Brøndby Kommune udfordringer og potentialer

Præsentationer af emnet: "Brøndby Kommune udfordringer og potentialer"— Præsentationens transcript:

1 Brøndby Kommune udfordringer og potentialer
KRAM og sundhedsprofildata viste anselige sundhedsmæssige udfordringer Få data og børn og unge Mange grønne områder – men hvad med kvaliteten Store trafikale barriere vanskeliggør tilgængeligheden Befolkningssammensætningen stiller særlige krav til planlægningen Mange borgere bor i etageboliger Øget tendens til uorganiseret idræt Brøndbyøster Brøndbyvester Den Grønne Kile Brøndby er en typisk forstad med store boligområdet – både parcelhuse og etageboliger - og meget god plads i byrummet. Den består historisk af tre bydele hvis adskillelse stadig meget markant både mentalt og fysisk pga. de store trafikale barriere kommunen er gennemskåret af – motorveje og jernbaner går på kryds og tværs og vanskeliggør tilgængeligheden til kommunens grønne områder. Der er meget grønt i B – både store offentlige rekreative områder og så boligselskabernes friarealer – meget tendens til lille variation - meget græs! Men hvor meget bliver det brugt og hvordan opfattes det grønne af borgerne? Kommunen en svag sundhedsprofil – det viste både KRAM undersøgelsen i 2008 og sundhedsprofilen i 2010. Disse tal tegner et billede af den voksne generation, men hvad med børnene og de unge? Til sammen udgør disse problemstillinger og potentialer indgangen til vores arbejde med Bevægelse i alle planer. Brøndby Strand

2 Bevægelser i alle planer i Brøndby
Vision Få borgerne til at bevæge sig mere og at kommunes byrum og grønne områder i højere grad end nu bliver arena for den øgede leg og fysiske aktivitet Formål At udvikle et prioriteringsværktøj, som kan sikre/fremme at bevægelsesmuligheder indtænkes i den fysiske planlægning Projektgruppe på tværs Social- og Sundhedsforvaltningen Kultur- og Idrætsforvaltningen Børneforvaltningen Teknisk Forvaltning Rådgiver – Syddansk Universitet ved Jens Troelsen Hvordan har vi så grebet det an i Brøndby? Dannede projektgruppe på tværs- Etablerede kontakten med vores rådgivere Jens Troelsen og Jasper Schipperein, SDU – omgvelsernes betydning for fysisk aktivitet. Visionen for projektet er at …. Samtidig var baggrunden for arbejdet at kommunens og borgerne ressourcer anvendes bedst muligt. Formålet har derfor været at udarbejde et prioriteringsværktøjet, der kan udpege de indsatser, der har den størst mulige effekt på det forebyggende og sundhedsfremmende plan.

3 Prioriteringsværktøj For bevægelse i alle planer
Indsatser Prioritering Vidensopsamling Politisk niveau Geokodning af Kram-data Skoleelevundersøgelse Oplevelsesværdianalyser Områdeanalyse Men hvordan vi finder frem de indsatser, der har den største effekt, så planlægningen samtidig tager afsæt i brøndbyborgernes virkelighed? Det skal det her proriteringsværktøj illustrere: Kommunen har selv mange data og vi har selv let adgang til at genere nye data. Ønsket har været at få sat dem i spil så de anvendes aktivt i planlægningen. De data vi har sat i spil, er det vi i modellen kalder vidensopsamling. – vi har foretaget fire undersøgelser. undersøgelsesmetoderne – på nær skoleundersøgelsen – er er udviklet specielt til Brøndby. Resultaterne er analyseret og er blevet fremlagt på fire workshops for embedsmænd fra de forskellige forvaltninger. der er opstillet forslag til mulige løsninger på de identificerede problemer. Som Politikerne kan så prioritere i.som så bliver realiseret. Og så er tanken, at man efter en årrække køre modellen igennem igen… ikke nødvendigvis med de samme undersøgelser – måske skal nogle skiftes ud alt efter det givne behov for viden. . Anbefalinger Analyse Kommunalt embedsmandsniveau Fire afrapporteringer d. 26. og 27. oktober

