom godt fra start med masterprojektrapporten

Præsentationer af emnet: "Kom godt fra start med masterprojektrapporten"— Præsentationens transcript:

1 Kom godt fra start med masterprojektrapporten
Helle Hvass, cand.mag.

2 Tilbud til masterstuderende på iup
Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende studerende. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig akademisk fremstilling. Formidling - vi skriver og samler trykte og netbaserede ressourcer om akademisk fremstilling, herunder Studiemetro – se næste slide. Læs mere på vores hjemmeside: 4 klik Præsenter dig selv kort (Sig noget a la: Jeg har glædet mig meget til i dag! Første uv gang på DPU (Men: I’m not a nubie!) Praktisk og teoretisk erfaring med skriveundervisning og den akademiske genre…) KLIK - Præsenter ASC -- Vores arbejde i tre søjler. Vejledning: Sig hvordan tilbuddet er, og hvordan det normalt fungerer (så du kan hente vejledninger hjem, siger Rasmus)

3 Studiemetro.au.dk Præsentation af metaforen Studiemetro
Studiemetroen er en webressource, der understøtter udviklingen af studiekompetencer fra 1. Semester – altså jer – helt op til ph.d. niveau. Kort sagt der er noget for enhver studerende. Der er 4 ruter i hver sin farve som repræsenterer hvert sit emne. På de enkelte ruter er der forskellige metrostop. (Peg og sig det åbenlyse)

4 Program for masterprojektworkshops, Forår 2014
Den 1. workshop (3. eller 18. februar) har overskriften “Kom godt fra start” og handler bl.a. om: rapportgenren og dens kvalitetskriterier (herunder normer for sprog) problemformulering undersøgelsens grundlæggende elementer (pentagon-modellen) introduktion til struktur Den 2. workshop (21. marts eller 2. april) har overskriften “Kom godt i mål" og handler bl.a. om: rapporten som ét argument (argument-modellen) analyse teorier, metoder og begreber - deres funktion i rapporten opfølgning på struktur ”programmet for i dag vil jeg præsentere om lidt – først vil jeg lige vise jer, hvad vi skal lave næste gang… Og så klik til dagens program (hver gang er 5 timer, og ws er delt op i pointer…)

5 Dagens program Tider (ca.) Centrale emner
9:00-10:15 Rapportgenren og dens kvalitetskriterier (herunder normer for akademisk sprog) oplæg, sidemandssnakke og fælles diskussioner 10:30-12:00 Problemformuleringen oplæg, individuelt arbejde, sidemandssnakke og fælles diskussioner 12:30-13:30 Undersøgelsens grundlæggende elementer (pentagon-modellen) 13:30-14:00 Introduktion til rapportens struktur og to hjemmeopgaver Uddel tryksæt og kommenter det (teksttunge, genrehybrid, workshoppens aktiviteter er ment som oplæg til videre arbejde, og derfor prioriterer vi på denne måde. Så I kan huske)

6 En god workshop kræver en aktiv sidemand
Dagen i dag er en workshop med masser af aktiviteter. Den er lagt an på at du er i gang med din masterprojektrapport og indstillet på at arbejde på den, individuelt og sammen med sidemanden. Du og din sidemand får mest ud af dagen hvis I er cirka lige langt i rapportskrivningen og nogenlunde lige forberedte til i dag. Oplæg til aktivitet på næste slide

7 Aktivitet: Status på din rapportskrivning d.d.
Fortæl sidemanden hvad status er på din masterprojektrapport som proces og produkt: Hvor langt er du? I processen? Med teksten? Hvad har du forberedt til i dag? Hvad har du skrevet om din rapports emne? Og hvordan har du formuleret eller opdateret din foreløbige problemformulering? Råb op hvis du og sidemanden vurderer at I er for forskellige steder i jeres rapportskrivning, og derfor har brug for at finde nye makkere. Så finder vi ud af det i fællesskab. 2x3 min ca. Sig hvor lang tid og at du tager tid og siger hvornår de skal bytte

8 POINTE #1 Kend rapportgenren, dens krav og kvalitetskriterier. Respekter normer for godt akademisk sprog. Dagens pointe 1 handler om genre Og vi skal tale om genre fordi… Genre både er nøglen til succes - og grund til mange problemer Udgangspunktet for at gøre noget godt er at vide, hvad det er man skal gøre. – I skal altså gå i gang med at skrive en MPR og ikke noget andet!

