Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Foreløbig status og mål

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Foreløbig status og mål"— Præsentationens transcript:

1 Foreløbig status og mål
Grøn Driftsplan Foreløbig status og mål Jeg vil sige noget om tilskudsordningen til grøn driftsplan – om hvilken foreløbig status og mål, der tegner sig på baggrund af den første kontrolrunde på ordningen som blev afsluttet i foråret 2008. Jeg vil gennemgå en række eksempler fra kontrollen, der gerne skulle vise hvilke fortolkninger vi i Skov- og Naturstyrelsen ligger i de forskellige modulkrav. Omvendt vil jeg også bruge eksempler på at vise hvornår der er skudt for langt under mål og hvor vi i den efterfølgende evaluering vil sætte ekstra ind i form af præciseringer og eksempler. Skulle I have kommentarer eller spørgsmål, er I velkommen til at stille dem undervejs – men jeg er også meget interesseret i at modtage skriftlige og måske mere konkrete kommentarer som kan være med til at udbygge vejledningen og præcisere krav I vejledningen.

2 Tilskud til grøn driftsplan - baggrund og status
Formål: at fremme bæredygtig skovdrift (skovloven 2004) baseret på frivillighed i privat skovbrug Modul A (obligatorisk del): målsætning, status og kort - “grundstammen” i driftsplanen Modul B (valgfri): omstilling til naturnær skovdrift Modul C (valgfri): plan for beskyttelse af naturværdier Modul D (valgfri): plan for hensyn til fortidsminder, landskab og friluftsliv Status efter to år ( ): 652 ansøgninger ~ 21 mio. Kr. Modul A (obligatorisk del): målsætning, status og kort - “grundstammen” i driftsplanen. Der er krav til bevoksningsinddeling med hovedtræart, væsentlige indblandingstræarter samt anvendelse af arealer uden bevoksning. Det grønne indslag i modul A er krav om registrering af nøglebiotoper og vurdering af plejestatus, ligeledes med status og kort for offentlige reguleringer, kulturspor, landskab og friluftsliv Modul B (valgfri): omstilling til naturnær skovdrift, hvoraf lokalitetskortlægning kan tilvælges Modul C (valgfri): plan for beskyttelse af naturværdier Modul D (valgfri): plan for hensyn til fortidsminder, landskab og friluftsliv Groft sagt kan man dele planen op i to dele – modul A og B, der begge har en produktionsmæssig betydning og som lægger sig tæt op af indholdet I en traditionel driftsplan & så den anden del, C og D, der varetager værdier uden produktionsmæssig betydning

3 Niveaumæssig fordeling af de 22 grønne driftsplaner – et kontrolbillede
Lav Middel Høj 4 12 6 En stor middelgruppe: Langt de fleste opfylder modulkravene til status og kort, Få vælger at lave en lokalitetskortlægning Konkrete tiltag hvor skoven ”aktiveres” i planteksten trækker driftsplanen op i niveau Baggrund: Tilskudsordningen ”Bæredygtig skovdrift – grøn driftsplan” er fra 2006, hvormed de planer som blev udtrukket til kontrol i marts 2008, er de første eksemplarer SNS har til kontrol. Kontrollen af grønne driftsplaner i 2008 har derfor, ud over at opfylde EU’s krav til kontrol af tilskudsmidler, haft til formål at danne basis for en evaluering af ordningen ved at være en reference for hvad der kendetegner planer af hhv. lav, middel og høj kvalitet. Kontrollen giver med andre ord et billede af hvordan kravene i vejledningen er blevet fortolket og hvor de eventuelt kan forbedres (evaluering). Kontrolbilledet 2008: Gennemlæsning af 22 grønne driftsplaner viste som forventet en stor middelgruppe, der i hovedtræk kan karakteriseres ud fra følgende: De fleste opfylder modulkrav til status og kort. Det som typisk trækker ned er manglende formidling (signaturforklaring, introduktion til og forklaring af hvad kortene viser, sammenhæng mellem tekst og kort. Få vælger lokalitetskortlægning. Der stilles konkrete og mere udførlige krav til kvalitet og indhold – dette er formegentlig for ressourcekrævende for den enkelte. Konkrete tiltag som tager specifikt udgangspunkt i den pågældende skov trækker op i niveau – skoven ”aktiveres” i planen – mens mere overordnet og ukonkret plantekst – skoven ”passiviseres” – trækker ned. Formidlingen er afgørende for kvaliteten. Set i forhold til formålet med driftsplanen – at være et arbejdsredskab og øjenåbner for bæredygtig skovdrift – er det afgørende at planteksten når målgruppen. De ”dårlige eksempler” bar præg af at være rene udskrifter fra driftsdatabaser, genbrug af skabeloner uden specifik relation til skoven, manglende introduktion til de enkelte afsnit og forklaring af planlægningstermer som f.eks. Nøglebiotoper –hvad menes med begrebet, hvordan tager det sig ud fra begrebet natur og hvad er formålet med at gøre en indsats for bevaring og pleje af nøglebiotoper.

