Favrskov – tovholder Februar 2014 Lena Lund Pedersen

Præsentationer af emnet: "Favrskov – tovholder Februar 2014 Lena Lund Pedersen"— Præsentationens transcript:

1 Favrskov – tovholder 2 27. Februar 2014 Lena Lund Pedersen
Favrskov – tovholder 2 27. Februar 2014 Lena Lund Pedersen Udviklingskonsulent

2 Dagens program Præsentation af program og hinanden
Arbejde i grupper - Tovholdererfaringer/-udfordringer Vi hører historier fra grupperne Pause Rammesætning af det gode møde: Kontrakt, time out, afslutning. Game-masterfærdigheder - træning i triogrupper Frokost Oplæg om kommunikationsteoretiske og gruppedynamiske pointer Kaffepause Oplæg om spørgsmålstyper Træning triogrupper Drøftelse af dagens læring

3 Tovholderens 3 - 4 største udfordringer:
Gruppeopgave. Hvert gruppemedlem bruger 5 minutter på, at beskrive egne 2-3 største udfordringer Gruppen fortæller historier om udfordringer til hinanden Gruppen skitserer på et flip- over papir de 3 – 4 største udfordringer i rollen som tovholder

4 Hav godt kendskab til modellen i teori og i praksis
Vær en god mødefacilitator Det vi taler om er det vi bliver i stand til at se. (Wittgenstein)

5 Overordnet om mødeledelse Bedre møder gennem facilitering af Ib Ravn (Learning Lab Denmark)
”Der er en lettelse for de andre, at facilitator passer processen, så de kan koncentrere sig om indholdet.” ”Facilitator lytter ikke for at afgøre om hun er enig. Hun koncentrerer sig om at vurdere relevans, kvalitet og længde af hvert eneste indlæg: fremmer det mødets formål, er det relevant, eller kører samtalen af sporet?”

6 Kommunikationsniveauer for mødeledere
Kontrakt aftale emne, mål og arbejdsform. Time out samtale om samtalen, genforhandling af kontrakt Afslutning Opsumer udbyttet af samtalen Proces-niveau I citatet: Gamemaster: 1. At kunne deltage og 2. Ændre og udvikle. Dette kan omsættes i følgende grundteknikker, som er centrale for al kommunikation imellem mennesker Spørgsmål: Perspektivspørgsmål, som afsøger andre interessenters oplevelse og forståelse af problemet - EKS-Konflikt: Hvad tror du er hans motivation for at handle sådan?. Fremtidsspørgsmål, der spørger til fremtidige scenarier og ønskede løsninger. EKS: Har du tænkt over andre løsningsmuligheder? Hvad tror du din chef vil synes er den bedste måde at tackle det her på? Hvis du gjorde det, hvordan vil han reagere? Handlings-niveau Samtale og spørgsmål Gamemaster: mestrer proces- og handlingsniveau og omsætter det i handling

7 Den gode tovholder må have gamemasterfærdigheder – dvs. evnerne til på den ene side at deltage i mødet på linje med de andre deltagere, og på den anden side styre og koordinere mødet imod fælles definerede mål. mødelederens fornemste opgave er at styre processen uden at dominere indholdet.

8 At ”køre” en LP – hvor lang tid kan det tage?
Første møde handler om at finde og formulere udfordringen og sætte målet for LP-arbejdet. Andet møde handler om videndeling og analyse af den indhentede information og identifikation af de aktuelle opretholdende faktorer Tredje møde handler om evaluering af gennemførelsen af de aftalte strategier og tiltag. Lena Lund Pedersen,

9 Praktisk mødeledelse Minikontrakter Time-out
Om at få alle gjort aktive Om at få deltagerne tilbage på sporet

10 Mini kontrakter Rammesætning af:
- hvad skal vi snakke om den næste tid hvordan skal vi tale om det? hvor lang tid skal vi tale om det

11 Minikontrakt ”Ok – Vi har nu besluttet, at vi skal undersøge, hvorfor Kasper slår . Nu skal vi være nysgerrige på, hvad som kan være med til at opretholde, at han slår. Jeg vil foreslå, at jeg i de næste ti minutter interviewer kontaktpædagog/klasselæreren om dette, og bagefter vil jeg gerne høre resten, hvilke opretholdende faktorer I får øje på – er det okay?

12 Timeout (på sagsniveau)
Jeg bliver lige opmærksom på, at … … vi som gruppe kommer med mange forslag til løsninger, men måske glemmer at høre dig som kontaktpædagog/klasselærer, hvad Du brænder for, der skal ske? … at vi er i gang med at give utrolig mange eksempler på Kaspers uhensigtsmæssige adfærd. Vi skal vist tilbage til at tale om, hvad som opretholder adfærden. ”Hov – taler vi egentlig om det der er vigtigst for dig lige nu?