9 Den videnskabelige genre – en definition
Dokumentation ... af en undersøgelse ... af ét fagligt relevant problem ... i fagets (eller tilgrænsende fags) ”state of the art” ved brug af fagets teorier og metoder ... med det formål at overbevise ... fagfæller ... om rigtigheden af undersøgelsens resultater og konklusion ... i en fremstilling som er acceptabel i det faglige diskursfællesskab. Slide 8: (læs evt. op) – gennemgå i hvert fald  Og de ord, jeg gerne vil have, at I virkelig bider mærke i er… Undersøgelse: det at undersøge er den primære akademiske sproghandling. I laver en undersøgelse af et problem. (problemløsning er ikke altid et krav – det er undersøgelsen, der er i fokus) (Et problem: Flere problemer kan kun behandles i samme opgave, hvis de kan bringes under samme hat. Problem: noget endnu uløst, underbelyst eller belyst på en hidtil utilstrækkelig eller forkert måde) Fagligt relevant: Fagligt – hører ind under jeres fag: dvs. fx din vejleder skal godkende det som en del af dit fag (”det er sådan nogle PF vi behandler her på stedet”). Der findes teorier og metoder til at behandle dette emne. Relevant - problemet er en mangel indenfor dit fag – noget der mangler forklaring på, kategorisering af, vurdering af, dokumentation for osv. Og i jeres tilfælde er det naturligvis set ud fra jeres praksis! Teorier og metoder: Teorier og metoder skal bruges til at undersøge med. Tryk på bruges. I skal udvælge de begreber og metoder fra fagets ”værktøjskasse” som netop er egnet til at arbejde med det problem, I arbejder med. (De er redskaber til problemløsning, ikke mål i sig selv) At overbevise – dvs. man skal argumentere for undersøgelsens resultat. En fagfælle – er ikke kun en kolleger på arbejdsplads; men fagfæller (faget i en akademisk/universitær forstand). (lavpraktisk modtager: det er selvfølgelig lærer og censor – men vores anbefaling: tænk hellere på en medstuderende) Fremstilling: Dette faglige fællesskab er underlagt visse normer – også sproglige . Normer for hvad man gør med teksten, og hvordan man gør det (godkendte sproghandlinger og sproglige normer) Altså: I skal lave undersøgende virksomhed: Møde mellem noget I undersøger, og noget I undersøger med. Mellem genstand (empiri/data) og faglige redskaber (teori og metode). Begge dele skal være til stede, og de skal sættes i relation til hinanden .  (I skal selv vælge, hvad I vil bruge fagets viden til) NB: Videnskabelig -- Kommentar om hvad videnskab er hører mere hjemme på specialeworkshop. Ikke så nødvendigt her. … masterstuderende skal ikke nødvendigvis argumentere i forhold til tidligere forskning på området (Rienecker og Stray Jørgensen 2012 s. 21)

10 Aktivitet: Generelle kvalitetskriterier
I får nu udleveret indholdsfortegnelsen samt et uddrag af indledningen og konklusionen fra to masterprojektrapporter der er afleveret og bedømt på DPU. Læs uddragene, og diskuter med sidemanden: Hvilken af de to rapporter har fået 12, og hvilken har fået 7? Hvorfor? Giv alle dine grunde. Se oversigten over kvalitetskriterier for gode opgaver (udleveres evt.) igennem: Hvordan matcher punkterne dine grunde? Man kan så skrive mere eller mindre godt indenfor en genre – der for skal vi nu tale om nogle generelle kvalitetskriterier. Uddel eksempeltekster De læser eksempler 10 min. De snakker med hinanden (forudsætningsløst) (5 min). deler ark m kvalitetskriterier ud – prøv at skimme det og hænge jeres begrundelser op på dem (3-5 min) fælles snak – evt. på tavlen? Hav kommentarer klar til eksempeltekster Husk: Der kan også være flere kriterier f.eks. på dit fag, hos din vejleder, hos dig selv (!). Gør hvad du kan for at få dem ekspliciteret: Læs de officielle bestemmelser; læs tidligere, velbedømte specialer; spørg din vejleder osv. Overgang til næste slide: Vidensbrugende vs. vidensrefererende? Analyse-niveau? – hvad vil det sige ? (står på ark med kvalitetskriterier!) KLIK  Lave den her overgang ud fra eksempeltekster og det de gjorde godt? (Rienecker og Stray Jørgensen 1999 s. 96; Rienecker og Stray Jørgensen 2006 s )

11 Fremstillingsformer – den akademiske teksts byggesten
Færdighed Fremstillingsformer Forklaring Bruge og producere viden teoretisere, argumentere, fortolke, diskutere, evaluere, perspektivere, vejlede Komplekse fremstillingsformer der forudsætter mindre komplekse fremstillingsformer. Kræver indsigt, færdigheder og selvstændighed. Enkle fremstillingsformer der ikke forudsætter beherskelse af andre fremstillingsformer. Kræver begrænset færdighed og kan udføres ret mekanisk. Bearbejde (systematisk) klassificere, kategorisere, sammenligne, analysere Forstå (reflektere) definere, forklare, karakterisere, overføre, eksemplificere, identificere Reproducere citere, parafrasere, referere, beskrive, redegøre Den overordnede sproghandling i en videnskabelig tekst er som sagt at undersøge – den handling kan underinddeles i en række mere specifikke sproghandlinger - eller såkaldte fremstillingsformer.Skemaet her er: Oversigt over disse sproghandlinger og det hierarki de indgår i. ”Vi skrivekonsulenter har noget vi kalder fremstillingsformer. Når vi går igennem opgaver kan vi genkende nogle forskellige ”skrivehandlinger” – eller forskellige blokke af tekst - på tværs af indhold og emne – som teksten er bygget op af. Det er disse forskellige blokke, vi kalder fremstillingsformer. Det her skema viser en oversigt over de fremstillignsformer – og det hierarki de indgår i. de nederste er de mindst selvstændige – og de øverste er de mest selvstændige. Vi vil gerne op i de øverste. Men – to pointer… To pointer: 1) Progression i selvstændighed – fra vidensreferat til vidensbrug (og vidensproduktion) – man bør normalt tilstræbe at få de mest selvstændige former til at fylde mest. 2) De nederste er forudsætningen for at kunne udføre de øverste – man må normalt ikke udelade de mindre selvstændige former. Gode opgaver har altså progression i fremstillingsformer og de gør det sikkert. Uden store huller. Fx ved at gå fra redegørelse til anbefaling. Så mangler hele analysen i mellem de to. FX i opgaven der fik 7 : Der er masser af analyser; men i analyserne introduceres nye begreber (det kan man ikke se i eksemplet) – det er ikke progression. (brug uden beskrivelse af begreber) Uddel ark om fremstillingsformer - Som en uddybning til at tage med hjem og kigge på. Jo læmgere op – jo mere selvstæmdigt bearbejder man den viden, man arbejder med – referere viden, bruge viden, producere viden Vær desuden skarp på eksemplerne her…  Tjek op på det her og kom ellers med et andet eksempel… (Bearbejdet efter: Rienecker og Stray Jørgensen 2006 s. 177 – læs også s om Blooms taksonomi)