4 Lav Middel Høj Modul A Modul B Modul C Modul D Mål & Rød tråd
Overordnet & med Oplysninger i ”øst og vest” En ”tung” driftsdel og en ”let” plan for ”bløde værdier” Konkrete og operative mål – rettet mod drift og ”bløde værdier” Status & Kort Kort med forkert målestok og uden signaturforklaring Kort i orden – status kun delvis dækkende Kortet er brugervenligt – temakort over alle statuskriterier Modul B Naturnær drift Overfladisk og teoretisk – skoven er passiv i beskrivelsen Mangler at aktivere skovudviklings-typerne i forhold til status og kort for skoven Skovudviklingstyper aktiveres i teksten –bliver et konkret arbejdsredskab for skoven Modul C Naturværdier Bevæger sig ikke ud over niveauet i status og kort Naturhensyn ligger i forlængelse (implicit) i status og kort Konkrete plejetiltag forholdt til ”kendte” naturværdier Modul D Friluftsliv, Kulturspor landskab Friluftsliv begrænset til adgangsforhold – ”løse tanker” om landskab Overvejelser om landskab og friluftsliv Konkret plejetiltag – udsigt, stier og korridorer – fokus på unikke værdier i skoven Kontrolbilledet: Hvad kendetegner lav, middel og højt niveau under modulerne (A,B,C,D) Skemaet er en oversigt over tendenser ved kontrol af grønne driftsplaner Kolonnerne i rød, gul og grøn viser de tre niveauer (lav, middel og høj), som driftsplanerne ved kontrol er grupperet efter. Det mest i øjenfaldende er den generelle tendens til en tung driftsdel (produktion) og en let eller manglende status og plan for de ikke-produktive værdier (natur, friluftsliv og landskab). Modul B som er en plan for naturnær drift er typisk velbeskrevet som en teoretisk basis for at omstille driften – her trækker det op i niveau jo mere specifikt for skoven planteksten bliver (skoven aktiveres) og omvendt trækker det ned niveau når principper for naturnær drift bliver for generelle og teoretiske (skoven passiviseres). Modul A: Mål Lav: Overfladiske oplysninger i ”øst og vest” dvs. der mangler en introduktion til udgangspunktet (interesser, natur- og dyrkningspotentiale samt lokalitet), rød tråd og specifikt udgangspunkt i skoven. Middel: Målsætningen afspejler en ”tung” driftsdel og en ”let” plan for værdier uden produktiv værdi (natur, friluftsliv og landskab) Høj: Konkrete og operative mål – rettet både mod drift og værdier uden produktiv værdi. Det specifikke udgangspunkt i skoven gør planen let og praktisk anvendelig. Status og kort Lav: Kort med forkert målestok og uden signaturforklaring kortet ”taler ikke af sig selv” og betydningen af de forskellige statuskriterier som f.eks. Nøglebiotoper og §3 mangler Middel: Kort i orden – status kun delvis dækkende – typisk mangler nøglebiotoper (plejebehov), friluftsliv (faciliteter) og landskab (tilknytning til omgivelser, typen af landskab) eller de er sparsomt belyst. Høj: Kortet er brugervenligt – god oversigt ved forskellige temakort – og planteksten relaterer klart til de forskellige tema. Status dækker over alle kriterier og kan let og overskueligt genfindes i planteksten for de øvrige moduler. Modul B – plan for naturnær drift Lav: Overfladisk og teoretisk – skoven er passiv i beskrivelsen. Middel: Mangler at aktivere skovudviklingstyperne i forhold til status og kort for skoven. Afsnittet bærer ofte præg af enten at være en teoretisk skabelon for naturnær drift, eller kun delvis konkretisering af overgangen til naturnær drift. Høj: Skovudviklingstyper aktiveres i teksten og på temakort – dvs. konkrete plantiltag specifikt for skoven, skridt for skridt (etaper, grader af naturnær drift). Forslag: Hvordan følger skovudviklingstyperne og foryngelsesplan principper for naturnær drift: Kontinuert skovdække Uens aldre/blandskov Hjemhørende arter Enkelttræ drift Naturlig foryngelse Sparsom jordbearbejdning og udfasning af pesticid Her tænkes på en beskrivelse specifikt for skoven (principperne ønskes en konkretiseret i forhold til den pågældende skov), opgjort i etaper og eksempelvis tre grader af naturnær drift. Modul C – plan for fremme af naturværdier Lav: Bevæger sig ikke ud over niveauet i status og kort Middel: Naturhensyn ligger i forlængelse (implicit) i status og kort Høj: Konkrete plejetiltag forholdt til ”kendte” naturværdier i form af billeder og beskrivelser af status og plan for plejetilstand. Modul D – plan for fremme af friluftsliv, kulturspor og landskab Lav: Friluftsliv = Adgangsforhold – ”løse tanker” om landskab dvs. generelt og ukonkret i forhold til skoven. Middel: Overvejelser om landskab og friluftsliv rækker ikke ud over nuværende status. Høj: Konkret plejetiltag – udsigt, stier og korridorer – fokus på unikke værdier i skoven. Plantiltag rækker ud over status og kort, er ”doseret” i forskellige grader (interesser) og etaper. Alle temaer (friluftsliv, kulturspor og landskab) er afdækket.