13 Time-out på tovholderniveau
”Jeg er gået lidt kold i at stille spørgsmål – hvad kunne det næste gode spørgsmål være til Torben?” ”Jeg har lige brug for at checke – kommer jeg til at lyde for anklagende i mine spørgsmål til dig?”

14 Om at få alle gjort aktive
Runder Supervision med reflekterende team Omvendt brainstorm: ”Hvordan kan vi sikre, at drengene i førskolegruppen er ”vilde” og støjende?

15 Om at få deltagerne tilbage på sporet
Brug LP blomsten synligt Lav minikontakter Parkeringsplads Anerkendende sprogbrug eller afvis

16 Øvelse 1 Gå i grupper á 3 personer. Vælg interviewer, fokusperson og observatør Emne: en udfordring i forbindelse med professionaliseringen af tovholderrollen og din rolle i at sikre det arbejde. Gennemfør et interview på 25 minutter ialt Brug de første fem minutter på at lave en kontrakt. Brug time-out. Husk afslutning. Evaluer dernæst processen i 5 minutter. Hør først observatøren Hvad fungerede særligt godt i samtalen? Kontrakt, timeout, afslutning: Hvad gjorde intervieweren for at etablere det og hvilken betydning havde det for samtalen? Bettina

17 Kommunikationsteoretiske pointer som er nyttige når man vil samarbejde
Sproget som medskaber af det gode samarbejde Sproget som medskaber af kultur

18 Sproget er som en lygte:
Det vi taler om er det vi bliver i stand til at se. (Wittgenstein)

19 Spørgsmålet Spørgsmålet er et af tovholderens vigtigste redskaber!
Med spørgsmål kan man interviewe, undersøge, udforske, påvirke, glæde, manipulere, styre, politisere, provokere, opdrage ect. Spørgsmålet indeholder stor magt - det styrer andres opmærksomhed og definerer rummet for svar! Der er mange kategorier af spørgsmål: åbne, omformulerende, ledende, målrettede, lukkede, refleksive, cirkulære etc.

20 Karl Tomm om spørgsmål Fordele ved spørgsmål?
Karl Tomm om spørgsmål Fordele ved spørgsmål? Når vi stiller spørgsmål øger vi sandsynligheden for at samtalen bliver centreret om fokuspersonen og den pædagogiske udfordring Når vi stiller spørgsmål hjælper vi fokuspersonen til at engagere sig i samtalen Fokuspersonen stimuleres til selv at gennemtænke problemerne fra Family Process 27:1-15, 1988

21 Spørgsmål og magt ”Enhver formulering af et spørgsmål definerer et
Spørgsmål og magt ”Enhver formulering af et spørgsmål definerer et domæne af ”legitime” svar” Karl Tomm ”Would you like to be able to control peoples’ minds? Then ask them questions!” Peter Lang Case: Familieudflugt i den gamle by: i den gamle by er alle vinduerne tykkere i bunden end de er foroven. Tyngdekraften vs. Håndværkerforklaringen.

22 Spørgsmålstyper Inspireret af Karl Tomm
simple antagelser -én virkelighed Detektiven Data Undersøgende Position Kaptajnen Fokusere Undersøgende position Fortidsorienterede simple spg. - Afklarende - Definerende - Undersøgende hensigt Fremtidsorienterede simple spg. - Ledende - Konfronterende - Instruerende fortid fremtid (Orientere) Fortidsorienterede komplekse spg. - ? om adfærd - ? om forskellige perspektiver på tingene - Udforskende hensigt Fremtidsorienterede komplekse spg. Hypotesespørgsmål Mulighedsspg. Scenariespørgsmål Mirakelspørgsmål (Påvirke) Antropologen Relationer Udforskende position Fremtidsforskeren Muligheder Udforskende position komplekse antagelser -mange virkeligheder Lena Lund Pedersen,

23 Eksempler på ”detektivspørgsmål” - fortidsorienterede simple spørgsmål
Hvordan vil du beskrive din udfordring/hvad du er optaget af (kort) ? Hvem er involveret? Hvor længe har det stået på? Hvilken betydning har det for dig? Og andre? Beskriv den seneste situation, hvor du har oplevet denne udfordring. Hvad gjorde du i situationen? Hvornår opstår denne udfordring typisk? Hvornår er den der ikke? Hvad er de bedste erfaringer, du har med at håndtere udfordringen? Hvem plejer du at tale med om disse udfordringer? NB! Det anbefales at udvælge nogle af spørgsmålene og alene stille de spm., som passer bedst til den aktuelle udfordring. Lena Lund Pedersen,

