Potentialer for udvikling af skolen

Præsentationer af emnet: "Potentialer for udvikling af skolen"— Præsentationens transcript:

1 Potentialer for udvikling af skolen
Lotte Bøgh Andersen Professor, Aarhus Universitet & KORA Lærerkreds Nord, torsdag d. 30. januar 2014

2 Disposition Professionalisme som potentiale Motivation som potentiale
Styringsmodeller med forskellige potentialer Inddragelse som potentiale Konklusion og mere diskussion

3 Professionalisme som potentiale

4 Professionssociologien
Neoweberiansk retning: Magt, penge og status Funktionalistisk retning: Samfundsgavnlig gavnlig, normer Mit argument ml. ekstremerne Opgaver, der kræver specialiseret, teoretisk viden Informationsasymmetri + konsekvenser v. svigt Professionalismekontrakt: Professionel status/gode ydelser (tillid) Professionelle normer, som faggruppe sanktionerer A A R H U S U N I V E R S I T E T Institut for Statskundskab

5 Definitioner Professionalisme: Omfanget af teoretisk, specialiseret viden samt eksistensen af faste professionelle normer Professionel status: Graden af offentlighedens anerkendelse af faggruppens teoretiske, specialiserede viden samt af dens faste professionelle normer A A R H U S U N I V E R S I T E T Institut for Statskundskab

6 Høj professionel status
Lav professionel status Høj grad af professionalisme Lav grad af professionalisme

7 Kilde: Ugebrevet A4

8 Kilde: Ugebrevet A4

9 Potentialerne i hhv. prof. status og professionalisme
Professionel status: Mulighederne for indflydelse på tre niveauer. Nationalt, i kommunerne og på skolerne Professionalisme: Hvad er det for nogle professionelle normer, der bidrager til gode skoleydelser? Hvordan skal lærerprofessionen i fremtiden sikre, at de professionelle normer bliver overholdt? Hvad er det for en specialiseret viden, der er vigtigt? Specialiseret viden om hvert fag eller specialiseret viden om det at undervise børn (i forskellige aldre)?

10 SFI’s undersøgelse af lærereffekter
”Umiddelbart viser analyserne et noget dystert billede af betydningen af formel læreruddannelse. For det første viser det sig, at undervisning i linjefag (her henholdsvis dansk eller matematik i 9. klasse) ikke har nogen sammenhæng med elevernes faglige præstationer. Mod forventning klarer elever med linjefagslærere sig således ikke bedre end øvrige elever (side 40)” ”Endvidere viser det sig, at elever med læreruddannede lærere ligefrem klarer sig dårligere end de elever, der har lærere med meritlæreruddannelse. Den uventede sammenhæng mellem lærerens uddannelse og elevernes faglige præstationer kan muligvis skyldes, at skolelederen vælger at placere de læreruddannede lærere og lærere med linjefag på de klasser, som klarer sig dårligst fagligt” + Kun undersøgt i 9. klasse (vi undersøger i 7, 8 og 9. klasse) Kilde. SFI rapporten Lærere, undervisning og elevpræstationer i folkeskolen (april 2013) Dette problem håndtere vores undersøgelse, da vi ser på forskelle ml. fag for samme elev (og dermed samme klasse)

11 På den ene side og på den anden side…
PIRLS 2011: Eleverne med lærere, i hvis uddannelse der var vægt på læsepædagogik og undervisning i læsning, klarer sig signifikant bedre TIMSS 2011: Elever undervist af lærere med linjefag præsterer klart bedre MEN kontrol for elevernes socioøkonomiske baggrund gør, at betydningen af linjefag falder væk Dvs. sammenhængen er falsk Skyldes, at elever med bedre socioøkonomisk baggrund tenderer til at gå på større skoler, hvor en større andel af lærerne samtidig underviser i deres linjefag. PIRLS 2011: I Danmark gælder det for 49 % af eleverne, at der i deres læreres uddannelse er blevet lagt vægt på læsepædagogik og undervisning i læsning. Disse elever klarer sig signifikant bedre end elever, hvis lærere ikke har denne baggrund i deres uddannelse. TIMSS 2011: De elever, der bliver undervist af lærere med linjefag, præsterer klart bedre (cirka 10 scorepoint) end elever, der undervises af lærere uden linjefag i det underviste fag; det gælder både i matematik og natur/teknik. Når man kontrollerer for elevernes socioøkonomiske baggrund udviskes forskellen dog, og betydningen af linjefag falder væk Dvs. sammenhængen er falsk og skyldes, at elever med bedre socioøkonomisk baggrund tenderer til at gå på større skoler, hvor en større andel af lærerne samtidig underviser i deres linjefag.