5 Grøn driftsplan – udfordringer
Tendens Et svagt led: ”de bløde værdier” – natur, landskab og friluftsliv – dvs. værdier uden produktionsmæssig funktion Et stærkt led: det mere traditionelle indhold som skovkort, bevoksningsliste, hugstplan etc. – Det er et stort skridt at bevæge sig fra en traditionel driftsplan… Fri fortolkning eller fastlagt struktur? Balance mellem åbenhed og fast struktur: Vejledningen spiller forholdsvist åbent ud i forhold til natur, landskab og friluftsliv Eksempler på forhold der kræver fri fortolkning: dyrkningsgrundlaget, typen af landskab og tilgængelighed Kontrolbilledet afspejler tendensen i det private skovbrug – det er et stort skridt at bevæge sig fra en traditionel driftsplan med fokus på produktion og til en grøn driftsplan, hvor der også laves en status og plan for værdier uden produktionsmæssig funktion. Vigtigt for tilskudsordningen til grøn driftsplan er det at forsøge at påvirke målgruppen i ”små skridt”, uden at forsøge at trumfe ting igennem i form af skærpede krav. Udfordringen er derfor at stille krav til indholdet i planen, der sikrer den grønne dimension, uden samtidig at gøre driftsplanen til en ren teoretisk plantekst og i værste fald blive et uinteressant tilskudsemne. Balancen mellem åbenhed og fastlagt struktur i form af krav til indholdet i planen er således vigtig at have for øje. Blandt emner og forhold, der kræver ”fri” fortolkningsmulighed kan nævnes: Udgangspunkt og relation til den enkelte skov: dyrkningsgrundlaget (bonitet, alder etc.) og incitamentet for at drive skoven er forskellig fra skov til skov – en skov i et dynamisk landskab giver potentiale for en høj grad af variation modsat en skov i et monotont landskab etc. Tilgængelighed til skoven: en skov midt i et utilgængeligt marklandskab gør friluftsliv mindre oplagt end en skov, der i forvejen er let tilgængelig og har en høj grad af sammenhæng med natur og naturoplevelser i omgivelserne. Jagtinteresser frem for friluftsliv – muligheden for at afkoble friluftsliv fra dele af skoven, mod adgang og faciliteter i andre dele. Følgende eksempler viser betydningen af Forklaring af nøglebiotoper: hvad er betydningen af nøglebiotoper i forhold til status og plan for øvrig naturindhold Offentlige reguleringer: hvad betyder det f.eks. at der findes en eng i skoven der er §-3 beskyttet – hvad må der ske af aktiviteter og ændringer, som påvirker engen (begrænsninger og muligheder) Abstrakte forhold som f.eks. landskab er lettere at ”gå til” med kategorier, der som minimum skal belyses i forhold til status og plantiltag. Interessen for friluftsliv er generelt sparsom, så for at trække niveauet op, må der stilles krav om veje og anlæg, der som minimum skal belyses (status og kort).