12 Fagspecifikke kvalitetskriterier
Vi har nu præsenteret og diskuteret generelle kvalitetskriterier for selvstændige universitetsopgaver. De kan være suppleret af specifikke kriterier på din uddannelse. Derfor: Kend din studieordning. (På finder du et link til en oversigt over alle studieordninger på Institut for Uddannelse og Pædagogik) Læs tidligere, velbedømte opgaver fra dit fag. (På Blackboard samler nogle masteruddannelser opgaver der tidligere er afleveret og bedømt på Institut for Uddannelse og Pædagogik.) Spørg din vejleder om hans/hendes kriterier for gode opgaver – gerne konkretiseret med nogle eksempler. Enkelte kommentarer: Få altid godkendelse af din vejleder Mht at læse tidligere opgaver: Det skal I gøre! (spørg evt. Merete Justesen , hvis I mangler fra jeres fag – tror jeg ) Insister på at få konkret feedback! På tekst Overgang til næste slide om sprog: Nu har vi talt om generelle kvalitetskriterier – herunder er der selvfølgelig normer for sprog… Nu skal vi tale ganske kort om akademisk sprog. Jeg har atget de her to eksempler med – hvilket et er bedst? Med fokus på… / hvordan burderer I de her to eksempler (ud fra print af sprogtest) Find lige ud af, hvordan du vil formulere det

13 Aktivitet: Normer for akademisk sprog – a eller b?
Afslutningsvis kan jeg konkludere ved at sammenligne mine analyser med Dobbelaeres og Warburgs analyser at der ikke er sket de store udsving i emner og tilgange til religionssociologisk forskning de seneste årtier på trods af de nævnte historiske begivenheder. Indtil videre stemmer beskrivelserne af faget som de kommer til udtryk i religionssociologiske grundbøger, overens med den beskrivelse jeg kan udvinde af min undersøgelse. I det moderne samfund styres individets adfærd og normalitet som objekt via statens mindre synlige magt- og styringsteknikker. Målet er en objektiv styring af individets subjektivitet via individets selvstyring. Midlet er styringens magtteknikker. Den governmentale styring er imidlertid blind over for det humanistiske subjekt. Se på eksempel og giv dem et par minutter til at kigge på dem. Gennemgå eksemplet. Teaser for sprogtest (som de så i øvrigt selv må arbejde med) KLIK slide 13. husk at medbringe print af eksemplet til dig selv (Skov 2007)

14 Test dit akademiske sprog
Skrivekonsulent Signe Skov på Københavns Universitet har lavet to netbaserede sprogtest: Sprogtest I og II. Med dem kan du blive klogere på hvad det vil sige at skrive akademisk, og teste dine akademiske skrivefærdigheder. Du finder et link på .

15 Læs mere om POINTE #1 Rienecker, Lotte; Stray Jørgensen, Peter (2012): Den gode opgave. 4. udgave. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur. God grundbog hvor du kan få svar på det meste om opgaveskrivning, både processen og produktet. Rienecker, Lotte; Stray Jørgensen, Peter (2006): Den gode opgave. 3. udgave. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur. Becker Jensen, Leif (2004): Fra patos til logos – videnskabsretorik for begyndere. Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag. Hvis du undrer dig over hvorfor akademiske tekster skal være som de skal, er dette en fremragende introduktion til de videnskabelige tekstnormer og deres begrundelser. Stray Jørgensen, Peter (2003): Klart sprog i opgaver på videregående uddannelser. 3. udgave. Frederiksberg: Samfundslitteratur. Fint lille hæfte med 10 konkrete råd til hvordan du skriver et klart sprog i din masterprojektrapport. Skrivekonsulent Signe Skov på Københavns Universitet har lavet to netbaserede sprogtest: Sprogtest I og II. De gør dig klogere på hvad det vil sige at skrive akademisk, og du kan teste dine akademiske skrivefærdigheder. Link på Afslutning af pointe 1

16 POINTE #2 Brug tid på problemformuleringen, nu og undervejs – lad dén frem for kilderne styre proces og produkt. Problemformuleringen er helt central for opgaven, og derfor er den et meget vigtigt fokus. Det er også ofte den der volder studerende problemer. Fordi man skal gå fra at have en interesse eller et emne, man gerne vil skrive om, til at formulere et præcist undersøgelsesspørgsmål, som skal være styrepind i opgaven. Indbyg noget etos her a la : det kan vi se i vores vejledning. Styrepind i opgaven OG i ens proces, litteratursøgning etc.