12 Evas undersøgelse Kendskab til nyeste metoder for læseundervisning gør, at relativt nye lærere får bedre resultater i forhold til læsefremgang på mellemtrinnet ”Vi kan ikke påvise, at der er en forskel i klassernes læsefremgang, afhængigt af om læreren er merituddannet eller har en fireårig læreruddannelse” s. 63 ”Det kan omvendt ikke påvises, at lærere, der har taget linjefag i dansk, har en sammenhæng med læsefremgang for alle elever uanset læseniveau. Til gengæld lader det til at have betydning for de 33 % af eleverne, der i 4. klasse læser på middelniveau” s. 63 ”Det har betydning, at læreren tager efteruddannelse i læsning” ELLER: Der er i hvert fald forskel mellem lærere, der tager efteruddannelse og lærere, der ikke gør (EVA rapport s. 19: Det er yderst vanskeligt at drage kausale slutninger på baggrund af denne type undersøgelser EVA 2013: Læseudvikling på mellemtrinnet - Faktorer forbundet med læsefremgang fra klasse Læseudvikling på mellemtrinnet Faktorer forbundet med læsefremgang fra klasse

13 Vores undersøgelse: Hvordan?
Registeroplysninger om elevernes karakterer i afgangsprøverne samt standpunktskarakterer ( ) Kvalitative interviews som udgangspunkt for at formulere relevante spørgsmål Spørgeskemaundersøgelse til 3,230 lærere fordelt på 85 skoler i foråret 2011 Spørgeskemaundersøgelse med skoleledere (32 skoleledere kunne kobles til lærerne og havde været ansat før elevplansimplementeringen) Oplysninger fra skolerne, så vi ved præcist, hvilke lærere, der har undervist hvilke elever i klasse i alle eksamensfagene

14 Betydningen af læreruddannelse og linjefag i vores undersøgelse
Uddannede lærere i forhold til undervisere uden læreruddannelse: Markant forskel i de uddannede læreres favør (ingen forskel merit og alm lærerudd) Absolut ingen forskel på elever undervist af linjefagsuddannede lærere og ikke-linjefagsuddannelse lærere, kontrolleret for elevbaggrund Betyder det, at vi bare skal kaste lærerne op i luften og se, hvilke fag de falder ned på? Eller holde op med at have linjefag? NEJ. Lærere, der underviser på overbygningen uden linjefag, brænder formodentligt for faget. MEN: Måske er “mere af det samme” (=alle lærere skal have linjefag i den forstand, vi kender det) ikke den rigtige løsning her.

15 Motivation som potentiale

16 Motivation som begreb Motivation som den potentielle energi, en person er villig til at lægge bag opnåelsen af et givent mål. Hvad er målet: At gavne sig selv (incitamenter) eller undgå straf (regulering): Ekstrinsisk motivation At nyde opgaven i selv: Intrinsic task motivation/indre opgavemotivation At leve op til professionens standarder: Professionel motivaiton At gøre godt for andre eller samfundet: Public service motivation

17 Bag om motivationen Self-determination theory
Behov for at føle sig autonom Behov for at føle sig kompetent Behov for at føle tilknytning til andre Kilde: Jacobsen, Hvitved & Andersen

18 Public service motivation
Individers orientation mod at levere service til folk med det formål at gøre det godt for andre og for samfundet (Perry/Hondeghem) Et opgør med, at producenter af offentlig service alene er motiveret af egennytte Altruistisk motivationsform knyttet til levering af public service Et kald? A A R H U S U N I V E R S ITY Department of Political Science

19 Hypoteser fremsat i 1990: Jo større PSM, jo mere vil individet tiltrækkes til den offentlige sektor (selektion) Jo større PSM, jo bedre performance (i offentlige organisationer) Offentlige organisationer, der tiltrækker ansatte med højt niveau af PSM er mindre afhængige af ekstrinsiske incitamenter i forhold til at styre individuel performance effektivt.