6 Nøglebiotoper – et eksempel
Formidlingen halter, hvis ikke betydningen af de enkelte statuskriterier og planlægningsredskaber forklares i teksten. I dette eksempel med nøglebiotoper forklares det netop i teksten hvad de konkrete nøglebiotoper består af, hvor de er og endelig er der billeder og afmærkning på kort, der viser hvor nøglebiotoperne findes i skoven/landskabet. Dette giver et godt udgangspunkt for at forstå betydningen af nøglebiotoper og bruge status og plan for nøglebiotoper som et arbejdsredskab. Som forslag til skærpede og forbedrede krav til statuskriteriet ”nøglebiotoper”, kan der stilles krav til beskrivelsen af nøglebiotoper jf. ovenstående og/eller om hvorvidt de forskellige kategorier afdækkes under status og plan (forslag: min. som 3 planlagte): Sluttede bevoksninger Løvkrat (eg, birk, hassel, pil) Skovsumpe (el, ask, birk, pil) Vådområder Lysåbne miljøer Gamle stengærder og kulturspor

7 For ”let” en løsning Plan for landskab og friluftsliv:
”Det kan ofte svare sig at gøre en indsats for at bevare og understrege væsentlige landskabselementer. Herved kan sikres eller opnås en varieret og smuk skov” Citatet er et eksempel på hvordan flere “går let hen” over modul D. Der mangler specifikke plantiltag, der tager afsæt i og rækker ud over niveauet i status og kort. For at undgå sådanne ”løse sætninger” må der stilles skærpede kvalitetskrav. Dette kan f.eks. være afdækning af kategorierne: typen af landskab Skovens variation Skovens funktioner og hensyn Skovens placering og landskabelig tilpasning Lokalhistorieværdier knyttet til landskabet

8 Friluftsliv - Eks. på lavt niveau
Adgangsforhold (under modul A / status) Adgang til skoven sker alene ad indkørslen til ejendommen og gennem gårdspladsen. Der er således ikke fri adgang til skoven uden aftale med ejer. Friluftsliv (under modul D) Ingen tekst om friluftsliv i afsnittet under overskriften ”plan for hensyn til skovens fortidsminder, landskabelige værdier og friluftsliv” (intet speciel kort i denne sammenhæng) Eksemplet med status og plan for friluftsliv er ikke enestående, i alt for mange tilfælde skrives der tre linjer om friluftsliv der vidner om en manglende interesse for at lave en status og plan med forslag til forbedring, pleje og planlægning af friluftsliv. I forhold til hvordan man i højere grad kan sikre et højere niveau og ønsket indhold i grønne driftsplaner er det vigtigt at holde sig formålet med en grøn driftsplan som helhed klart. Er det formålet med en grøn drifts plan at den skal være…: En øjenåbner i form af formidling af principper bæredygtig skovdrift konkret relateret til skoven, øget bevidsthed omkring ikke-produktive værdier i skoven og på sigt fremme af bæredygtig skovdrift Et arbejdsredskab der følger skovejerens interesser i højere grad eller på niveau med principper for bæredygtig skovdrift –efter princippet om at benyttelse (produktion) og beskyttelse kan gå ”hånd i hånd” Et styringsredskab der sikrer adgang og friluftsfaciliteter til skoven, parallelt med produktion og naturbeskyttelse Balancen mellem at være en øjenåbner, et arbejdsredskab og et styringsredskab er svær, men på baggrund af kontrolbilledet 2008 må det konstateres at med åbne krav til friluftsliv bliver indhold og kvalitet svingende – et generelt svagt afsnit i driftsplanen – som alene afspejler ejerens interesser. Set i forhold til at planen er frivillig at følge bør man som minimum opfylde krav om: Status og plan under modul A skal indeholde et temakort over adgangsforhold og friluftsfaciliteter og i planteksten skal der gøres rede for plejebehov og forslag til forbedring af friluftsliv. Under modul D skal der være forslag til forbedringer, heraf stiforløb og formidling (skilte og andet) – Hvad er skovens historie, hvad kan man se og opleve de forskellige steder og hvordan formidles det til publikum.