24 2) Eksempler på ”antropologspørgsmål” - fortidsorienterede komplekse spørgsmål
Hvad ville andre (i din organisation) fortælle om din udfordring? Hvad ville de fortælle om din måde at håndtere udfordringen? Hvad vil være den største forskel på det andre fortæller, og det som du selv oplever? I hvilke sammenhænge har du oplevet, at det har været vanskeligst at håndtere udfordringen? I hvilke sammenhænge har du oplevet, at det har faldet dig nemmere? Hvad ville jeg ikke kunne undgå at værdsætte ved din måde at håndtere denne udfordring? Hvad er den mest positive effekt, som du oplever, når det lykkes for dig at håndtere denne udfordring? For dig? For andre ? Hvis jeg spurgte din kollega, hvad ville hun sige om situationen? Lena Lund Pedersen,

25 3) Eksempler på ”fremtidsforskerspørgsmål” - fremtidsorienterede komplekse spørgsmål
Hvis der skete et mirakel i nat, og dit problem havde løst sig mens du sov, hvad ville være ændret? Hvem ville ellers bemærke ændringen? Hvad ville du gøre anderledes? Hvilken effekt ville det have på de andre? Lad os forestille os, at du er i stand til at håndtere denne type af udfordringer på en måde, som du finder helt ideel: hvad kendetegner så situationen Beskriv idealsituationen så konkret som muligt. Hvad gør du i situationen - hvad gør andre? Hvordan tror du andre ville beskrive idealsituationen? Hvad vil være det mest vigtige for dig at lykkes med? Hvilken positiv forskel ville det gøre for dig (og andre) at du kunne håndtere udfordringen på denne måde? Hvordan vil du fejre succesen, når du har nået idealsituationen? Lena Lund Pedersen,

26 4) Eksempler på ”kaptajnspørgsmål” - fremtidsorienterede simple spørgsmål Hvilke af de muligheder, som du har skitseret tror du mest på? Hvornår skal du have gjort noget ved denne udfordring? Hvad vil være det mindste skridt, som du kan tage, som vil have den største effekt? Hvad vil være dit første skridt? Hvilken positiv udvikling vil vi allerede kunne se om 1 måned, når du har taget dette skridt? Hvem skal hjælpe dig til at holde dig fast på første skridt og efterfølgende skridt? Hvem bliver i øvrigt involveret? Hvilke mål vil du opstille for de næste 3 måneder? Hvad har du opnået, næste gang vi taler sammen? Et meget ledende spm: ”Hvordan vil det være, hvis du i højere grad får andre med på banen, når du skal håndtere denne type udfordringer?” Lena Lund Pedersen,

27 6 grunddiscipliner i samtaler
Meta- kommunikation Empatisk feedback Åbne spørgsmål Lytten Nærvær Kontrakt Hensigten med LP-gruppens arbejde er at analysere og finde nye perspektiver på de udfordringer eller problemstillinger i den pædagogiske praksis, som udgør barrierer for børnenes trivsel, udvikling og læring. Dette stiller særlige krav til kommunikationen i LP-gruppen. En kommunikation, som bl.a. handler om, hvordan I kan skabe positive forstyrrelser for hinanden. Positive forstyrrelser vil sige at sætte refleksionsprocesser i gang, som får gruppens medlemmer til at se nye perspektiver og muligheder for at sætte udviklings - og forandringsprocesser i gang. I kommunikationsteori opererer man med to forskellige kommunikationsformer; digital og analog kommunikation. Digital kommunikation består af de ord og tegn, som vi anvender til at kommunikere med. Analog kommunikation består af selve kropssproget og tonefaldet, og fortæller os samtidig, hvordan informationen kan opfattes. Forholdet mellem den digitale og analoge kommunikation fortæller os noget om, hvorfor kommunikationen i samarbejdsgrupper kan være vanskelig. Vi kender alle til en situation, hvor der ikke er overensstemmelse mellem det der siges, og det kropssprog og toneleje, som ordene siges med. Det er vigtigt at skabe åbenhed og konsensus om det, der siges og menes i LP-gruppen. Derfor må gruppemedlemmerne spørge ind til forståelser og betydninger, når der opleves uoverensstemmelser mellem den digitale og den analoge kommunikationsform. Når vi kommunikerer, så udvælger vi (som beskrevet i teksten til modul 4) både information, kommunikationsform, forståelse og kontrol af den valgte forståelse. Kommunikation som et spørgsmål har stor betydning – særligt i det 4. valg. Hvordan kontrollerer vi den valgte forståelse?