20 Hvad påvirker offentligt ansattes motivation?
Kontrol og incitamenter Køn Public service motivation Alder Voldsomme begi- venheder (fx krig) Intrinsic opgave- motivation Professionalisme Sektor (off/privat) Uddannelse 20

21 Hvad har motivation betydning for?
Jobtilfredshed Valg ml. offentlig og privat sektor Public service motivation Arbejdstid Sygefravær Intrinsic opgave- motivation Bedømmelsesadfærd Elevers læring Org.-person fit vedr. PSM 21

22 MOTIVATION I FOLKESKOLEN – ELEVPLANER, PUBLIC SERVICE MOTIVATION OG EKSAMENSKARAKTERER Samarbejde med seniorforsker Eskil Heinesen og forskningsleder Lene Holm Pedersen 22

23 Trin 1: Hvad betyder motivation?
Public service motivation Kontrol for lærernes erfaring og socio-demografi Afgangskarakterer Kontrol for elevernes socio-demografi Kontrol for skole- og kommunekarakteristika Kontrol for faget og samspil ml. fag og elevkarakteristika

24 Hovedresultater: Samlet PSM og alle prøver
Public service motivation + + Afgangsprøvekarakterer Kvindelig lærer + Eleven er en pige + Læreruddannet Erfaring (mere end fire år) N=24.360 Linjefag

25 Hovedresultater: Samlet PSM og skr. prøver
Public service motivation + Afgangsprøvekarakterer Kvindelig lærer Eleven er en pige + Forskelle Halvering af PSM effekt Ingen kvinde-pige effekt Større effekt af uddannelse + Læreruddannet eller ej Erfaring (mere end fire år) Linjefag N=13.660

26 Andre tests: Standpunktskarakterer: Meget større effekt af PSM
Kun dansk og matematik (lidt svagere resultater pga. færre observationer) Kun obligatoriske udtræksfag med to eksterne censorer (større effekt, men mere usikkert pga. færre observationer

27 Trin 2: Hvorfor varierer lærernes motivation?

28 Indre arbejdsmotivation PSM (alle fire dimensioner)
Opfattelse af elevplaner Hovedresultat: Hvis elevplanerne opfattes som mere kontrollerende, har lærerne mindre motivation på alle de målte motivationsdimensioner. Kvindelige lærere højere intrinsisk motivaiton og compassion (og opfatter elevplaner som mindre kontrollerende), mens mænd har mere attraction to policy making og self-sacrifice Ældre lærere har højere commitment to the public interest og mindre attraction to policy making Command and motivation (udgivet i tidsskriftet Public Administration, online before print) 28

29 Trin 3: Hvorfor opfatter nogle lærere elevplanerne (og anden styring) som kontrollerende, mens andre opfatter det som understøttende? ÷ Kontrollerende opfattelse af elevplaner ? Motivation

30 Forventninger Skoleledernes implementering som afgørende
Implementering via dialog: Understøttende opfattelse Implementering via “kæft, trit og retning”: Kontrollende opfattelse Undersøgelsen af lærerne kobles med spørgeskema til lederne (samarbejde med Maria Falk Mikkelsen fra SFI og adjunkt Christian Bøtcher Jacobsen)

31 Resultater: Hvornår opfattes elevplaner som kontrollerende:
Når skolelederens implementering er (relativt mere) hård På store skoler På skoler med mange fattige elever Når læreren er en mand Mikkelsen, Jacobsen, Andersen, Understanding employees’ perceptions of command systems -A study of school principals’ enforcement of obligatory student plans, præsenteret på IRSPM konferencen i Rom 2012