17 Fra emne til problemformulering – trin på vejen
(interesse) ↓↑ observation (undren) → hvad har du konkret set?: noget mærkeligt, hidtil uforklaret eller uargumenteret, utilstrækkeligt dokumenteret problemidentifikation → hvad er det for en problemtype: hvilken slags mangel vil din rapport afhjælpe, fx i form af beskrivelse, kategorisering, handleforeskrift osv.? Fagligt problemfelt → i hvilken faglig kontekst i dit masterstudium er problemet relevant? problemformulering → hvilket konkret spørgsmål inden for problemfeltet skal din rapport svare på? (pentagon) Renskriv eksempel fra Mettes projekt om rehabilitering Slide skal prøve at vise: Arbejdet med PF foregår i løkker – man vender hele tiden tilbage til sin PF. Men hvis vi tager den fra oven… Man begynder med en interesse (fortsæt og gennemgå sliden ned ) Nye erkendelser i arbejdet med teorien og empirien kan/skal/burde lede tilbage til PF for at tjekke, at den hele tiden passer med det, man gerne vil undersøge/det man rent faktisk gør i sin opgave. Ideelt set hele tiden og mange gange i løbet af processen med opgaven . Man kunne sige, at den helt færdige PF først skal formuleres, når man ved præcist hvad der skal stå i konklusionen. Spørgsmål ? Problemidentifikation: mange synes, dette trin er svært. ”hvorfor er det et problem”? Argumenter for hvorfor det er et problem – som Mastere skal I først og fremmest argumentere i forhold til en mangel i jeres egen praksis. Et faktisk problem OG redskaber på faget til at undersøge det med. Hvis I oven i købet kan sige at undersøgelsen er interessant i akademisk faglig sammenhæng er det kun godt. Argumentere for overordnet hvorfor det man beskæftiger sig med er interessant. På den anden side er det også meget sjovere hvis du lægger vægten der hvor der er en nuancering af noget eksisterende, en lille smule nyt. Vigtigt at have sig selv med i eget projekt. Det er nemmere hvis man selv synes det er spændende – og hvis man kan overbevise andre om at det er spændende… Problemidentifikation – at få øje på en mangel… Selve pf   Når du kommer til trin 2, så hop til slide 17! Og se kommentarer nedenfor her .  Rasmus til Stine: Nøglen til denne slide er: 1) lav eksempel ud fra Mettes projekt 2) skelnen mellem hvad/hvorfor/hvordan i trin 2 (problemidentifikation) – det er typer af problemformuleringer (som spørger på forskellige niveauer) Identifikation er også noget med fokus: Du har set et problem – men hvad mangler? Andet eksempel fra Rasmus: Mærsk: ledelsen siger ”vi er innovative”, men medarbejderne siger ”vi er ikke innovative”. Der er altså en diskrepans. Men hvor vil du lægge vægten? Vil du undersøge, om det i virkeligheden er sådan? Eller hvorfor det er sådan? Eller vil du komme med anbefalinger til hvordan man kan løse problemet? … Og så skal man selvfølgelig udnersøge noget der har faglig relevans. pf <-> pentagon: hvordan kan du få svar? Hvad kan du få svar på? (tegn lille tegning på tavlen evt) Mettes eksempel skal skrives ind!!! Se noter på papir klipset på slides  Jeg ved ikke om der skal være det lige her. Men: Hvis nogen stiller et konkret spørgsmål ud fra denne slide til deres eget projekt, som jeg ikke umiddelbart kan svare på – eller som ikke er relevant for gruppen – så sig fx: ”Godt spørgsmål, jeg kan godt forstå du er i tvivl. Jeg sætter lige en aktivitet i gang og kommer ned til dig.” Hvis du så stadig ikke kan svare – henvis til individuel vejledning, hold øje med tiden. Snak evt. videre i pausen.  Indeholder gerne både praksis og teoretisk udgangspunkt Det andet eksempel – har problem netop med at fastlægge manglen… Eller hvad det er for et problem, hun vil fokusere på. Oplevet vs. faktisk transfer. (Kilde: Akademisk Skrivecenter, Københavns Universitet.)

18 Hvilken mangel er din undersøgelse svar på?
Der mangler beskrivelse af ... kategorisering af ... forslag til ... fortolkning af ... vurdering af ... forklaring på ... kvalificering af ... dokumentation for ... handleforskrift for ... ... Hvad vi mener med ”problem”. Problemer udspringer af praksis – men de skal sættes i en faglig kontekst. (hvad er et problem – og hvorfor er det et problem) Der kan godt være flere. Men hvad er hovedmanglen. Hierarkiser og prioriter. Giv eksempel fra MPR (Mette) brug som hjælp til at forklare slide 16 (punkt 2) (Rienecker og Stray Jørgensen 2006 s. 126)

19 Aktivitet: Problemformulering (1/3)
Udfyld skemaet “Fra emne til problemformulering” – så langt du kan, så godt du kan.  Ark uddeles min. Gå lidt rundt og kig.

20 En god problemformulering (1/2)
har ét klart hovedspørgsmål + evt. underspørgsmål er fagligt relevant bygger på: - noget der ikke stemmer: “den gængse opfattelse er ... men i virkeligheden ...” - relationen mellem x og y - den lille strittende iagttagelse - undren er interessant for skriveren angiver det centrale indhold i teksten giver mulighed for argumentation er til at konkludere på Slide 19-20  Dette er en tjekliste fra Den Gode Opgave  (?) – nogle er mere vigtige end andre Hoved- og underspørgsmål: hierarkiser og prioriter dine spørgsmål Altid godt med noget ”spænding (dvs. noget der ikke stemmer) X og y: hvordan kan dén teori bruges til at forklare dét. Kom med eksempel ?? KLIK 2. del af tjekliste (Pind 4: jvf fremstillingsformer (slide 10)  Dette er en tjekliste lavet ud fra noget af det materiale vi bruger (formulering?) Nogle punkter er mere vigtige end andre. Rasmus gennemgår alle pinde på den første slide. 1) hierarkiser, fokus Hvorfor det er vigtigt med faglig vejledning En spænding, hvordan man den teori bruges til at forklare det, kausalitet, behøver ikke være hjerteblod – men arb er lettere hvis man er interesseret. Det bliver også SJOVERE, censor - det er måske det første han kigger på argumentation: kig på pf. er der tvivl om svaret? hvis der ikke er, er der ikke mulighed for argumentation omvendt skal man også kunne konkludere noget Stopper ved 1 på den anden slide og hopper til 4. (hvor man evt. kan hoppe tilbage til slide om fremstillingsformer)  Fra En læreRbog og fra PF hæfte – men nok ikke så vigtigt at sige