4 Skoleelevundersøgelse Oplevelsesværdianalyse Område analyse
De fire undersøgelser Skoleelevundersøgelse Oplevelsesværdianalyse Område analyse Geo-kodning af KRAM-data Spørgeskemaundersøgelsen handler om fysisk aktivitet, skoletid, livsstil og fritid blandt elever i 5., 7. og 9. klasse i kommunens tre skoler. Der er kommet mange meget interessante tal frem fx at langt de fleste elever i Brøndby generelt vurderer deres helbred mere positivt end gennemsnitstal for hele Danmark. Ser man på hvilken type idræt eleverne går til, når de er fysisk aktive i deres fritid viser undersøgelsen at drengene primært spiller fodbold – 60% - det betyder altså samtidig at 40 % formentlig ret aktivt har valgt fodbolden fra. Pigerne breder sig jævnt på flere idrætsgrene. Som planlægger skal man derfor huske at tilbyde en bred vifte at tilbud. Skoleelevundersøgelsen er et godt eksempel på, hvordan undersøgelser kan give kommunen nyttig viden at arbejde med. Vi fik interessante og også overraskende resultater, ligesom undersøgelsen viser variationen skolerne imellem. Dermed illustrerer undersøgelsen, hvor vigtigt det er at have et kvalificeret lokal viden som fundament for at kunne målrette indsatserne dér, hvor det giver den største effekt, så vi får de mindst aktive børn til at røre sig mere. Oplevelsesværdianalyse Den anden undersøgelse handler om kommunens grønne områder. Vi ved i dag at borgernes brug af de grønne områder afhænger af både afstanden til dem og kvaliteten af dem. Vi udarbejdet derfor afstandskort, der viser hvem der bor længere væk end 300 m fra et grønt område og hvem der bor længere væk end 600 m fra et grønt områder over 5 ha. Og resultatet ser fornutfigt ud i Brøndby. Stort set alle borgere har under 300 m til et grønt område. For at kortlægge kvaliteten af de grønne områder forsøgte vi os med en simplificering af den oprindelige metode for oplevelsesværdikortlægning, udviklet af Jasper schipperein – og som jeg er sikker på, at vi kommer til at høre mere om i eftermiddag. Vi prøvede at foretage kortlægningen ud fra luftfoto, men det gav os et alt for overordnet billede, der ikke kunne anvende konkret. Som jeg indledte med at sige er det let med det blotte øje at konstatere at variationen i de grønne områder er lille og der er ikke mange hyggelige opholdssteder . Det er også både kommet frem af skoleundersøgelsen og områdeanalysen, at brøndbyborgerne mener, at her ikke findes en park som mødested – et sted man kan mødes med venner og familie på en dejlig forårdag. Man tager udenfor kommunen. Men det er noget vi kan gøre noget ved! Potentialet er det - så de grønne områder kan udvikles og blive mere attraktive for borgerne. Område analyse Den tredie undersøgelse var en områdeanalyse af to boligafdelinger:. Undersøgelsen belyser i høj grad de sociale problemstillinger, der er i området. Forskeren, der foretog denne undersøgelse havde aktivt spurgt meget ind til undersøgelsens primære fokus – altså beboerne brug af de grønne områder, men beboerne drejede det selv over på temaer som utryghed m.m. Det understreger, at man som planlægger af de fysiske rum skal være meget opmærksom på et områdes sociale strukturer, fordi de i værste fald kan virke som barriere for at fysiske interventioner tages i brug. – Og så er pengene jo i hvert fald ikke givet hensigstmæssigt ud. Den bekræfter os også i hvor vigtig borgerinddragelse i planlægningen er fordi borgerne sidder med den uvurdelige lokale viden og ofte selv endda har svarene på de gode løsninger. Fx indfangede undersøgelsen at nogle byrum er monopoliseret af bestemte grupper. – Det er vigtig viden hvis man vil forbedre et friareal eller etablere nye faciliteter, så man sikre at alle har lige adgang til forbedringerne. Den sidste undersøgelse er Geokodning af Kram data fra 2008.

