Aarhus Kommunes skove.

Præsentationer af emnet: "Aarhus Kommunes skove."— Præsentationens transcript:

1 Aarhus Kommunes skove

2 Aarhus kommunes skove Ekstremt bynært Massivt rekreativt pres Flersidige formål 1840 ha heraf 1270 ha bevokset Skæv aldersklassefordeling Naturnær skovdrift i årtier Certificeret efter FSC og PEFC Drift udbudt i licitation

3

4 Besøgende Attraktion Besøgende 2012 Tivoli Friheden 377.714
Den gamle By Skovene – organiserede Aros Skovene – samlet >

5 Det vil Aarhus kommune tilbyde i skovene
Ramme for alsidigt og aktivt friluftsliv Stilhed Tilgængelighed Variation i naturoplevelser Øget biodiversitet Kulturhistoriske værdier Træ – som CO2-neutral ressource og indtægtskilde Beskyttelse af grundvand Forbedring af vandmiljø Landskabelige værdier Stabile, naturnært drevne skove Information og formidling

6 Midlerne Skovudviklingsplan Naturkvalitetsplan 2010-2030
Langsigtet plan for den fremtidige drift og udvikling af skovene. Baseret på model for skovudviklingstyper og indenfor rammerne af naturnær skovdrift Naturkvalitetsplan Forbedre naturkvaliteten i beskyttede naturområder og fordoble naturarealet Skovhandleplan I perioden rejses 320 ha Kommuneplan Inden 2030 fordobles nuværende skovareal svarende til 3200 ha ny skov.

7 Forvaltning af Aarhus kommunes skove

8 Naturnær skovdrift i Aarhus skovene
Vedvarende skovdække Jævn aldersspredning Bygger på naturlig opvækst Mere dødt ved Mere vand i skovene Aktiv hugstpolitik

9 Hugsten i Århus Kommunes skove.
Yield of the woods of Århus Municipality. Gavntræ Brænde og industritræ Tilsam- Bøg Eg Andet Nåletræ I alt men løvtræ ----m 1998 1.715 14 123 635 2.488 869 24 323 162 1.378 3.866 1999 2.041 44 129 276 2.490 1.024 27 595 1.922 4.412 2000 966 59 687 1.756 810 270 423 37 1.540 3.296 2001 505 52 217 437 1.210 627 69 252 51 999 2.209 2002 831 157 21 870 1.879 1.285 269 224 383 2.161 4.040 2003 1.905 132 148 747 2.932 1.406 97 56 168 1.727 4.659 2004 547 150 304 422 1.423 1.748 86 23 2.128 3.551 2005 135 180 184 906 1.404 622 93 262 661 1.637 3.042 2006 416 29 219 606 1.270 546 80 118 141 885 2.155 2007 99 11 101 646 858 240 57 30 370 697 1.554 2008 84 43 755 882 593 705 1.357 2.239 2009 62 89 151 83 55 116 1.139 1.290 2010 138,58 77,24 37,53 673,75 927 781,3 10 23,4 538,94 1.354 2.281

10

11

12

13

14 Plan for certificeret skovdrift
Indikatorer Målsætninger Handlemuligheder Øget biodiversitet Skovenes status som certificerede efter FSC og PEFC opretholdes Der udføres tilsyn af den enkelte nøglebiotop Andelen af dødt ved øges Årlig kontrol og afrapportering Rullende tilsyn hvert 5. år 3-5 træer/ha eller 10 m3 efterlades Natur- og kulturhistoriske værdier V. Kontrol af entreprenørens arbejde registreres ingen skader på nøglebiotoper Der tages hensyn til nøglebiotoper og fortidsminder i planlægning og drift. Information udleveres til entreprenøren Beskyttelse af grundvand og vandmiljø Forbedret vandkvalitet i skovvandløb dokumenteres ved tilsyn Fortsat ingen brug af gødskning og sprøjtemidler. Ophør med vedligehold af grøfter. Retablering af vådområder

15 Nøglebiotoper

16

17 ”Nettohugstarealer” Nøglebiotoper Blød bund, moser, kildevæld Skrænter
Andre formål

18 Øge bevidstheden om de nye skove – og gøre dem mere interessante
Øge bevidstheden om mindre brugte skove Tillade flere typer af aktiviteter i de nye skove Kanalisere brugere udenom sårbare områder Holde fast i stilleskove!

19 Og skovgæsternes mening?
Hulvej, jorddige, gammel skov og planter: Nikkende hullæbe, hvid hestehov, drue-koralsvamp, stor kam-fluesvamp og gulrandet fluesvamp

20

21

22 ?