21 En god problemformulering (2/2)
er instrumentaliserbar, dvs. kan undersøges med metoder og inden for den tid skriveren har til rådighed er i spørge- eller udsagnsform (og så kan den omformuleres til et godt fagligt spørgsmål) har et åbent spørgsmål spørger ofte med “hvordan" eller “hvorfor" – og ikke bare med “hvad" er sprogligt præcis er klart fremhævet, gerne ved hjælp af typografi er kort, helst under 10 linjer! (Rienecker og Stray Jørgensen 1999 s ; Rienecker 2005 s. 20)

22 Tjekliste til problemformuleringer
Er der i din problemformulering et fagligt problem, en mangel, en uforklaret observation, noget der skal forklares, analyseres, diskuteres, argumenteres for, konstrueres? et fokus? både noget du undersøger, og noget du undersøger ved hjælp af? mulighed for analyse? mulighed for at rapporten kan læses som ét argument (eller for at dokumentere eller konstruere noget nyt)? overensstemmelse mellem spørgsmålets bredde og dine materialer, metoder og ressourcer? termer der er faglige nok til at kunne fungere som søgeord i faglige elektroniske ressourcer? Mange pinde: enten i PF eller i umiddelbar nærhed. (se fx Mettes projekt) Hvis du ikke har det hele nu – så husk at det er en løbende proces at arbejde med PF. Rasmus bruger denne slide som tjekliste til aktivitet, som de laver slide 22. Gå igennem pindene som en opsummering – sig til pind 3 og 4: mulighed for analyse -> dvs er det kompatibelt? Sidste pind -> pf fungerer som styrepind for skrivning OG for arbejdsproces! (Stray Jørgensen og Rienecker 2006 s. 40)

23 Aktivitet: Problemformulering (2/3)
I skal præsentere jeres foreløbige problemformuleringer i grupper på tre personer, og I skal give og modtage feedback. Forløb: Gruppemedlem nr. 1 præsenterer sin problemformulering på et minut. Gruppemedlem nr. 2 og 3 giver feedback ud fra spørgsmålene nedenfor – de har hver to minutter: 1) Hvad vil min gruppemakker have svar på? 2) Hvad kan min gruppemakker få svar på? 3) Hvad kan min gruppemakker ikke kan få svar på? Dernæst bytter I, så alle gruppemedlemmer når at præsentere og få feedback. Tidsforbrug i alt = 15 minutter. sæt slide 21 på igen imens. 2x5 min, gerne 15 min i alt.

24 Aktivitet: problemformulering (3/3)
Noter individuelt: Hvordan har du evt. revideret din problemformulering i dag – og hvorfor? Hvad betyder revisionen for dit projektarbejde? Hvad skal du gøre som det næste? Hvad skal du evt. spørge din vejleder om? 2-5 min. Som opsamling på denne pointe 2 om pf

25 Læs mere om POINTE #2 Rienecker, Lotte (2005): Problemformulering på de samfundsvidenskabelige uddannelser. 3. udgave. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur. Godt og grundigt hæfte om hvorfor problemformuleringen er så vigtig i opgaveskrivningen, hvordan den kan se ud, og hvordan du griber processen med at formulere en an. Her finder du masser af gode råd, tjeklister og eksempler, sidstnævnte især fra samfundsvidenskabelige uddannelser. Rienecker, Lotte; Stray Jørgensen, Peter (2012): Den gode opgave. 4. udgave. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur. Kap. 4 om problemformulering indeholder mange af de samme råd og tjeklister som hæftet ovenfor, men illustrerer disse med eksempler fra flere forskellige uddannelser. Booth, Wayne C.; Colomb, Gregory G.; Williams, Joseph M. (2008): The Craft of Research. 3. udgave. Chicago: The University of Chicago Press. Fremragende amerikansk grundbog om akademisk skrivning. I forhold til at problemformulere er fx gennemgangen i kap. 3 (“From Topics to Questions”) af forskellen på et emne, et fokus og et egentligt undersøgelsesspørgsmål god at få forstand af.

26 POINTE #3 Få (og hold) styr på rapportens videnskabelige basis: Tjek at den videnskabelige undersøgelses grundlæggende elementer er til stede i rapporten, og at de hænger sammen. Men man skal jo ikke blot have en god PF. Man skal også have de grundlæggende elementer på plads i sin undersøgelse . Der er fem grundlæggende elementer – og det første har vi lige talt om (KLIK)