28 Meta - kommunikation De tre værktøjer, guide, vægte og præge, kan bruges til at styrke kommunikationen.. Guide vejleder og hjælper modtagere til at forstå, hvad du kommuniker om. Et eksempel er: ’I folderen er beskrevet nogle retningslinjer i forhold til fravær.’ Eller blot: ’Er du med? Forstår du hvad jeg mener?’ Vægte sikrer, at dine modtagere ved, hvad du synes, er vigtigst eller mest interessant. En vægtning er en understregning og betoning af en pointe. Et eksempel er: ’Det jeg siger nu er vigtigt’. Men det kan også være en præcisering: ’Når jeg siger vinter, mener jeg december og januar.’ Præge sørger for, at den samlede kommunikation kommer til at handle om det, du ønsker. Et eksempel på anvendelse af grebet er: ’Det du siger nu om de unge, får mig til at tænke på alt det gode vi har iværksat for vore ungekultur her på stedet.

29 At lytte Evnen til at lytte er den vigtigste kommunikative disciplin
Begrundelser herfor er: Øget selvfølelse Gensidig relations dannelse Nærvær Udgangspunkt i ‘den der lyttes til’ Trygheden øges Læring styrkes Mindre risiko for misforståelser og konflikter Evnen til at lytte beskrives af Steven Covey som den vigtigste af de fire grundlæggende kommunikative discipliner, vi er afhængige af i en moderne social kontekst: at læse, at skrive, at tale, at lytte. Hvorfor er det vigtigt at lytte? Når andre lytter til det, vi har at sige, øges selvfølelsen og oplevelsen af at have værdi og betydning. Det skaber gensidig tillid og respekt når vi lytter til hinanden og dette er noget af det brændstof, der nærer relationsdannelser. Oplevelsen af nærvær øges, når der lyttes og dette er med til at give os en oplevelse af såvel indre som ydre forbundethed. Når vi bliver set, hørt og forstået øges vores oplevelse af at være i trygge hænder og dette giver os mod og lyst til at fortælle/ lukke op. Vores personlige læring styrkes ved at lytte, fordi den fulde opmærksomhed og koncentration på den anden giver os muligheder for at få indblik i et andet menneskes perspektiver på virkeligheden, som jeg/vi kan lære af. Ægte dialog er afhængig af, at vi lytter til hinanden og hvis vi virkelig gør os umage med at lytte og forstå den andens perspektiv, mindskes risikoen for, at vi misforstår hinanden og dermed kommer i konflikt.

30 Lyttetrappen Empatisk lytten Opmærksom lytten Selektiv lytten
Eget referencesystem i fokus – egne værdier som udgangspunkt for lytning (spørgende i fokus) Ignorering Falsk lytten Selektiv lytten Opmærksom lytten Empatisk lytten Den andens perspektiv i fokus Steven Covey beskriver 5 forskellige lytteniveauer, som hver især har sine styrker og udfordringer, når målet er at etablere gode samtaler. I ignorering er udgangspunktet for at lytte ens eget referencesystem – det vil sige, at jeg faktisk ikke er optaget af det, den anden har at fortælle mig, men er optaget af, hvordan jeg kan få mine egne ting igennem(eks. børn der er vrede eller kede af det kan være uimodtagelige for at lytte). Falsk lytten er, når vi lader som om vi lytter, men faktisk er optaget af noget andet. Også i dette lytteniveau er den der lytter i sit eget referencesystem. Risikoen ved falsk lytten er, at vi sender et ubevidst signal til den anden om, at vedkommende ikke er vigtig. Dette kan i et systemisk perspektiv bevirke, at den anden giver op/resignerer i kontakten, fordi man ikke får den kontakt og opmærksomhed, man har brug for. Det kan også bevirke, at den anden protesterer ved at skrue op for virkemidlerne i forhold til at få kontakt. Selektiv lytten vil sige, at vi lytter til den anden ud fra det, vi selv finder relevant, interessant og betydningsfuldt f.eks. som fagpersoner. Selektiv lytten refererer ligesom de to forrige lytteniveauer til den der spørger og ikke til den der spørges. I nogle sammenhænge kan det være relevant at bruge selektiv lytning f.eks. når I arbejder med at fordybe jer i et fagligt emne i LP-grupperne. Det er vigtigt at bevidstgøre sig selv og hinanden om, hvornår man er selektiv i sin lytten, så den anden ved, hvad man er ude på (metakommunikere). Når vi er opmærksomt lyttende befinder vi os stadigvæk i vores eget referencesystem, fordi det er egne værdier, erfaringer og vurderinger, der er udgangspunktet for at lytte til det, den anden fortæller. Den opmærksomme lytter giver mig en oplevelse af, at den anden hører, hvad jeg siger, spørger ind til det jeg fortæller, og hjælper med at få flere facetter og perspektiver, på min fortælling. Han perspektiverer, det jeg fortæller med egne erfaringer, er fuldt opmærksom og nærværende, støttende og opmuntrende. Empatisk lytten handler om at lytte til det, der bliver sagt ud fra den andens perspektiv – det vil sige, at vi ikke bare hører, det den anden fortæller men at vi også forsøger at sætte os ind i, hvordan det er at være i den andens sted f.eks. følelsesmæssigt i den situation, der beskrives. Empatisk lytten handler om at komme på den andens inderside og forstå, hvad den anden forstår. Dette kræver ydmyghed og nysgerrighed (Borgmann og Ørbech(2010): Livgivende samtaler og relationer) Ikke lyttende Kilde: Borgmann og Ørbech, 2010