5 Den illustreres bedst med et par slides
Den illustreres bedst med et par slides. Når man geokoder betyder det, at hver besvarelses adresse, sættes ind som et punkt på et kort. Sådan et kort med adresseprikker må man naturligvis ikke præsentere, så udfordringen har været at finde en metode så det blev lovligt og samtidig gav mening. Når man arbejder i GIS er det normalt at opgøre data i kvadratfelter af 100x100meter, men det giver et meget broget billede som er svært at aflæse. Derfor vi efter mange overvejelse frem til denne opdeling i meningsfulde boligområder.

6 Andel der ønsker at være mere fysisk aktive blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. I procent.

7 Andel der mener, at kommunen på forskellige måder kan hjælpe dem til at være mere fysisk aktive blandt mænd og kvinder. Procent Mænd Kvinder I alt Jeg tror ikke, kommunen kan hjælpe mig til at blive mere fysisk aktiv 49,8 47,7 48,5 Skabe flere tilbud om motion, der tager hensyn til dårlig kondition og helbredsproblemer 29,2 32,1 31,0 Oplyse bedre om de muligheder, der i dag findes til borgerne i kommunen 25,9 24,4 25,0 Skabe flere motionsvenlige naturtilbud, eks. motionsstier, lysløjper, ture med naturvejleder, forhindringsbaner mv. 24,2 22,6 23,2 Øge den økonomiske støtte til kommunens foreninger 18,8 21,7 20,6 Sørge for aktiviteter for både børn og voksne samme sted* 14,5 20,8 18,4 Øge antallet af idrætslokaler, haller eller motionscentre 19,4 16,7 17,7 Forbedre eksisterende motions- og idrætsfaciliteter (eks. indretning af lokaler, omklædningsfaciliteter eller bedre parkeringsforhold) 16,0 15,1 15,5 Skabe flere motions-events, eks. rulleskøjteløb, familie- legedage, fredagsdans under åben himmel eller andet* 10,6 16,3 14,1 Anlægge flere cykelstier* 15,8 12,3 13,7 Forbedre den offentlige transport til idrætsfaciliteter og naturområder 9,5 12,4 11,3 Antal svarpersoner 765 1.235 2.000 *p<0,05

8 Hvad kan kommunen gøre for at hjælpe borgerne til at blive mere fysisk aktive, per boligområde, vægtet Område Oplyse bedre om eksisterende muligheder Flere idrætsfaciliteter Bedre idrætsfaciliteter Flere cykelstier Mere forenings støtte Aktiviteter for børn og voksne samme sted Motions tilbud der tager hensyn til dårlig kondition Flere Motions events Bedre offentlig transport til faciliteter Flere motionsvenlige naturtilbud Kommunen kan ikke hjælpe mig 1 24% 18% 12% 10% 16% 21% 8% 9% 54% 2 30% 26% 38% 7% 25% 44% 3 22% 17% 29% 46% 4 31% 14% 43% 15% 42% 5 23% 6% 11% 35% 13% 45% 6 27% 32% 33% 19% 34% 36% 7 37% 56% 28% 8 50% 9 20% 10 3% 49% 11 12 52% 13 48% 14 55% 15 64% 16 63% 17 59% 18 19 20 53% 21 47% total

9 Når besvarelserne knyttes til områderne - Det giver sådan et kort.
Der er med denne metode udviklet et godt værktøj til visualisering af sundhedsfaglige data og hvordan de fordele sig geografisk i kommunen - både til gavn for sundhedsfagligt personale og til andre faggrupper, der ikke er vant til at orienterer sig i disse data, fx byplanlæggere.