32 Styringsmodeller med forskellige potentialer Afhængig af de ansattes motivation og brugernes handlingskapaciet 32

33 Figur 1. Ideologi og antagelser om motivation og handlingskapacitet
Landsknægte (lav public service motivation) Riddere (høj public service motivation) Dronninger (høj handlingskapacitet) Bønder (Lav handlingskapacitet) Tredjevejs (markeds) socialisme Neoliberalisme Klassisk social- demokratisme Note: Figuren er gengivet fra Le Grand (2003) side16. Den indgår også som del af artiklen ” Motivation og handlingskapacitet i den offentlige sektor” i politica nr 33

34 Den ene akse: De ansatte
Egoisme (landsknægte) vs. altruisme (hvide riddere) Hvordan måles det? Public service motivation er et bud Paternalisme Paternalistiske “riddere” mener, at de selv (og ikke brugerne eller politikerne) ved bedst Forholdet til professionalisme

35 Den anden akse: Brugerne
Kan nogle borgere bedre udnytte det frie valg bedre end andre? Handlingskapacitet som begreb: Evner til at forstå, vælge mellem og give mening til kende om offentlige ydelser Uddannelse! Erfaring med området (jf. næste slide) Normativt og/eller faktisk spørgsmål? 35

36 Handlingskapacitet på hospitalsområdet
36

37 De fire styringsmodeller jf. Le Grand 2010
Trust: Styringen bygger på tillid til, at leverandørerne bruger budgettet profes-sionelt, så serviceleveringen bliver effektiv, responsiv, ensartet og af høj kvalitet. Mistrust: Kontrollerende topstyring med ekstern beløninning eller straf for at efterleve/ikke efterleve centralt fastsatte direktiver Voice: Brugerne kan udtrykke deres tilfredshed/utilfredshed direkte til serviceleverandørerne Choice: Brugervalg mellem forskellige leverandører af offentlig service (offentlig/privat, offentlig/offentligt, privat/privat). 37

38 Affinitet mellem brugerkapacitet og motivation på den ene side og styringsmodel på den anden
Høj brugerkapacitet (dronninger) Voice Choice Altruistiske ansatte (riddere) Egoistiske ansatte (landsknægte) Trust Mistrust Lav brugerkapacitet (bønder)

39 Figur 2: Illustration af områdernes relative niveau af public service motivation og handlingskapacitet Relativ høj handlingskapacitet Relativ høj public service motivation Relativ lav public service motivation Relativ lav handlingskapacitet Note: Del af artiklen ” Motivation og handlingskapacitet i den offentlige sektor” i politica nr

40 Inddragelse som potentiale
Inddragelse som potentiale? Incitamenter og regulering på andre områder end folkeskolen

41 Ny Løn på universitetsinstitutter
Økonomiske incitamenter Individuel performance (publikationer) Opfattelse af øko. incit Intrinsisk motivation Kilde: Andersen, Jacobsen, Møller, Pallesen 2006

42 Opfattelsen af incitamenter
Sammenhæng mellem opfattelse af økonomiske incitamenter og disses betydning Forskel på, hvordan medarbejderne oplever incitamenter: Understøttende ved at belønne indsats Kontrollerende fra ledelsens side Hvis understøttende større indsats: crowding in Hvis kontrollerende mindre indsats: crowding out Resultat fra forskningsverdenen: opfattelse af ’ny løn’ gør en forskel 42

43 43

44 Dokumentation, indre opgavemotivation og sygefravær
FOA medlemmer (medlemspanel) Sygefravær (registeroplysninger) Indre opgavemotivation målt (spørgeskema) Opfattelse af, hvor kontrollerende krav om dokumentation er (spørgeskema) Opfattelse af dokumentationskrav som kontrollerende Mindre indre opgavemotivation Større sygefravær