27 Undersøgelsens fem grundlæggende spørgsmål
1. Undersøgelsens spørgs-mål (problemformulering): Hvad spørger du om? 5. Undersøgelsens fremgangsmåde: Hvordan spørger du? 2. Undersøgelsens faglige formål, evt. brug: Hvorfor spørger du? 4. Undersøgelsens redskaber: teori, faglige metoder, begreber: Hvad spørger du med? 3. Undersøgelsens genstand: empiri, stof, data, fænomen: Hvad spørger du til? 5 klik Pentagonen. Gå ud fra, de kender den - men knyt en kommentar uanset hvad. Gennemgå lige kort hver enkelt kasse . Bliv evt. inspireret af Rasmus’ video… Her til at starte med uden eksempler og uden uddybning, som sker v slide 28 Sig: senere vil jeg præsentere nogle eksempler; men først vil jeg gerne have at I prøver selv… Klik til aktivitet næste slide (Rienecker og Stray Jørgensen 2006 s. 29)

28 Aktivitet: Udfyld en pentagon
Udfyld så langt du kan, hjørnerne i pentagonen for din masterprojektrapport. Hvis du ikke lige nu har noget at fylde i ét eller flere hjørner, så skriv evt. arten af hvad du mangler. Hvis du fx ikke har en navngivet teori, så skriv: En teori der kan ... (bruges til at analysere, forklare, diskutere osv.) Uddel tom pentagon Min 8-10 min. Gerne 15 min. (gå rundt og kig, hvor hurtigt det går) ”Hvad er svært?” / ”Hvordan var det?” (et par svar) Ja… Jeg uddeler nu eksempler på udfyldte pentagoner og sæt slide 28 på. (Uddyber slide 26). Læs et enkelt eksempel op (Mettes) (Kilde: Akademisk Skrivecenter, Københavns Universitet.)

29 Undersøgelsens fem grundlæggende spørgsmål
1. Undersøgelsens spørgs-mål (problemformulering): Hvad spørger du om? Mangel Gennemførlighed Bidrag 5. Undersøgelsens fremgangsmåde: Hvordan spørger du? 2. Undersøgelsens faglige formål, evt. brug: Hvorfor spørger du? 4. Undersøgelsens redskaber: teori, faglige metoder, begreber: Hvad spørger du med? 3. Undersøgelsens genstand: empiri, stof, data, fænomen: Hvad spørger du til? Hav styr på eksemplerne og skriv nogle kommentarer ned til hver  1: Har vi talt om – det er her man skal kunne se hvilken mangel jeres projekt tager udgangspunkt i. 2:Formål: det (muligvis lille) faglige bidrag  Forbindelsen mellem 3 og 4 er vigtig, og det er her hovedvægten i rapporten ligger: analyse. Det er denne forbindelse der sikrer videnskabeligheden   5: trin i undersøgelsen – gennemførlighed. Kan det lade sig gøre at svare på mit spørgsmål? Kan min undersøgelse gennemføres på den tid, jeg har til rådighed?  Bare del ud og gennemgå ET eksempel – Mettes (som du har så meget styr på, at du kan uddybe, hvis det er nødvendigt… ) ALTSÅ: uddel eksempler og samtidig gennemgå slide 28 (eller find ud af rækkefølgen) Rasmus foreslår mellem slide 28 og 29  Forbered svar på hvorfor man i kasse 2 ikke bare skriver, at formålet er at svare på min pf. Det er rundkredsargumentation Det er en selvfølgelighed Det handler om, hvorfor vi skal læse det her (det er sjovere for alle) Argumentation, faglig kontekst (det retoriske hjørne) – det bliver sjovere, man tænker en modtager ind.  Vigtig forbindelse er mellem 3 og 4. vigtig hovedvægt i opgaven. Fremstillingsformen analyse – det er den der er klister i mellem kasserne /Peter Stray)  Forbered på spørgsmål om videnskab: definition på videnskab i DGO. Figurens boble med videnskabelighed – det betyder at begge hjørner er eksplicitte og sat i forbindelse til hinanden – på en transparent måde. Det er vores definition af videnskab. Der findes naturligvis andre – og det er en større diskussion. Analyse Videnskabelighed (Stray Jørgensen og Rienecker 2006 s )

30 Tjekliste til pentagoner
Er der en observation? Er der en “mangel”? Er der et undersøgelsesspørgsmål (problemformulering)? Er der et formål? Er der materiale at undersøge? Er der teori, begreber, metoder til at undersøge med? Er der oplæg til analyse? Er der (en idé om) et svar på undersøgelsesspørgsmålet? Er der grundlag for at designe et undersøgelsesforløb? Sæt denne liste på, mens de laver aktivitet, slide 30 (Kilde: Akademisk Skrivecenter, Københavns Universitet.)

31 Aktivitet: Diskussion af pentagoner
Præsenter din pentagon for sidemanden, og diskuter den med udgangspunkt i tjeklisten på forrige slide. Studér sammen med sidemanden de tre eksempler på udfyldte pentagoner som I har fået udleveret. Hvordan lever de op til tjeklisten på forrige slide? Ca 15 min i alt – hold øje med tiden.

32 Arbejd evt. videre med din pentagon i Scribo
Hvis I synes, det giver mening at arbejde med pentagonen, så findes der et online værktøj, der hedder Scribo (pentagonen brudt ned i flere spørgsmål) DPU har licens, dvs. I kan gøre det gratis.