10 Ændring i prioritering Synergi mellem interessenter En ny pose penge
3 typer af anbefalinger Ændring i prioritering Synergi mellem interessenter En ny pose penge Hver af de fire undersøgelser har generet forslag til mulige indsatser. Der er dog stor forskel på den økonomi det vil kræve at realisere dem. Der er for det første de forslag, der kan holdes inden for det eksisterende budget. Det gælder områder hvor man kan omprioritere fx ved ændre på driften af de grønne områder. Så er der områder hvor man kan opnå en synergieffekt ved at pulje midler fra flere forvaltninger så flere udfordringer løses på én gang. Endelig er der forslag, der forudsætter en ny bevilling som fx hvis man ville forbedre skolegårdene.

11 Fra forskerdata til kommunal planlægning
Leverence I Vidensopsamling 1.Geokodning af KRAM data 2. Skoleundersøgelser 3. Kortlægning af oplevelsesværdier 4. Områdeanalyse af to boligforeninger Leverance II Notat med metode, resultater og forslag til mulige indsatser Leverance III Case Forslag til mulige indsatser Her ser I en model over arbejdet med Bevægelse i alle planer. Målet er at få omsat og oversat vidensopsamlingen til konkret fysisk planlægning og det er ikke en hel nem øvelse. – vi er i gang med den nu. Vi har valgt at starte med en case, for en bydel, hvor vi udvikler og afprøver arbejdet. Casen er den politikerne skal tage stilling til. Vi er ved at lægge sidste hånd på et notat, der beskriver prioriteringsværktøjet, undersøgelsesmetoderne, resultater og forslag til mulige indsatser. Det er et notat der er tænkt som internt embedsmandsværktøj, som formel afrapportering til Naturstyrelsen og Lokale- og Anlægsfonden, inspiration til andre kommuner og endelig til udvalgsformændene som vi skal have et møde med om udviklingen af casen .

12 En helhedsorienteret plan for Brøndbyøster
Casen En helhedsorienteret plan for Brøndbyøster - en plan, der favner sociale, sundhedsmæssige, organisatoriske såvel som fysiske indsatser Målet med casen er en helhedsorienteret plan for BØ med konkrete anbefalingerne til indsatser, der kan fremme borgernes fysiske aktivitet i kommunens byrum og grønne områder. I den kobles undersøgelsernes resultater og derfor både sociale, sundhedsmæssige, organisatoriske såvel som fysiske indsatser. Ambitionen er derfor også, at den ikke er forankret i én forvaltning, men i alle deltagende forvaltninger. Udover viden fra undersøgelserne har vi holdt et idéudviklingsmøde med grundejerforeningsformænd og afdelingsbestyrelsesformænd om deres brug og opfattelser af de grønne områder og ønsker at holde et lignende møde med udvalgsformændene både for at få deres visioner i spil og for at starte den politiske dialog og forankring.

13 Hvad opnår vi med videnopsamligen?
Anbefalinger til kommuneplanen Anbefalinger til lokale strategier og handleplaner i forvaltningerne Anbefalinger til det daglige arbejde i forvaltningerne Følge udviklingen af borgernes sundhed og trivsel over tid

14 Hvad har vi fået ud af bevægelse i alle planer?
Kvantificeret data - bedre beslutningsgrundlag Organisatorisk mer-viden større sammenhængskraft bedre brug af uudnyttede potentialer synergieffekt Vi har fået kvantificeret data på områder, vi ikke før har haft tal på, så i stedet for at agere ud fra hvad vi tror, kan træffe beslutninger på et oplyst grundlag. Projektet har også givet en organisatorisk mer-viden: I kraft af samarbejdet har vi udover den meget nye fælles viden - fået et større kendskab til de forskellige arbejdsområder på tværs af forvaltningerne. Det giver en større sammenhængskraft i organisationen, så vi bedre kan udnytte uudnyttede potentialer og fremover forhåbentlig få en større synergieffekt mellem forvaltningernes arbejde.