45 FTF undersøgelse Har du været inddraget i at vælge de former for dokumentation, der anvendes på dit arbejdsområde? Total Inddraget i alle Inddraget i de fleste Inddraget i de færreste Ikke inddraget overhovedet Ved ikke I hvilken grad oplever du, at dokumentationsarbejdet på dit arbejdsområde er med til at udvikle dit fagområde? I høj grad 35,6% 17,6% 6,7% 4,6% 3,0% 9,2% I nogen grad 42,5% 49,3% 37,0% 22,4% 34,8% 34,6% I mindre grad 20,5% 28,3% 46,0% 47,9% 36,4% 41,5% Slet ikke / Nej 1,4% 3,7% 9,5% 22,3% 4,5% 12,5% 1,2% ,8% 2,9% 21,2% 2,2% 100,0% N 73 601 870 938 66 2.548 Har du været inddraget i at vælge de former for dokumentation, der anvendes på dit arbejdsområde? Total Inddraget i alle Inddraget i de fleste Inddraget i de færreste Ikke inddraget overhovedet Ved ikke I hvilken grad oplever du, at resultatet af dit arbejde med dokumentationsopgaverne står mål med de ressourcer du anvender på dokumentationsopgaverne? I høj grad 19,2% 7,6% 4,3% 1,4% 3,1% 4,4% I nogen grad 49,3% 47,9% 29,2% 19,0% 23,1% 30,3% I mindre grad 20,5% 34,7% 52,8% 52,9% 36,9% 47,2% Slet ikke / Nej 4,1% 6,0% 11,6% 21,0% 6,2% 13,4% 6,8% 3,8% 2,2% 5,8% 30,8% 4,7% 100,0% N 73 603 870 938 65 2.549

46 Beskæftigelsesområdet
Undersøgelsen er baseret på spørgeskemaundersøgelse af medarbejdere fra beskæftigelsesområdet og medarbejdere fra den centrale kommunale administration i fire kommuner

47

48 KONKLUSION OG MERE DISKUSSION

49 Betydningen af de ansattes motivation: Opsamling
Bedst mulige offentlige ydelser for mindst mulige omkostninger Styringstiltag Indre motivation Opfattelse af styringstiltaget som enten understøttende eller kontrollerende Den lokale leders implementering af styringstiltaget Hvordan laver man styring, som motiverer de ansatte til at levere bedst mulige ydelser til samme eller færre penge? Eksempler på konkrete illustrationer: Elevplaner, motivation og elevkarakterer på folkeskoleområdet, dokumentationskrav, motivation og sygefravær for SOSU'er) Typen af styringstiltag

50 TAK FOR JERES OPMÆRKSOMHED. Kommentarer er altid velkomne på lotte@ps
TAK FOR JERES OPMÆRKSOMHED! Kommentarer er altid velkomne på

51 Self-sacrifice Det er vigtigere for mig at gøre en forskel i forhold til samfundet end at opnå personlig vinding. Jeg mener, at man skal bidrage med mere til samfundet, end man modtager. Jeg er villig til at risikere at skulle tilsidesætte mine personlige behov for samfundets skyld. Jeg er klar til at lide afsavn for samfundets skyld. Jeg sætter samfundsmæssige forpligtigelser over hensynet til mig selv. Compassion Jeg bliver følelsesmæssigt berørt, når jeg ser mennesker i nød. For mig er hensyntagen til andres velfærd meget vigtig. Jeg bliver meget berørt, når jeg ser andre mennesker blive behandlet uretfærdigt. Jeg føler sympati overfor mindre privilegerede mennesker med problemer. Attraction to policy making Jeg forbinder generelt politik med noget positivt. Jeg bryder mig ikke om politiske studehandler. Jeg har ikke særligt høje tanker om politikere (vendt) Commitment to the public interest Det er vigtigt for mig, at offentlige ydelser gavner samfundet som helhed. Jeg så helst, at offentligt ansatte gør det, der er bedst for hele samfundet, selvom det skulle gå ud over mine egne interesser. Det er vigtigt for mig at bidrage til det fælles bedste. Det er min borgerpligt at gøre noget, der tjener samfundets bedste.