Tekstformidling på Internettet E 2003

Tekstformidling på Internettet E 2003
Dagens program Oplæg om kurset v/Lisbeth Kort pause Præsentation af mulige projekter hos SOL.dk v/Karsten Mottlau Præsentation af undervisere og kursusdeltagere Pause Introduktion til e-tekst v/Susana (på engelsk) inkl. Lille øvelse Afklaring af div. praktisk (studoplæg, kageliste!!!) Tekstformidling på Internettet E 2003

Efterår 2003 - om kurset Tekstformidling på Internettet E 2003

Kursets formål “De studerende skal lære at skrive og redigere tekstmateriale til internettet. Kurset henvender sig til alle, der ønsker at sætte sig ind i de særlige krav, som internettet stiller til tekstuel formidling.” Tekstformidling på Internettet E 2003

Kursets mål I skal kende til fordele og ulemper ved internettet som formidlingsmedium I skal kunne skelne mellem gode og dårlige tekster, egne og andres I skal kende til ”formidlingsteknikker” indenfor forskellige genrer (fakta, fiktion etc) I skal selv kunne skrive gode tekster til nettet Tekstformidling på Internettet E 2003

Nye perspektiver på tekstbegrebet
”Tekst” er mere end bare det skrevne ord: tekst kan også inddrage andre tegnsystemer end ordet, fx billed og lyd Tekst på internettet: tekst + (informations)arkitektur Tekstformidling på Internettet E 2003

Kursets forløb Lektionsplan 1. Introduktion 2. Sprog I (form og stil) 3. Sprog II (informations- og tekstorganisering) 4. Tekst i kontekst 5. Struktur – arkitektur I (informationsarkitektur) 6. Struktur – arkitektur II (narrative strukturer) 7. Reception: nyt medie, nye læsere 8. Tekstgenrer I (journalistik, virksomhed, intranet, nyhedsbreve) 9. Tekstgenrer II (weblogs, diskussionsfora, communities) Nettets stilhistorie “Tekst” formidling? Det virkelige liv (webredaktøren og skribentens arbejde) Tekstformidling på Internettet E 2003

Kursusgange 2. Sprog I (form og stil) 3. Sprog II (informations- og tekstorganisering) Sprog I ser nærmere på tekstens byggeklodser (font, rammer, tabeller etc) og regler for ”den gode nettekst”. Hvad er godt netsprog? Sprog II ser nærmere på organiseringen af teksten. Hvordan argumenterer man i en nettekst? Hvordan inddrager man læseren i skrivningen af teksten? Tekstformidling på Internettet E 2003

Kursusgange 4. Tekst i kontekst Formidling på nettet sker ikke kun gennem skreven tekst. Alle en websides elementer: tekst, billed, animation og lyd påvirker forståelsen af teksten. Vi ser bl.a. på hvordan tekst og billed kan spille sammen, betydningen af metadata, og vi diskuterer teoretiske begreber som “mediekonvergens” og “remediering” samt betydningen af genre. Tekstformidling på Internettet E 2003

Kursusgange 5. Struktur – arkitektur I (informationsarkitektur) 6. Struktur – arkitektur II (narrative strukturer) 5. Vi ser på sammenhængen mellem informationsarkitektur og tekstindhold og ser nærmere på hyperteksten som fænomen: hvad er det for en tekstform, hvordan virker den og hvordan kan vi bruge hypertekst som en “dybdestruktur” i organiseringen af vores tekster? 6. Man kan formidle på mange måder, også gennem fortællinger og historier. Vi ser på modeller for interaktive fortællende strukturer, hyperfiktioner og tekst-adventurespil. Vi får besøg af NN, der fortæller om hvordan han bruger online storytelling i sit arbejde for virksomheder. Tekstformidling på Internettet E 2003

Kursusgange 7. Reception: nyt medie, nye læsere Receptionsteorien er en fagdisciplin der beskæftiger sig med hvordan folk tilgår og forstår medier (bøger, film etc). I denne lektion introduceres en receptionsteori for elektroniske tekster, der med udgangspunkt i usabilitytænkning og interaktivitetsteori, prøver at bevæge sig ud over det rent brugsmæssige perspektiv ved at inddrage en mængde andre perspektiver på receptionen. Hvordan læser folk tekst på nettet? Hvad sker der egentligt når man læser? Hvilke hensyn skal man tage, når man tilrettelægger en tekstoplevelse? Tekstformidling på Internettet E 2003