31 Empatisk og aktiv lytning
Lytteren har et bestemt ansvar. Han er ikke passiv. Han prøver aktivt at opfange facts og følelsen i dét han hører (Rogers,1987) Lytning bygger på: Respekt for den anden Ligeværdighed En tro på ‘den andens’ evne til selv-direktion At opbygge en dyb og positiv relation

32 Empatisk og aktiv lytning
”Aktiv og empatisk lytning handler om at træde ind i den anden og se tingene fra hans synspunkt.” Ved at: Lytte efter budskab og mening Reagere på følelser Være opmærksomhed på nonverbal kommunikation Vise respekt for personen Spørge ind til personen med henblik på at opfange hans perspektiv, ikke dit eget. Rogers, C. (1987): Active listening, D.C. Heath & Company.

33 At stille spørgsmål og lytte empatisk
Afklaring af mål med samtalen (kontrakten/dagsorden) At afdække – lineære ? (detektiv) At udforske – cirkulære ? (antropolog) At finde nye muligheder – refleksive ? (fremtidsforsker) At aftale og målsætte – strategiske ? (kaptajn) At lytte Gentage, afklare, opløse og konkludere Færdigheder

34 Øvelse Gå i samme grupper á 3 personer. Vælg interviewer, fokusperson og observatør Emne: en udfordring i forbindelse med professionaliseringen af tovholderrollen og din rolle i at sikre det arbejde. Gennemfør et interview på 25 minutter ialt Brug de første fem minutter på at lave en kontrakt. Observatøren reflekterer over hvilke spørgsmålstyper og konkrete spørgsmål der særlig skabte udvikling i samtalen Husk afslutning. Evaluer dernæst processen i 5 minutter. Hør først observatøren Hvad fungerede særligt godt i samtalen? Kontrakt, timeout, afslutning: Hvad gjorde intervieweren for at etablere det og hvilken betydning havde det for samtalen? Hvilke spørgsmål skabte forandring energi i samtalen? Bettina Lena Lund Pedersen,

35 Systemisk domæneteori (Maturana)
Praksisdomæner kan bruges til at beskrive mønstre, som indgår i gruppers kommunikation. Vurderingens domæne: Æstetikkens rum Holdninger/ønsker i fokus Refleksionens domæne: Dialogisk rum Refleksioner i fokus Handlingens domæne: Arbejdets rum Mål / handling i fokus Værdiorienteret Forståelsesorienteret Løsningsorienteret Hermansen, Løw og Petersen, 2010

36 ”Jeg synes Karla er så grov i sit sprog”
Vurderingens domæne Kulturelle og politiske forhold Etiske holdninger Rigtigt/forkert Godt/ondt Værdier Univers Private emner Jeg synes / jeg mener… ”Jeg synes Karla er så grov i sit sprog”

37 ”Hvilken intention har Karla mon?”
Refleksionens domæne Mangfoldighed Udveksling af tanker og forståelser Refleksionens domæne Diskussioner Refleksioner Multivers Kritisk analytisk Hvordan kan vi forstå… ”Hvilken intention har Karla mon?”

38 Handlingens domæne Regel- og traditionsstyret Rigtig/forkert
Diskussion/kompromis Normer Mål Krav Aftaler Handlinger ”Hvilke tiltag kan vi sætte i gang for at støtte Karla så hun får nogle positive relationer ?”

39 Kobling til kommunikationen i jeres LP-gruppe
Hvilke domæner er dominerende i samtalerne på jeres LP-møder? Hvordan kan opmærksomhed på domænerne bruges på jeres møder?