33 Læs mere om POINTE #3 Rienecker, Lotte; Stray Jørgensen, Peter (2006): Den gode opgave. 3. udgave. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur. I kap. 1 får du en introduktion til pentagon-modellen fra hestenes egen mund. Modellen sættes i relation til den selvstændige opgave som genre og illustreres med eksempler fra flere forskellige uddannelser. Kapitlet kan downloades gratis på dgo.forlagetsl.dk. Scribo er et netbaseret værktøj der hjælper dig til at fastlægge din rapports centrale styrepinde og pentagon. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole har tegnet et abonnement på Scribo, og som studerende på skolen har du derfor gratis adgang til programmet via scribo.dk. Første gang du vil bruge Scribo, skal du oprette dig som bruger enten 1) ved at besøge scribo.dk fra en computer der er logget på Danmarks Pædagogiske Universitetsskoles netværk, klikke på “Opret bruger" og udfylde de nødvendige oplysninger eller 2) ved at besøge scribo.dk fra en hvilken som helst computer , klikke på “WAYF" (Where Are You From), logge ind med dine mit.au.dk-oplysninger og derefter udfylde de nødvendige oplysninger under “Opret bruger".  Afslutning pointe om pentagon. Næste er om struktur…

34 POINTE #4 Tag udgangspunkt i den videnskabelige standardstruktur når du strukturerer din masterprojektrapport, og tilpas den evt. ud fra din problemformulering. Struktur  Slide 33: Den videnskabelige standardstruktur (Når jeg siger, at I skal, så er det fordi: hvis du vil gøre noget andet, skal det være et meget bevidst retorisk valg (som du kan argumentere for)  Nu skal vi tale lidt om struktur. (slide) Og når I strukturerer, skal I tage udgangspunkt i den videnskabelige standardstruktur. – tilpas evt. ud fra din pf. (vi kommer til hvordan den ser ud om lidt) Der er mange studerende der kommer til os og spørger om struktur. Det er almindeligt at have vanskeligheder. Vanskeligheder kan ofte henføres til problemer med noget andet. Fx at I er i gang med noget andet end at skrive en rapport. Fx at I har en dårlig problemformulering. Jeg vil gerne have, at I tænker jer om, når I strukturerer – og ikke bare følger en standardstruktur som en opskrift. Standardstrukturen er ikke en opskrift – den hænger sammen med GENREN. Dvs – tænk i funktion, tænk i problem, tænk i læsehensyn! (KLIK til slide 34) Hvad er det for en undersøgelse, jeg er ved at lave? hvor ligger hovedvægten? hvor er mit mest selvstændige bidrag?

35 De vigtigste råd om struktur og vægtning
Vis at du kender genren: Gode strukturer afspejler at teksten dokumenterer en undersøgelse af ét problem. Brug din problemformulering som styrepind når du strukturerer, både undervejs og i det færdige produkt. Tænk bevidst i fremstillingsformer: Gode strukturer afspejler at der sker en (sikker) progression i fremstillingsformer i teksten, og at der er lagt vægt på de fremstillingsformer der kræver en højere grad af selvstændighed at udføre. Brug eksisterende skabeloner (fx standardstrukturen), og varier dem evt. ud fra din problemformulering. Slide 34: De vigtigste råd : Vis at du kender genren, Brug din PF som styrepind, Tænk i fremstillingsformer, Tag udgangspunkt i en standardstruktur – og den kan vi se her …  Bare gennemgå den her slide – den peger bagud til mange andre ting – pf. Fremstillingsformer, og til eksempler i tidligere aktivitet. I gode opgaver, kan man se af indholdsfortegnelsen, at der er kronologi, ét problem, problemformuleringen styrer strukturen. At der laves en undersøgelse. Man kan se fx at teorien er udvalgt efter problemet og ikke som en kanon af teoretikere. Prøv evt. at sige noget om, hvordan det afvigende kommer til udtryk… Det kunne fx være en kanonisk tænkning i teoriafsnit eller at der fortælles stolpe og og ned om det fag man kommer fra uden at man kan se relevansen for undersøgelsen pind 3: ca efterc15 sider, bum så kommer analysen , diskussionen i gang. "Bagvægt" i opgaven. de selvstændige fremstillimngsformer. (Bearbejdet efter: Rienecker og Stray Jørgensen 2006 kap. 7; Rienecker og Stray Jørgensen 1999 kap. 9)

36 Den videnskabelige afhandlings standardstruktur
observation af et “problem i verden" problemformulering, et relevant fagligt spørgsmål metode, fremgangsmåde til løsning teori, de faglige redskaber som vil blive taget i brug i forbindelse med analysen indsamling af data behandling, analyse af data resultat(er), løsning(sforsøg) vurdering, diskussion af metoden og resultater (løsning) konklusion i forhold til problemformuleringen perspektivering, relevans i faget og “i verden”. Slide 35: Denne struktur udspringer af forestillingen om det problemundersøgende arbejde . Hvad kan variere og hvad skal være i denne rækkefølge? Gennemgå sliden … Det kan variere, om man først præsenterer teori eller empiri fx; men det kan ikke variere, om man har analysen før konklusionen.  Indenfor den angelsaksiske (naturvidenskabelige) tilgang – det er det der har påvirket genren (relevant?)  Der er en standardstruktur. Den kan varieres – MEN det skal begrundes ud fra PF. (fortæl, hvor der kan være variation, og hvor der ikke kan – i forbindelse med uddeling af struktur-ark. Noget skal være sådan her, fordi det er noget bestemt, I er i gang med at gøre - fordi sådan plejer det at være indenfor genren! forventninger, traditioner (dvs i sidste ende også hensyn til læseren). Der er nogle bestemte blokke, der skal komme i en bestemt rækkefølge - i en argumentation (pædagogisk hensyn, hensyn til læseren) Uddel struktur-ark (ikke som aktivitet – men til at tage med hjem og til at kigge på, når jeg taler)? Det skal være sådan, fordi det er noget bestemt I gør – og også fordi sådan plejer det at være. Forventninger til genren. (Bearbejdet ud fra: Rienecker og Stray Jørgensen 2012 s. 257)

37 Aktivitet: Din rapport og din struktur (evt. hjemmeopgave)
I får nu udleveret skemaet ”Strukturelementer i opgaver – på tværs af fakulteter og fag”. Brug skemaet i forhold til jeres egne projektrapporter ved at skrive stikord ud for de seks overordnede afsnit. Hvad skal under alle omstændigheder med i Indledningsafsnittet Metode- og teoriafsnittet Undersøgelsesafsnittet Diskussionsafsnittet Konklusionsafsnittet Perspektiveringsafsnittet? Slide 36: Eksempler – gennemgang. Fx har opgaven til 7 nogle lidt specielle afsnitplaceringer. Tjek op på det!