Kursusgange 8. Tekstgenrer I (journalistik, virksomhed, intranet, nyhedsbreve) 9. Tekstgenrer II (weblogs, diskussionsfora, communities) 8. Vi ser digital tekstgenrer, som primært beskæftiger sig med formidlingen af fakta, som f.eks e-journalistik, online magasiner, virksomheds- og public service sites og nyhedsbreve. Vi sammenligner dem med deres trykte versioner for at identificere de træk, der er typiske for webversionerne. 9. Vi ser denne gang på primært ikke-institutionnelle og delvist læser-drevne genrer – dem, der også kan komme til at påvirke morgendagens professionelle tekstformidling. Vi diskuterer bl.a. weblogs, kollektiv publishing, diskussionsfora og communities. Tekstformidling på Internettet E 2003

Kursusgange 10. Nettets stilhistorie Et besøg af forsker Ida Engholm, der med udgangspunkt i sin ph.d. afhandling om dette emne fortæller om udviklingen af webdesign gennem de sidste 8 år og giver eksempler på forskellige stilarter og genrer indenfor offentlige og kommercielle websites, især med blik på hvordan tekstpræsentationen har ændret sig. (Susana og Lisbeth bortrejst på konference) Tekstformidling på Internettet E 2003

Kursusgange 11. “Tekst” formidling? Vi samler op på emner fra de tidligere kursusgange og diskuterer nye former for “tekst” formidling såsom interaktiv grafik, ads & banners, flashanimationer m.m. Tekstformidling på Internettet E 2003

Kursusgange 12. Det virkelige liv (webredaktørens og skribentens arbejde) Vi får besøg af nogle personer, der arbejder med tekstformidling til hverdag. Den erfarne skribent, webredaktøren og (måske) copyright-eksperten. Tekstformidling på Internettet E 2003

En typisk kursusdag : Øvelser for dagstuderende v/Susanne 16.00 – : Forelæsning v/enten Susana eller Lisbeth - forelæsning typisk delt i to, gerne med små øvelser Evt. studenteroplæg om nogle af dagens tekster 19.00 – 21.30: Øvelser for ÅUstuderende v/Susanne Tekstformidling på Internettet E 2003

Øvelser Ansvarlig: Susanne Angeline Wodickh Øvelserne vil typisk gå ud på at studere udvalgte tekster på nettet, omsætte trykt tekst til nettekst samt skrivning af egen tekster i forskellige stilarter og genrer. Tekstformidling på Internettet E 2003

Litteratur Alt litteratur til kurset er trykt i kompendiet. Kompendiet repræsenterer et udvalg af litteratur fra noget af den mest brugte litteratur indenfor området, f.eks Skrivgodt.dk, God Webkommunikation, Klarspräk på nätet og Web Word Wizardry. Supplerende litteratur består af mere teoretiske tekster af f.eks George Landow, Jay David Bolter samt af litteratur om andre tekstgenrer (fortællinger, weblogs etc). ! Uddel opdateret kompendieliste Tekstformidling på Internettet E 2003

Hjemmearbejde Den litteratur, der skal læses fra gang til gang, er anført i kursusplanen på kursushjemmesiden: (både dag og aftenhold) Til de gange, hvor der er meget litteratur at læse, vil underviseren gangen før angive hvilken litteratur, der er primær- og hvilken litteratur der er sekundærlitteratur. Tekstformidling på Internettet E 2003

Eksamen 6 timers skriftlig eksamen med bedømmelse efter 13-skalaen og ekstern censur. Alle skriftlige hjælpemidler er tilladte. Mulighed for brug af PC ved eksamen. Eksamen vil typisk bestå både af mere teoretiske spørgsmål samt små formidlingsopgaver. Eksamen finder sted på IT-højskolen. Tekstformidling på Internettet E 2003

Tekstformidling på Internettet E 2003

Lignende præsentationer

Præsentationer af emnet: "Tekstformidling på Internettet E 2003"— Præsentationens transcript:

Lignende præsentationer

Om projektet

Feedback

Log ind

Logge ind via sociale netværk:

Tekstformidling på Internettet E 2003

Lignende præsentationer

Præsentationer af emnet: "Tekstformidling på Internettet E 2003"— Præsentationens transcript:

Lignende præsentationer

Om projektet

Feedback