9 Friluftsliv – eks.konkrete forslag
Der er et moderat stort publikumstryk på stien ved engen. Mange beboere fra Hammel går turen ud til Søbygård Sø. Stien er ikke farbar for cykler og barnevogne, men er god til vandreturen. Parkeringsmuligheder findes ved stiens begyndelse ved Tustrup Mølle. Ved at renovere den gamle grundlovsfestplads på bakkekammen ovenfor stien ved engen skabes der et fristed i skoven med delvis udsigt ud over engen og Møllebækken, hvor man kan sidde ved bænke og borde og slappe af. Der er ikke planer om andre deciderede friluftstilbud i Ladekjær Skov, men der er tanker om at bringe fokus på naturvandring i hele området ved Søbygård Sø gennem et samarbejde med kommunen Endelig kan det anbefales at indgå i det landsdækkende Skovens Dag, hvor der en dag om året åbnes op for skoven og tilbydes ekstra oplevelser fra skoven til friluftsfolket og andre skovgæster Dette eksempel viser hvor lidt der egentlig skal til for at åbne og formidle skoven for omgivelserne. Der er ikke tale om et storstillet projekt –en tivolisering af skoven til ære for publikum – men konkrete forslag der tager udgangspunkt i at invitere til at besøge og opleve skoven, som den er - dog med få plejeindgreb. (Teksten understøttes af et kort) Eksemplet har givet inspiration til følgende forslag. Der stilles skærpede krav til status og plan for friluftsliv: Under status og kort i modul A skal der være overblik over parkeringsmuligheder, friluftsfaciliteter og tilgængelighed Der skal være en status i forhold til plejebehov (stier og attraktioner), sammenhæng (tilgængelighed) med omgivelser. Under modul D skal der være udpeges et område i skoven, hvor man ved pleje og evt. placering af borde og bænke skaber et fristed i skoven. Der skal ligeledes gøres rede for ”skovens historie” og hvordan den kan opleves og formidles.

10 Temakort – Eks. offentlig regulering
Eksemplet viser et temakort over offentlig regulering. Temakortet giver et godt overblik over gældende regulering af betydning for skoven (begrænsninger og muligheder). Inspireret af eksemplet er det oplagt at stille krav om: Et særskilt temakort for de enkelte statuskriterier – som i dette tilfælde er offentlig regulering På baggrund af temakort at beskrive hvad de enkelte reguleringer påfører skoven af muligheder og begrænsninger. Dette for at sikre at den grønne driftsplan tager højde for øvrige bestemmelser og planer for området (integreret planlægning).

11 Forslag til præcisering i vejledning
Formidling Basale kvalitetskrav Praktisk anvendelighed Begrebsafklaring af planlægningstermer specifikt for skoven (henvisning til kort og billeder) Betydning (konsekvenser) af gældende planlægning og regulering Introduktion, rød tråd og eksplicit plantiltag For at kunne fungere som en øjenåbner, en vejledning og et praktisk arbejdsredskab bør der stilles krav til formidling – kontrolbilledet 2008 viser, at det ikke kan regnes for ”common sense” at være sin læser bevidst. Formidling bør indgå som et selvstændigt afsnit i vejledningen og indeholde krav om følgende: Basale kvalitetskrav: signaturforklaring på alle kort (figurer), særskilte temakort for de enkelte statuskriterier, systematisk inddeling/opslag, introduktion evt. med læservejledning Praktisk anvendelighed: brug af lamineret kort evt. som tillæg til planen, billeder i teksten der illustrerer og henviser specifikt til skoven Begrebsafklaring/forklaring af fag og planlægningsspecifikke termer heraf nøglebiotoper, reguleringsforkortelser som §-3 arealer etc. Introduktion til de enkelte afsnit der fremmer forståelsen, overskuelighed og formålet med den grønne driftsplan. Selve formålet med planen – den ”grønne dimension” i driftsplanen dvs. omstilling til bæredygtig skovdrift – bør ekspliciteres og relateres til skoven, så planen bliver et attraktivt arbejdsredskab frem for en teoretisk rapport som samler støj på hylden.