38 Læs mere om POINTE #4 Rienecker, Lotte; Stray Jørgensen, Peter (2006): Den gode opgave. 3. udgave. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur. Kap. 7 om struktur indeholder en grundig gennemgang af de skabeloner og principper du kan følge når du skal strukturere din masterprojektrapport som produkt, men også gode råd til hvordan du kan gribe processen med at få struktur på dit stof an. Som resten af bogen veksler kapitlet mellem gode råd og deres begrundelser, eksempler fra universitetsopgaver, tjeklister samt forslag til aktiviteter du kan lave. Booth, Wayne C.; Colomb, Gregory G.; Williams, Joseph M. (2008): The Craft of Research. 3. udgave. Chicago: The University of Chicago Press. Bogens kap. 13 – “Revising Your Organization and Argument” – fokuserer på det at strukturere som proces. Forfatterne præsenterer en systematisk fremgangsmåde du kan følge når du skal strukturere din tekst. Her får du hjælp til at “tænke som din læser” og skabe en hensigtsmæssig struktur ud fra hvad der er dine vigtigste over- og underordnede pointer, samt hvordan de argumentativt hænger sammen. Bjørn, Mette (2012): Lynspeciale. København: Frydenlund. Mette Bjørn har samlet sine egne og andres erfaringer med hurtig specialeskrivning og tilbyder en lang række konkrete øvelser og anvisninger, der gør det nemt at lægge en tidsplan for specialet – og holde den! Afslutning på pointe 4. Næste gang skal vi tale lidt mere om struktur, når vi fx skal tale om argumentation I rapporten.

39 Opsummering: Dagens vigtigste pointer
Kend rapportgenren, dens krav og kvalitetskriterier. Respekter normer for godt akademisk sprog. Brug tid på problemformuleringen, nu og undervejs – lad dén frem for kilderne styre proces og produkt. Få (og hold) styr på rapportens videnskabelige basis: Tjek at den videnskabelige undersøgelses grundlæggende elementer er til stede i rapporten, og at de hænger sammen. Tag udgangspunkt i den videnskabelige standardstruktur når du strukturerer din masterprojektrapport, og tilpas den evt. ud fra din problemformulering. Dagens vigtigste pointer (saml op på metakommentarer fra begyndelsen om pointer) PLUS hjemmeopgaver (slide 39)

40 Hjemmeopgaver til næste workshop
Formulér en foreløbig problemformulering. Tal gerne med din faglige vejleder om den, og tag den med på den næste masterprojektworkshop. Udfyld en pentagon for dit masterprojekt, og tag også den med på den næste workshop.

41 Kontakt AKADEMISK SKRIVECENTER
Kontakt os hvis du har spørgsmål til dagens workshop eller vores workshops i øvrigt hvis du har brug for individuel skrivevejledning for at komme videre i din rapportskrivning hvis du er interesseret i de ressourcer - opgaveeksempler, bøger, hæfter og lignende - som vi skriver og samler om akademisk fremstilling. Skriv til: Ring på: Eller kig forbi: lokale C016 (på IUP i København) Åbningstider: Mandag 9-15, tirsdag 13-15, onsdag 9-15 og torsdag 9 -15 I kan kontakte os Nævn det om kollektiv vejledning igen…

42 Anvendt litteratur Rienecker, Lotte; Stray Jørgensen, Peter (2012): Den gode opgave. 4. udgave. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur. Rienecker, Lotte; Stray Jørgensen, Peter (2006): Den gode opgave. 3. udgave. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur. Rienecker, Lotte (2005): Problemformulering på de samfundsvidenskabelige uddannelser. 3. udgave. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur. Rienecker, Lotte; Stray Jørgensen, Peter (1999): Opgaveskrivning på videregående uddannelser – en læreRbog. Frederiksberg: Samfundslitteratur. Skov, Signe (2007): Sprogtest I og II. Et netbaseret undervisningsmateriale til studerende på de videregående uddannelser om at skrive videnskabeligt. Kilde: Stray Jørgensen, Peter; Rienecker, Lotte (2006): Specielt om specialer – hovedsageligt om hovedopgaver – koncentreret om kandidatafhandlinger. 3. udgave. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur. Stray Jørgensen, Peter; Rienecker, Lotte; Skov, Signe (2011): Specielt om specialer – en aktivitetsbog.4. udgave. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur. kommentarer evt. til litteratur: grundlaget er et enormt korpus (og det taler med her). Jeg (og de) henter deres pointer i en lang forskningstradition. Men den her litteratur fungerer godt – den er udbredt, og den er let tilgængelig. Den er også billig. Servicehensyn. (aka: jeg har læst andre bøger) Dvs. bredere fundament, det er godt, det er en service. HUSK TID TIL EVALUERINGER. UNDERSTREG ARKET HAR TO SIDER.