12 Præcisering af modulkrav
Modul A Modul B Modul C Modul D Registrering af natur, kulturspor, landskab og friluftsliv skal indgå i bevoksningsliste samt i særskilte plantekster med: litra, billede, beskrivelse og plejebehov Lokalitets-kortlægning som en obligatorisk del, baseret på en ekstensiv dataindsamling eller er andre metoder mere oplagte? Beskrivelse af naturværdier på tre niveauer: Udseende og beliggenhed Status Plejebehov Plantest som ved modul A Idékatalog med anbefalinger F.eks. om fordele ved et ”styret” publikum Dette er en oversigt over konkrete overvejelser i forbindelse med præcisering og forbedring af vejledningen til grøn driftsplan – dvs. en prøveballon og ikke et endeligt udkast til en ny vejledningen.

13 Forslag til præcisering i vejledning
Et løft til friluftsliv, kulturspor og landskab Inspiration og gode eksempler Evt. præciseringer og kategorier som skal afdækkes Modsætninger? Tunge dataset og digitalt kortmateriale der redigeres digitalt versus krav til formidling af kort og plan på læservenlig vis Begrænset interesse for ”de bløde værdier” versus skærpede krav til kvalitet og indhold i modul C og D Den svære øvelse, I forbindelse med en evaluering af tilskudsordningen på baggrund af kontrolbilledet 2008, har været at komme med forslag til forbedringer, der kan give et løft til ”det svage led” i de grønne driftsplaner –natur, friluftsliv og landskab. Hvis SNS vil forsøge at påvirke de private skovejere i retning af bæredygtig skovdrift og undgå at de ikke produktive værdier bliver det svage led, er det nødvendigt skærpe kravene. Det er der givet en række forslag til tidligere i dette oplæg. Derudover er der behov for at gøre en ekstra indsats fra SNS side for at formidle budskabet mere klart ud – hvad er formålet med at lave en grøn driftsplan og hvordan løser man opgaven. Dette kan gøres ved at vise nogle af de gode eksempler på hvordan man kan opfylde kravene – som en del af vejledningen og som oplæg til møder med det private skovbrug (konsulenter etc.) Opsummering: Kontrolbilledet 2008 viser en række tendenser som er gengivet i et oversigtsskema over hvordan de grønne driftsplaner falder ud ved kontrol som hhv. lav niveau (rød), middel niveau (gul) og højt niveau (rød). Hovedpunkterne i skemaet er at status og plan for de ikke produktive værdier generelt er for svagt belyst, mens de mere traditionelle værdier ” de produktive værdier” gennemgående er bedre belyst. Tendensen ved plan for omstilling til naturnær drift er at planteksten i de gode eksempler konkretiserer hvad, hvornår og hvor i skoven omstillingen kan ske, mens de dårlige eksempler indeholder en teoretisk og generel plantekst uden konkrete tiltag hvor skoven bliver passiv. I forhold til formidling afslører kontrolbilledet en meget svingende kvalitet, hvor de gode eksempler har særskilte temakort, som aktivt introduceres og bruges i planteksten, men de dårlige eksempler er alt fra rene dataudskrivninger, kort med forkert målestok og uden signaturforklaring samt en indforstået langt fra læservenlig struktur.

14 Tak for opmærksomheden!
- Spørgsmål eller kommentar? Marie Brammer Nejrup


Download ppt "Foreløbig status og mål"

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google